En giftig drejebog for et sprøjtemiddels overlevelse

Når EU-landene i dag mødes i Bruxelles for at stemme om fremtiden for glyfosat, aktivstoffet i verdens mest solgte ukrudtsmiddel, Roundup fra Monsanto, sker det på baggrund af en årelang kamp bag kulisserne for at påvirke både videnskaben og den politiske beslutningsproces.

For Monsanto er der milliarder på spil. Hvis ikke et kvalificeret flertal af EU-lande følger EU-Kommissionens forslag om at give glyfosat endnu ti år på de europæiske marker, så vil det ikke alene lamme det europæiske salg, men også give genlyd på det globale marked. F.eks. i Monsantos hjemland USA, hvor brugen af sprøjtegiften er omstridt og netop nu under myndighedernes revurdering, og hvor staten Californien allerede har mærket glyfosatprodukter ’kræftfremkaldende’. Eller i det store landbrugsland Indien, hvor ngo’er i årevis har kæmpet for at få Monsanto og dets ukrudtsmiddel ud.

Mange tusind siders interne Monsanto-dokumenter og -mails, som er kommet til offentlighedens kendskab under amerikanske kræftpatienters igangværende retssager mod selskabet, afslører, hvordan Monsanto gennem årene har købt såkaldt uafhængige forskere, skrevet videnskabelige artikler i forskeres navn, sværtet kritiske videnskabsmænd til, tilrettelagt kampagner mod WHO’s kræfteksperter, konspireret med sympatisører hos de amerikanske miljømyndigheder. Og listen fortsætter.

Alt sammen for at forhindre, at sprøjtemidlet bliver behæftet med det ødelæggende prædikat ’kræftfremkaldende’.

EPA i 1985: Kræftfremkaldende

Faktisk var det netop, hvad den amerikanske miljøstyrelse, EPA, sagde om sprøjtegiften tilbage i 1985.

»Styrelsen klassificerede glyfosat som et Gruppe C-kemikalie (Muligvis kræftfremkaldende i mennesker), baseret på forekomsten af tumorer i nyrer hos hanmus,« hedder det om 1985-konklusionen i en senere EPA-gennemgang af det historiske forløb, dateret 12. september 2016.

I 1991 foretog EPA supplerende vurderinger med inddragelse af nye videnskabelige undersøgelser, og det gjorde man igen i september 2015, hvor konklusionen ændredes til ’Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende i mennesker’.

På det tidspunkt havde Monsantos kamp for at forsvare produktet været i gang i 30 år. 1985-dokumentet med EPA’s oprindelige kategorisering af glyfosat som ’muligvis kræftfremkaldende’ omtalte således flere samtidige henvendelser til styrelsen fra Monsanto, hvori selskabet bestred kræftrisikoen. EPA-dokumentet analyserede grundigt selskabets indvendinger og konkluderede: »Monsantos argumenter er uacceptable.«

Ghostwriteren

I år 2000 offentliggjorde tre forskere, Gary Williams, Robert Kroes og Ian Munro, i tidsskriftet Regulatory Toxicology & Pharmacology et nyt studie om glyfosat, som konkluderede: »Under aktuelle og forventede anvendelsesforhold udgør ukrudtsmidlet Roundup ingen helbredsrisiko for mennesker.«

Tidsskriftet Regulatory Toxicology & Pharmacology blev delvist finansieret af bidrag fra kemi-, medicinal- og tobaksindustrien, og dets daværende redaktør havde personligt modtaget betaling fra tobaksindustrien for en artikel, der nedtonede de skadelige virkninger ved rygning.

Trods tidsskriftets blakkede ry blandt forskere er artiklen af Williams, Kroes og Munro imidlertid blevet flittigt citeret og anvendt af amerikanske og andre myndigheder i de løbende evalueringer af glyfosat, herunder ved EPA’s 2015-vurdering, der fandt glyfosat ’sandsynligvis ikke kræftfremkaldende’.

En intern Monsanto-mail fra 2015, frigivet under de igangværende retssager, afslører imidlertid, at de tre forskere ikke var uafhængige – deres videnskabelige artikel var produceret med ført hånd af Monsanto.

I mailen, dateret 19. februar 2015, foreslår således Monsantos chef for produktsikkerhedsvurdering, William Heydens, at man får udarbejdet en ny videnskabelig oversigtsartikel om glyfosats egenskaber i uafhængige forskeres navn, men med Monsanto som ’ghostwriter’, dvs. reel pennefører.

»Vi kan holde omkostningerne nede ved, at vi skriver teksten, og de blot redigerer og sætter deres navne under, om jeg så må sige. Husk, at det var sådan, vi håndterede Williams, Kroes & Munro, 2000,« skriver Heydens til sine kolleger.

Da hans mail i marts i år kom frem i lyset under retssagen mod selskabet, udsendte Monsanto en pressemeddelelse, hvori det hedder:

»Anklagerne er falske. Monsantos videnskabelige medarbejdere var ikke ghostwritere på artiklen.«

»Jeg leverede nogle mindre redaktionelle bidrag til 2000-artiklen,« siger William Heydens i pressemeddelelsen, der ikke desto mindre erkender, at Heydens i den interne mail vitterlig taler om ghostwriting.

Kampagnestrategien

Når Heydens og hans Monsanto-kolleger i februar 2015 drøfter behovet for at få produceret en ny, officielt uafhængig, forskerartikel om glyfosat, er det, fordi man frygter den forestående offentliggørelse af en glyfosatvurdering fra International Agency for Research on Cancer, IARC, der er WHO’s ekspertorgan bestående af 17 uafhængige kræftforskere fra 11 lande.

Internt i Monsanto mener man, at »IARC har tradition for diskutable og politisk ladede afgørelser om produkters kræftvirkning (…) Vi bør regne med og forberede os på en konklusion med en 2B klassificering (mulig kræftvirkning i mennesker); en 2A klassificering (sandsynlig kræftvirkning i mennesker) er tænkelig, men mindre sandsynlig.«

»Det er muligt, at IARC’s afgørelse vil påvirke kommende beslutninger fra myndigheder. Vores reguleringsfolk er ikke bekendt med nogen situation, hvor en regulerende myndighed indtager en anden holdning end IARC,« hedder det i et internt Monsanto-notat.

Derfor holder Monsanto i februar 2015 en række interne krisemøder for at lægge en slagplan mod IARC’s konklusioner, der ventes samme år i marts. Slagplanen, offentliggjort mod Monsantos vilje under den verserende retssag, skal bl.a. »orkestrere et ramaskrig omkring IARC’s beslutning« med en »robust opsøgende aktivitet over for medier/sociale medier« fra såvel Monsanto som den agrokemiske industris brancheorganisation, Crop Life International i Bruxelles, og andre af industriens lobbyorganer.

I planen, der beskriver kampagnens elementer dag for dag, indgår også, at Monsanto skal »understøtte udarbejdelsen af tre nye artikler om glyfosat med fokus på epidemiologi og toksikologi«.

Det er en af disse ønskede forskerartikler, William Heydens diskuterer i sin mail af 19. februar 2015. Han anfører, at en artikel skrevet af et bredt sammensat forskerhold vil koste 25.000 dollar eller mere.

En billigere løsning vil være, at »vi ghostwriter afsnittene om Exposure Tox & Genetox. En mulighed vil være at få Greim og Kier eller Kirkland til at sætte deres navne på artiklen, mens vi kan holde omkostningerne nede ved, at vi skriver teksten«, foreslår Heydens.

Han tilføjer, at Monsanto på forhånd bør kontakte redaktøren for tidsskriftet Critical Reviews in Toxicology for at opnå tilsagn om offentliggørelse af en sådan artikel.

Såkaldt uafhængig

Som frygtet af Monsanto offentliggjorde IARC i marts 2015 sin granskning af hele den offentliggjorte videnskabelige litteratur om glyfosat med konklusionen, at »glyfosat er sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker«.

Den konklusion har siden bl.a. fået Californien til at kategorisere glyfosat som kræftfremkaldende, mens den har været med til at forsinke afgørelsen om sprøjtemidlets fremtid i EU, hvor EU’s egne ekspertorganer, agenturet for fødevaresikkerhed EFSA og agenturet for kemiske stoffer ECHA, har draget den modsatte konklusion af IARC: Glyfosat er ikke kræftfremkaldende.

I en opdatering af kampagneplanen ugen efter IARC-offentliggørelsen indprentes målet om at »invalidere relevansen af IARC« samt modarbejde lovgivning mod glyfosat, forhindre retssager, beskytte det globale salg og opretholde behovet for produktet.

Lige siden har Monsanto holdt fast i sin kampagne for at diskreditere IARC.

Resultatet af anstrengelserne blev bl.a. et særligt supplement i september 2016 i Critical Reviews in Toxicology bestående af hele fem nye forskerartikler under den fælles overskrift ’En uafhængig gennemgang af glyfosats kræftpotentiale’.

Alle fem artikler var stærkt kritiske over for IARC. Hovedartiklen – en gennemgang af de fire øvrige – bar 16 forskernavne som forfattere.

Uafhængigheden var det imidlertid så som så med. I bunden af artiklen oplyses det, at to af forskerne er tidligere Monsanto-medarbejdere, ni andre har udført konsulentopgaver for Monsanto, en har rådgivet selskabet Bayer, der p.t. er ved at købe Monsanto, mens blot fire er reelt uafhængige. Det hedder, at alle 16 blev hyret af konsulentfirmaet Intertek til at skrive artiklen, og at Intertek blev betalt herfor af Monsanto. Men det hedder også, at »hverken Monsanto-medarbejdere eller -advokater gennemgik nogen af ekspertpanelets manuskripter før aflevering til tidsskriftet«.

Det passer ikke. Ifølge de offentliggjorte mails blandede Monsantos William Heydens sig direkte og aktivt i skrivning og redigering af hovedartiklen og lagde pres på Intertek og forskerne for at skærpe den aggressive tone mod IARC.

Dertil blev mindst to af forskerne direkte hyret af Monsanto til opgaven og udskrev regninger til selskabet for deres indsats. Tre af forskerne – Greim, Kier og Kirkland – er dem, som Heydens i mailen fra februar 2015 foreslog at hyre og foretage ghostwriting for. Larry Kier fik 25.000 dollar for sit bidrag, afslører en mail.

Aktionerne

Sådan har Monsantos kampagnemaskine kørt, både før og efter, grundigt dokumenteret via mailsporet af bl.a. forskningschef Carey Gillam fra ngo’en US Right to Know.

• Tilbage i 2011 skriver Monsanto-medarbejderen Donna Farmer en artikel om glyfosat og fosterskader sammen med tre selvstændige forskere. På det oprindelige manuskript står Farmer som medforfatter – da artiklen, som frikender glyfosat, publiceres i Journal of Toxicology and Environmental Health, er hendes navn og Monsanto-tilknytningen fjernet.
• I 2012 indgår Monsanto en aftale med Harvard-professoren Wallace Hayes, redaktør for tidsskriftet Food and Chemical Toxicology, om at fungere som konsulent for Monsanto til en pris af 400 dollar i timen.
• Året efter, i november 2013, tilbagekalder Hayes som redaktør en kontroversiel artikel i sit tidsskrift, hvor forskeren Gilles-Éric Séralini har dokumenteret kræft i rotter efter glyfosat-påvirkning. Det sker efter pres fra Monsanto. Året efter genudgives Seralinis artikel med ekstra data i et andet tidsskrift, Environmental Sciences Europe.
• I 2013 rekrutterer Monsanto agronomen, professor Kevin Folta, University of Florida, som rejsende fortaler for gensplejsede, herunder glyfosat-tålende, afgrøder og medlem af et panel, der på hjemmesiden GMO Answers skal informere borgerne om emnet. Folta fastholder efterfølgende, at han »ikke havde nogen formel forbindelse til Monsanto«, og at han ikke personligt havde modtaget penge fra selskabet. Af nu offentliggjorte mails fremgår det, at Kevin Folta i august 2014 fra Monsanto modtog 25.000 dollar, »som kan bruges som du ønsker til støtte for din forskning og udadvendte projekter«.
  I en svarmail erklærer professoren, at han »er taknemmelig for denne mulighed og lover et solidt afkast på investeringen«.
• I marts 2015 – umiddelbart efter IARC-redegørelsen – skriver molekylærbiologen Henry Miller, Stanford University, en kommentar til erhvervsmagasinet Forbes under overskriften ’Vanvid i marts fra FN’ med en skarp kritik af FN-ekspertgruppen. Interne mails afslører i dag, at det skete på opfordring fra Monsanto, og at Millers hånd var ført af selskabet.
  »Vi har en kladde næsten klar og sender den til dig i morgen,« skriver Monsanto-medarbejderen Erik Sachs den 17. marts 2015.
• I april 2015 skriver Monsanto-medarbejderen David Saltmiras i en intern mail, hvordan han har »ghostwritet en kræftoverbliksartikel af Greim m.fl.«, publiceret i 2015.

Mistænkeliggør, forfølg, infiltrer

Parallelt med denne camouflerede prægning af den videnskabelige og offentlige debat har Monsanto arbejdet ihærdigt på at undergrave IARC’s autoritet.

»Når en organisation som IARC gives autoritet, følger der et ansvar for at være objektiv, transparent, grundig og fair. IARC har forbrudt sig mod hver eneste af disse forpligtelser, og det bør bekymre enhver, der ønsker at bevare en sund videnskab,« sagde Monsantos vicepræsident, Scott Partridge til Politico.eu tidligere i år.

Monsanto har bl.a. anklaget IARC’s formand Aaron Blair for at holde et stort amerikansk studie, der frikender glyfosat for kræftrisiko, hemmeligt for IARC’s ekspertgruppe. Både Blair og IARC har afvist med henvisning til, at det pågældende studie ikke er opdateret siden 2005 og ikke publiceret offentligt, hvorfor IARC ifølge reglerne er afskåret fra at inddrage det.

Monsanto har også med god hjælp indefra lobbyet den amerikanske miljøstyrelse, EPA, for at forhindre, at også amerikanske myndigheder i nær fremtid lander på en fornyet konklusion om glyfosat som kræftfremkaldende.

»Vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at vi får en hjemlig IARC,« hedder det i en intern mail, dateret 21. juni 2015.

Det alenlange spor af mails og andre dokumenter, som Monsanto papers udgør, fortæller ikke, hvad der er sandheden om glyfosat og kræftrisikoen. Men det fortæller temmelig meget om de vanskelige vilkår og den betændte og bedrageriske atmosfære, som politikere, medier og offentlighed opererer i, når det skal afgøres, hvordan miljøet og folkesundheden bedst beskyttes.