Læsetid: 3 min.

Labour vinder stemmer ved at være patriotisk

Labour besejrede UKIP i Stoke-on-Trent i det seneste valg ved at portrættere sig selv som landets patriotiske parti. Men ikke alle partifæller mener, at det en opskrift, der kan gentages andre steder, hvor partiet forsøger at generobre arbejderklassen
I Stoke On Trent – en tidligere højborg for industri, der oplevede massefyringer i 1980’erne og 1990’erne efter lukningen af en række stålværker, kulminer, pottemagerier og andre fabrikker – lykkedes det Labour at besejre UKIP’s topkandidat, ’fordi vi talte samme sprog som den hvide arbejderklasse,’ mener Jack Dromey

I Stoke On Trent – en tidligere højborg for industri, der oplevede massefyringer i 1980’erne og 1990’erne efter lukningen af en række stålværker, kulminer, pottemagerier og andre fabrikker – lykkedes det Labour at besejre UKIP’s topkandidat, ’fordi vi talte samme sprog som den hvide arbejderklasse,’ mener Jack Dromey

Abbie Trayler-Smith

2. oktober 2017

Det britiske Labour-parti klarede sig langt bedre end frygtet i sommerens parlamentsvalg, og en af årsagerne til partiets relative succes var, at det lykkedes dem at vinde flere stemmer end forventet tilbage fra det populistiske UKIP.

Selv om der stadig er lang vej igen, høstede partiet en række værdifulde erfaringer i, hvordan det igen kan blive partiet for den hvide arbejderklasse, der i de seneste år i stigende grad har stemt UKIP, konservativt og – i Skotland – SNP.

»Tilbage i januar tydede alt på nederlag i Stoke,« fortæller Jack Drowney, der er valgt til parlamentet for Erdingham-området i Birmingham, men som hjalp til i Stoke-on-Trent-kredsen, hvor UKIP valgte at opstille sin daværende formand, Paul Nuttall.

»Vi vidste, at vi blev nødt til at tale arbejderklassens sprog. Nogle gange siger folk: ’Hvad med vores egne’, fordi de er racister, men ofte er det, fordi de har en bror eller en onkel, som ikke kunne få et job,« tilføjer han.

I Stoke On Trent – en tidligere højborg for industri, der oplevede massefyringer i 1980’erne og 1990’erne efter lukningen af en række stålværker, kulminer, pottemagerier og andre fabrikker – lykkedes det Labour at besejre UKIP’s topkandidat, »fordi vi talte samme sprog som den hvide arbejderklasse,« mener Jack Dromey.

»Vi talte uden skam om at være stolte af vores land; vi optrykte det engelske flag, St. Georgkorset, på vores valgbrochurer. Vi generobrede patriotismen, som UKIP have kapret,« fortæller han og mener, at partiet »må se at komme over den holdning, at der er noget i vejen med at være engelsk«.

Ruth Smeeth, parlamentarikeren, der vandt Stoke On Trent, erkender, at taktikken skabte en vis debat internt i partiet.

»Enkelte nægtede at uddele valgbrochurerne, men vi bliver nødt til at tale med folk om, hvad de gerne vil tale om, ikke hvad vi ville ønske, at de ville tale om,« siger hun, men påpeger, at »alle områder er forskellige, og derfor vil der være behov for meget forskellige kampagner«.

Håb, ikke patriotisme

Det er Richard Leonard, en af kandidaterne til posten som formand for det skotske Labour-parti, helt enig i. Faktisk påpeger han, at det ikke fungerede for partiet i Skotland at appellere til patriotisme.

»Det er ikke nok at putte flag på brochurer. Vores daværende formand, Jim Murphy, forsøgte at positionere skotsk Labour som partiet for dem, der stemte ’ja’ i uafhængighedsafstemningen,« siger Leonard med henvisning til en ændring af partiets forfatning, der understregede, at partiet ville »arbejde for det skotske folks patriotiske interesser«.

Imidlertid tabte partiet stort ved det efterfølgende valg.

»Det var ikke patriotisme, der vandt folk tilbage, det var et budskab om håb,« fortsætter han og mener, at partiet ved junivalget netop »tilbød folk en vision, der gav håb, og det var årsagen til, at vi klarede os godt«.

I dag kan man være håndværker, lytte til Bach og Beethoven og have venner fra forskellige sociale klasser. Og man kan være håndværker, have venner, der er håndværkere, og forbruge massekultur. I begge tilfælde tilhører du arbejderklassen, men de to typer arbejdere stemmer sandsynligvis forskelligt, siger anerkendt britisk ulighedsforsker.
Læs også

Lisa Johnson fra fagforeningen GMB mener, at det, der gjorde en forskel, var partiets valgprogram.

»Det er så ufattelig vigtigt, at folk føler, at deres problemer bliver taget alvorligt,« siger hun og mener, at spørgsmålet om nationernes flag i det lys er vigtigt.

»Det handler om tilladelse til at blive hørt og om, at folk ikke føler, at det er tilladt at være stolt af sit flag,« siger hun og bakkes op af Nick Lowles, der leder organisationen Hope Not Hate:

»Vi bliver nødt til at forstå, hvor arbejderklassen kommer fra. Det betyder ikke, at vi skal acceptere alt, hvad de siger, men uden forståelse er der ingen dialog,« siger han og påpeger, at halvdelen af UKIP’s vælgere blev hjemme på sofaen ved valget.

»Hvis der er et alternativ for dem, kan det være, at de møder op næste gang.«

Og det vil være helt nødvendigt, hvis Labour – som mange i partiet er begyndt at tro på – skal vinde magten ved næste valg.

Nick Lowles advarer dog om, at det kan blive sværere, end mange tror.

»I takt med at Brexit går i vasken, opstår der er reel åbning for et højreorienteret, antietablissement parti,« påpeger han.

UKIP kan med andre ord komme igen, eller Nigel Farage kan gøre alvor af at stifte et nyt parti, som han har antydet flere gange. Dermed vil modstanden være langt hårdere end ved det seneste valg, påpeger han.

»Det kan ende med, at Labour kommer i defensiven, hvilket vi ikke var ved dette valg, fordi UKIP ikke opstillede så mange steder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Gad vide hvor Mette Rodgers støver alle de negative typer op der der står i modsætning til den begejstring og tro på fremtiden der tegner Labour for tiden. Er det bare UKIP-tilhængere der har set deres bevægelse i opløsning.
Mette - Flyt til Bruxelles,din tid i London giver ingen mening mere.

Michael Kongstad Nielsen

Skulle overskriften ikke hellere have været:
"Labour vinder stemmer ved at indgive håb".

Johnny Winther Ronnenberg, Rolf Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar