Læsetid: 9 min.

’Nu bliver Polen igen et østeuropæisk land’

Efter at Andrzej Rzepliński i december 2016 blev afsat af Kaczyński-styret som præsident for forfatningsdomstolen, forvandlede han sig til en af Polens førende oppositionsskikkelser. I denne dagbog, skrevet af vores tidligere korrespondent i Warszawa under et ferieophold i juli, udtrykker den polske jurist sin frygt for, at slaget for blive et vesteuropæisk demokrati er tabt
En lun juliaften taler Andrzej Rzepliński til de 3-4.000 tilhører på pladsen foran Højesteret i Warszawa. ’Dette er kun den første sejr. Kampen bliver stadig lang og hård,’ siger han om præsident Dudas overraskende veto mod en retsreform.

En lun juliaften taler Andrzej Rzepliński til de 3-4.000 tilhører på pladsen foran Højesteret i Warszawa. ’Dette er kun den første sejr. Kampen bliver stadig lang og hård,’ siger han om præsident Dudas overraskende veto mod en retsreform.

Mateusz Wlodarczyk

10. oktober 2017

WARSZAWA – En venstreintellektuel mener, at den polske opposition kun kan vinde næste valg ved at love guld og grønne skove til befolkningen – ligesom nationalisten Jarosław Kaczyńskis parti gjorde under valget i 2015. Tidligere præsident Lech Wałesas chefrådgiver tror ikke længere, at politisk engagement kan redde polsk demokrati. Demonstrationerne tager til. Præsidenten presses til ikke at skrive under på en retsreform

Lørdag 22. juli:

I løbet af torsdagen og fredagen er den politiske situation i Polen spidset til. Flere og flere polakker slutter sig nu til demonstrationer mod det højreradikale regeringspartis retsreform, som en gang for alle vil sætte punktum for Højesterets og alle andre polske domstoles uafhængighed af den politiske magt.

I det halvandet år, der er gået, siden Jarosław Kaczyński og hans nationalkonservative parti, Lov og Retfærdighed (PiS), vandt først præsidentvalget med den relativt ukendte kandidat Andrzej Duda og kort efter fik flertal i parlamentet, er det ene kup efter det andet mod statsinstitutionerne lykkedes.

Først overtog de forfatningsdomstolen, dernæst blev undervisningsplanen i folkeskolerne ændret i mere nationalistisk retning, og herefter fik alle journalister ansat i statsradiofonien en fyreseddel og blev kun genansat, såfremt de lovede loyalitet over for regeringspartiet.

Alt dette skete trods voldsom kritik fra Polens uafhængige presse, EU-kommissionen og Polens demokratiske nabolande. Daglige demonstrationer i gaderne ændrede ikke en tøddel.

Men denne sommer virker det, som om partileder Kaczyński og hans styre er gået en kende for langt. En sen nattetime midt i sommerferien har de fået retsreformen gennem parlamentet. Nu afventer den blot underskrivelse af præsident Duda.

Indtil videre har Duda lydigt skrevet under på andre antidemokratiske reformer. Men nu tøver denne relativt ukendte politiker pludselig. I tirsdags afviste han uventet at underskrive retsreformen, medmindre den påny sættes til afstemning og vedtages med tre femtedeles flertal fremfor med simpelt flertal. Er vi kommet tæt på et brud mellem Kaczyński og den præsident, han i sin tid håndplukkede til stillingen?

I går blev demonstrationerne til en bevægelse. Her til morgen rydder et bevægende billede forsiden på den største oppositionsavis, Gazeta Wyborcza. Demonstranter har erstattet det polske og europæiske flag med levende lys. Fotoet viser et hav af stearinlys holdt i vejret af tusinder hænder i aftenmørket.

Opstanden har spredt sig til hele landet. Inde i avisen er der fotos fra mindre byer som Augustòw, Opole, Walbrzych, Płonsk, Białystok og Legnica. Det ulmer i den polske provins. Det er en yderst farlig udvikling for Kaczyński-styret. Det er fra provinsen, hans magt udgår.

En af de grupper, der organiserer demonstrationerne, Akcja Demokracja, har nu arrangeret optog med levende lys i 110 polske byer. Ideen er inspireret af de millioner af polakker, der i dagene efter indførelsen af krigsretstilstanden og nedkæmpelsen af Solidarność-bevægelsen i december 1981 i passsiv protest stillede stearinlys i deres vinduer.

Jeg husker selv de decemberdage. Jeg og min kone brændte hver aften stearinlys i vores vinduer ud mod gården. Lysene var den eneste form for synlig modstand mod det militære diktatur, folk turde ty til dengang.

Mange i PiS’ ledelse var dengang med i Solidarność. De satte også stearinlys i vinduerne. Optog med levende lys rettet mod dem må derfor være rystende for dem at opleve.

Mandag 24. juli:

Jeg har aftalt med min kones fætter Jarek at mødes i en Starbucks café på plac Konstytucyjne, ikke langt fra parlamentet.

Han og hans familie er tilhængere af Kaczyński, så her er en oplagt mulighed for at få indsigt i, hvorfor over en tredjedel af Polens vælgere støtter Kaczyński-styret.

Jarek er universitetsuddannet, godt begavet og højt kultiveret – altså ikke den type polak i provinsen, partiets tilhængere normalt karakteriseres som. Jeg har kendt ham siden 1980.

Han er synligt nervøs. Polens kommunistiske fortid forfølger ham som et spøgelse. Når vi snakker om politikere og partier, insisterer han på at bruge akronymer. Kaczyński er hr. K. Præsident Duda hr. D. Det kunne jo være, at det hemmelige politi skygger mig, advarer han.

Jarek har medbragt en bunke regeringsloyale aviser og magasiner.

»Du skal læse dine nyheder her. Oppositionsaviserne er som en allergen. Du bliver smittet uden at vide det, og pludselig er pollentallet så højt, at du har skiftet mening,« formaner han.

Da jeg et par timer senere er hjemme igen, går jeg avisbunken igennem.

De regeringsloyale blade tegner et billede af demonstranterne som upatriotiske, udemokratiske og manipuleret af fremmede kræfter.

Et forsidebillede i Gazeta Polska viser tre demonstranter sidde med et polsk flag på et monument til ære for den væbnede modstandsbevægelse mod nazisterne. Avisen skriver: »Oppositionen vanærer polske helte«.

I en anden udgave slås et tilsyneladende lille håndgemæng mellem en demonstrant og avisens journalist stort op på forsiden som et eksempel på censur af pressen.

EU-formand og tidligere ministerpræsident Donald Tusk pryder forsiden på ugemagasinet w Sieci. »Udlandet vil blokere polske love. Oppositionen trækker på hjælp udefra til at gennemføre et kup, og planerne lægges af Donald Tusk«, lyder overskriften.

Ugen forinden havde magasinet et billede på sin forside af en tysk redaktør, der skal have instrueret journalister på avisen Fakt (ejet af Springer-koncernen) i at skrive kritisk om regeringen.

Det er den slags kost, læserne får serveret. Det hedder, at oppositionen står i ledtog med udenlandske kræfter. Udenrigsministeriet og domstolene er infiltreret af kommunister. Polen er en misforstået og fornedret nation. Kun Kaczyńskis parti kan forsvare landets kristne identitet imod et sekulært og moralsk korrupt Vesteuropa.

Den katolske kirke:

Min kones fætter Jarek er begejstret for de regeringsloyale blade.

»Under Tusk-regeringen var al nyhedsformidling ensrettet. Den katolske kirke blev ikke hørt. I dag er mediebilledet alsidigt, bl.a fordi kirken kan eje medier.«

Den katolske radiostation Maryja, der i Vesten beskyldes for antisemitisme, driver en populær digital tv-station. Eksilpolakker i Chicago står for det tekniske og noget af det redaktionelle arbejde.

Jarek fortæller mig historier, hvis sandhed jeg har svært ved at tjekke. 220 mia. złoty skal være forsvundet fra statskassen under Tusks regering i 2007-15. Han mener, de er i udlandet.

»I stedet for at kritisere Polen hele tiden burde EU-kommissionen opstøve de penge og betale dem tilbage,« siger Jarek.

Han giver eksempler på, at Tusk-regeringen fængslede kritikere. En mand blev idømt fire måneders fængsel for at have krænket præsident Bronisław Komorowskis ære. Historien viser sig at være korrekt.

Men hvad med domstolenes uafhængighed af regeringen og lovgiverne?

Jarek mener, det var rigtigt at afskedige alle dommere i forfatningsdomstolen i slutningen af 2016.

»Ellers ville de have stoppet alle Kaczyńskis reforminitiativer,« forklarer han.

Han mener også, det er i orden at udskifte dommerne i Højesteret.

»Der er udbredt korruption i dommerstanden. Mange uskyldige mennesker er blevet behandlet uretfærdigt. Det er en tragedie, der skal rettes op på hurtigst muligt.«

Foran Højesteret:

Efter aftensmaden cykler jeg i hast gennem Warszawas gader til en demonstration foran Højesteret på plac Krasińskich. Det er lunt vejr. Folk er ude at spadsere. Der er mødt 3-4.000 mennesker op på den plads, hvor jeg for over to uger siden så præsident Donald Trump holde sin tale.

En tribune er opstillet foran den moderne bygning. Et hav af stearinlys skaber en intim stemning.

Krzysztof Łozinski, lederen af Komitéen til forsvar for demokrati (KOD), taler. Han efterfølges af den tidligere præsident for forfatningsdomstolen Andrzej Rzepliński, der blev afsat af regeringen i 2016.

En skelsættende nyhed er netop sluppet ud. Præsident Duda har overraskende besluttet at nedlægge veto mod to af de tre love i retsreformen. Rzepliński, der er blevet en autoritativ oppositionsskikkelse i Polen, maner i sin tale forsamlingen til besindighed.

»Dette er kun den første sejr. Kampen bliver stadig lang og hård,« forudsiger den tidligere præsident for forfatningsdomstolen.

Tirsdag 25. juli:

Professor Rzepliński har inviteret mig til sit hjem i et kvarter i det sydlige Warszawa. Da vi mødtes i april til et seminar på Harvard University, aftalte vi at ses, når jeg er i Polen. Det bliver til et toogenhalvtimes langt interview.

Rzepliński er inkarnationen af en distræt professor. Det er hans hustru, menneskeretsadvokaten Irena Rzeplińska, der arrangerer sammenkomsten. De bor i en beskeden villa. Han er en høj mand med krøllet gråt hår og lav stemmeføring.

Foran Højesteret i aftes formåede professoren at motivere forsamlingen. Der hersker stor respekt om hans mod og vilje til at forsvare demokratiets retsprincipper og tredelingen af magten. Han kunne have valgt at trække sig tilbage til sit kateder på Warszawas universitet.

Da Rzepliński træder ned fra tribunen, samles folk omkring ham. De beder om autografer. To unge kvinder nejer ærbødigt, da han går forbi med sin steddatter ved sin side.

I dagens aviser spekuleres i, hvad der kan have fået præsidenten til at nedlægge veto imod sit eget parti. Selv forklarer Duda, at hans juridiske rådgiver Zofia Romaszewska var udslagsgivende.

»Jeg ønsker ikke at genopleve kommunismen, hvor justitsministeren havde absolut magt,« skal hun have fortalt ham.

Romaszewskas navn efterlader mig forbløffet. Jeg kendte hendes mand Zbigniew Romaszewski, en kendt skikkelse i Solidarność-bevægelsen. Da han gik under jorden efter militærkuppet i 1981, lavede jeg et interview med ham gennem flere kurerer. Det første interview med en interneret Solidaritets-leder trykt i Vesten. Det var i Der Spiegel i 1982.

Nu opdager jeg, at Romaszewski – der døde i 2014 – og hans hustru begge meldte sig ind i PiS. De endte med at blive konservative og polske nationalister. Det havde jeg aldrig forestillet mig.

Heldigvis taler Rzepliński langt bedre engelsk end jeg polsk. Han dementerer, at Polens retssystem ikke er blevet reformeret siden kommunismen. Det er derimod sket regelmæssigt.

»Kaczyńskis virkelig mål er at underordne alle 10.000 dommere sit parti,« siger Rzepliński.

»Forfatningsdomstolen er blevet Kaczyńskis private domstol. Dommerne ved, hvad han forventer af dem. Han behøver ikke engang at ringe dem op.«

I den forstand følger Polen i Ungarns fodspor. I 2015 inviterede Rzepliński sin ungarske modpart, Barnabás Lenkovics, til Polen. Lenkovics var samme år blevet valgt af premierminister Viktor Orbans parti, Fidesz, til præsident for Ungarns forfatningsdomstol.

»Lenkovics er en højt respekteret jurist i Ungarn. Jeg spurgte ham, hvad domstolen gør for at stoppe den autoritære udvikling. Han svarede: ’Det er vores opgave at tjene regeringen’.«

Rzepliński var chokeret over Lenkovics’ underdanige holdning til regeringen og havde svært ved at forestille sig, at noget lignende kunne ske i Polen. Men lidt over et år senere – i slutningen af 2016 – hørte han i Polens parlament justitsminister Zbigniew Ziobro udtale, at domstole burde adlyde nationens vilje.

»Regeringspartiet skal med andre ord tolke, hvad nationens vilje er,« konstaterer professoren. »Det kan kun betyde, at domstolenes uafhængighed sættes ud af kraft.«

Alt er tabt ...

Gennem den lange samtale har professor Rzeplińskis talt lavmælt og uden bitterhed. Nogle gange griner han af et eller andet bizart eller paradoksalt, ligesom dengang Polens kommunistiske parti regerede. Som mange polakker benytter han galgenhumor for at bevare sin mentale balance.

Men nu lyder han indigneret.

Indigneret over, at det lange og seje arbejde siden 1989 med at skabe en demokratisk retsstat i Polen med politisk uafhængige domstole er på nippet til at blive knust af et nyt etpartistyre.

Denne sommer er Højesterets uafhængighed på spil. En af domstolens mange gebeter er overvågning af præsident- og parlamentsvalgs legitimitet. Den tager stilling til klager om valgsnyd.

Jeg spørger ham, hvordan den kan gøre det på en fair og afbalanceret facon ved næste valg i 2019, når dommerne er udpeget af regeringspartiet.

Professor Rzepliński tøver. Han kan ikke mistænke dommere, der endnu ikke er valgt og indsat, for at ville favorisere regeringspartiet.

»Problemet er et andet. Vælgerne vil ikke have tillid til Højesterets neutralitet, efter at domstolen er blevet politiseret. Vi ender som i Ungarn, hvor man holder frie, men ikke retfærdige valg,« svarer han.

Det fører til et fundamentalt spørgsmål om Polens fremtidige stilling i EU. I næsten 30 år har landet taget gigantiske skridt i retning af at blive et normalt vesteuropæisk land.

»Indtil PiS vandt i 2015, havde vi i vesteuropæiske øjne bevæget os fra at være et østeuropæisk til et mellemeuropæisk land. Jeg havde troet, vi i 2030 ville opnå status som vesteuropæisk. Men i de sidste to år er det blevet formøblet. Nu anses Polen igen for at ligge i Østeuropa,« siger professor Rzepliński.

På vej tilbage til Warszawas midte bemærker jeg, at gaderne på denne julidag er halvtomme. Alle de mennesker, der myldrede rundt i hovedstaden i de sidste uger, er pludselig væk. Opstanden er ovre.

Den vil enten blive husket som første episode i et succesrigt forsvar af polsk demokrati eller sidste kapitel i et langt forløb, der bragte etpartistyret fra kommunismens dage tilbage til Polen.

Serie

Juliopstanden i Polen

I juli lykkedes det for første gang i moderne polsk historie en folkelig bevægelse at slå den autoritære bølge i Østeuropa tilbage. Titusinder af polakker gik på gaden i protest mod deres højrenationalistiske regerings forsøg på at underlægge sig domstolene.

Informations Polen-korrespondent fra 1980-81, Martin Burcharth, fulgte det folkelige oprør i de intense juli-dage og har her nedskrevet sine indtryk fra personlige samtaler og interviews.

