Læsetid: 5 min.

Sebastian Kurz triumferer efter beskidt østrigsk valgkamp

Efter en markant højredrejning vinder den 31-årige Sebastian Kurz det østrigske valg og tager formentlig det højrenationalistiske FPÖ med sig i en EU-skeptisk og stærkt indvandringskritisk regering. Trods en katastrofal valgkamp undgår de østrigske socialdemokrater den helt store ydmygelse
Sebastian Kurz lagde ikke op til en mildere kurs end den, der har drevet det konservative ÖVP langt mod højre, da det i går blev klart, at han var det østrigske valgs store vinder og den mest sandsynlige fremtidige kansler. 

Sebastian Kurz lagde ikke op til en mildere kurs end den, der har drevet det konservative ÖVP langt mod højre, da det i går blev klart, at han var det østrigske valgs store vinder og den mest sandsynlige fremtidige kansler. 

Omar Marques/Anadolu Agency

16. oktober 2017

Jublen ville ingen ende tage efter de første prognoser tidligt søndag aften i den noble Kursalon Hübner i Østrigs hovedstad Wien. Her havde landets politiske stjerneskud, den blot 31-årige udenrigsminister Sebastian Kurz, inviteret til sejrsfest i en sal, der var lyst op i den mintgrønne farve, som har været en del af hans visuelle branding i den gennemkoreograferede valgkamp.

»Det her er en stærk opfordring fra vælgerne til, at vi nu skal skabe reelle ændringer i dette land,« lød det fra Sebastian Kurz, hvis sætninger druknede i jubelråb.

»Mange mennesker ser et stort håb i vores bevægelse. Der skal etableres en ny politisk stil i dette land. Og jeg tager mod denne opgave med stor ydmyghed,« sagde den 31-årige.

Ifølge de første prognoser har det konservative ÖVP-parti under navnet Liste Sebastian Kurz fået knap en tredjedel af stemmerne, hvormed Kurz højst sandsynligt bliver Østrigs kommende kansler. Efter Kurz ligger det socialdemokratiske SPÖ og det højrenationale FPÖ på anden- og tredjepladsen. Her er tale om et meget stærkt valg for FPÖ med en fremgang på over fem pct.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • merete flachs
  • Michael Hullevad
merete flachs og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Det er lidt besynderligt, at Christian Kern taler om "højredrejede emner", men det forklarer måske meget godt, hvorfor det gik, som det gik.

Dorte Sørensen

Undskyld men det er da "sjovt" ,at Sebastian Kurz og hans dame går som mange fremmedforskrækkede kritisere musklimske par for at gå.

Bo Stefan Nielsen

Bevares, løgn og manipulation hører ikke til i en demokratisk valgkamp. Men valgkampen er da det mindst 'beskidte'. "60 procent har stemt for vores program", udtaler krypto-nazisten Strache efter valget med hentydning til, at Kurz og de konservative har kopieret det højreekstreme FPÖs fremmedhad. Det mest utrolige er næsten hvor ligeglade, folk generelt er med, at der nu skal dannes en højreekstrem regering i Østrig. Strache og FPÖ kunne passende få ændret på nationalvåbnet således, at hammer og segl (se: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Nationalrådet_(Østrig)#/media/Fil%3ACoat_of_arms_of_Austria.svg) erstattes med blå kornblomst og hagekors. Føj.

Søren Kristensen

Nationalisme og socialisme burde være en god kombi, eftersom international socialisme har vist sig at være en utopi. Nogle gange må man nøjes med det næstbedste.

Christian De Thurah

Historisk set er erfaringerne med kombinationen nationalisme og socialisme nu ikke så gode.

Bo Stefan Nielsen

Christian de Thurah

Hvilke erfaringer? Det jo en logisk nedsmeltning overhovedet at sætte de to ideologer sammen. Et oxymoron - er det ikke det, man kalder den slags selvmodsigende udsagn? Lidt som "dumsmart", "bittersød"", "skynde sig langsomt" etc. Men først og fremmest er det en komplet umulighed. Socialismen kan i sagens natur kun være international, eftersom at kapitalen er international (og miljø- og klimasvineriet, militarismen og imperialismen er det iøvrigt også). Dvs at arbejderklassen - altså alle der tjener til dagen og vejen ved at sælge sin arbejdskraft uden at eje sine produktionsmidler og uden at have magt til at lede og fordele arbejdet - er tvunget til at arbejde sammen på tværs af grænser for at nå frem til et socialistisk samfund på den anden side af kapitalismen. Altså et samfund, hvor ejerskabet til produktionsmidlerne er socialiseret, så demokratiet langt om længe kan komme til at omfatte hvad der skal produceres, hvor meget og hvordan - i modsætning til under kapitalismen, hvor direktører og aktionærer bestemmer og der produceres for privat profit.

Nationalsocialismen havde altså intet som helst med socialisme at gøre. Nazisme er en gren af fascisme.

Stalinismen var heller ikke socialisme, men Stalins vrangforestilling om "socialisme i ét land", som var en autoritær statskapitalistisk model, et brutalt étpartidiktatur, hvor arbejderne hverken ejede deres produktionsmidler eller frihed - det stikmodsatte af hvad socialisme vil være.

Men bortset fra det, gætter jeg på, at Søren Kristensens kommentar skal læses stærkt ironisk. Der er jo sandt at sige ikke noget "næstbedst" over de to nævnte udgaver at nationalistisk pseudo-socialisme. I 2017 er det jo også en lidt anden, og ikke mindst ladesiggørlig, hybrid der er brug for: økosocialisme. En demokratisk radikalt grøn og social solidarisk internationalisme. Og det haster.

Christian De Thurah

Bo Stefan Nielsen
Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg skulle selvfølgelig have markeret tydeligt, hvad jeg mente.
F.eks. med ;).
Det ændrer dog ikke ved, at de to begreber er blevet sat sammen - absurd eller ej - med temmelig uhyggelige resultater.