Nyhed
Læsetid: 3 min.

Modstanden mod milliardforretningen Roundup er blevet en folkesag i EU

Onsdag stemmer EU-landene om fremtiden for verdens mest solgte ukrudtsmiddel, Roundup fra Monsanto. Det har været centrum for en årelang og bitter strid om, hvorvidt midlet kan give kræft. Europæere og forskere har længe talt imod det, og et flertal i Europa-Parlamentet vil have et forbud
Protest mod Monsanto i Europa. Hvis glyfosat med tiden bliver forbudt i EU, vil det ikke kun have konsekvenser for Roundup, men også for eksempelvis Monsantos GMO-majs.

Protest mod Monsanto i Europa. Hvis glyfosat med tiden bliver forbudt i EU, vil det ikke kun have konsekvenser for Roundup, men også for eksempelvis Monsantos GMO-majs.

Alain Apaydin

Udland
25. oktober 2017

Det er afgørelsens øjeblik, når EU-landene onsdag træder sammen for med halvandet års forsinkelse at tage stilling til, om glyfosat, aktivstoffet i det kontroversielle sprøjtemiddel Roundup fra Monsanto, skal have en ny tiårig godkendelse, som foreslået af EU-Kommissionen.

Det er samtidig kulminationen på en langvarig og forbitret strid mellem på den ene side den agrokemiske industri samt en række store landbrugsorganisationer og på den anden side miljø- og forbrugerorganisationer i Europa. For de førstnævnte står milliarder på spil, og der er allerede trusler om sagsanlæg i luften fra både Monsanto og landbrugsorganisationer. Ngo’erne ønsker ligesom en række forskere og mange EU-borgere, at sprøjtemidlers belastning af natur, grundvand og mennesker bliver mindsket. Og her udråbes Roundup som midlet, der skal stoppes.

Som det fremgår af dagens avis har Monsanto i mange år ført en intens, delvis skjult kampagne for at præge videnskaben om glyfosat og dets mulige kræftvirkning. Selskabet har betalt såkaldt uafhængige forskere for at tale sprøjtemidlets sag, skrevet videnskabelige artikler i deres navn, ført kampagner mod kritiske videnskabsmænd og mistænkeliggjort det organ under FN’s fødevareorganisation, IARC, der har klassificeret glyfosat som ’sandsynligvis kræftfremkaldende’ for mennesker.

Trods lobbyismen er modstanden dog blot taget til i styrke.

»Mere end én million europæere og nu parlamentet forlanger et forbud mod dette farlige kemikalie,« lyder det fra Franziska Achterberg, direktør for fødevarepolitik i Greenpeace.

Tirsdag besluttede Europa-Parlamentet med klart flertal at afvise EU-Kommissionens udspil. »Glyfosat skal udfases fuldstændig ved udgangen af 2022,« hedder det i parlamentets pressemeddelelse. 355 stemte for udfasningen om højst fem år, mens 204 stemte imod.

Beslutningen er svagere end oplægget fra parlamentets miljøudvalg, der ønskede et stop om tre år, men stærkere end parlamentets udtalelse sidste år, der talte om en godkendelse for syv år.

»Skønt udfasningsperioden er længere end teknisk nødvendig, er parlamentets udspil et frisk pust. Nu må Kommissionen og de nationale regeringer lytte,« siger Franziska Achterberg fra Greenpeace, der har ført an i modstanden mod glyfosat og Roundup.

Presset

Parlamentet har ingen formel indflydelse på afgørelsen, men det klare signal lægger pres på EU-regeringernes repræsentanter, når de onsdag træder sammen i den såkaldt Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder med henblik på en afstemning.

Forud for mødet har bl.a. Frankrig og Italien signaleret modstand mod en tiårig godkendelse, mens de tyske partier, der forhandler ny regeringsdannelse, er splittede. Danmark er et af de lande, der er villige til at stemme for ti år, men det synes stadig mere tvivlsomt, om Kommissionen kan samle det nødvendige kvalificerede flertal.