Efter massive demonstrationer blev regeringens retsreform lagt på is, men Polens kamp for demokrati og magtens tredeling vil fortsætte i måneder og år endnu - og kan blive en retningspil for udviklingen i resten af Østeuropa.

Seneste artikler

  • ‘Polsk politik hænger mig ud af halsen’

    6. oktober 2017
    Chefrådgiveren for den tidligere polske præsident Lech Wałesas har opgivet alt politisk arbejde. Kun civilsamfundet kan forsvare demokratiet og retsstaten nu, mener han. Vores tidligere korrespondent i Warszawa er på ferie i hovedstaden i juli, da en folkelig opstand mod det højrenationalistiske styre pludselig bryder ud. I tredje afsnit af hans dagbog fortæller han om mødet med nogle gamle venner
  • I en sen nattetime kupper regeringspartiet højesteret

    2. oktober 2017
    Den første gadedemonstration foran parlamentet samler kun 10.000 mennesker, men snart tager modstanden mod den autoritære udvikling i Polen fart. Vores tidligere korrespondent i Warszawa er på ferie i hovedstaden i juli, da en folkelig opstand mod det højrenationalistiske styre pludselig bryder ud. I andet afsnit beskriver han i dagbogsform sine indtryk fra gaden, familiesammenkomster og interviews
  • Demonstranter mod Trump i røde nonnekjoler i Warszawa

    27. september 2017
    I sommer blev den polske regerings forsøg på at undergrave domstolenes uafhængighed mødt med massive demonstrationer. Vores tidligere korrespondent i Warszawa var på ferie i hovedstaden og skildrer i dagbogsform de skelsættende dage. Historien begynder med statsbesøget af Donald Trump i juli
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Torben Lindegaard
Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Det er jo lige til at græde over - skrevet helt uden både ironi eller galgenhumor.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Polens befolkningsflertal ønsker ikke neoliberal kapitalisme ind ad bagdøren. Det er lige så slemt som kommunismen.
Polen vil ikke undertrykkes af EU.
Det er meget forståeligt.
Polen har fundet en fjerde vej, hvor de kan være sig selv - som udgangspunkt.

@ Michael Kongstad Nielsen,

Du skriver, at Polands befolkningsflertal ønsker ikke neoliberal kapitalisme ind ad bagdøren. Og at Poland vil ikke undertrykkes af EU.

Jeg rejser en hel del igennem Poland, og opholder mig altid der et par dage. Og da det absolut ikke er min opfattelse, undrer jeg mig faktisk over, hvor du har det fra.

Selv der er store lavereuddannede befolkningsgrupper i provinsen, der sympatiserer med regeringens politik, og selv om regeringen i Poland er kommet til veje på demokratisk vis. Er det, som du nok ved, faktisk en mindretalsregering, der har kuppet sig til magten, og ændrer på regler og love for demokratiet, for at holde sig selv og den katolske kirke ved magten.

Michael Kongstad Nielsen

Nej, jeg ved intet om en mindretalsregering, der har kuppet sig til magten. Kan du give en nærmere redegørelse for det?

Steffen Gliese

Men hvor er det skønt at læse artikler, der tager form som dem, der for altid gjorde mig afhængig af det uafhængige Information - artikler, der i højere grad taler til en intellektuel strømning i landet og gør os mere oplyste og mere tænksomme.

" Polen vil ikke undertrykkes af EU."

Polen ønsker fortsat at være den største modtager af EU støtte.

Hans Larsen, Steffen Gliese, Erling C Havn, Morten Lange og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Pas på med at bruge Østeuropa som skræmmebillede, for vesten har “indviklet” sig i samme retning med masseovervågning og krigen mod fælles fjende (terror), dog uden den karakteristiske mangel på toiletpapir.

@ Gert Romme
Der er en betydelig gruppe af Polaker, som ser sig rendt over ende af tidligere regeringer og udenlandske investorer. Se blot på pensionisternes forhold. Der er dem PIS og den Katolske kirke taler til og dem som har givet dem stemmer. Så kup kan man vel næppe tale om.