Nyhed
Læsetid: 1 min.

New Zealand overvejer visa til klimaflygtninge

Ny grøn minister bebuder indførelse på forsøgsbasis af en visumordning for personer, der fordrives af stigende havvandstande
Udland
1. november 2017

New Zealands nye regering arbejder på at etablere en helt ny visumkategori som hjælp til genhusning af befolkninger, der bliver fordrevet som følge af klimaændringer.

I givet fald vil dette skridt opfylde et valgløfte fra New Zealands grønne parti om at udstede 100 visa til mennesker ramt af klimaændringer. Partiet fik 6,3 procent af stemmerne ved valget i september og er netop blevet juniorpartner i landets nye regering, der ledes af Labour-partiet.

De grønnes partileder, James Shaw, blev i den forbindelse udnævnt til klimaminister.

Shaw præciserer over for Radio New Zealand, at »en eksperimentel humanitær visumkategori« i første række vil kunne komme på tale for folk fra stillehavsøer, der fordrives af de stigende vandstande, som klimaændringerne fører med sig.

»Det er en indsats, vi gerne vi løfte i partnerskab med Stillehavets ø-nationer,« siger Shaw.

Før valget foreslog De Grønne at hævde New Zealands samlede flygtningekvote fra 750 om året til 4.000 over de kommende seks år. 

Shaws udspil kommer, efter at New Zealands immigrations- og beskyttelsesdomstol for nylig afviste to familier fra Tuvalu, der søgte om at blive anerkendt som flygtninge i New Zealand på grund af klimaforandringerne. De to familier begrundede eksplicit deres asylansøgning med de stigende havvandstande, den ringe adgang til rent vand og sanitet samt til Tuvalus høje ledighed.

Domstolen afviste imidlertid deres ansøgning under henvisning til, at de to familier ikke kunne påberåbte sig risiko for at blive forfulgt af på grund af race, religion, nationalitet eller medlemskab af en politisk eller religiøs gruppe i henhold til Flygtningekonventionen af 1951.

Oversat af Niels Ivar Larsen. © information og The Guardian

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

New Zealand er cool.
Det var også dem som tilbage i 80'erne meddelte USA, at de ikke kunne lægge til havn hos dem med atomdrevne fartøjer punktum.

Hvis tallene er korrekt angivet, er der så ikke tale om en nedgang flygtningekvoten?
"Før valget foreslog De Grønne at hævde New Zealands samlede flygtningekvote fra 750 om året til 4.000 over de kommende seks år. "
750 flygtninge i 6 år giver vel 4.500 flygtninge.

Det har du da ret i Ulf, læste det som at de vil hæve det til 4000 om året over en 6 års periode. Håber det er det, der menes, ellers ingen thumps up fra mig.