Hvis landene ender med at vedtage en afvikling af glyfosat over f.eks. fem år, vil det være et kæmpeslag for Monsanto, der siden 1970’erne har produceret Roundup, i dag verdens mest anvendte ukrudtsmiddel og godkendt til en lang række afgrøder. Ikke alene vil salget af sprøjtemidlet blive ramt, en mulig afvikling vil også undergrave det, der i dag er Monsantos hovedforretning: salget af såsæd af raps, majs, bomuld og sojabønner, der via gensplejsning er skræddersyet til at kunne tåle Roundup.

Det vil også være en markant udfordring for konventionelle landmænd, der bruger glyfosatmidler i stort omfang – herhjemme primært Cheminovas produkt Glyfonova.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, skrev tirsdag på Altinget.dk, at »næsten alt kan være giftigt og kræftfremkaldende, når det anvendes forkert eller i for store doser. Vi skal jo ikke drikke Roundup. Vi drømmer heller ikke om at forbyde rødvin og rødt kød, der ligger i samme kategori af kræftfare som Roundup«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Vi skal jo ikke drikke Roundup.

Så hold op med at proppe det i jord, dyr og drikkevand.
Nu.

Esben Lykke, Eva Schwanenflügel, Diego Krogstrup, Jens Wolff, Morten Nielsen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Knud Chr. Pedersen, Torben Lindegaard, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring og John Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Pinligt at Danmark er et af de lande som vil kæmpe imod en afvikling af glyfosat. Vi burde være et af de lande som gik foran og forbød stoffet før alle andre. Hvilket EU fuldt ud tillader!

Christina Balslev, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, Diego Krogstrup, Anne Svendsen, Torben K L Jensen, Knud Chr. Pedersen, David Zennaro, Ruth Gjesing, Thomas Christensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard, Estermarie Mandelquist, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Olav Bo Hessellund og John Andersen anbefalede denne kommentar

Efter de sidste afsløringer står Roundup i et endnu dårligere lys.
MEN
Lad os få det afklaret:
Hvad er alternativet?
Samtidigt er jeg bange for at alt for mange sådan bare siger nej – Nej – NEJ
Egentligt uden at læse andet end journalistiske rædselsberetninger om disse fæle kapitalister.
OK
Der har været meget der ikke var som det skulle have været:
Tobak, Asbest og nok meget andet.
OG DOG
Utallige mennesker går sultne i seng fordi - - -
Børn vokser op som blinde fordi man sagde nej til Gylden Ris.
Det var jo GMO
Vi er ved at glemme at det er mængden der gør det.
Naturligvis er Roundup farligt i koncentreret form eller i for store koncentrationer.
På en lidt humoristisk side http://wp.me/s1RKWc-lnt kan man se hvordan det ufarlige bliver farligt.

For at undgå personlige beskyldninger nævner jeg at jeg ikke har nogen forbindelse med Monsanto.

Torkil Søe. Det er ikke din manglende forbindelse med Monsanto, men din manglende forbindelse med virkeligheden, der springer i øjnene.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, John Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Thorkil Søe,

Du spørger om alternativet til glyfosat. Og alternativet er selvfølgelig den mekaniske jordbearbejdelse, som udføres af økologiske og biologiske landmænd over hele Europa.

Det er også simpel planlægning af afgrøder og jordbehandling, som har været helt elementær viden for landmænd gennem århundrede.

Men når man er i gang med dette, er der også en anden og mere konstruktiv mulighed. Og det er at producere specialiserede afgrøder, der giver langt større afkast, samt at forarbejde dem til færdige konsumentvarer. Og så kan man overlade masseproduktion af monokulturer med rigtig lavt afkast til landmænd i Østeuropa, der ofte har enorme markområder.
.
.

Diego Krogstrup, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Danmark er i EU's "Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder" repræsenteret ved miljø- og fødevareminister Espen Lunde Larsen - shit !!

Det kan jo med EU's krav om konsensus kun ende med en tilladsforlængelse, for vi vil i hvert fald ikke forbyde glyfosatmidler.

Knud Chr. Pedersen

Kokken Claus Meyer havde nogle programmer på DR for nogle år siden. Han besøgte bl.a. en landmand, som havde køer af rød dansk malkerace. Denne landmand fortæller så, at hans dyr får græs og hø, intet andet. Det giver en bedre ostekvalitet, som han siger. Landmanden siger så også, at han derfor ikke anvender soyaskrå som foder. Store dele af det foder, der går i køer i dag, er soyaskrå, lavet på soyabønner og produceret med Round-Up i bl.a. Argentina, og som i konventionel mælkeproduktion så skulle give en ringere ostekvalitet. Ost er ellers en af dansk landbrugs helt store mærkevarer, et fyrtårn i dansk landbrugs produktion.

Eva Schwanenflügel, Diego Krogstrup, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvad er værst: Korrupte koncerner eller korrupte politikere? Svar: Begge dele!

Støtten til forbrydersyndikatet Monsanto er atter en brik i puslespillet, der skal afsløre, hvorfor befolkningerne i Europa lider af politikerlede.

Esben Lykke, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Diego Krogstrup og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Torben Lindegaard
Så vidt jeg kan se, så kræver en forlængelse af godkendelse et kvalificeret flertal.

Et kvalificeret flertal der åbenbart er truet af andre landes interesser - hvad end de måtte være protektionistiske, grønne eller andet.

For dem, der er interesseret i emnet, har Libé fem sider om Roundup i dag.

gert romme
du skriver at man klarere problemet med mekanisk jord bearbejdning
jeg formoder du mener en maskine og ikke et hakkejern
hvad med de ekstra 12.000.000 tons co2 der vil blive udledt?
no problem?

gert romme
du skriver at man klarere problemet med mekanisk jord bearbejdning
jeg formoder du mener en maskine og ikke et hakkejern
hvad med de ekstra 12.000.000 tons co2 der vil blive udledt?
no problem?

@ Claus Schmidt ,

Hvad syntes du selv, om dit spørgsmål omkring brug af lugejernet. Jeg har faktisk været med til at luge manuelt mellem roeplanter, og det er fuldt muligt. Og i et af mine 2 opholdslande brødføder man sig faktisk ved kemikaliefrit landbrug. Det skyldes fra starten ikke så meget ideologi men mere mangel på penge til import af kemikalierne.

Men, som du formentlig også ved, er der faktisk udviklet maskiner, der med stor præcision foretager denne opgave. Man finder simpelt hen de helt små planter, og "plukker" dem op af jorden med rodsystem. Og det overflødiggør svar på dit spørgsmål co2.

Disse maskiner kører faktisk bl.a. i Forbundsrepublikken, hvor man nu også har udviklet flere typer selvkørende elektriske maskiner til forskellige formål, der oplades på de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigst.

John Andersen, Diego Krogstrup og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

G.Romme
Jeg har skam også luget roer.Men det er jo ingen kvalifikation i sig selv.
Giv mig et navn på, eller et link til noget om disse maskiner,og fortæl mig venligst hvilket land der
ikke bruger nogen form for kemi i deres landbrug.

Eva Schwanenflügel

Vi skal ikke have gift i jord, vand, mad og krop. Vi skal ikke udrydde insekterne. Vi skal ikke bidrage til flere kræftsygdomme. Vi skal ikke acceptere rydning af regnskovene og truede dyrearter. BASTA!

"International forskning afdækker blind vinkel: Pesticider kan skade børns hjerner
En ekspertrapport udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider."

http://politiken.dk/forbrugogliv/art6174783/International-forskning-afd%...

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Danmark er en slyngelstat.