Læsetid: 3 min.

Nobelprisen i økonomi går til Richard Thaler, manden der gav os ’nudging’

Professor Richard Thaler er en pioner inden for adfærdsøkonomi, der forsøger at forklare, hvorfor vi ikke altid gør, hvad der rationelt økonomisk set ville være det bedste for os – og hvad der skal til for at rette op på det.
Richard Thaler er fortaler for ’nudging-teorien’, et koncept inden for adfærdsvidenskab, der fremfører, at små ændringer eller incitamenter kan tilskynde folk til at træffe forskellige beslutninger. Han fik mandag nobelprisen i økonomi.

Richard Thaler er fortaler for ’nudging-teorien’, et koncept inden for adfærdsvidenskab, der fremfører, at små ændringer eller incitamenter kan tilskynde folk til at træffe forskellige beslutninger. Han fik mandag nobelprisen i økonomi.

Carsten Rehder

10. oktober 2017

Nobelprisen i økonomi 2017 er blevet tildelt den amerikanske professor Richard Thaler fra University of Chicago for hans bidrag til adfærdsøkonomi.

Prisen på ni millioner svenske kroner er ikke blandt Nobelfondets officielle priser for litteratur, fred, medicin, fysik og kemi, men blev etableret separat af Sveriges Riksbank til minde om den svenske kemiker Alfred Nobel.

Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi beskriver Thaler som en pioner inden for adfærdsøkonomi, som i de senere år har udviklet sig fra at være et perifert og noget kontroversielt forskningsområde til at være en mainstreamsøjle inden for den økonomiske videnskab.

I sin begrundelse fremhæver priskomiteen Richard Thalers forskning for at indarbejde psykologiske forudsætninger i analyser af økonomisk beslutningstagning. Hans arbejde har vist, hvordan individets begrænsede viden i beslutningsprocessen, sociale præferencer og manglende selvkontrol kan påvirke folks beslutninger såvel som markedet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Så rykker de mere snavsede sider af den psykologiske videnskab ind i Nobelrækkerne, men vi har været der før, for der var jo også tidligere priser til eugenikere og adfærdsforskere.

Steffen Gliese

Hvorfor gør folk ikke altid det øjensynligt rationelt økonomisk fornuftigste? Fordi økonomien ikke har primaritet.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ja, det er egentlig meget simpelt: Hvad er vigtigst, penge eller kærlighed?

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er det ikke nogen, der ser på det "besynderlige" i, at Nobel-prisen i økonomi så ofte går til økonomer fra University of Chicago - Friedmanns og Hayeyks universitet.
Siden 1967 er 90 priser gået til dette ene universitet, der om noget er rugekasse for de-reguleringer og minimalstatsideer.
Komiteens medlemmer er alle økonomer, der har haft deres gang på amerikanske universiteter, og alle har de - i fortid og/eller nutid - forbindelser til såvel den hjemlige som den internationale bankverden.
Det kunne tyde på, at Nobel-komiteen ikke er så neutral/objektiv, som den gerne og medierne vil give udtryk for.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mogens Bluhme Nielsen

En anden nobelpristager i økonomi, psykologen Daniel Kahneman, har vcæret inde på det samme i flere sammenhænge, bl.a. omkring tabsaversion. Jeg formoder at begavelseseffekten er en typo - der skulle have stået ejerskabseffekten.

Nobelkommiteen er rimelig neutral - Thaler er svær at komme uden om. Venstre-højre-taksonomien er forældet, ideologi og politiske holdninger bør smides ud på historiens losseplads.

Men hvad skal der så til i stedet for?

Tilbage til oplysningstidens idealer! Empiri og evidens er vokset helt utroligt ved hjælp af BIg Data.

Bayesian estimation er begyndt at inspirere ikke bare data scientists og statistikere men også filosoffer og andre humanistiske tænkere. Man bør ændre standpunkter hvis man bliver klogere så politikeres løftebrud kan jeg kun hilse velkomne (så fremt der virkelig er dukket ny information frem).

Bayesian sandsynlighedsvurdering starter med en subjektiv dom, som måske ikke er den optimale men den ændrer sig hele tiden så det ikke gør så meget hvis udgangspunktet har været skævt.

Bemærk at fordomme i starten ikke er til at komme udenom - Hans Georg Gadamer påviste at de er forudsætninger for al erkendelse.

Vi har en tilbøjelighed til at søge den informaton, der bekræfter vores verdensbillede og ignorere den, som ryster det.

Vincent Hendricks er inde på det i hans første gennembrud, "Oplysningens blinde vinkler. Han nævner at demokratiet ville blive bedre hvis flere blev hjemme på sofaen ved valg og afstemninger, nemlig de, som ikke har andet at tage stilling ud fra end valgmøder, TV og tabloid-pressen.

De der ikke gider sætte sig ind i tingene skal ikke have nogen indflydelse eller medbestemmelse. Så havde vi heller ikke haft Brexit-ulykken.

Jeg vil nydefinere demokrati som sandhedssøgen, hvoor det er forbudt at tænke i magt og interesser.

Det deliberative eller drøftende demokrati har allerede en snert af det.

Alt det for at vise hvor fordummende det er at tænke i højre-venstre taksonomier når man skal tage stilling til om en prominent nobelpristager i økonomier har bias - for det har han (gudskelov) og stemmer de ikke overens med egne fordomme , ignorerer man dem eller bruger ad hominem argumentet.

Steffen Gliese

Mogens Bluhme Nielsen, aldrig har dichotomien mellem højre og venstre været mere manifest og mere berettiget, den er alt andet end forældet.

Mogens Bluhme Nielsen - Kan du ikke - ad hensyn til prins Knud og os andre halvdumme, der stadig mener, at der er brug for venstre-højre-opdelingen - forklare hvad betyder "Nobelkommiteen er rimelig neutral".? Er det noget i retning af, at være en lille smule gravid? Eller...?
Og hvis det ikke er for stor ulejlighed, kan du så ikke forholde dig til den (parti)polisk neutrale kendsgerning. at det dog er påfaldende, at Chicago-universitetet fylder SÅ meget, når der uddeles Nobelpriser i økonomi. Er det fordummende - for hvem? - at spørge således? Hvis ja: hvordan må der da spørges?