Læsetid: 7 min.

En lukrativ aftale lader Apple slippe med at betale 0,005 procent selskabsskat for de penge, det tjener på din iPhone

EU’s konkurrencekommissær Magrethe Vestager fortsætter sin kamp med at indkræve milliarder i ubetalt skat fra verdens største virksomheder. Senest er Irland blevet slæbt i EU-retten for ulovlig statsstøtte til Apple, og de digitale virksomheder er på dagsordenen på EU-topmødet i slutningen af ugen. Information giver her et overblik over skattemekanismerne
Margrethe Vestager under sin tale i Europa-Parlamentet i sidste måned i forbindelse med anklagen mod Irland, som EU mener, har ydet ulovlig statsstøtte til Apple.

Margrethe Vestager under sin tale i Europa-Parlamentet i sidste måned i forbindelse med anklagen mod Irland, som EU mener, har ydet ulovlig statsstøtte til Apple.

Jean Francois Badias

17. oktober 2017

Vi bruger alle sammen deres ydelser. Google holder os vidende, Apples telefoner holder os forbundet, og Amazon sender vores drømmeindkøb til hoveddøren. Men selvom europæerne holder gang i verdens største virksomheders europæiske butikker, betaler ejerne kun et lille beløb tilbage til kontinentets skattekasser.

Men det skal være slut, lyder det fra EU. Unionens konkurrencekommisær Magrethe Vestager har stået i spidsen i kampen for, at virksomhederne skal betale mere i skat af de penge, de tjener i Europa, og emnet er højaktuelt i EU i disse dage. I forrige uge hev EU-Kommissionen Irland i retten, fordi landet ikke har opkrævet den skat af Apple, som EU-Kommissionen mener, at Apple er forpligtet til. 

På torsdag er de digitale virksomheder på dagsordenen på EU-topmødet, og samme dag skal EU’s skattekommissær Pierre Moscovici mødes med Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg. Her forventes det, at beskatningen af virksomhederne bliver drøftet.

Information giver her den tekniske baggrund for de skattekonstruktioner mellem virksomheder som Apple og lande som Irland, der er anledningen til Vestagers retssag mod netop Irland samt drøftelserne i EU.

Den tekniske forklaring

Apple har europæisk hovedsæde i Irland, og her har virksomheden ifølge EU-Kommissionen en skatteaftale, der indebærer en selskabsskat på 0,005 procent.

Selskabsskatten tæt på nul har kun været Apple forundt – andre virksomheder i Irland har ikke en lignende skatteaftale. Det er årsagen til, at EU-Kommissionen sidste år pålagde Irland at opkræve 97 milliarder kroner i ubetalte skatter fra Apple, fordi den fordelagtige skatteaftale i EU betragtes som ulovlig statsstøtte.

Apple og Irland har protesteret, og et år efter har Irland endnu ikke formået at opkræve de mange milliarder, som EU med Magrethe Vestager i spidsen pålagde dem.

Hvis Irland havde fulgt ordren fra Bruxelles, havde landet indhentet pengene og placeret dem i en såkaldt tredjepartskonto, hvor pengene ville være låst, indtil den endelige beslutning var blevet truffet i domssystemet. Men da Irland ikke har opkrævet pengene fra Apple, har Magrethe Vestager og kommissionen for nyligt slæbt landet for EU-domstolen for at gennemtvinge opkrævningen af pengene.

Det fortæller Rasmus Corlin Christensen. Han er uddannet politisk økonom og forsker i øjeblikket på CBS i international skattepolitik. Han forklarer, hvordan pengestrømmen går fra det europæiske marked til USA og fortæller, hvordan Apple kan undgå beskatning af deres overskud i Europa.

Intellektuel base

Apple sælger telefoner og computere i Europa, og virksomheden har hovedkontor i Irland. Som det internationale skattesystem ser ud i dag, betaler Apple stort set ingen selskabsskat i Europa af det overskud, de tjener, når danskere, tyskere og franskmænd køber deres produkter. Det skyldes en skattekonstruktion, hvor pengene bliver kanaliseret på tværs af Atlanten.

Virksomheder kan blive beskattet der, hvor de tjener deres overskud, eller der, hvor de har deres såkaldte immaterielle rettigheder. Dvs. deres intellektuelle base, hvor design, idé og teknologi er udviklet og placeret.

»Og der er en tendens i det internationale skattesystem til, at man beskatter store techvirksomheder der, hvor deres intellektuelle ejendomsrettigheder er,« siger Rasmus Corlin Christensen.

Den tendens er god for Apple, for virksomhedens intellektuelle ejendomsrettigheder er ikke placeret i Irland, selvom deres produkter sælges i Europa. Apples teknologi og brand er i det amerikanske hovedkontor i Silicon Valley, og derfor mener Irland og Apple, at virksomhedens overskud skal beskattes i USA.

Argumentet er, at beskatningen skal foregå der, hvor virksomhedens værdi skabes. Apple kan derfor sælge dets produkter i Europa, tjene penge på det europæiske marked, og så sende overskuddet tilbage til moderselskabet i USA, hvor Apple mener, at den egentlige værdiskabelse finder sted. Derfor går EU glip af skatten på de produkter, der sælges i Europa.

»Og det er så der, at konkurrencekommissionen siger, at Irland har givet ulovlig statsstøtte, fordi de har godkendt den finansielle struktur, der har tilladt Apple at flytte profit stort set skattefrit fra Europa til USA,« siger Rasmus Corlin Christensen.

Kommissionen mener således omvendt, at en del af Apples værdiskabelse sker i kraft af salg af produkter i Europa, og at virksomheden derfor skal betale skat af deres overskud i EU svarende til 97 milliarder kroner.

Apple har i en officiel udtalelse om emnet kaldt sig verdens største skatteyder og sagt, at EU-Kommissionens sag mod Irland aldrig har handlet om, hvor meget Apple betaler i skat, men om hvilken regering, der skal modtage skattekronerne.

»USA’s regering, den irske regering og Apple er alle enige om, at vi betaler vores skat i overensstemmelse med loven. Siden stort set al vores research og udvikling finder sted i USA, så betaler vi i henhold til loven størstedelen af vores skat i USA. Kommissionens afgørelse er imod de skatteprincipper, som lande verden over har holdt sig til i årtier,« lyder det fra Apple.

Fælles skatteregler

At verdens største virksomheder kan slippe afsted med at betale så lidt i skat i Europa, når andre mindre virksomheder har helt andre skatteforhold, er dybt uretfærdigt, mener Socialdemokratiets Jeppe Kofod. Han er europaparlamentsmedlem og ordfører for den gruppe i parlamentet, som arbejder med at forberede parlamentets holdning til indgreb mod skatteunddragelse, skattesvig og hvidvaskning.

For at komme problemet til livs og sikre europæisk skattebetaling har han stået i spidsen for et forslag fra Europa-Parlamentets særlige udvalg for skattesnyd og -unddragelse om at indføre en fælles kildeskat. Det vil betyde, at alle indtægter bliver beskattet mindst én gang, inden virksomhedernes profit forlader kontinentet.

Derudover arbejder hans gruppe for, at EU skal vedtage fælles regler for en fælles skattebase. Det vil betyde, at alle EU-landene skal opgøre deres regler for selskabsskat på samme måde, og at man dermed kan undgå den skattetænkning, der foregår, når man placerer sin virksomhed i Irland eller Luxembourg.

»Så det, EU skal gøre, er at lave lovgivningen om, så man ikke kan flytte profit, uden at det bliver beskattet inden for EU, eller når virksomheder sender pengene til et tredje land uden for EU,« siger Jeppe Kofod.

Ministerrådet og parlamentet er i gang med at finde fælles fodslag, inden de kan forhandle stramningerne af skattesystemet.

Danmarks finansminister Kristian Jensen (V) har for nylig markeret sig ved at være imod et fransk forslag om beskatning af de internationale virksomheder.

Forslaget går ud på, at EU skal beskatte omsætningen hos de store internationale virksomheder og indføre en omsætningsafgift. Selvom store EU-lande som Tyskland, Italien og Spanien bakker Frankrig op, er Danmark imod.

Ministeren mener, at der er flere mangler i Frankrigs forslag om en afgift på virksomhedernes omsætning, og det kan også ende med at ramme danske virksomheder, skriver Kristian Jensen i en mail til Information.

»Der er sikkert mange lande uden for EU, der gerne så, at danske og europæiske virksomheder afleverede en større del af deres overskud der. Bl.a. derfor er regeringen skeptisk over for løsninger, som ser hurtige ud, men ikke reelt løser problemerne. Derfor er jeg skeptisk over for f.eks. det meget omtalte forslag om en omsætningsafgift,« skriver Kristian Jensen.

Finansministeren støtter kommissionens arbejde med at bekæmpe, at lande kan give selektiv statsstøtte til virksomheder for at tiltrække dem. Men han vil ikke forholde sig til, hvor de internationale virksomheders værdiskabelse finder sted, og dermed om de skal beskattes i EU, som Vestager mener, eller i USA som Apple og Irland mener. 

»Men jeg anerkender fuldt ud de digitale udfordringer for skattesystemerne, som det er vigtigt, at vi får løst. Derfor er jeg glad for, at kommissionen nu også kigger videre på forskellige muligheder,« siger han.

Vestager og Macron bruger skattepolitik til at styrke den folkelige opbakning til EU

EU’s konkurrencekommissær Magrethe Vestager og den franske præsident Emmanuel Macron står side om side i kampen for at beskatte de internationale virksomheder. De ved, at indsatsen kan styrke EU’s folkelige opbakning og grundlag, siger EU-professor Marlene Wind

Kilde: europa.eu

Magrethe Vestager og EU-Kommissionen står ikke alene i kampen for, hvad de betragter som et retfærdigt internationalt skattesystem, hvor store virksomheder ikke kan høste det europæiske marked og slippe for at betale lokal selskabsskat.

Den franske præsident Emmanuel Macron har i sin valgkamp og siden indsættelsen som præsident argumenteret for en streng EU-linje over for de multinationale virksomheders skatteforhold. F.eks. med et forslag om at beskatte internationale virksomheders europæiske omsætning ved at indføre en afgift på omsætningen.

Vestager og Macron har fundet et fælles værdisæt og set muligheden for at indtage en folkelig vinderposition, hvor de i kampen mod internationale virksomheder og landes skattefinter kan styrke EU’s omdømme og folkelige opbakning. Det siger professor i europæisk politik Marlene Wind fra Københavns Universitet.

»Det skal bruges som en løftestang til at skabe en ny legitimitet for EU: At alle skal bidrage, at virksomheder ikke kan freeride på de offentlige goder, og at Apple og Amazon ikke kan få fribillet til at spille landene ud mod hinanden og dermed undgå at betale den samme skat, som mindre virksomheder gør,« siger hun.

Macron og Vestagers makkerskab skal styrke fortællingen om, at EU er et fælleskab, der adskiller sig fra USA. At Amerika symboliserer et race to the bottom, en ukontrolleret kapitalisme, der tilgodeser de store, rige virksomheder, og hvor de mindre virksomheder drukner. EU skal være det modsatte, og for Macron og Vestager er konkurrence- og skattepolitik blevet en legitimeringstrategi til at genskabe gejsten for det europæiske fælleskab.

»At EU værner om det kollektive gode, at alle skal betale det samme i skat, og at ingen – heller ikke EU-lande – kan udnytte systemet til at tiltrække virksomheder med gunstige skatteordninger for på den måde at skaffe arbejdspladser til landet. Det skal være et overstået kapital, at man kan tiltrække hovedkontorer og fabrikker til sit land ved at tilbyde lempelige skatteaftaler,« siger Marlene Wind.

rasv

Video: Magrethe Vestagers snappy comeback til irsk journalist

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Torben Arendal
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Andersen
  • Oluf Husted
Thomas Overbye, Torben Arendal, David Zennaro, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Toke Andersen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gert Friis Christiansen

Hvis Appel mener, at alt værdi skabes, hvor ideerne undfanges og udvikles, og ikke hvor marked er, behøver de jo slet ikke at være i Europa. De kunne jo flytte deres salgskontorer til Nevadas ørken og få det samme ud af det. Så slap de også for Margrethe Vestager! Det sker nok ikke.

David Zennaro, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Kenneth Hansen

Hvis internationale virksomheder ikke vil betale skat i Danmark, og øvrige respektive nationer, så kan de jo tage deres produkter og skride. Vi klarer os nok uden. Hvorfor har så mange danskere ondt bagi over nogle indvandrere og flygtninge, men lader til at være helt på det rene med at købe f.eks. en mobiltelefon, der er produceret med hjælp fra børnearbejdere i ulande, banket ned i pris, bl.a. ved at se stort på miljøkonsekvenser i udvindingen af råstoffer, og dernæst solgt i Danmark med en profit, som der ikke betales skat i Danmark af? Hvem er det lige, der reelt snyder og nasser på den danske stat? Send dem hjem!

Estermarie Mandelquist, Egon Stich, Ole Frank, Thomas Barfod, Jan Guldager, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Erik Karlsen, Rolf Hansen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det bliver spændende at se om nogen af de penge nogensinde kommer i kassen.
Mig bekendt er det ikke sket indtil videre med nogen af de kæmpe bøder Margrethe har udstukket. Og som hun høster stor ros for...
Det ser ud som de store selskaber rent faktisk kan sige, at det er de uenige i og derfor sk... ligeglade med.

Jes Balle Hansen , Kim Houmøller og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Og vi er som europære tvunget til at købe og bruge deres produkter. For hvor er den europæiske Google, Apple, Facebook, Amazon, E-bay, Netflix, Uber og så meget mere til for fremtiden. Kineserne har for længst fattet det og har deres egne digitale platforme. I EU derimod strømmer pengene bare ukritisk i armene på Trumps USA. Alt i mens Trumps USA truer EU med handelssanktioner og straftold på 35%.

Torben K L Jensen

Det eneste og det klogeste man kan gøre er at nationalisere internettet og lade it-giganterne betale for brugen. Ikke noget snak om skat - det ar bare at betale der hvor man tjener penge - og det er som sagt på internettet.

Søren Jacobsen

Der bør etableres en fælles EU selskabsbeskatning og gerne en eller anden form for brutto skat på omsætningen. Ellers vil alt og alle i EU fortsætte med at faldbyde hinanden.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det fysiske fiber-net er blevet den vigtigste infrastruktur et land har nu flere og flere lande bliver digitaliseret vil det være klogt at staten udvider,vedligeholder og kontrollerer (cyber-krig) nettet og vil være grundlaget for skatteindtægter i en globaliseret verden hvor fremtidens verden-valuta er en der er knyttet til internettet som feks. Bit-coins og Block-chains.

Problemet med skatteshopping inden og udenfor EU er at det er frygteligt konkurrenceforvridende. Taberne bliver typisk de lokale butikker når vi handle hos dem med smarte skatteordninger.
Interessant skete det i Luxembourg da Jean-Claude Juncker var statsminister (LuxLeaks)
Der er forkert hvis man kan købe en vare på en dansk hjemmeside og bagefter finde ud af at handlen er gjort et selskab i (f.eks.) Luxembourg trods varen leveres fra Danmark.
Moderne tider. Lidt for smart.

Michael Pedersen

Det viser jo behovet for en overnational regulering, og her er EU jo en oplagt mulighed.

Men sålænge nationalromantikere som EL og DF løber de multinationales ærinder ud i skatteoptimering, kommer vi jo ikke rigtigt længere.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Enhver idiot ved at lavere udgifter for Apple, fører til at du skal betale mindre, når du årligt opdaterer din nedslidte iPhone til den sidste nye. Grunden til at den nye iPhone er den dyreste nogensinde, er at den kan noget den gamle ikke kunne. Eller noget...

Ret svag artikel om interessant emne. NB så betalte Apple AB (inkl. N, F og DK ex. driftscentret) sidste år små MSEK 100 i skat. Dog en slat, hvis skat = 0,005% af overskuddet.

Philip B. Johnsen

Politikere beskytter skatteunddragelse i EU.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

“EU-lande har modarbejdet kontrol med skattesnyd.”
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/10/kofod-eu-lande-modarbejdet-k...

Malta car bomb kills ‘Panama Papers journalist’ Daphne Caruana Galizia.
“The journalist who led the Panama Papers investigation into corruption in Malta was killed on Monday in a car bomb near her home.”
https://www.theguardian.com/world/2017/oct/16/malta-car-bomb-kills-panam...