Læsetid: 3 min.

Kampen om Cataloniens selvstændighed er også kampen om folkestemningen

I kampen om Cataloniens uafhængighed bliver begge parter ved med at eskalere konflikten, så selv moderate tvinges til at tage stilling enten for eller imod, senest med den spanske regerings udmelding om at ville begrænse Cataloniens selvstyre. Eksperter har svært ved at se en udvej her og nu
I lørdags gik 450.000 mennesker ifølge nyhedsbureauet AFP på gaden i protest i den catalanske region, efter den spanske regering havde meddelt, at man ville påbegynde en proces for at begrænse Cataloniens selvstyre.

I lørdags gik 450.000 mennesker ifølge nyhedsbureauet AFP på gaden i protest i den catalanske region, efter den spanske regering havde meddelt, at man ville påbegynde en proces for at begrænse Cataloniens selvstyre.

Santi Palacios

23. oktober 2017

Kampen om Cataloniens selvstændighed er også en kamp om at vinde folkestemningen, lyder det fra Bjarke Møller, direktør for Tænketanken Europa og tidligere korrespondent i Spanien.

Han mener, at flere moderate catalanere bliver presset til at tage stilling i en konflikt, hvor den catalanske leder, Carles Puigdemont, forsøger at mobilisere folk på gaden.

»Det store tavse flertal, som står i midten og hverken ønsker løsrivelse eller total afvikling af selvstyret, kan være modtagelige overfor følelser og stemning,« siger han.

I lørdags gik 450.000 mennesker ifølge nyhedsbureauet AFP på gaden i protest i den catalanske region, efter den spanske regering havde meddelt, at man ville påbegynde en proces for at begrænse Cataloniens selvstyre.

Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, oplyste på et pressemøde tidligere samme dag, at regeringen vil udløse artikel 155 i landets forfatning, som gør, at regionens selvstyre kan suspenderes, og at der skal udskrives nyvalg i Catalonien inden for seks måneder.

Ifølge Bjarke Møller bliver det store spørgsmål hvordan, og om man kan gennemføre det.

»Der vil komme store demonstrationer i Catalonien fra dem, som er tilhængere af løsrivelsen,« siger han.

Han vurderer, at jo mere fredeligt den spanske regering kan gennemføre iværksættelsen, jo stærkere vil regeringen stå. På den modsatte side befinder de catalanske nationalister sig, som ifølge Bjarke Møller vil have en interesse i at øge konflikten og demonstrationerne. Han kalder det en dobbeltmagtstrategi inden for det klassiske revolutionære sprog.

To af løsrivelsesbevægelsens ledere er blevet arresteret. Der er igen politiske fanger i Spanien, og der er igen protester i Barcelonas gader. Thomas Boberg har besøgt dem.
Læs også

»Det er folkemagt mod statsmagt. Nationalisterne har stadig ikke flertal i den catalanske befolkning, men de deler den. Derfor mobiliserer de sig i gaderne. De håber på at fremprovokere en reaktion fra statsmagten, som vil bringe sympatien over på deres side.«

Til uafhængighedsafstemningen i oktober, deltog 43 procent af den catalanske region, hvor ni ud af ti sagde ja til at løsrive sig. Det betyder, at catalanerne ikke reelt har et flertal bag sig for uafhængighed.

Carsten Humlebæk, lektor på Copenhagen Business School, mener, at spørgsmålet om uafhængighed er blevet mere presserende for den enkelte catalaner i den stadigt eskalerende konflikt.

»For bare ti år siden var Catalonien et af de steder, hvor der var mest dobbeltidentitet. Det med at føle sig som både catalaner og spanier bliver i stigende grad umuligt. Man bliver tvunget til at tage stilling,« siger han.

Carsten Humlebæk tror, at flere vil støtte Puigdemont på grund af den spanske regerings fremfærd, selvom det er svært at afgøre med sikkerhed. På afstemningsdagen, den 1. oktober, florerede billeder i internationale medier af voldeligt politi og blodige borgere, som forsøgte at komme til stemmeurnerne.

Udvej?

Efter Rajoys udmelding lørdag lød svaret fra Puigdemont i en tale, at det var det værste angreb mod institutionerne og menneskene i Catalonien siden Francisco Francos militære diktatur.

Den udmelding kalder Bjarke Møller for »forrykt« og »historieløs«. Han mener, det er endnu et led i den skræmmekampagne, som de catalanske nationalister fører.

»Den spanske regering har ikke andre muligheder, når Puigdemont og hans tilhængere vælger illegalitetens vej,« siger han.

»Du har at gøre med en relativt fanatisk catalansk regering, som går benhårdt efter at nå sit mål om selvstændighed, koste hvad det vil. Også selvom det ligger ud over de demokratiske spilleregler, der er givet i den demokratiske forfatning, som et massivt flertal af catalanerne også stemte for i 1978.«

På fredag skal Spaniens overhus stemme om artikel 155, hvis alt går efter planen. Rajoys konservative Folkets Parti har sammen med socialisterne flertal i senatet.

Men konflikten er langt fra løst med et flertal bag det forslag, lyder det fra Carsten Hulmebæk. Han tror, man vil se en lang række demonstrationer, inden der bliver udskrevet nyvalg i Catalonien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu