Læsetid 4 min.

Internetgiganter under stort pres før høring om russisk propagandakampagne

Google, Facebook og Twitter er under stort pres for at øge åbenheden om, hvem der indrykker politiske annoncer på deres platforme. Onsdag skal de stå skoleret for senatets efterretningskomité og forklare, hvordan russiske misinformationskampagner brugte platformene til at påvirke det amerikanske præsidentvalg
27. oktober 2017

Internetgiganterne Google, Facebook og Twitter er under massivt pres for at øge gennemsigtigheden omkring deres reklamer i forbindelse med valgkampe.

På onsdag skal repræsentanter for firmaerne møde til høring i senatets efterretningskomité og forklare, hvad firmaerne ved om de russiske forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016, og hvad de vil gøre for at undgå lignende forsøg i fremtiden.

Siden september er det løbende kommet frem, hvordan russiske misinformationskampagner  udnyttede det uigennemsigtige annoncesystem på sociale medier til at målrette budskaber til amerikanere under valget. Facebook har selv identificeret over 3000 reklamer, som der blev brugt omkring 100.000 dollar på at sprede.

Reklamerne blev set af omkring ti millioner mennesker, og Facebook mener selv at kunne spore aktiviteten tilbage til en kendt troll-farm i St. Petersborg kaldet Internet Research Agency.

Kilder har til CNN fortalt, at nogle af reklamerne gik direkte efter vælgere i de tætte svingstater Michigan og Wisconsin. Reklamerne promoverede blandt andet antimuslimske og immigrationskritiske budskaber. Den russiske propaganda var dog ikke konsekvent antimuslimsk, men snarere strategisk:

Anonyme kilder har til The Daily Beast beskrevet, hvordan russere også stod bag facebookgrupper som United Muslims of America, der spredte falske memes målrettet amerikanske muslimer, hvor Hillary Clinton indrømmede, at det var USA, der finansierede al-Qaeda, og at den republikanske Trump-modstander John McCain stod bag oprettelsen af ISIS.

Twitter har foreløbigt suspenderet en række konti, der er forbundet til profilerne på Facebook, ligesom der også har været kritik af de tusindvis af bots på netværket, der er blevet brugt til at sprede falske historier.

En anonym kilde har til Reuters fortalt, at Google i en intern undersøgelse også har fundet russiske køb af annoncer på platformen – men at de angiveligt skulle komme fra en anden russisk aktør end i Facebooks tilfælde. Også her skulle der være tale om et relativt lavt beløb under 100.000 dollar.

Mere gennemsigtighed

Normalt er regulering og gennemsigtighed om, hvad der sker på deres platforme ellers noget, som internetgiganterne modsætter sig ganske konsekvent. Trafikmængderne og aktiviteten er så stor, at det er svært for dem at tjekke op på alting. Derfor kan platformene ikke være ansvarlige for, hvad deres brugere – eller falske brugere – foretager sig, lyder argumentet normalt.

Da Facebook besluttede at dele oplysninger om de flere end 3000 russiske reklamer med det udvalg i kongressen, der undersøger sagen, blev det da også beskrevet, som om firmaet virkelig strakte sig langt:

»Det har været en svær beslutning. At videregive indhold er ikke noget, vi tager let på under nogen omstændigheder. Vi er dybt engagerede i at beskytte vores brugeres indhold uanset brugerens nationalitet. Og reklamer er brugerindhold,« skrev firmaet i september.

Det blev suppleret af en længere status fra Mark Zuckerberg, hvor han på ni punkter lovede at sætte ind over for staters manipulerende brug af det sociale medie. Fremover vil man ifølge Zuckerberg kunne se hvilken facebook-side, der har betalt for en given annonce, og samtidigt kunne se en oversigt over, hvilke andre annoncer de har ude. 250 yderligere medarbejdere bliver ifølge Facebook-direktøren prioriteret til arbejdet med at opdage og bremse illegitime propagandakampagner.

I tirsdags fulgte Twitter op med annonceringen af, at også de ville blive mere transparente, når det kommer til den målrettede brug af politisk annoncering på platformen. På Twitter vil man i fremtiden have et ’Transparency Center’, der vil give et overblik over, hvem der annoncerer på platformen, samt en særlig stjerne brugt til at markere politiske reklamer.

Med åbenhedsinitiativet om reklamer lægger Twitter sig i slipstrømmen på Facebook, men håndterer ikke den langt mere højlydte kritik, der er af de mange falske kontoer på platformen. Ifølge Thomas Rid, der er professor på Johns Hopkins University i Washington, har Twitter med nye privatlivsindstillinger i 2016 gjort det langt sværere at opdage misinformationskampagner.

Inden ændringen kunne man se aktiviteter fra slettede konti hos de firmaer, der har købt sig adgang til at få kopier af hele Twitters informationsstrøm, men ifølge de nye regler skal slettet materiale hos Twitter også slettes i arkiverne.

»Hvis KGB skulle hyre et firma til at bygge den perfekte platform for misinformation, ville de ikke kunne have gjort det bedre end Twitter,« siger han til The Guardian.

Forslag om lovgivning

De proaktive skridt, som Facebook og Twitter har annonceret, kommer samtidig med, at der er stillet forslag om regulering i USA, som, hvis den vedtages, alligevel vil tvinge mere gennemsigtighed ned over det politiske internetannoncemarked.

Forslaget, som b.la. den republikanske senator John McCain og det demokratiske medlem af senatets efterretningskomité Mark Warner står bag, hedder Honest Ads Act og vil b.la. tvinge alle de store platforme til at registrere en række oplysninger om alle aktører, der køber valgreklamer for mere end 500 dollar.

»Den amerikanske lovgivning, der kræver gennemsigtighed i politiske kampagner, har desværre ikke formået at holde sig opdateret med den hurtige udvikling af teknologi. Det har tilladt vores fjender at udnytte disse smuthuller til at bedrage millioner af amerikanere uden at blive straffet,« skriver John McCain i en pressemeddelelse om forslaget.

Det store fokus på internetgiganternes rolle i valgmanipulation ser i øvrigt ikke ud til at begrænse sig til USA. Tirsdag sendte repræsentanter for det britiske parlaments undersøgelse af russisk involvering i Brexit-afstemningen et brev til både Twitter og Facebook, hvor de opfordrede firmaerne til at undersøge, hvad der foregik på deres platforme op til afstemningen.

Et akademisk studie har fundet over 13.000 aktive bots på Twitter i forbindelse med afstemningen, som efterfølgende forsvandt, og ifølge Mark Warren er der god grund til, at også andre stater begynder at kræve svar fra internetfirmaerne.

»De russiske aktiviteter hverken begyndte eller sluttede med det amerikanske præsidentvalg. Amerikanske allierede er alle nødt til at være på vagt overfor den russiske propaganda og misinformation,« siger han til New York Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu