Læsetid 6 min.

Hvis Trump forlader Iran-atomaftalen, kan han ikke styre konsekvenserne

Præsident Trump vil fredag i en tv-tale formentlig sætte gang i et forløb, der kan føre til et sammenbrud for atomaftalen med Iran fra 2015. Det vil undergrave andre landes tillid til USA som en troværdig partner, ikke mindst stater med ambitioner om at blive atommagter, siger kritikere
»Det iranske regime støtter terrorisme og eksporterer vold, blodsudgydelse og kaos rundt i Mellemøsten. Det er derfor, vi må sætte en stopper for Irans fortsatte aggressioner og ambition om at blive en atommagt. De lever ganske enkelt ikke op til ånden i aftalen,« sagde Trump tidligere i denne uge

»Det iranske regime støtter terrorisme og eksporterer vold, blodsudgydelse og kaos rundt i Mellemøsten. Det er derfor, vi må sætte en stopper for Irans fortsatte aggressioner og ambition om at blive en atommagt. De lever ganske enkelt ikke op til ånden i aftalen,« sagde Trump tidligere i denne uge

Ritzau Foto

12. oktober 2017

For anden gang i løbet af kort tid vil præsident Donald Trump efter alt at dømme sætte en proces i gang, der kan føre til USA’s udtræden af en international aftale.

I juni bedyrede han, at USA vil trække sig fra en klimaaftale indgået i FN-regi i Paris i 2015. Fredag forventes Trump at tage en række skridt, der har til formål at lappe på huller i atomaftalen med Iran og straffe Teheran for dets angivelige indblanding i konflikterne i Syrien og Yemen.

Konsekvenserne af Trumps udspil kan blive en voldsom modreaktion fra Iran og på længere sigt atomaftalens sammenbrud. Og det vil udstille USA som en upålidelig partner i fremtidige forhandlinger om indgåelse af internationale aftaler.

I de senere år har flere lande oplevet, at en frivillig opgivelse af deres atomvåben har haft katastrofale følger. Det gælder for Libyen såvel som for Ukraine. Begge lande modtog tilsagn om sikkerhedsgarantier fra stormagterne. Hvis Iran-aftalen går i vasken, tyder intet på, at Nordkorea frivilligt vil give afkald på sine kernevåben.

»Folk ude i verden vil grine ad USA, hvis Trump siger, at Iran ikke overholder atomaftalen, mens alle ved, at iranerne faktisk gør det,« siger det demokratiske kongresmedlem Adam Schiff i et tweet.

Den umiddelbare anledning til Trumps udspil fredag er den ordning, Obama-regeringen indgik med Kongressen efter underskrivelsen af atomaftalen i juli 2015 mellem Iran og den såkaldte P5+1-gruppe i FN’s Sikkerhedsråd. Det er de fem permanente lande i sikkerhedsrådet: Kina, Rusland, USA, Storbritannien og Frankrig plus Tyskland.

Her pålagde Kongressen den amerikanske præsident at overvåge Irans overholdelse af aftalen og bekræfte det hver tredje måned. Ellers ville Kongressen ikke gå med til at ophæve målrettede sanktioner mod Iran.

Siden Trump overtog magten i januar, har han to gange bekræftet, at Iran overholder sine forpligtelser over for sine partnere. Men denne gang vender han altså tommelfingeren nedad. Det til trods for, at det internationale atomenergiagentur, IAEA, giver grønt lys i sin seneste rapport om Irans atomfaciliteter.

Den officielle begrundelse for USA’s skarpe vending er, at regeringen skulle bruge tid til at overveje udformningen af sin Iran-politik. Under valgkampen sidste år erklærede Trump, at han ville skrotte atomaftalen med Iran, fordi det er »den værste USA nogensinde er gået med til«.

Det faldt især præsidentkandidaten for brystet, at USA har forpligtet sig til at tilbagebetale 100 milliarder dollar. Det drejer sig om iranske indeståender, der var blevet indefrosset i amerikanske banker som straf for iranske revolutionæres angreb på USA’s ambassade i Teheran i 1979.

Irans udenrigspolitik

Men der er også mere tungtvejende grunde til, at Trump-regeringen vil have aftalen ændret.

»Det iranske regime støtter terrorisme og eksporterer vold, blodsudgydelse og kaos rundt i Mellemøsten. Det er derfor, vi må sætte en stopper for Irans fortsatte aggressioner og ambition om at blive en atommagt. De lever ganske enkelt ikke op til ånden i aftalen,« sagde Trump tidligere i denne uge.

Præsidenten henviser her til en passus i teksten, hvori det hedder, at parterne forudser, at »fuldbyrdelsen af atomaftalen vil bidrage positivt til regional og international fred og sikkerhed«.

Trump og andre modstandere af aftalen mener, at denne formulering forpligter Iran til at stille sin »ekspansive« udenrigspolitik i bero, mens kritikere omvendt understreger, der kun er tale om at ytre et håb. I 2015 bekræftede præsident Barack Obama sidstnævnte tolkning.

Præsident Donald Trump har meddelt, at han vil sætte en proces i gang, der kan føre til USA’s udtræden af atomaftalen med Iran.
Læs også

Det er i dette strikse politiske perspektiv, Trumps beslutning om at afstå fra at blåstemple Irans efterlevelse af atomaftalen skal ses. Argumentet går på, at iranerne godt nok overholder den tekniske del, men de »opfører« sig »dårligt« i deres nabolag. Desuden skulle det være uhensigtsmæssigt, at aftalen lader dem genopstarte berigelse af uran efter 2025.

Ifølge anonyme udtalelser fra regeringskilder til amerikanske medier agter Trump at udstede et præsidentielt dekret, der straffer Irans Revolutionære Garde med diverse sanktioner. USA har i længere tid beskyldt denne paramilitære stat i staten – som ejer et væld af industrivirksomheder – for at finansiere Hizbollah, Hamas og angiveligt andre terrorgrupper.

Obama-regeringen undlod at gå efter den Revolutionære Garde, fordi man frygtede en voldsom reaktion fra den iranske regerings side. I går citerede The Financial Times’ korrespondent i Teheran en talsmand for Irans udenrigsministerium for følgende udtalelse:

»Vi håber virkeligt, at USA ikke begår dette strategiske fejltrin (at straffe den Revolutionære Garde, red.). Hvis det sker, vil vores reaktion være hårdhændet, beslutsom og knusende, og USA vil føle konsekvenserne.«

Statslige medier citerede tirsdag den øverstbefalende for Den Revolutionære Garde, generalmajor Mohammad Ali Jafari, for at have rettet en direkte trussel mod USA.

»USA vil blive nødt til at flytte alle militære baser i regionen, der ligger inden for vores missilers rækkevidde på 2.000 km., et andet sted hen,« sagde han.

Men spørgsmålet er, om Irans civile regering vil skride så drastisk til værks. Udenrigsminister Mohammad Javad Zarif lagde under et interview i Asias Society i New York i slutningen af september op til en vente og se-position.

»Vi vil træffe en passende afgørelse på grundlag af omstændighederne. Vi er ikke en monolitisk stat. Nogle iranere mener, at USA ikke selv har opfyldt aftalen, og deres argument vil givetvis blive forstærket af Trumps beslutning,« forudsagde Zarif i et interview med tv-værten Charlie Rose.

Udenrigsministeren ville ikke helt lukke døren for drøftelser i P5-gruppens regi om Irans forsvars- og udenrigspolitik.

»Lad os nu håndtere en sag ad gangen. Vi er imod at genåbne atomaftalen. Men vi er altid rede til at drøfte udestående problemer med det internationale samfund,« betonede Zarif.

Kongressens rolle

For præsident Trump er udfordringen, at USA ikke har diplomatiske relationer med Iran. Det betyder, at de to landes udenrigsministerier ikke kommunikerer med hinanden. At sætte et bilateralt møde op mellem Zarif og udenrigsminister Rex Tillerson ville være helt uhørt – dog ikke umuligt.

Indtil videre vælger Trump at sparke bolden videre til lovgiverne. Hvis han – som ventet – i sin tv-tale fredag nægter at certificere Irans overholdelse af aftalen, er det op til Kongressen at tage affære over de næste 60 dage.

Lovgiverne kan vælge at straffe Iran med nye sanktioner; de kan vedtage en resolution eller en lov, der opfordrer eller pålægger præsidenten at genåbne aftalen eller træde ud. Kongressen kan også undlade at reagere. Det er uklart, hvad der så sker.

Republikanske senator Tom Cotton fra Arkansas er en af de politikere, der står Trump nærmest. Præsidenten har flere gange haft ham til samtale om udformningen af en Iran-strategi.

Ifølge politico.com har Cotton opfordret Trump til at forlange tre ændringer af atomaftalen. Det skulle dels være en begrænsning af Irans udvikling af langtrækkende ballistiske missiler, dels en strengere inspektion af atomanlæggene og dels en fortsættelse af atomaftalen på ubestemt tid.

Den republikanske senator skal have slået til lyd for, at USA’s finansministerium truer med at genoplive de gamle sanktioner mod banker og pengeinstitutter, der låner penge til europæiske koncerner med store investeringer i Iran.

Men langt mere ildevarslende skal Tom Cotton have opfordret præsidenten til at overveje at true Iran med en militær aktion, dersom styret i Teheran skulle afvise at stramme atomaftalen.

»Der er historisk præcedens for, at Iran giver indrømmelser, når de står ansigt til ansigt med en troværdig trussel om magtanvendelse,« siger senator Cotton til politico.com.

Det er præcist dette militære scenarie, Trumps nærmeste rådgivere ønsker at undgå. Efter alt at dømme frygter de, at præsidentens beslutning kan sætte gang i et forløb, som USA mister kontrol med og som i sidste instans efterlader Trump med ingen anden udvej end et militært angreb på Iran.

Forsvarsminister James Mattis, stabschef John Kelly og sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster hører til dem, der har frarådet Trump at antænde lunten. Alle tre er generaler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Bent Johansen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Niels Bent Johansen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lucas

Det er nu officielt Batshit Crazy White House rules. Hvis Tillerson får sparket...Be afraid, Be very afraid.

Anne Eriksen, Niels Bent Johansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg kan da godt forstå, at USA er bekymret over Irans fremfærd i Yemen, hvor Iran bl.a. går imod demokratiske Saudi-Arabien og stakkels, stakkels Al-Qaeda....

Flemming Berger, Diego Krogstrup, Torben K L Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Trump burde mental undersøges, og have frataget embedet før han ødelægger mere.

Anne Eriksen, Niels Bent Johansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lad mig lige spørge: Hvis USA forlader aftalen, hvad skulle forhindre Iran i fortsat at overholde aftalen med de resterende tilstrædende lande?
I det er en ikke-historie. Men desværre viser Trump sig endnu en gang som dybt inkompetent.

Jamen, Obama var jo en del af aftalen, derfor - alt, hvad han har rørt ved, må Trump nulstille - hvad er ret ligegyldigt! - Hvornår kommer man til fornuft og nulstiller denne fusentast?