Læsetid: 6 min.

#MeToo-beskyldninger skyller ind over EU-systemet

Et klap bagi, en lummer bemærkning eller sex som modydelse for et eftertragtet job. Seksuelle krænkelser er udbredt i Bruxelles. Nogle EU-parlamentarikere ’ansætter unge kvinder og har særlige forventninger,’ siger parlamentarisk assistent. Problemet må også eksistere i danske politiske organisationer, siger Djøf
Under et åbent morgenmadsmøde i Bruxelles for nyligt fortalte EU-kommissær for ligestilling, tjekkiske Věra Jourová, at også hun var blevet udsat for seksuel vold. Hun opfordrede andre kvinder til at deltage i #metoo-bevægelsen med ordene: ’Det, vi har set indtil nu, er kun toppen af isbjerget.’

Under et åbent morgenmadsmøde i Bruxelles for nyligt fortalte EU-kommissær for ligestilling, tjekkiske Věra Jourová, at også hun var blevet udsat for seksuel vold. Hun opfordrede andre kvinder til at deltage i #metoo-bevægelsen med ordene: ’Det, vi har set indtil nu, er kun toppen af isbjerget.’

Francois Lenoir

28. oktober 2017

BRUXELLES – Siden juli 2014 har en lille hvid notesbog dekoreret med nysselige lilla, gule og blå blomster fulgt 27-årige Jeanne Ponté, når hun er taget på arbejde i Europa-Parlamentet.

Den lidt for uskyldigt udseende notesbog gemmer ikke på artige optegnelser, har den franskfødte parlamentariske assistent afsløret over for avisen Le Figaro. Åbningsbladet i notesbogen bærer da også titlen ’Lille sexistisk notesbog i Europa-Parlamentet – oplevet, hørt eller set’.

Cirka 50 optegnelser er gennem de seneste tre år skrevet ind i bogen. Noget har den kønne Jeanne Ponté selv oplevet, andet har hendes kvindelige kolleger lagt krop til. Eksempelvis har en politisk rådgiver sendt Jeanne Ponté billeder af hende selv, som er blevet taget, uden hun har været klar over det.

Rådgiveren har samtidig foreslået nye middagsaftaler, selv om han tidligere var blevet afvist. En anden gang spurgte et mandligt parlamentsmedlem, om hendes strømpebukser mon var fra mærket Chantal Thommass eller Le Bourget?

Men hvorfor trækker Jeanne Ponté ikke bare på skulderen i stedet for at konservere oplevelserne i notesbogen for senere at dele ud af dem? Det handler om bevidstgørelse hos både mænd og kvinder, har Jeanne Ponté fortalt til Le Figaro. Og så er timingen i øvrigt helt rigtig lige nu.

Efter New York Times denne måned afslørede, at den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein gennem årtier har presset unge kvindelige skuespillere til sex, var det startskuddet på et tæppefald, der ikke kun angår Hollywood.

Siden har 1,7 millioner kvinder og mænd fra alle mulige brancher fortalt om deres oplevelser med seksuelle krænkelser. Især på sociale medier under #metoo har bevægelsen spredt sig.

For ti dage siden stemte EU-kommissær for ligestilling, tjekkiske Věra Jourová, i. Under et åbent morgenmadsmøde i Bruxelles fortalte hun, at også hun var blevet udsat for seksuel vold. Hun opfordrede andre kvinder til at deltage i #metoo-bevægelsen med ordene:

»Det, vi har set indtil nu, er kun toppen af isbjerget.«

Mere end 100 anklager

I begyndelsen af denne uge skyllede #metoo-bevægelsen så for alvor ind over Bruxelles med beskyldninger om voldtægt, grov seksuel stalking og upassende seksuel omgangstone. Den »værst skjulte hemmelighed« kaldte nyhedstjenesten Politico den strøm af vidnesbyrd, redaktionen har modtaget den seneste tid.

Mere end 100 personer har henvendt sig med oplevelser, som journalister nu er i gang med at verificere. Indtil videre har Politico afsløret, at seksuel chikane findes overalt i Bruxelles-boblen: 45 anklager retter sig mod den private sektor, 37 mod ansatte og MEP’er i Europa-Parlamentet, 24 mod ansatte i Kommissionen, 21 mod ngo’er, der knytter sig til EU-institutioner, og 15 anklager mod andre EU-ansatte. Både chefer og kolleger er angiveligt krænkere.

Under et pressemøde mandag sagde Europa-Parlamentets præsident, Antonio Tajani, at der er veletablerede procedurer i parlamentet til at tackle chikane. Blandt andet har systemets egen chikane-komité behandlet ti sager om chikane i bred forstand siden 2014, og der har aldrig været »formelle klager over seksuel chikane«, lød Tajanis forklaring.

Med hashtagget ’MeToo’ har ofre for hverdagssexisme og seksuelle krænkelser fået en virtuel vidneskranke at tale fra. Ifølge en forsker i sociale bevægelser er der tale om en ny protestform, der skaber hidtil uset store muligheder for social mobilisering. Eneste problem er: Hvem skal opsamle bevægelsen politisk?
Læs også

Han er siden blevet kritiseret for ikke at tage problemet alvorligt nok, og de påståede ofre fortæller om flere forhindringer, der afholder dem fra at rapportere seksuelle overgreb eller chikane. Blandt andet skal politiet bruge en tilladelse til at komme ind i parlamentets lokaler, da MEP’ere er omfattet af parlamentarisk immunitet.

Derudover bliver anklagerne arkiveret i den enkeltes HR-fil i en intern EU-database, og flere frygter på den baggrund, at en sag vil hæmme karrieren.

Mens Europa-Parlamentet beskyldes for at have en kultur, der beskytter krænkerne, ser det ud til, at der bliver indgivet flere anmeldelser om seksuelle krænkelser i Kommissionen. Anonyme kilder siger til The Telegraph, at der siden 2012 groft sagt er indgivet en anmeldelse om måneden.

Fire sager årligt fører til sanktioner, altså svarende til en tredjedel af dem, der bliver anmeldt. Men også i Kommissionen forventes der at være store mørketal.

MEP’ere misbruger magt

Miriam-Lena Horn er politisk assistent for de tyske socialdemokrater og har i snart halvandet år repræsenteret de akkrediterede parlamentariske assistenter (APA) i Europa-Parlamentet. Hun er stærkt kritisk over for arbejdet i den komité, som Antonio Tajani har brugt til at rense Europa-Parlamentet for seksuelle krænkelser.

Ved flere lejligheder har hun været den indledende kontaktperson for kolleger, der oplever seksuel chikane i parlamentet.

»Jeg vil ikke være for specifik om sagerne, men det kan koges ned til MEP’ere, der misbruger deres magt. De ansætter unge kvinder og har særlige forventninger,« forklarer hun og uddyber:

»Ingen tør føre en sag, for det er klart, at man kommer ud som taber. Udvalget, der tager stilling i sagerne, består hovedsageligt af MEP’er, og det indgyder ikke tiltro. For hvorfor vil du tale med arbejdsgiverne, hvis det er arbejdsgiverne, der er problemet? Og hvem har desuden lyst til at ødelægge en ellers lovende karriere, når der er stor risiko for at ende som syndebuk?«

Det er ikke kun ’machokulturer’ i Øst- og Sydeuropa, der ser stort på code of conduct i politiske organisationer. I de seneste år har danske Djøf stået på sidelinjen i tre sager, hvor unge kvinder har følt sig krænket. I to nylige sager var der tale om studentermedhjælpere, og for to år siden følte et nyuddannet medlem sig krænket af en partner og en klient. Sagen endte med et forlig om erstatning på 25.000 kroner.

I Djøf er arbejdslivspolitisk chef, Edith Jacobsen, sikker på, at alt for få anmelder »uønsket seksuel opmærksomhed«:

»Problemet er jo, at en sag potentielt kan skade karrieren hos den unge, der som ny på arbejdsmarkedet ikke ønsker for mange bump på vejen. Der er en ulige magtbalance her. Desuden kan det opleves grænseoverskridende for nogle at henvende sig til sin fagforening med oplevelserne. En måde at løse det på kan derfor være at søge væk og fortrænge det ubehagelige, de har været udsat for.«

Udpræget konkurrencekultur

Mens det politiske system i Danmark endnu ikke har haft grund til at tage en selvransagende debat om seksuelle krænkelser mellem overlegne chefer og usikre nyansatte, så koger debatten i Bruxelles.

Blandt andet har feministnetværket Period. udtænkt #metooEU som det mærkat, der skal forene ofre, der bryder tavsheden. De er godt hjulpet på vej af MEP’er fra blandt andet partigruppen De Grønne, hvor Margrete Auken (SF) sidder.

Da de første rapporter om grove seksuelle krænkelser blev offentlige, blev der med få dages varsel arrangeret en ekstraordinær debat i parlamentet, og torsdag vedtog parlamentet en resolution, der skal bekæmpe seksuel chikane.

Under onsdagens debat medbragte flere unge politikere skilte med #metoo, som de holdt op foran sig, når de fik ordet. Svenske Linnea Engström fra De Grønne var en af dem:

»Metoo. Ja, også jeg har været offer for seksuelle krænkelser, og jeg synes, det er smerteligt at se, at de mennesker stadig er magtfulde, og at det ikke har skadet deres position,« sagde hun under debatten.

Forfatter Kristina Nya Glaffey delte onsdag hashtagget #MeToo sammen med en beretning om sine egne oplevelser med sexisme og sexchikane på Forfatterskolen.
Læs også

Linnea Engström er cirka 15 år yngre end gennemsnittet i parlamentet. Hun oplever, at både hendes alder, køn og måske også hendes nationalitet gjorde hende sårbar. Politisk arbejder hun med fiskeri- og miljøspørgsmål, og det betyder, at man træder ind på et mandsdomineret felt, fortæller hun.

Hun beskriver en udpræget konkurrencekultur, hvor mænd har udnyttet deres magt og position. Især da hun i 2014 kom til Bruxelles som nyudklækket parlamentariker, tog visse mandlige kolleger sig friheder, siger hun til Information:

»De gjorde fysiske tilnærmelser og sagde krænkende ting. For nogle mænd her i huset handler det om at vise, at man kan håndtere arbejdsmiljøet og presset. At man er en fandens karl, og som kvinde skulle jeg bare finde min plads. Jeg har fået et ligeværdigt forhold til dem i dag. Men dengang var det tungt at bære, selv om jeg på et teoretisk plan forstod de traditionelle magtstrukturer, der findes i politik mellem kvinder og mænd.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Jette M. Abildgaard
ingemaje lange og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

En vigtig artikel. Alle mænd bør fremover være klar til at deres kvindelige kolleger skriver alt hvad de siger ned i en lille bog til senere brug. Og arbejdsgivere bør berede sig på at deres kvindelige ansatte går og samler til bunke til en eventuel retssag.

Bliv ikke taget som en der engang komplimenterede strømpebukser. Det er ikke dit job værd.