Baggrund
Læsetid: 7 min.

Klimaflygtninge er en udfordring, verden ikke er klar til

Når mennesker bliver klimaflygtninge, når hedebølger hærger, når sygdomme og underernæring tager til, så begynder det at gøre virkelig ondt på den globale produktivitet og økonomi, advarer forskerrapport før næste klimaforhandlingsrunde, COP23
Beboerne i Newtok i Alaska er nu nødt til at flytte på grund af klimaforandringerne. Kombinationen af mindre is, stigende have, voldsommere storme og smeltende permafrost gør det umuligt at opretholde de to beboelser ved kysten.

Beboerne i Newtok i Alaska er nu nødt til at flytte på grund af klimaforandringerne. Kombinationen af mindre is, stigende have, voldsommere storme og smeltende permafrost gør det umuligt at opretholde de to beboelser ved kysten.

Vlad Sokhin

Udland
1. november 2017

Klimaflygtninge – det er noget, man har i USA. I nord som i syd.

I Alaska skal de små eskimosamfund Newtok og Shismaref opgives og fraflyttes. Kombinationen af mindre is, stigende have, voldsommere storme og smeltende permafrost gør det umuligt at opretholde de to beboelser ved kysten med tilsammen 1.000 beboere.

Kysten eroderes, oversvømmelser er hyppige, jordbunden er blevet blød, og huse er begyndt at vælte. Begge samfund skal fraflyttes hurtigst muligt – det største problem synes at være økonomisk opbakning fra de føderale myndigheder til etablering af nye bysamfund på sikker grund. I alt 12 små arktiske samfund i Alaska ventes at lide samme skæbne over en årrække.

I Louisiana, ud til Den Mexicanske Golf, er det lille lavtliggende øsamfund Isle de Jean Charles ved at forsvinde i havet. Også her er det havenes stigning, kraftigere storme fra Golfen samt mere nedbør, der undergraver samfundets eksistensmulighed.

Værre bliver det hele af, at regionens intense olie- og gasproduktion har været ledsaget af intens kanal- og digeetablering, som har forstyrret den naturlige sedimenteringsproces, der tidligere har fornyet kystområderne i det lavtliggende landskab.

Mange er allerede flyttet af egen drift, men inden for få år skal de tilbageværende ca. 85 beboere forlade Isle de Jean Charles og rykke til en lokalitet længere inde i landet, som endnu ikke er endeligt defineret.

»Hvad man ser af øen nu, er bare skelettet af, hvad den plejede at være,« sagde allerede for tre år siden, Chris Brunet, livslang beboer på stedet, til New York Times.

Ironien er, at det lille samfund udgøres af indianere fra Biloxi-Chitimacha-Choctaw-stammen, som engang blev fordrevet hertil af hvide nybyggere, men som formåede at opbygge en bæredygtig tilværelse i det sumpede landskab baseret på fiskeri, fangst og smålandbrug. Nu får den fossile industri og dens klimapåvirkning ram på stammen på dens yderste tilflugtssted.

Nedtælling

Både Newtok, Shismaref og Isle de Jean Charles er omtalt i den rapport, som det videnskabelige tidsskrift The Lancet offentliggjorde i går under titlen Countdown, Nedtælling.

Rapporten, præsenteret op til starten på mandag af den næste globale klimaforhandlingsrunde, COP23 i Bonn, er udarbejdet af forskere og eksperter fra 24 internationale organisationer, heriblandt Verdenssundhedsorganisationen WHO, Verdensbanken, University College London og det kinesiske Tsinghua University.

Hovedbudskabet er, at de menneskeskabte og »potentielt irreversible« klimaændringer nu sætter sig tydelige spor på menneskers levevilkår og sundhed og derigennem undergraver økonomien, lokalt som globalt.

Allerede i 2016 førte voldsomme klimabetingede hændelser – oversvømmelser, orkaner, tørke etc. – til skader og tab til en samlet værdi af 129 milliarder dollar – næsten alt sammen i lavindkomstlande uden forsikringer.

Dertil kommer den løbende forandring af levevilkårene.

»Globalt vil mere end én milliard mennesker blive konfronteret med nødvendigheden af at flytte i løbet af de kommende 90 år som konsekvens af stigende have forårsaget af iskappers kollaps, hvis ikke der skrides til nødvendig handling,« hedder det.

Det alarmerende høje tal afspejler, at der ved århundredets afslutning vil bo i størrelsesorden én milliard mennesker i kystområder, der ligger mindre end ti meter over havets overflade. Hvis ikke der gribes mere målrettet ind over for den globale opvarming og bygges forsvarsværker langs kysterne, vil disse områder være sårbare over for kombinationen af havstigninger og kraftigere storme.

Når temperaturen stiger, falder arbejdsevnen

Ændring i den globale arbejdskapacitet for landbefolkningen i forhold til gennemsnittet for perioden 1986-2008, sat til 0

Når temperaturen stiger, falder arbejdsevnen

Ændring i den globale arbejdskapacitet for landbefolkningen i forhold til gennemsnittet for perioden 1986-2008, sat til 0

I dag arbejder New Zealands netop tiltrådte regering på at etablere en ny visumkategori for at kunne tage imod klimaflygtninge, men ellers er klimaflygtninge og deres rettigheder en udfordring, verden endnu ikke har forholdt sig til og lavet aftaler og regler om.

Den hidtil svage indsats for at bremse udledningen af drivhusgasser og global opvarmning betyder, at verden nu ifølge rapporten har kurs mod en temperaturstigning på 2,6-4,8 grader mod slutningen af århundredet. Og opvarmningen er i sig selv en faktor, der vil gøre tilværelsen ubærlig for stadig flere mennesker.

»I perioden 2000 til 2016 er antallet af mennesker, der har været udsat for hedebølger, steget med omkring 125 millioner, med et rekordantal på 175 mio. ramt af hedebølger i 2015.«

Ifølge The Lancet vil yderligere en milliard mennesker komme til at opleve hedebølger i 2050.

Arbejdsevnen forsvinder

De forhøjede temperaturer kan ifølge forskergruppen forværre eksisterende helbredsproblemer såsom hjerteproblemer, hjertekarsygdomme samt nyreskader på grund af dehydrering. Dertil vokser risikoen for varmestress og hedeslag, ikke mindst ved udendørs, fysisk arbejde såsom landbrug. Der vil fremover blive stadig flere steder på kloden, hvor det i perioder eller permanent bliver urealistisk at arbejde eller ligefrem leve.

Forskerne vurderer, at der allerede i perioden 2000-16 er sket et markant fald i arbejdskapaciteten i verdens landdistrikter på 5,3 procent.

»I 2016 trak det effektivt mere end 920.000 personer ud af arbejdsstyrken globalt, heraf 418.000 alene i Indien,« fastslår rapporten, der understreger, at tallene alene vedrører konsekvenser for landbefolkningen. Hvad hedebølger betyder for arbejdskapacitet og produktivitet i udsatte byområder, er endnu ikke vurderet af Lancet-gruppen.

Forskerne har ikke selv omregnet den reducerede arbejdsproduktivitet til økonomiske tab. Det gjorde imidlertid andre forskere ved United Nations Universitys International Institute for Global Health sidste år i en rapport, der spår et globalt tab i 2030 på over 2.000 milliarder dollar, fordi varmen mange steder gør det umuligt at arbejde eller nedsætter arbejdsintensiteten.

Ifølge denne analyse vil 43 lande komme til at opleve et fald i BNP på grund af faldende arbejdsproduktivitet. Værst ramt vil bl.a. lande i Sydøstasien blive.

Yderligere en analyse, foretaget i 2015 af forskere ved MIT og offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Science, forudser, at mange lokaliteter i de arabiske golfstater fra omkring 2070 vil blive direkte ubeboelige på grund af høje, livstruende temperaturer.

Svækket sundhed

Foruden klimaflygtninge og klimabetinget produktivitetstab vil skaderne ved fortsat global opvarmning ifølge Lancet-forskerne omfatte tiltagende underernæring og mere sygdom.

»Underernæring identificeres som den største sundhedsmæssige konsekvens af klimaændringer i det 21. århundrede. Klimabetingede påvirkninger af afgrødeproduktionen omfatter seks procents fald i de globale hvedeudbytter og 10 procent fald i risudbytter for hver grad, temperaturen stiger,« hedder det i rapporten, der oplyser, at antallet af underernærede i de 30 mest udsatte lande er steget fra 398 mio. i 1990 til 422 mio. i 2016.

Dertil vil sundheden blive påvirket af sygdomme som dengue-feber, der allerede er i vækst på grund af de smittebærende mygs spredning med klimaændringerne.

»Med anslået 50-100 millioner dengue-infektioner hvert år vil dette forstærke spredningen af verdens hastigst voksende sygdom,« advarer forskerne.

Det samlede billede er en verden med voldsom belastning af økonomien og den sociale stabilitet ved den kombinerede virkning af katastrofale klimahændelser, permanente klimaflygtninge, nedsat arbejdskapacitet, flere sygdomme, reduceret ernæringstilstand og livskraft mange steder på jorden.

Ifølge rapporten er der akut behov for såvel tilpasning til de ændrede vilkår som indgreb for at bremse temperaturstigninger og klimaændringer.

»Vi er kun lige begyndt at mærke konsekvenserne af klimaændringer. Enhver smule modstandskraft, vi i dag måtte tage for givet, vil blive presset til bristepunktet, før vi aner det,« siger den ene formand for Lancet-forskerholdet, professor Hugh Montgomery, University College London.

Han og hans kolleger ser faktisk en række grunde til optimisme i de allerseneste års udvikling. Rapporten nævner, at planer for nye kulkraftværker på globalt plan er halveret det seneste år, at der siden 2015 hvert år er føjet mere vedvarende energi til energisystemet end af alle andre energikilder tilsammen, at el produceret med solceller nu er billigere end fossil elektricitet i en stribe lande, og at elbiler er på vej til konkurrencedygtighed med benzinbiler.

»Disse positive eksempler de seneste år må ikke camouflere de farlige konsekvenser af ikke at leve op til Paris-aftalen, den relative passivitet gennem de sidste to årtier, økonomierne og sektorerne der sakker agterud samt de enorme opgaver, der venter, og som gør realisering af Paris-aftalens mål usikker,« advarer rapporten.

Stadig langt bagud

Klimamødet COP23, der løber fra 6.-17. november, skal forsøge at tage nye skridt mod opfyldelse af Paris-aftalen fra COP21 i 2015, der satte som mål at bremse den globale opvarmning »et godt stykke under to grader« med en ambition om at standse ved 1,5 grader.

Den formelle vært for COP23 er den lavtliggende stillehavsnation Fiji, men af praktiske grunde holdes mødet i Bonn. Formandskabet fra det klimaudsatte Fiji taler konsekvent og udelukkende om 1,5 grader som den grænse, landene ved fælles indsats bør holde sig under.

COP23 er den første forhandlingsrunde efter Donald Trumps meddelelse om, at USA vil forlade den globale klimaaftale. Formelt kan USA ikke træde ud før 2020 og vil derfor være til stede i Bonn for at »beskytte USA’s fortsatte interesser«, som det formuleres.

Den amerikanske regerings energistyrelse, Energy Information Agency, præsenterede for nylig en prognose, ifølge hvilken de globale CO2-udledninger fra afbrændingen af fossil energi vil være vokset med 16 pct. i 2040, målt i forhold til 2015-niveauet. Dette er på voldsom kollisionskurs med Paris-målene.

Det samme er meldingen i mandags fra FN’s Meteorologiorganisation, WMO, der oplyser, at den globale CO2-koncentration har sat ny rekord i 2016 med 403,3 ppm (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler) og det uanset, at udledningerne de seneste tre år faktisk har været stabile og ikke stigende som følge af den accelererende satsning på grøn energi.

FN’s Miljøprogram, UNEP, offentliggjorde i går sin egen tilbagevendende Emission Gap Report, der gør status over, hvor langt verden er fra målet. Her fastslås det, at de nationale løfter om CO2-reduktioner, som landene på frivillig basis har afgivet under Paris-aftalen – de såkaldte NDC’er – »kun dækker omkring en tredjedel af de udledningsreduktioner, der er nødvendige for at bevæge sig ad den mest omkostningseffektive vej mod målet om at blive et godt stykke under to grader.«

Dette gab er »alarmerende højt,« fastslår UNEP-rapporten og oplyser, at verden med de gældende klimaløfter bevæger sig mod mindst tre graders opvarmning i år 2100. Eller mere, hvis USA dropper den klimaindsats, der blev besluttet under præsident Obama.

Serie

COP23

To år efter COP21 og klimaaftalen i Paris samles verdens lande den 6.-17. november til COP23 i Bonn for at gøre status og komme videre med den globale indsats for klimaet. Alle ved på forhånd, at de nationale løfter, der blev afgivet med Paris-aftalen, er alt for svage til at bremse den globale opvarmning ’et godt stykke under to grader’ og helst ved 1,5 grader, sådan som teksten fra Paris foreskriver.

Information følger forhandlingerne og den aktuelle debat om klimaets tilstand

Seneste artikler

  • Et splittet USA kæmper både for og imod de fossile brændstoffer

    18. november 2017
    COP23 i Bonn var det første klimatopmøde, efter at Trump varslede, at USA trækker sig ud af Paris-aftalen. Den officielle amerikanske delegation promoverede fossile brændstoffer, mens den alternative amerikanske delegation udtrykte opbakning til Paris-aftalen og udstillede, at verdens mest CO2-udledende land er dybt splittet
  • Verdens afsked med den fossile æra er begyndt

    18. november 2017
    Den stilfærdige afslutning på klimatopmødet COP23 står i skærende kontrast til den aktivitet, mange aktører ude i virkeligheden udfolder for at omstille verden til en mere klimavenlig økonomi. Det giver et glimt af håb, selv om det stadig går den gale vej med CO2-udledninger og temperaturstigninger
  • Den globale omstilling til grøn energi kan ikke stoppes. Men desværre går den alt for langsomt – også for Danmark

    16. november 2017
    Ved COP23 i Bonn er forhandlingerne på ministerplan begyndt i lyset af nye tal om de vedvarende energiers ustoppelige, men alt for langsomme udvikling. Danmark skal tilbage i en mere progressiv klimarolle, mener både ngo’er, oppositionen og energibranchen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Nielsen

»Globalt vil mere end én milliard mennesker blive konfronteret med nødvendigheden af at flytte i løbet af de kommende 90 år som konsekvens af stigende have forårsaget af iskappers kollaps, hvis ikke der skrides til nødvendig handling,«
Det er et uhyre optimistisk skøn. Virkeligheden vil blive langt mere brutal og uhyggelig, hvis menneskeheden ikke ændrer kursen drastisk.

Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Flygtninge er ordet ikke ved at blive lidt slidt?

Hvis havene stiger så meget det påstås, så er der osse nogle danskere det må se sig om efter et andet bosted.

Per Pendikel, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Dino Karadzic og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Suk suk.
Det går galt allerede i første afsnit.
Beboerne der flytter fra øerne ud for Louisiana er IKKE klimaflygtningen.
De får godt nok vand i husene, men det er på grund af landsænkning, ikke som følge af en stigning af havniveauet.
Landsænkningen skyldes olieindvinding og vandindvinding, samt en beliggenhed i et floddelta.
DR kom med den samme historie for et halvt år siden, men en gentagelse af den fejlagtige argumentation gør den ikke mere rigtig.
I fremtiden kan der godt dukke problemer op som følge af havniveaustigning, men det er jo en helt anden historie.
Noget helt andet er, at årsagen til at der dukker familier op der må flytte fra øerne, skyldes en tåbelig bosætning. Alle vil jo se vand, og jo tættere på kysten jo bedre.
Så må det jo gå galt.

Kim Houmøller, Per Pendikel, Frank Hansen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Når jeg læser denne artikel og tænker på den kamp, mange af os har ført, så kan man ikke glæde sig over at få ret. “mange lokaliteter i de arabiske golfstater fra omkring 2070 vil blive direkte ubeboelige på grund af høje, livstruende temperaturer.” Man kan jo ikke sige: “Ha, der kan I bare se, hvad jeg sagde, og alle jeres modargumenter var falske”. Det eneste, der tæller er at få temperaturen ned, og den kommer kun ned, ved at vi går ned i forbrug - og det vil ingen. Jo, enkeltvis, men ikke en bloc, ikke det ene land efter det andet.
Vores bevidsthed udviklede sig ikke til global bevidsthed. Vi evnede ikke det spring. Mange har talt om højere bevidsthed i spirituel betydning, men den politiske side kom ikke med. En enkelt, Jes Bertelsen, har i sin sidste bog, Dejlig er Jorden, sammenkædet spiritualitet og globalt ansvar. Ikke en eneste politiker gør det bortset fra nogle i det udskældte Alternativet.

Hvis ikke vi nu får forenet ånd og politik i forsøget på at redde planeten som beboelig for mennesker, er det ude med os, Sker det alligevel, bliver det ikke engang redning i normal forstand, men bare overlevelse på lavt niveau.
Man skal kun stemme på politikere, der har global bevidsthed, men ak, hvor mange har man så at vælge imellem? Det er der, vi står nu.

Toke Kåre Wagener, Arne Albatros Olsen, Bo Stefan Nielsen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Thorkil Søe, Anders Dahl og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Erik Jakobsen: Kan du forestille dig,hvad der ville ske med dansk økonomi, hvis alle områder, der lå under to meter blev indtegnet på et kort?

Ejvind Larsen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Thorkil Søe, Michael Hullevad og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen: Fy' fa' en i helvete så kunne man forestille sig, at nogle af havnekajs boligerne rundt landet måske stiger knap så meget i værd ihvertfald hvad angår de nederste etager. Så er jeg glad for, jeg er udvandrer til Norge, og tilmed bor i båd.

Men alvorligt talt ved man det ikke allerede nu?

Claus Schmidt, Ejvind Larsen, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Artiklen omhandler dette emne.
“Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Frihedsprisen går til Sea-Watch, der redder flygtninge fra druknedøden.
Ikke let at være NGO på Middelhavet.
»Vi er gået fra at være helte til at blive betragtet som kriminelle«, siger Axel Grafmann,

»Flere i vores organisation har modtaget dødstrusler. Jeg er selv blevet ringet op midt om natten og truet på mit liv«.

»Så længe der er mennesker, der drukner, og så længe, der ikke er fundet en politisk holdbar løsning på problemet, så bliver Sea-Watch ved med at sejle«, forsikrede han tilhørerne.
http://politiken.dk/indland/art6184283/Frihedsprisen-går-til-Sea-Watch-der-redder-flygtninge-fra-druknedøden

Der er en artikel der burde genlæses:
“Intet tyder på, at borgerløn vil få folk til at blive liggende på sofaen”.

Det sætter muligvis sagen i et lidt andet lys, vil jeg håbe, der findes mennesker, der ikke forstår empati, men et samfund består af samarbejde og empati, så ‘ingen’ må dø på havet, når politikere ikke kan finde bæredygtige løsninger, på forbrugsdrevet økonomisk vækst drevet af fossilbrændstof, der sender mennesker på flugt.
Link: https://www.information.dk/debat/2017/10/intet-tyder-paa-borgerloen-faa-...

Fra link:
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«. Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

The father of climate change
Link: https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...

Men hvad er den reelle problematik? Overbefolkning og hensynsløs forplantning gør jo ikke problemet mindre? Ej heller tvangstanken om at bosætte sig direkte ud til kysten, det er et flerstrenget problem der kræver en flerstrenget løsning. Men lad mig slå fast - vi er nødt til at løse klimaproblematikkerne on the spot og ikke ved at flytte folkemasser rundt.

