Læsetid 6 min.

’Det socialistiske projekt gik galt i Sovjet. Det må ikke gå galt i Kina’

Mens andre lande har lagt Det Kommunistiske Manifest på hylden, ønsker Xi Jinping at skabe et moderne socialistisk land inden midten af det 21. århundrede. I dag afslutter Kinas leder Kommunistpartiets 19. partikongres med en plan for, hvordan partiet kan blive ved magten ved at styre markedskræfterne, bekæmpe uligheden og holde civilsamfundet i kort snor
Uligheden mellem en rig bybefolkning og de fattige på landet er fortsat stor i Kina, men Xi Jinping har gjort det til et af styrets vigtigste opgaver at gøre forskellen mindre.

Uligheden mellem en rig bybefolkning og de fattige på landet er fortsat stor i Kina, men Xi Jinping har gjort det til et af styrets vigtigste opgaver at gøre forskellen mindre.

Mark Schiefelbein
24. oktober 2017

Skyskraberne rejser sig mod himlen, og overalt i Kinas storbyer lokker lysskilte med billige tilbud. Midt imellem neonskilte og ivrige sælgere lyder det som en joke, at det, der ligner et kapitalistisk samfund, er ledet af Kinas Kommunistiske Parti.

Lige siden Deng Xiaoping i begyndelsen af 1980’erne indledte de økonomiske reformer, der åbnede Kina for omverdenen og gav kinesiske borgere frie tøjler til at søge deres egen økonomiske lykke med udsagn som »Det er ærefuldt at blive rig« og »Det er ligegyldigt om katten er sort eller rød, bare den fanger mus« har udenlandske forretningsmænd, Kina-forskere og journalister afvist Kinas Kommunistiske Partis ideologiske ophav som andet end en undskyldning for at have magten placeret centralt hos partiet selv. 

Den udbredte analyse har lydt, at det kan godt være, at partiet refererer til Marx, Lenin og Mao, men at det handler mere om penge og magt, når Kina bryster sig af socialisme med kinesiske særpræg. Det er markedet, der er det styrende princip i det kinesiske samfund – ikke Mao Zedongs tanker. Den udlægning kan man blandt andet læse i Nicholas R. Lardys bog Markets Over Mao – The Rise of Private Business in China fra 2014.

Men skal man tro Xi Jinping og den tale, han gav ved åbningen af den 19. partikongres i sidste uge, er målet fortsat socialisme, og Kinas Kommunistiske Parti vil lede Kina frem til et moderne socialistisk land i løbet af de næste 35 år.

Nødvendigt onde

Det er ikke bare tomme ord, mener professor Kjeld Erik Brødsgaard, der forsker i Kinas statsejede virksomheder ved Copenhagen Business School.

Kinas kapitalisme er blot et nødvendigt onde, der skaber fundamentet for overgangen til et socialistisk samfund. Kommunismen er stadig den teoretiske ramme, Kinas Kommunistiske Parti arbejder ud fra, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

»Når kineserne i dag taler om at ville udvikle produktivkræfterne for at skabe forudsætningen for socialisme, så trækkes der på smilebåndet i Vesten, fordi mange mener, at Kina for længst er overgået til kapitalismen. Men det er helt misforstået. Det er vigtigt at huske på, at Kina ser sig selv på vej mod et socialistisk system.«

»Det er helt forkert, hvis man går og tænker, at Kina nok en dag bliver ligesom os.«

Kina har ikke travlt. Xi Jinping og Kinas Kommunistiske Parti vil holde øjnene på bolden. Og koncentrerer alle kræfter, før de sparker til den og lader Kina omforme til et moderne socialistisk land.

»Forudsætningen for at skabe det moderne socialistiske samfund, Xi taler om, er varerigelighed. Det har Kina ikke endnu.«

To stadier

Xi Jinping taler om to stadier på vej til udviklingen af et moderne socialistisk samfund inden midten af det 21. århundrede.

I det første stadie fra 2020 til 2035 vil Kina opbygge et moderat velstående samfund. På det fundament vil partiet i det næste stadie »arbejde hårdt i 15 år mere og udvikle Kina til et stort, moderne socialistisk land, der er velstående stærkt, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk og smukt,« lød det fra Xi Jinping i sidste uge.

