
Flugt fra tjæresand
Den miljø- og klimabelastende produktion af olie fra tjæresandsforekomster i Canadas Alberta-provins har ramt muren. Gennem de seneste tre år er et større antal nye projekter lagt i mølpose, mens planlagte udvidelser af eksisterende tjæresandsfelter er opgivet.
Det skriver Reuters, der anfører manglende konkurrenceevne ved dagens oliepriser som vigtigste årsag.
Tilbage i 2014 forventede industrianalytikere en fordobling af den canadiske produktion til fem millioner tønder pr. dag inden 2030 – nu er forventningerne skruet ned til 3,7 mio. tønder. Det er især udenlandske investorer, der har trukket sig fra tjæresandsfelterne – det seneste år har man angiveligt afhændet investeringer for 23 mia. dollar.
Sol over Iran
Olielandet Iran har netop indgået en kontrakt med det norske solenergiselskab Saga Energy om opførelse af solcelleanlæg i Iran til en værdi af godt 18 mia. kroner. Ifølge Reuters skal det norske selskab installere 2.000 megawatt solenergi over en periode på fire-fem år – det svarer til næsten to en halv gange Danmarks samlede solcellekapacitet i dag.
»Jeg kan næsten ikke komme mig over, hvor stort dette egentlig er,« siger Rune Haaland, talsmand for det lille norske selskab, til NRK.

Amazonas skrumper
Fra august 2016 til juli 2017 er den brasilianske regnskov i Amazonas skrumpet med 6.600 kvadratkilometer, et areal næsten så stort som Sjælland.
»Alarmerende,« siger Paulo Barreto, forsker ved ngo’en Imazon, til Climate Change News. Han vurderer, at rydningen via afbrænding svarer til en ekstra Co2-udledning fra godt 100.000 brasilianske biler på et år.
Den brasilianske regering trøster sig med, at rydningen er mindre end i tidligere år.
Klimaskeptiker til Det Hvide Hus
Donald Trump har nomineret en erklæret klimaskeptiker som ny leder af Det Hvide Hus’ Miljøråd. Kathleen Hartnett-White kommer fra en stilling som direktør for energi og miljø hos Texas Public Policy Foundation, der er støttet af bl.a. ExxonMobil, Chevron og det stærkt klimaskeptiske Heartland Institute. Hun har arbejdet i årevis for at sikre den fossile industri bedre vilkår. Om FN’s klimapanel, IPCC, har hun bl.a. sagt:
»IPCC-påstanden om, at der er 95 pct. sikkerhed for, at menneskets handlinger skaber klimaproblemer, minder mere om dogmatiske påstande fra ideologer og præster end videnskabelig konsensus.«
Hvad med klimaet?
I august 2017 udkom en rapport, der konkluderede, at verdens lande havde 1.000 dage tilbage, hvis ambitionerne i Paris-aftalen skal indfries. Næsten alle verdens lande har underskrevet klimaaftalen, men det kniber ofte med at følge ambitionerne op med handling. I denne serie vil vi bringe en oversigt over de store og små skridt, der tages i henholdsvis den rigtige og forkerte retning
Seneste artikler
Vil du have klimaoverblik i indbakken? Tilmeld dig klimanyhedsbrevet
21. marts 2018Det er ikke længere muligt at følge vores faste klimaspalte ’Hvad med klimaet?’ på mail. Den er nemlig flyttet over i et nyhedsbrev, som har fået navnet ’Klimakampen – uge for uge’Hvad med klimaet? Uge 10: USA klar til retssag om statens klimaansvar
10. marts 2018Nyt studie viser, at det er muligt at nå målet om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning, men at det i praksis bliver meget sværtHvad med klimaet? Uge 9: Fortsætter den nuværende tendens vil verdenshavene være mindst 65 cm højere i år 2100
3. marts 2018Det er de dårlige nyheder, der præger denne uge: Kulforbruget stiger igen i Kina, vandstanden i verdenshavene stiger også – og med stadig større hast. Og så støttes kul, olie og gas fortsat med milliarder af dollar
Tror virkelig I har fat i noget med denne måde at skrive på. Vi har brug for det overblik som tapper ind i problem-processer. Her den traditionelle journalistiske artikel er for tubg og hører en anden tid til. Korte lige-til-sagen tekster er vejen frem. Det er nok mere fakta mindre lyrik. Sidstnævnte må andre fag løfte.
Tror virkelig I har fat i noget med denne måde at skrive på. Vi har brug for det overblik, som tapper ind i problem-løsnings-processer. Her den traditionelle journalistiske artikel er for tung og hører en anden tid til. Korte lige-til-sagen tekster er vejen frem. Det er nok mere fakta, mindre lyrik. Sidstnævnte må andre fag løfte.