Lørdag blev Tjekkiet det seneste i rækken af europæiske lande, der gav en massiv vælgeropbakning til et populistisk parti. Næsten hver tredje stemme gik til den rige og korruptionsanklagede Andrej Babiš.
Og der er ingen tvivl om, at resultatet af det tjekkiske valg ligner noget, vi har set før – mest nylig i Østrig.
For det første sejrede de nye partier stort. Babiš’ bevægelse, ANO, der betyder ’ja’ på tjekkisk, blev stemt ind med et brag. Partiet blev stiftet i 2012.
Det yderligtgående højreparti SPD, der ønsker totalforbud mod islam i Tjekkiet og et Czexit – et tjekkisk exit af EU – fik et drømmevalg og overhalede med næsten 11 procent af stemmerne de fleste etablerede partier i Tjekkiet. Det blev stiftet i 2014.
Det alternative og EU-positive Piratpartiet fik et lige så godt valg som SPD. Det blev stiftet i 2009.
De tre partier har det til fælles, at de vil gøre op med den politiske elite i Tjekkiet.
»I et land, der efter alle solmærker at dømme har klaret sig godt med blandt andet rekordlave arbejdsløshedstal, er det iøjnefaldende, at det bliver antisystempartierne, der drøner derudaf,« siger Peter Bugge, der er lektor i tjekkisk politik på Aarhus Universitet.
For det andet blev selvsamme politiske elite – de etablerede partier – nærmest udsat for en regulær massakre. Det regeringsførende parti indtil valget, Socialdemokraterne, mistede over to tredjedele af sine mandater og endte med kun syv procent af stemmerne.
Det får den konsekvens, at partiets formand, Bohuslav Sobotka, der repræsenterer partiets progressive fløj, går af. Den nuværende indenrigsminister, den mere nationalistisk sindede og EU-skeptiske Milan Chovanec, bliver højst sandsynligt ny formand. Derved vil Socialdemokraterne rykke mod højre, som man har set det ske med søsterpartier andre steder i Europa.
I den forstand lykkedes det Babiš at »likvidere« Tjekkiets venstrefløj, som den tjekkiske avis Lidové Noviny skrev lørdag. For udover at Socialdemokraternes gik markant tilbage ved valget og nu sandsynligvis vil rykke mod højre, blev kommunistpartiet halveret og fik kun lidt under otte procent af stemmerne – det laveste resultat for partiet siden 1921.
»Vælgerne har forkastet os, det gamle protestparti, og valgt nogle nye,« sagde kommunistpartiets formand Vojtěch Filip lørdag til tjekkisk tv.
Sidst men ikke mindst er Tjekkiet splittet mellem land og by. Prags veluddannede storbyboere stemte kun i ringe omfang på den i deres øjne antidemokratiske og farlige Babiš og det ydertliggående SPD.
Men befolkningen på landet viste sig som forventet at have stor tiltro til ANO’s antieliteargumenter og var tilsyneladende ligeglade med korruptionsanklagerne og Babiš kontroversielle ejerskab af flere tjekkiske medier.
»Det er et klassisk eksempel på, at Prag ikke er hele Tjekkiet, og at Prag-eliterne tit glemmer, at de kun har 20 procent af befolkningen. Det var også et problem for de tidlige dissidenter tilbage i 1990’erne,« siger Peter Bugge
Der er ingen tvivl om, at tjekkerne sagde ja til ANO. Nu er det store spørgsmål i Tjekkiet, hvem Andrej Babis vil danne regering med. Og ikke mindst, hvem der vil danne regering med ham.
Koalitionsmulighederne
ANO har fået 78 ud af 200 pladser i parlamentet og skal finde mindst en koalitionspartner. I udgangspunktet burde der være mange at vælge imellem, for på trods Tjekkiets høje spærregrænse på fem procent, kom i alt ni partier ind i parlamentet.
Andrej Babiš har nu 30 dage til at danne regering, inden parlamentet efter tjekkisk lov skal mødes første gang.
Babiš udtalte allerede lørdag, at han helst vil danne regering med et af de etablerede partier, men de har allerede proklameret, at de ikke vil samarbejde med ham.
Blandt dem er de svækkede socialdemokrater, der har ført an i korruptionsanklagerne mod Babiš. Heller ikke Kristendemokraterne, der har dannet regering med ANO og Socialdemokraterne indtil nu, vil sidde i regering med ANO under Babiš ledelse.
En mulig koalitionspartner for ANO er det borgerligt konservative ODS, den tidligere præsident Vaclav Klaus’ parti, der fik lidt over 11 procent af stemmerne.
På mange måder minder ODS og ANO om hinanden – begge ønsker at blive i EU, samtidig med at de fører en negativ retorik over for unionen, euroen og flygtningekvoter. ANO og ODS har tilsammen 103 mandater og kan derved danne flertal.
»I Tjekkiet peger mange, blandt andet den tidligere premierminister og socialdemokrat Vladimir Spidla, på, at det vil betyde en kraftig højredrejning af Tjekkiet, hvis det lykkes for ANO at danne en koalition med ODS,« siger Peter Bugge.
Men heller ikke ODS vil samarbejde med Andrej Babiš, så længe han er under anklage for korruption og snyd med EU-midler, siger partiets formand Petr Fiala.
Alt tyder derfor på, at Babiš må give afkald på premierministerposten, hvis et samarbejde med ODS skal være realistisk. Det er der lige nu intet, der tyder på, at han er klar til.
En oligark, en japaner, en pirat
Frygten blandt landets veluddannede og proeuropæiske er nu, at Babiš i stedet vil finde sine samarbejdspartnere blandt nogle af de nye og mere alternative partier som for eksempel det højreradikale SPD ledet af den tjekkisk-japanske Tomio Okamura.
Et samarbejde med SPD kan være omvæltende for Tjekkiets udenrigspolitik, fordi SPD er brændende EU-modstandere og dybt nationalistiske. Frygten er, at Babis med SPD ved sin side kan gøre Tjekkiet til et nyt Polen eller Ungarn.
Alternativt kan han finde en samarbejdspartner i Piratpartiet. Både SPD og Piratpartiet fik også omkring 11 procent af stemmerne. Og tilsammen har de tre partier 120 mandater, hvilket ifølge tjekkisk lovgivning er nok til at lave forfatningsændringer.
»En oligark, en japaner og en pirat mødes på en bar. Det er ikke en vittighed. Det er tjekkisk politik,« har den tørre kommentar lydt i landet de sidste par dage.
Men det er næppe en mulighed for Babis at samle SPD og Piratpartiet, der ligger meget langt fra hinanden – for eksempel i deres syn på EU og islam.
»Så konklusionen er, at det bliver svært for Babis at danne regering, og man godt kan forestille sig, at der kan komme valg igen om et halvt år,« siger Søren Riishøj, der er lektor i Central- og Østeuropa på Syddansk Universitet.
En sidste mulighed, forklarer Peter Bugge, er, at Tjekkiet får en mindretalsregering. Det er ikke typisk i Tjekkiet, men der er intet til hinder for det i forfatningen.
