Læsetid: 6 min.

Rusland blokerer efterforskning af kemiske angreb

Styret i Syrien stod bag det kemiske angreb på oprørsbyen Khan Sheikoun i foråret, hvor mindst 80 civile blev dræbt og flere hundrede såret. Det viser ny FN-rapport. Rusland forsøger at forhindre yderligere efterforskning af kemiske angreb
Angrebet den 4. april i Khan Sheikoun er et af det bedst dokumenterede kemiske angreb i krigen i Syrien. Nu viser ny FN-rapport, at det var det syriske styre, der stod bag.

Angrebet den 4. april i Khan Sheikoun er et af det bedst dokumenterede kemiske angreb i krigen i Syrien. Nu viser ny FN-rapport, at det var det syriske styre, der stod bag.

Alaa Alyousef

28. oktober 2017

Det var syriske regeringsfly, der den 4. april i år angreb den lille oprørsby Khan Sheikoun med giftgas og dræbte mindst 80 civile, heraf mange kvinder og børn. Det er den utvetydige konklusion, som FN’s efterforskere er kommet frem til efter mere end et halvt års undersøgelser af angrebet, der vakte stor international opsigt og fik USA til at bombe den syriske militærbase, hvorfra flyene kom.

Selve rapporten er stadig mørkelagt, men flere amerikanske medier kunne i går afsløre, at det var det syriske regime, der stod bag angrebet.

Rusland, der forsvarer Syriens interesser i FN’s Sikkerhedsråd, har på forhånd forsøgt at skabe tvivl om rapporten, der er udarbejdet af en 26 mand stor efterforskningsgruppe med det fængende navn Joint Investigative Mechanism.

Samtidig har Rusland benyttet sig af sin vetoret i Sikkerhedsrådet til at blokere for en forlængelse af efterforskningsgruppens mandat, hvilket truer med at standse undersøgelserne af yderligere 60 kemiske angreb, som har fundet sted under den snart syv år lange syriske borgerkrig.

Entydig konklusion

Information har talt med vicedirektør Jan Solvang fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der er en af de få uden for FN’s Sikkerhedsråd, som har set den kontroversielle rapport.

Og han er overbevist om, at der er tale om en særdeles grundig rapport, som ikke efterlader tvivl om, hvem der stod bag angrebet i Khan Sheikoun.

»Konklusionen i rapporten er fuldstændig entydig,« siger han til Information.

»Der er tale om et meget grundigt stykke efterforskningsarbejde, hvor alle teorier om, hvad der var årsag til at mere end 80 mennesker mistede livet i Khan Sheikoun, er blevet undersøgt. Efterforskerne har gjort sig ekstrem stor umage med at undersøge alle de teorier, som har været fremme, men bevismaterialet peger helt klart på, at det var det syriske regime, der stod bag angrebet.«

Fakta: Efterforskning stopper

  • Efterforskningen af det kemiske angreb i Khan Sheikoun den 4. april 2017 er gennemført af en efterforskningsgruppe, som FN har nedsat i samarbejde med Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).
  • Efterforksningsgruppen hedder formelt Joint Investigative Mechanism (JIM).
  • Den ledes af et trepersonerspanel med vicegeneralsekretær Edmond Mullet fra Guatemala i spidsen.
  • Under sig har de 23 erfarne efterforskere med relevante uddannelser og ekspertise.
  • Efterforskningsgruppen blev nedsat af FN’s Sikkerhedsråd den 7. august 2015 på et etårigt mandat.
  • Mandatet blev forlænget med forsinkelse i 2016, men den 24. oktober i år nedlagde Rusland veto mod yderligere forlængelse.
  • Det var niende gang Rusland nedlagde veto i FN for at beskytte den syriske diktator Bashar al-Assad, der er en af Ruslands nære allierede.
  • JIM’s mandat udløber derfor den 15. november 2017.

I kølvandet på giftgasangrebet i Khan Sheikoun fremsatte Rusland og Syrien først en teori om, at det var de væbnede oprørere i byen, som stod bag angrebet. Og dernæst søsatte Rusland en teori om, at syriske fly havde angrebet en af oprørernes lagerbygninger, som uheldigvis viste sig at indeholde kemiske våben.

Men ingen af de to teorier holder vand, understreger Ole Solvang.

»Efterforskerne har ikke fundet nogen form for bevismateriale, som bakker disse teorier op,« siger han.

»Tværtimod viser efterforskningen, at der var tale om en kemisk bombe, som blev kastet ned over byen fra et fly. Det fremgår både af nedfaldskrateret, og de fragmenter af bomben, som efterforskerne har undersøgt. Og derudover viser det syriske flyvevåbens egen flyvelog, at to af deres fly befandt sig i nærheden af Khan Sheikoun på det relevante tidspunkt.«

Ud over de tekniske beviser har FN’s efterforskere også interviewet et stort antal vidner, og ifølge Solvang har de ikke fundet et eneste vidne, der har set de lokale oprørere håndtere hverken kemiske bomber eller kemiske stoffer.

Ingen tvivl om sarin

Et af de kritikpunkter, som Ruslands FN-ambassadør Vassilij Nebenzia har fremført, er, at FN’s efterforskere ikke har besøgt Khan Sheikoun. Men det er der gode forklaringer på, siger Ole Solvang.

»Det er rigtigt, at de ikke har været i byen. Ikke fordi de ikke ville, eller det syriske regime har nægtet dem adgang, men fordi det har været for farligt. Khan Sheikoun er fortsat under oprørernes kontrol og genstand for voldsomme kampe og bombardementer. Det har simpelthen ikke været muligt at tage dertil,« siger han og mener i øvrigt ikke, det er afgørende for efterforskningen.

»De kunne måske have taget blod og jordprøver, men spørgsmålet er, hvor nødvendigt det er i dag. Der er jo ingen som helst tvivl om, at det var nervegassen sarin, der blev anvendt. Det har Rusland også erkendt. Og de syriske myndigheder har også selv taget blodprøver fra ofrene, som viste sig at indeholde sarin,« siger han.

Ud over vidneudsagn og flyvelogs har FN’s efterforskere også gennemgået en stor mængde foto og videomateriale fra angrebet, der er det hidtil bedst dokumenterede på sociale medier samt satellitbilleder både før og efter angrebet.

»Rapporten bygger på et omfattende bevismateriale, heraf en del, som vi heller ikke har set før,« siger han. Human Rights Watch har ellers indsamlet store mængder bevismateriale, både om de kemiske angreb i Syrien og om de mange andre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som er blevet begået under den syriske borgerkrig, der har kostet op mod en halv million mennesker livet og sendt halvdelen af landets befolkning på flugt.

60 giftangreb

Ole Solvang er i den forbindelse dybt bekymret over, at det er lykkedes Rusland at blokere for FN’s fortsatte efterforskning af mere end 60 kemiske angreb, som har fundet sted siden 2011.

»Det er helt afgørende, at FN’s efterforskere får lov at fortsætte deres arbejde,« siger han.

»Der er mindst 60 andre kemiske angreb, som de endnu ikke har efterforsket. Angrebet på Khan Sheikoun er blot ét i et langt bredere mønster. Det er ikke noget enestående tilfælde. Tværtimod er der gang på gang blevet anvendt kemiske våben mod civile mål, selv om alle ved, at brugen af kemiske våben udgør en krigsforbrydelse,« siger han.

»Det er derfor afgørende, at alle tilfælde, hvor der er mistanke om brug af kemiske våben, bliver grundigt undersøgt, så bevismaterialet kan sikres og de ansvarlige en dag blive bragt for retten.«

Netop spørgsmålet om, hvordan det skal lykkes at bringe de ansvarlige for f.eks. angrebet i Khan Sheikoun for retten er indtil videre ubesvaret. Og udsigterne er ikke blevet bedre, efter den syriske diktator Bashar al-Assad ser ud til at vinde krigen.

En syrisk mand inspicerer det sted i byen Khan Sheikhun, hvor et gasangreb fandt sted i april.
Læs også

Assad og hans regime står ifølge både FN og diverse menneskeretsorganisationer bag langt størstedelen af de krigsforbrydelser og overgreb, som er blevet begået i Syrien siden 2011.

»Der er ingen tvivl om, at Assad og de øverste ledere i det syriske styre bør stilles for retten, ikke kun for anvendelsen af kemiske våben, men også for det utal af forbrydelser, heriblandt massefængslinger, tortur og overlagte angreb på civilbefolkningen,« siger han.

»Selv om det ser vanskeligt ud i øjeblikket, sker der hele tiden små skridt i den rigtige retning. Den nye rapport om Khan Sheikoun er et af de skridt,« siger han og understreger, at historien viser, at situationen pludselig kan vende.

»I begyndelsen af 1990’erne var der ingen, der troede, at det nogensinde ville blive muligt at retsforfølge toppolitikere og militære ledere fra det tidligere Jugoslavien. Men det lykkedes faktisk,« siger han med henvisning til, at foreløbig 84 ansvarlige for krigsforbrydelserne på Balkan er blevet dømt ved det internationale krigsforbrydertribunal for Eksjugoslavien.

»Det kan stadig ske for de ansvarlige i Syrien, hvis det politiske landskab skifter,« siger han.

Ifølge Informations oplysninger bliver rapporten om Khan Sheikoun offentliggjort den 7. november, præcis en uge før FN’s efterforskningsmandat udløber.

Efter redaktionens slutning blev FNs rapport om angrebet på Khan Sheikoun lækket. Den kan læses her.

Serie

Vor tids værste krigsforbrydelser?

Den syriske borgerkrig har varet siden 2011, sendt halvdelen af landets befolkning på flugt og kostet mindst en halv million mennesker livet. Det syriske regime er blevet beskyldt for at begå nogle af vor tids værste krigsforbrydelser mod den syriske civilbefolkning.

Information har set nærmere på fire konkrete anklager og vil fremlægge øjenvidneberetninger, ekspertudsagn og dokumentation for, hvad der faktisk skete, hvem der stod bag og ikke mindst, hvem der måske en dag kan stilles til ansvar.

Følg med i august når vi undersøger anklagerne om: 1) kemiske våben, 2) belejring, udsultning og angreb på civile, 3) tortur, mord og forsvindinger og 4) angreb på hospitaler og hjælpearbejdere.

Seneste artikler

  • YouTube fjerner beviser for krigsforbrydelser

    29. september 2017
    Videoplatformen YouTube har fjernet hundredetusindvis af videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. Ngo’er frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt
  • Hvis vi opgiver at retsforfølge Assad for hans krigsforbrydelser, opgiver vi os selv

    31. august 2017
    Realiteten i dagens Syrien er, at præsident Bashar al-Assad og hans regime bider sig stadig mere fast i magten, for hver dag der går. I øjeblikket rejser amerikanske diplomater verden rundt for at forklare, at en af verdens værste diktatorer ikke er til at komme uden om. Sådan lyder Trump-administrationens besked til dem, der drømte om et friere og mere demokratisk Syrien.
  • FN: Selv krige har regler

    28. august 2017
    Angreb på hospitaler og andre sundhedsfaciliteter udgør et klokkeklart brud på folkeretten, siger eksperter. Men FN’s Sikkerhedsråd kan indtil videre ikke blive enige om at indbringe Syrien for den Internationale Straffedomstol i Haag
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Frede Jørgensen
Benno Hansen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer