Saudisk kronprins: ’Jeg vil føre Saudi-Arabien tilbage til moderat islam’

RIYADH – Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, lover nu, at han vil føre landet tilbage til »moderat islam«. Han bad samtidig om global støtte til at transformere det ultraortodokse kongerige til et åbent samfund, der kan myndiggøre sine borgere og tiltrække investorer.

I et interview med Guardian udtaler den magtfulde arving til den saudiske trone, at den ultrakonservative stat »ikke har været normal« i de sidste 30 år. Han tilskriver dette de rigide doktriner, der blev styrende for Saudi-Arabien som reaktion på Irans islamiske revolution i 1979, en begivenhed som Saudi-Arabiens regenter siden da ikke har vidst, »hvordan de skulle sætte ind overfor«.

Mohammed Bin Salman uddyber de bemærkninger, han fremsatte på en investorkonference – hvor han samtidig bekendtgjorde planer for en ambitiøs uafhængig økonomisk zone, der skal omfatte Saudi-Arabien, Jordan og Egypten: »Vi er et G20-land. En af verdens største økonomier. Vi er det midtpunkt, hvor tre kontinenter mødes. At forandre Saudi-Arabien til det bedre vil være at hjælpe regionen, og det vil forandre verden. Så det er dét, vi forsøger at gøre her. Og vi håber på, at alle vil støtte os i det.«

Moderat islam

»Det, der er sket i de sidste 30 år, er ikke, hvad Saudi-Arabien står for. Det, der er sket i regionen i de sidste 30 år, er ikke, hvad Mellemøsten står for. Efter den iranske revolution i 1979 ønskede folk at kopiere den model i forskellige lande, et af dem er Saudi-Arabien. Vi vidste ikke, hvad vi skulle stille op med det. Og problemet har spredt sig over hele verden. Nu er tiden inde til at blive det kvit.«

Tidligere på konferencen havde prins Mohammed Bin Salman udtalt: »Vi vender ganske enkelt tilbage til det, vi fulgte før – en moderat islam, der er åben over for verden og alle religioner. 70 procent af saudierne er under 30 år, og vi vil ærlig talt ikke spilde 30 år af vores liv på at bekæmpe ekstremistiske tanker. Vi vil ødelægge dem her og nu.«

Kronprinsens bemærkninger er de mest kategoriske fra hans side under et seks måneder langt reformprogram, hvor der er blevet fremlagt kulturelle reformer og økonomiske stimuli, der ville have været utænkelige i de seneste årtier – en periode, hvor det saudiske kongerige er blevet beskyldt for at promovere en version af islam, der har skabt og styrket fanatisme og ekstremisme.

De opsigtsvækkende udtalelser falder på et tidspunkt, hvor arvingen til den siddende monark er travlt beskæftiget med at søge at konsolidere sin autoritet og samtidig marginalisere de højtstående gejstlige, han ikke opfatter som sine støtter – samt kræve betingelsesløs loyalitet fra de højtstående embedsmænd, han har udpeget til at stå i spidsen for et 15 år langt reformprogram, der skal forandre de fleste aspekter af Saudi-Arabiens samfundsliv gennemgribende.

En brudt alliance

Af central betydning for den stort anlagte reformproces er det spektakulære brud, som er sket på den historiske alliance mellem Saudi-Arabiens ultraortodoske gejstlige, som har stået for at definere den saudiske nationalkarakter, og huset Saud, som har stået for at varetage statens anliggender.

Reformerne har allerede gjort op med rodfæstede sociale tabuer som ved ophævelsen af forbuddet mod, at kvinder kan føre motorkøretøjer, og ophævelsen af andre formynderiske bestemmelser, der indskrænker kvinders frihed til at bevæge sig rundt på egen hånd. Dertil kommer oprettelsen af et nyt islamisk center, der skal nyvalidere, hvilke udtalelser der autentisk er profetens egne.

Omfanget og rækkevidden af reformerne er uden fortilfælde i Saudi-Arabiens moderne historie, og der er ifølge iaggtagere også grund til at frygte, at en dybt konservativ base vil modsætte sig det, der reelt er en kulturrevolution – og at kongeriget vil vise sig ikke at have evnerne til opfylde sine økonomiske ambitioner.

Den nye økonomiske zone skal etableres langs en 470 km strækning ved rødehavskysten i et turistområde, der allerede er blevet udpeget som et liberalt knudepunkt på linje med ​​Dubai, hvor mandlige og kvindelige badegæster frit kan færdes blandt hinanden.

Zonen er blevet fremstillet som det centrale initiativ i bestræbelserne på at styre kongeriget væk fra dets næsten totale afhængighed af olie og ind i en mere diversificeret og åben økonomi. Store forhindringer står dog i vejen, herunder en indgroet ringe arbejdsmoral, en tradition for restriktiv lovgivning og en generel modvilje mod forandringer.

Et spørgsmål om tempo

En førende saudisk forretningsmand sagde på konferencen:

»Den økonomiske transformation er vigtig, men lige så vigtig er de sociale forandringer. Man kan ikke realisere det ene uden det andet. Tempoet i den sociale forandring er nøglen til succes. Det skal være en proces, der kan styres.«

Alkohol, biografer og teatre er stadig forbudt i kongeriget, ligesom der fortsat ses skævt til ikke-beslægtede mænd og kvinder, der omgås offentligt. Ikke desto mindre har Saudi-Arabien – et absolut monarki – tilsyneladende forstået at stække vingerne på det engang så frygtede religiøse politi, som har mistet sin beføjelser til at arrestere borgere og ikke længere opfattes som i ideologisk overensstemmelse med det nye regime.

Økonomisk vil Saudi-Arabien få brug for tilgang af betydelige ressourcer, hvis det skal lykkes landet at skabe en ny økonomiske platform. Men det er kendetegnende for dets nye lederskab, at man ikke tror på, at det kan lade sig gøre at tiltrække strategiske investeringer, hvis ikke det samtidig gennemfører omfattende sociale reformer.

Prins Mohammed har gentagne gange insisteret på, at lykkes det ikke at etablere en ny social kontrakt mellem borger og stat, vil forsøget på økonomisk nyorientering mislykkes.

»Det handler om at give vores børn et nyt socialt liv,« siger en højtstående skikkelse i det saudiske kongehus. »Underholdningstilbud skal også være en mulighed for dem. De keder sig og bliver ondskabsfulde. En kvinde skal selv kunne køre på arbejde. Sker det ikke, er vi alle fortabt. Alle ved det – undtagen folk i de små byer. Men det vil de indse.«

Over de næste 10 år vil landets arbejdsstyrke sandsynligvis blve øget med mindst fem millioner saudiere. Den udvikling udgør et stort problem for landets embedsmænd, som for øjeblikket ikke har job at tilbyde dem endsige konkrete planer om at skabe flere arbejdspladser.

Den økonomiske zone forventes at være fuldt etableret i 2025 – fem år før den annoncerede udløbstid for reformprogrammet – og skal ifølge dens grundlæggere drives af vind- og solenergi.

Landets enorme statslige formuefond ventes at blive en nøgleaktør i skabelsen af den uafhængige zone. Fonden råder for øjeblikket over 230 mia. dollar. Frasalg af fem procent af verdens største virksomhed, Aramco, forventes at generere yderligere hundredvis af millliarder dollars.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen