Læsetid: 5 min.

Det kan få store konsekvenser for den europæiske økonomi, når Den Europæiske Centralbank før eller siden igen hæver renten

Toppen af Den Europæiske Centralbank skal i dag afgøre, om der skal indledes et opgør med de massive opkøb af obligationer og med nulrentepolitikken. Beslutningen får betydning for hele Europa – problemet er bare, at konsekvenserne kan blive vidt forskellige fra land til land
I dag mødes ECB-chefen Mario Draghi nemlig med de 19 chefer for eurolandenes nationale centralbanker for at diskutere det dramatiske dilemma, om de skal indlede udfasningen af centralbankens enorme opkøb af obligationer og måske endda af nulrentepolitikken.

I dag mødes ECB-chefen Mario Draghi nemlig med de 19 chefer for eurolandenes nationale centralbanker for at diskutere det dramatiske dilemma, om de skal indlede udfasningen af centralbankens enorme opkøb af obligationer og måske endda af nulrentepolitikken.

Ritzau Foto

26. oktober 2017

Én krise kommer sjældent alene. Det gælder også finans- og eurokrisen, som har udløst helt usædvanlige tider i europæisk økonomi.

Nu – ti år efter krisens udbrud – vil der formentlig blive sendt de første spæde røgsignaler om en tilbagevenden til mere almindelige tider fra det berygtede og svært tilgængelige mødelokale på 41. sal i Den Europæiske Centralbanks (ECB) glastårn i Frankfurt.

I dag mødes ECB-chefen Mario Draghi nemlig med de 19 chefer for eurolandenes nationale centralbanker for at diskutere det dramatiske dilemma, om de skal indlede udfasningen af centralbankens enorme opkøb af obligationer og måske endda af nulrentepolitikken – det største økonomiske eksperiment i Europa siden Anden Verdenskrig.

Pengebazookaen

For godt fem år siden udtalte Mario Draghi de berømte ord om at gøre »whatever it takes« for at redde euroen. Målet var at mane frygten for euroens opløsning i jorden og dermed undgå målrettede spekulationer mod euroen og panik på markederne.

Renten faldt mod nul, og siden 2015 har ECB tilmed i stor stil opkøbt erhvervs- og statsobligationer i eurozonens pressede nationaløkonomier for at skabe vækst i eurozonen, men også for at opnå centralbankens mål om en årlig inflation på omkring to procent. For tiden ligger opkøbene på saftige 450 millarder kroner – om måneden.

Med den såkaldte pengebazooka og med den ekstremt ekspansive pengepolitik har Mario Draghis øgenavn Super Mario hurtigt bidt sig fast i Europa. Men der er i EU i dag diskussioner om, hvorvidt Mario virkelig er så super, og om krisepolitikken har hjulpet tilstrækkeligt. Det gælder især fra tysk perspektiv.

»Centralbankerne er blevet til slaver af deres egen politik,« skriver Der Spiegels finansekspert Martin Hesse.

»Både investorer og skyldnere har vænnet sig til, at renteniveauet holdes helt i bund.«

Som mange andre økonomer sammenligner han de billige penge med en medicin, som hele samfundsøkonomien bliver farligt afhængig af, men som det kan være fatalt at droppe for hurtigt. Hvis centralbanken ikke hæver renten og bremser opkøbet af obligationer, vil Mario Draghi på den ene side stå med en bazooka uden krudt til den næste krise. Hvis han og ECB på den anden side går for hurtigt frem, kan det kvæle det spæde opsving i Europa og dermed kaste benzin på det bål, den selv har forsøgt at slukke.

Tysk kritik, italiensk panik

Et grundlæggende problem er, at den økonomiske situation er så forskellig fra euroland til euroland. Mens for eksempel Italien kæmper med en voldsom gæld på 130 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og dalende priser, har Tyskland en solid vækst og en årlig inflation i nærheden af de tilstræbte to procent.

Den gentagne tyske kritik af ECB grunder blandt andet i, at når renterne ligger lavere end inflationen, så skrumper gælden for dem, der gældsætter sig, og opsparingen for dem der sparer op. Den kritik gentages gerne af Jens Weidmann, leder af den tyske Forbundsbank og Mario Draghis mulige efterfølger i 2019.

For det første rammer ECB’s linje hermed især tyskerne, der sjældent ejer deres egne boliger og hellere bruger den gode gamle bankbog som pengetank. For det andet frister de lave renter kriselandene til at optage mere gæld i stedet for at skabe reformer. For det tredje ser Weidmann en utilladelig overskridelse af ECB’s mandat, idet centralbanken forlader pengepolitikken og indirekte bedriver skattepolitik ved at finansiere andre staters underskud med ”fælles” penge.

Hvis man kigger på lande som Portugal, Spanien og især Italien, hvis gæld som nævnt ligger på 130 procent af BNP, kan man derimod frygte, at de ikke vil kunne bære vægten fra en renteforhøjelse og en udfasning af ECB’s enorme opkøb.

»Højere renter ville ruinere Italien,« skriver avisen Die Welt med henvisning til et studie fra Tysk økonomisk institut (IW) i Köln – og med en hilsen til italieneren Mario Draghi.

»Ud over italienske sparere er ECB den eneste spiller, der for tiden køber italienske statsobligationer. Hvis den falder bort, vil renterne stige massivt, og det kan smitte af på realøkonomien.«

Samtidig understreger avisen, at spørgsmålet ikke bare handler om, hvordan kagerne og krummerne fordeles i eurozonen i den nærmeste fremtid.

»Det har stor relevans for debatten om, hvorvidt eurozonen overhovedet har en fremtid, og hvordan den kan se ud,« mener Die Welt og konkluderer, at »kun gældssaneringer kan redde eurozonen«.

Renteudviklingen i USA og i eurozonen

Mens den ledende rente ved den amerikanske centralbank (Fed) atter er i stigning efter styrtdykket omkring finanskrisen, ligger den Europæiske Centralbanks (ECB) rente stadig på nul.

Den ledende rente er den rente, som centralbanker låner penge ud til banker og kreditinstitutter til. Med dette instrument har centralbanker i en vis udstrækning mulighed for reagere på økonomiske udsving, styre inflation og fremme vækst i krisetider.

Kilde: leitzinsen.info

Nye bobler

ECB’s nuværende kurs truer således med at fremme nye kriser, mener Deutsche Banks boss John Cryan.

»Der er tegn på bobler på stadig flere områder af kapitalmarkedet, hvor vi ikke havde ventet det,« udtalte han for nylig og krævede en trinvis afslutning på de billige penges tid i Europa. Cryan henviste her både til et brandvarmt boligmarked og til skyhøje aktiekurser som en konsekvens af de lave renter, og han gjorde bekymret opmærksom på, hvordan pressede banker låner ud til stadig mere risikable foretagender. Med andre ord: patienten er måske på kanten af overmedicinering og risikerer nu at kollapse.

Som mange andre tyske økonomer refererer han gerne over Atlanten, hvor den amerikanske centralbank Fed i løbet af de sidste år langsomt har hævet renten til godt én procent. Det er dog sket på baggrund af en stærkere vækst.

I Europa er det store spørgsmål, om og hvornår den svage men vedholdende vækst selv i lande som Frankrig, Italien og Portugal er stærk nok til at bære den amerikanske centralbanks model. Her er et hovedproblem, at væksten ikke har ført tilstrækkelig inflation med sig, omend den i gennemsnit ligger på ca. 1,5 procent i eurozonen – altså et halvt procentpoint fra centralbankens politisk definerede mål for at skabe stabil vækst og flere arbejdspladser.

Et sandsynligt udfald af dagens møde er derfor, at ECB forkynder en langsom udfasning af opkøbene af obligationer, men venter med at sætte tidspunkt på en rentestigning. Det mener bl.a. Clemens Fuest, der leder det økonomiske Ifo-institut i München.

»Ingen ved, om der kommer en vedvarende rentestigning,« citerer magasinet Woche.

»Et sammenbrud i konjunkturerne kan hele tiden slå en streg gennem denne regning. Desuden har Draghi signaleret, at den ledende rente først vil stige længe efter udfasningen af opkøbene af obligationer.«

Det vil formentlig også vare længe, før vi kan konkludere, om Super Marios pengebazooka og nulrentepolitik har reddet euroen gennem en historisk krise, eller om ECB har fanget sig selv i en politik, som vil svække Europa i årtier frem. I mellemtiden kan det meget vel være tyske Jens Weidmann, der som favorit til ECB-chefposten fra 2019 sidder med det tunge lod endelig at hæve renten over nul og dermed genindføre et lille stykke farlig normalitet i europæisk økonomi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efterspørgslen efter lån er nu større end udbuddet, og derfor er renten faktisk på vej op. Samtidig har det kraftige økonomiske opsving givet mange europæiske lande inflation, som man skal hæve renten for at dæmpe. Og oven på al dette kommer de tiltag, som Den Europæiske Centralbank er nødt til at gøre.

Så - har du lån. så pas meget på i disse måneder.

renten skal op,de skulle allerede have startet.markedet er snart mættet igen,hvad vil gøre ved næste
krise,rente værktøjet,nedskæringer i velfærdsydelser,skattelettelser osv,er sådant set opbrugt,
det ser lidt dystert ud i fremtiden.
EU er ikke gearet til næste nedtur

Torben K L Jensen

Verden kan ikke tåle endnu et nedbrud i størrelsesordenen 2008 - troværdigheden styrtdykkede og helvede frøs til is - Den troværdighed har blockchain og det vil blive brugt som back-up system i en ny krise.

Det er klart, at med stigende renteniveau, falder priserne alt-andet-lige på boliger.

Men - der er kun en krise undervejs i Europa, hvis der er boligejere, der ikke kan betale renter og afdrag på deres lån.

Til gengæld vil prisen på landbrugsjord også falde - og måske dramatisk. Og her kan visse banker med store lån til landbruget, komme i virkelig alvorlige problemer. Men det giver ingen generel økonomisk krise i Europa, for det har EU jo pålagt bankerne at klare i fællesskab ved at oprette store fælles puljer.