Philip B. Johnsen

Migration til EU er ikke alene selvforskyldt, men løsningen afhænger samtidigt af EU’s fremtidige forbrugs mønster, fortsatte afbrænding af fossile brændstof mønster, fattigdom og befolkningstilvækst i Afrika mm.

EU kender naturligvis til klimaudviklingen i Afrika, hvor det i store dele af denne verdensdel, i årevis har regnet for meget, regnet for lidt og ikke regnet som det plejer med årstiderne, et mere ustadigt og ustabilt klima er forlængst blevet det nye normale, med mellemliggende lange, lige så uforudsigelige tørkeperioder.

EU kender naturligvis til alt dette samt, at problemerne er endt i uro, vold og krig om resurserne og ’derfor’ flygte de stærkeste nu, en flugt der accelerere i takt med udviklingen i de menneskeskabte klimaforandringer forstærkes.

Ingen behøver at skrive til EU, for de ved det udemærket godt, de passer bare ikke deres arbejde, de finder ingen holdbare løsninger, men arbejder alene for kapitalisme, kapitalakkumulation og de kortsigtede økonomiske interesser.

Den simple vej ud af fattigdom.
Den afrikanske bonde, får mange børn, der ofte dør tidligt af sygdom eller fejlernæring, den fattige bondes børn er dyre at brødføde og ofte er det en umulig opgave, der føre til sygdom, det er kostbart og tidskrævende for den fattige bonde at behandle, hvilket er medvirkende til, at holde familien i fattigdom.

Hvis blot den fattige afrikanske bonde, kan samle opsparet kapital til en cykel, kan bonden komme ud af den ekstreme fattigdom, transportere sine afgrøder til markedet på nogle timer, hvor det tidligere tog dage til fods båret på ryggen af familien, solgt til dårlig pris, da det ikke er muligt at transportere afgrøderne til det næste marked for bedre pris, uden en cykel.

Det er faktisk forskellen fra livet i ekstrem fattigdom til at skabe kimen til den økonomisk fremgang, der leder familien ud af den ekstreme fattigdom.

Fattigdom og befolkningstilvækst er to alen af et stykke.
Det er ikke en pointe, at vejen er svær eller politikere ikke ved hvordan, politikere skal handle, det handler kun om prioritering og vilje til at handle.

Fra link:
"The World has reached Peak Number of Children!world population continues to grow, but the number of children in the world has now reached its peak.

In 1960 we were 1 billion children below 15 years of age and we were 35% of the world population.
Now there are 1,9 billion children in the world, but they are but 27% of world population.

In 2050 there will still be an estimated 1.9 billion kids, but they will be only 20% of world population.

The reason, 40% of world population has less than 2 children per women and thus compensationg for the 18% that get more than 3 children per women."

Link:
http://esa.un.org/unpd/wpp/publications/files/key_findings_wpp_2015.pdf
http://esa.un.org/unpd/wpp/unpp/p2k0data.asp

De rigeste i verden skal fremover betale den skat de skylder at betale.

Den skat der ikke betales i bl.a. Afrika, er den stigende økonomiske ulighed, det er manglende investeringer i bekæmpelse af de menneskeskabte klimaforandringer, vital infrastruktur, sygehuse, strøm, vand og meget vigtigt undervisning mm.

Offshore skatteunddragelse.
Fra link:
“Panama Papers: a special investigation
Mossack Fonseca: inside the firm that helps the super-rich hide their money.

According to the US economist Gabriel Zucman, 8% of the world’s wealth – a vast $7.6tn (£5.3tn) – was stashed in tax havens.
Zucman estimates the loss in global tax revenues at $200bn per year. That includes $35bn in the US and $78bn in Europe.”
Link: https://www.theguardian.com/news/2016/apr/08/mossack-fonseca-law-firm-hi...

Politikere beskytter skatteunddragelse i EU.
LUXLEAKS (Luxembourg leaks)
Link: http://www.thepressproject.net/luxleaks_en/details.php?aid=68854

EU og vores faktaresistente politikere.

"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."
John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Dino Karadzic anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er virkelig deprimerende, uanset om det skyldes klimaforandringer, miljøforandringer grundet olieindustrien, fældning af urskov, der medfører 'mudslides' og mindsket CO2 optag, (nyplantede træer optager meget lidt CO2 i forhold til oprindelig skov), udpining af jorden, etc.
Problemet er menneskets konstante rovdrift på naturen, og det er Big Capital og en lille, magtfuld elite der står bag. Politikerne har i årtier solgt deres sjæl for genvalg, øget magt og medlemskab af 'de rigtige klubber'. Demokratiet er blevet en illusion.

Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Der er ikke en dyt i den hjemlige politiske debat, og sikkert heller ikke mange andre steder. Der ageres ligesom strudsen, eller snup en ponodil så går det sikkert over, og det bliver jo heller ikke helt katastrofalt i vores, de voksnes levetid. Børnene spørger om der er en voksen tilstede, åbenbart helt forgæves. Nej vi skal have skattelettelser og større biler, dårligere oiffentlig transport og mangesporsmotorveje så vi ikke spilder tiden, hvor vi kunne have arbejdet og støttet opsvinget så vi alle bliver rigere, som Løkke så poetisk udtrykker det.
Sidder vi bare og venter på at COP nr. et eller andet løser problemet

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel, Finn Egelund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

»I perioden 2000 til 2016 er antallet af mennesker, der har været udsat for hedebølger, steget med omkring 125 millioner, med et rekordantal på 175 mio. ramt af hedebølger i 2015.«

I perioden 2000 til 2016 er antallet af mennesker forøget med over 1.000 millioner

Bo Stefan Nielsen

Niels Simon Larsen, du skriver:

". . . sammenkædet spiritualitet og globalt ansvar. Ikke en eneste politiker gør det bortset fra nogle i det udskældte Alternativet."

Jeg er nysgerrig - hvem er de politikere, du hentyder til?

Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg overvejer stærkt at lave kogebog med titlen " Kannibalens Kogebog " for ligesom at være lidt up front , en rigtig firstmover , som det kaldes. Valget står mellem den og en et andet bogprojekt om den rigtige timning for et passende selvmord inden dommedag rigtig går løs.

For de 2 muligheder vil måske være det eneste realistiske valg, når ulykkerne kommer væltende.
Men jinden da vil jeg selvfølgelig kunne se ouveturen til dommedag i den allerbedste opløsning på mit store fladskærms tv. Det er vel nok det eneste ting jeg kan takke den teknologiske udvikling for.
Og det er vel i det mindste en lille trøst.

Indtil videre nyder jeg dog hver eneste dag ,

Bo Stefan Nielsen

Arne Albatros

Ikke for at lyde pessimistisk, men selv verdens undergang lader til at blive noget af en skuffelse. Jeg har det fra en rimelig sikker kilde:

“But what about the End of the Universe? We'll miss the big moment."
I've seen it. It's rubbish," said Zaphod,"nothing but a gnab gib."
A what?"
Opposite of a big bang. Come on, let's get zappy.”

― Douglas Adams, The Restaurant at the End of the Universe (The Hitchhiker's Guide to the Galaxy)

Niels-Simon Larsen

Bo S N: Vil du have nogle navne i Å?

Bo Stefan Nielsen

Niels-Simon Larsen

Ja tak, og gerne evt links til relevant læsning, hvis det findes. Nu er det jo hverken sikkert, at man kan stemme på disse kandidater i den kommune, hvor man er stemmeberettiget, eller at 'man' kan overbevises om at flytte krydset til Å, men inspiration og nye vinkler på et grønnere, mere socialt og bevidst samfund er i den grad velkomment.

Niels-Simon Larsen

Bo: Jeg prøvede lige at skrive om livet i Å, men har slettet det igen. Det faldt ikke heldigt ud og desuden er det uden for emnet. Å er et meget åbent parti og vi spørger ikke, om folk er medlemmer, så du må nok selv søge nærmere, men mht artiklen, så vil mange i Å læse den. Det er det emne, der ligger os mest på sinde.
I dag kan man jo altid kontakte hinanden over facebook.