I år markeres 70-året for delingen af det indiske subkontinent, der blev gennemført under Lord Mountbattens ledelse i 1947 som led i Storbritanniens afkoloniseringsproces.
Næppe var delingen gennemført, før Indien den 26. oktober 1947 indlemmede Kashmir, en bjergrig og geopolitisk betydningsfuld region mod nord i det vestlige Himalaya. Det skete efter ønske fra Kashmirs maharaja, men til voldsom utilfredshed for Kashmirs muslimske befolkning. Splittelserne udløste ikke blot vold internt i Kashmir, men førte også til krig mellem Indien og Pakistan og til deling af regionen, hvis territoriale status stadig er omstridt.
Det skønnes, at siden Indien i 1989 indledte sin seneste kampagne – to år efter en omstridt afstemning om Kashmirs tilhørsforhold – er mindst 70.000 dræbt i kampe mellem indiske styrker og oprørere.
I årtierne siden har Kashmirs befolkning insisteret på retten til at holde folkeafstemning om selvbestemmelse og deres regions fremtid, hvilket Delhi lige så konsekvent har afvist, fordi Indien insisterer på, at Kashmir er en udelelig del af Indien.
Indien har slået hårdt til imod de bevægelser og kræfter i Kashmir, der kræver løsrivelse, og flere overgreb fra indisk side er dokumenteret, både imod civile og væbnede oprørere, herunder summariske henrettelser uden rettergang, forsvindinger, systematisk brug af tortur og seksuel vold, herunder voldtægt, som krigsvåben.
Alt dette har kunnet finde sted straffrit takket være en særlig bemyndigelse, den såkaldte Armed Forces Special Power Act, der fritager indisk militær for retsforfølgelse, medmindre centralregeringen i Delhi siger god for det.
Angiveligt skal helt op til hver femte kashmirer have været udsat for tortur fra de indiske styrker i en af de 471 faciliteter, som indisk politi eller militær driver i det indisk administrerede Kashmir, svarende til en for hver femte kilometer. Indien har underskrevet, men ikke ratificeret FN’s Konvention imod Tortur.
Fotoreportage

S, en 26-årig kashmirsk landarbejder og far til to, som ønsker at forblive anonym, viser sit venstre øje, som han er blind på efter at være ramt af en gummikugle affyret af soldater fra den indiske hær. De indiske soldater ledte efter hans lillebror i forbindelse med protester mod det indiske styre, som S siger, at han ikke deltog i.
S siger, at han har kroniske smerte: »Jeg havde foretrukket en rigtig kugle frem for en gummikugle – man kan kun dø én gang.«
Denne type våben til bekæmpelse af oprørske folkemængder bruges alene i Kashmir og ikke i selve Indien. På grund af de tusinder af ofre for gummikugler, herunder hundredvis, som har mistet synet, har kritikere talt om ’historiens første masseblinding’.

Slægtninge og naboer i landsbyen Panjpora forsøger at trøste den kræftramte mor til den 34-årige Ghulam Mohi ud Din Rather i det indisk administrerede Kashmir.
Kun en lille minoritet af kashmirerne gør tjeneste i den indiske hær, som hovedparten betragter som en besættelsesstyrke. Derimod får manglen på job og livsmuligheder og oplevelsen af at blive ydmyget af de indiske styrker adskillige unge kashmirer til at slutte sig til oprørsstyrkerne i håbet om et bedre liv.

Kashmirske unge i sammenstød med den indiske hær efter middagsbønnen i Srinagars gamle bydel under en fredagsprotest mod det indiske styre og dettes drab på civile og oprørere i det indisk administrerede Kashmir.
Den seneste vold er blusset op efter drabet sidste år på en ung militant leder, der nød stor popularitet på de sociale medier, Burhan Wani, og som var aktiv i den væbnede jihadgruppe Hizbul Mujahideen. Gennem sine onlineaktiviteter satte han et ansigt på de kashmirske oprøreres indtil da relativt anonyme liv. Med sin fotogene og trodsige tilstedeværelse på de sociale medier blev han et romantisk ikon, der indgød nyt liv i det væbnede oprør og dets støtte i befolkningen.

Indiske sikkerhedsstyrker udrustet til kamp gør klar til at nedkæmpe en protestaktion iværksat af kashmirske unge i Srinagars gamle by i det indisk administrerede Kashmir.

Det ydre hegn omkring en indisk militærlejr ses fra hovedvejen mellem den kashmirske hovedstad Srinagar og grænsedistriktet Baramulla. Det er i de hundredvis af lejre som denne, der er spredt ud over det kashmirske territorium, og som kan ses ved alle større veje, at tusindvis af kashmirere er blevet holdt fængslet, torteret, dræbt eller er forsvundet. Kashmirerne fortæller, at de føler sig utrygge ved at passere disse lejre, fordi det giver bange anelser om, hvad der kan foregå bag deres hegn.