»Det er et fantastisk eksperiment. Det gik galt i Sovjet. Men det her skal ikke gå galt, siger de i Kina. Det er derfor, de styrker partiet. Partiet er kernen i hele foretagendet,« siger Kjeld Erik Brødsgaard.

For at udvikle produktivkræfterne har Kina brug for at tiltrække udenlandske investorer, der kan bidrage til den teknologiske og økonomiske udvikling, men partiet vil ikke slippe kontrollen med de strategiske sektorer, der fortsat er ejet af staten, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

»Kina byder vestlige investeringer velkomne, fordi de hjælper Kina med at opbygge økonomien, før man overhovedet kan begynde at tale om at skabe socialismen og det klasseløse idealsamfund.«

»I det øjeblik kinesiske virksomheder kan selv, så er det, at det bliver sværere og sværere for udenlandske virksomheder at operere i Kina.«

Partiet og masserne

I sin tale i sidste uge brugte Xi Jinping det marxistiske koncept om de grundlæggende modsætningsforhold i samfundet. På den ene side nævnte han folkets stigende forventninger til et bedre liv med ren luft, fødevaresikkerhed og et godt miljø. Men på den anden side nævnte han den skæve udvikling i det kinesiske samfund, hvor der er en kløft mellem de rige byer og de fattige landområder. Det store modsætningsforhold er partiets vigtigste udfordring, og det kræver fælles fodslag i partiet at løse det, lød det fra Xi Jinping.

Med Xi Jinping ved roret er Kinas Kommunistiske Parti gået til kamp mod uligheden i det kinesiske samfund. Bekæmpelse af fattigdom står officielt øverst på partiets dagsorden. Det er grundstenene i udviklingen af et moderat velstående samfund inden 2020. Ved udgangen af 2016 var 43 millioner mennesker – eller det der svarer til tre procent af befolkningen – udpinte, skriver det kinesiske statsmedie China Daily.

Kampen mod fattigdom og forbedringerne af befolkningens levevilkår har lige siden reformperioden i begyndelsen af 1980’erne og frem til i dag givet partiet legitimitet og sikret det autoritære systems overlevelse efter Sovjetunionens kollaps. Det betyder også, at partiet er skrøbeligt over for faldende vækstkurver, siger Kristin Shi-Kupfer, der forsker i kinesisk indenrigspolitik ved tænketanken Merics i Berlin. Hun peger på, at partiet mangler ideologisk gennemslagskraft, der kan sikre fælles fodslag i befolkningen og fuld opbakning til partiet.

»Partiledelsen har indset, at partiet mangler et nyt ideologisk grundlag for at samle sine partimedlemmer, legitimere regeringsformen og sikre, at alle i samfundet støtter Xi Jinpings mission om at gøre Kina til en verdensmagt. De ønsker ikke diskussioner eller andre holdninger. De ønsker blot en samlende ideologi.«

Forsvar for Stalin

Xi Jinping har i de seneste fem år slået ned på alle dele af det kinesiske civilsamfund, der kan true partiets legitimitet. Provokerende feministiske aktivister er blevet tilbageholdt, spillesteder og kunstprojekter er blevet lukket, arbejdsvilkårene for journalister og menneskerettighedsadvokater er blevet forværret, debatfora på nettet er blevet censureret.

I sin indsættelsestale for fem år siden forsvarede Xi Jinping arven fra det tidligere Sovjetunionen ved også at fremhæve Josef Stalin:

»At forkaste Sovjetunionens historie og Sovjets kommunistiske parti, at forkaste Lenin og Stalin og at afvise alt andet er at bedrive historisk nihilisme. Det blander vores tanker sammen og underminerer partiets organisationer på alle niveauer.«

Alt det vidner om totalitære tendenser i Xi Jinpings måde at regere på, siger Kristin Shi-Kupfer.

»Men selv om det er totalitært, så er det ikke det samme som den brutale og voldelige stalinistiske model. I stedet vil jeg kalde det en form for digital leninisme, hvor partiet bruger teknologi til at nudge eller skubbe folk i den rigtige retning for at sikre, at de følger loven og partiets normative ideer,« siger Kristin Shi-Kupfer.

Da Mao Zedong døde i 1976 efterlod et ideologisk tomrum i Kinas Kommunistiske Parti, blev der åbnet op for diskussioner om politiske reformer. Unge studerende blev sendt til USA for at studere. Et utal af institutter for fremmedsprog voksede frem på de kinesiske universiteter, der ellers havde været lukket under kulturrevolutionen. Og partiet slækkede sit greb om civilbefolkningen, lige indtil folkestemningen kogte over i eufori, og demonstranter med krav om demokratiske reformer samledes i Shanghai, Chengdu og Beijing i forsommeren 1989.

Den tragiske afslutning på deres demonstrationer, der siden er blevet omtalt som massakren på Den Himmelske Fredsplads, satte en stopper for alle forsøg på at teste partiets åbenhed over for demokratiske reformer.

Monopolet tilhører partiet

Lige siden har Kinas Kommunistiske Parti skruet op for undervisning i partilinjen, understreget behovet for national samhørighed og harmoni, siger Professor Stig Thøgersen, der forsker i det kinesiske uddannelsessystem ved Aarhus Universitet.

»Partiet har ikke opgivet ambitionen om at styre alt i samfundet. Det ses i retsvæsnet, hvor partiet fortsat har det sidste ord, og det ses i uddannelsessystemet, hvor der er en konstant understregning af den ideologiske opdragelse.«

Individets økonomiske interesser er sat fri, fordi det bidrager til, at nationen som helhed bliver rigere. Men der er grænser for, hvilke områder af livet individualismen kan udspille sig i. Man kan ikke organisere sig kollektivt, og man kan ikke stille sig op imod partilinjen, siger Stig Thøgersen.

Monopolet på den objektive sandhed tilhører partiet. Det er her den ideologiske arv fra marxismen kommer til udtryk, siger Stig Thøgersen og peger på, at alle individuelle interesser skal indordne sig under partiets visioner for samfundets udvikling.

»Det er partiet, der har retten til at fastsætte samfundets grundlæggende værdier og definere, hvad nationen og hvad en god borger er.«

Kommunistpartiets 19. partikongres

Kinas Kommunistiske Parti er samlet til den 19. Partikongres. 

Her vil 2300 delegerede vælge en ny Centralkomité på omkring 200 medlemmer, der igen vil vælge et politbureau og politbureauets magtfulde stående udvalg. Det forventes, at Xi Jinping vil blive genvalgt som partiets generalsekretær.

Kongressen tager omkring en uge. Følg Informations dækning her.

Seneste artikler

  • Der findes ingen afløser for Xi Jinping. Nu fortsætter kampen for at styrke Kina

    27. oktober 2017
    Der er tradition for ældre mænd i toppen af kinesisk politik, men de nye medlemmer af politbureauets stående udvalg er så gamle, at flere af dem når pensionsalderen, inden en ny periode begynder. Det tyder på, at Xi Jinping ikke er færdig med sit politiske projekt, men ønsker at blive ved magten
  • Xi Jinping giver socialismen en ny chance

    25. oktober 2017
    For dem, der troede, at Kina kun af navn holdt fast i kommunismen for at legitimere et autoritært, men i stigende grad kapitalistisk styre, bør Xi Jinpings visioner for udviklingen af et socialistisk land inden 2050 føre til en brat opvågning
  • Xi Jinping: Alle kinesiske medier skal elske partiet, beskytte partiet og tjene partiet

    23. oktober 2017
    Mens den 19. partikongres løber af stablen, kæmper kinesiske medier for at dække partilinjen så loyalt som muligt. For i Xi Jinpings optik er medierne talerør for partiet — intet andet. I stedet for undersøgende journalistik skal journalister bruge energien på at finde nye og bedre måder at formidle partilinjen på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Jeg er begejstret - socialisme der virker i et kungfusiansk land er vejen frem og vil påvirke resten af verdens måde at tænke på. Oligarki og fascisme som det sker i Europa for tiden er en blindgyde. Men kapitalismen vil ikke give op uden sværdslag og her er Kina - et land der tænker 100 år frem - en magtfuld faktor man ikke kommer uden om fordi Kina slår kapitalismens egne våben - Statskapitalisme bakket op af 1.4 milliarder potentielle forbrugere.

Brugerbillede for Erik Karlsen

’Det socialistiske projekt gik galt i Sovjet. Det må ikke gå galt i Kina’

Det er allerede for sent.........

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Kina er ikke et socialistisk land. Den sociale ulighed er enorm, partiets elite står over alt og alle, kapitalismen reagerer politiken og landet. Jeg kunne blive ved.

Der er rigtigt meget godt ved og i Kina, jeg elsker landet og dets folk. Men socialistisk er det godt nok ikke.

Erik Karlsen, Jørgen Larsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Henrik L Nielsen; - 13:47
Det ka´ være, Kina ikke er socialistisk, men kkp er kommunistisk
""With favorable Party and local government policies, our villagers have worked hard and now have much improved lives," said Zhu. ...
Zhu said that previously the village had rough roads, no nearby drinking water sources, suffered frequent droughts and villagers were very poor.
Now, residents have new homes, paved roads, tap water, community centers and money in their pockets. The per capita income reached 8,200 yuan (1,240 U.S. dollars) last year, compared with just 2,400 yuan in 2010."

Brugerbillede for Alvin Jensen

Det ER gået galt - dengang de glemte at man ikke kan være ægte rød uden at være demokratisk.

Jørgen Larsen, Flemming Berger og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Lighed og socialisme var der ikke meget af i Kina. Den norske forfatter Torbjørn Færøvik fortæller i bogen Maos Rige om en tidligere partikongres:

• ”Før den åbnede i midten af september 1956, tilbragte toplederne nogle uger ude i badebyen Beidaihe. Her var strandene lange og brede, og sandet finkornet og gult.
Mao og de andre topledere havde deres egen strand, ministre og embedsmænd en anden og diplomater en tredje.
Almuen var henvist til en fjerde. Vagtsoldater og høje mure gjorde det umuligt for de fire klasser at betragte hinanden.”

Brugerbillede for Niels Bent Johansen
Niels Bent Johansen

Jeg tror ikke på at man kan have et socialistisk land uden demokrati. Lande uden demokrati er diktaturer, hvad enten det er et parti eller en person der er diktator.
Det nærmeste vi i moderne tid er kommet til en socialistisk stat er det socialdemokratiske Danmark - som jo desværre er ved at blive pillet fra hinanden af Socialdemokraterne og blå blok

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Man kan da godt forestille sig en art demokrati, lighed, økologisk bæredygtighed og marked under en statskontrolleret ramme. Eller kan man forestille det anderledes? Et ureguleret samfund vil med sikkerhed samle magten og kapitalen hos en lille elite. Intet er perfekt. Heller ikke demokrati.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

...Kina tager tid. Men om føje år kan det udemærket være det store land har bevæget sig derhen, hvor Danmark var i-de-gode-gamle-dage, da Danmark i starten af det 21 århundrede endnu var et velfærdssamfund. Det må tiden vise.

Brugerbillede for Niels Bent Johansen
Niels Bent Johansen

Jeg tror ikke på at partidiktaturer giver magten fra sig frivilligt. Så skulle Kina da være første gang i historien.
Jeg havde håbet på, at Kina havde indført demokrati på lokalt niveau for at "øve" sig. Men det ser ud til at partiet strammer styringen på alle niveauer.
Det ville være skønt om en form for socialdemokratisk statsdannelse venter for enden af partiets planen - men jeg tør ikke være så optimistisk.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Jens Thaarup Nyberg

Der er sket store fremskridt i Kina. Men det gør jo ikke landet socialistisk eller partiet kommunistisk i den forstand som kommer fra Marx. De kalder sig kommunister, men det er de jo ikke. De privatiserer mere og mere og tager fra arbejderne for at gøre det. Foreksempel land til industri og prestige projekter. Samtidig er fagforeninger oftest forbudte hvis det ikke lige er statens, som ikke arbejder for arbejderne.

For hver lykkelig landsby du finder, og vær nu opmærksom på hvem der udtaler sig for denne, så er der (mindst) én modsat historie fra et andet sted.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Forced_evictions_in_China

Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Larsen
Jørgen Larsen

Kina er ikke sgu ikke socialistisk - uanset hvad KKP hævder. Det er et stats-kapitalistisk diktatur, som indledningsvis og dygtigt har udnyttet den store og fattige kinesiske befolkning til, at udkonkurrere det vestlige arbejderaristokrati.

Trond Meiring, Jes Balle Hansen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Man kan vel godt betegne Kina som en velfærdsstat selv om den atypisk i forhold de europæiske, for omfordelingen finder sted, det gøres bare på en anden måde og er styret fra toppen af, uden at borgerne har demokratiske rettigheder.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Henrik L Nielsen
24. oktober, 2017 - 19:31
"Jens Thaarup Nyberg
.... Men det gør jo ikke landet socialistisk eller partiet kommunistisk i den forstand som kommer fra Marx"
Der har været lange og svære diskussioner om, hvad man skulle lægge i Marx´s "kommunisme", ud over, ´yde efter evne og nyde efter behov´, men det kommunistiske manifest skulle vel slå fast ;
" I hvilket forhold står kommunisterne til proletarerne som helhed?
Kommunisterne er ikke et særligt parti, som står i modsætning til de andre arbejderpartier.
De har ingen interesser, der ikke også er hele proletariatets interesser.
De opstiller ingen særlige principper, som de vil tilpasse den proletariske bevægelse efter.
Kommunisterne adskiller sig kun fra de andre proletariske partier ved, at de på den ene side i proletarernes forskellige nationale kampe fremhæver hele proletariatets fællesinteresser, som de fremhæver uafhængigt af nationalitet, og gør disse interesser gældende, og på den anden side ved, at de på de forskellige udviklingstrin, som kampen mellem proletariat og bourgeoisi gennemløber, stadig repræsenterer hele bevægelsens interesse."
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif2.htm

Og hvad Marx´s opfattelse af socialisme angår, skulle man gøre sig bekendt med
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1848/manifest/manif3.htm

Kort sagt; Kina er et socialistisk land, hvor hver egn/region har særlige behov. der tilgodeses gennem de lokalt, direkte valgte folkekongresser, underordnet i samarbejde med kkp.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Jens Thaarup Nyberg

Når det kommer til Kina er jeg uenig ned dig. Det er ikke et socialistisk land. Det er et oligarki som er super kapitalistisk og sætter kapitalismens interesser over folkets.
Vi har lige besøgt min vivs bedstemor. Hun er netop blevet orienteret om at hun skal flytte. Det skal det meste af landsbyen. Der er en fabrik det har besluttet at de skal bygge nyt lige der hvor landsbyen er.

Hun får en latterlig erstatning og ingen pension til trods for at hun arbejdede indtil hun var 77. Men hun arbejded ikke som statsansat.

Blot fordi partiet kalder sig socialistisk er det ikke ensbetydende med at de er det. De rager så meget til dem selv at det er helt vanvittigt. De står over loven på ganske mange måder. Og de slår hårdt ned på enhver dissidens.

De har skabt en stor middelklasse, men det er sket på bekostning af den gruppe de kalder vej-arbejdere.

De lokale behov du skriver om tilgodeses alene hvor det tjener partiets kapitalistiske interesser. Befolkningens behov er ikke engang sekundære. De kommer langt nede i rækken af prioriteter.

Hvis det var således at partiet samarbejdede med de lokale partiafdelinger om folkets ve og vel, hvorfor tror du så lige det er at der er ca. 500 protester dagligt hvoraf ca. 80 er masseprotester? https://www.theatlantic.com/international/archive/2012/01/how-china-stay...

De fleste af disse hører vi ikke om så let da de er uden for Beijing og Shanghai. Men de er der. Og de bliver flere nu da middelklassen også er begyndt at blive klemt og oplever økonomisk tilbagegang.

Erik Karlsen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Bent Johansen, Jørgen Larsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar