Nyhed
Læsetid: 2 min.

Trumps interessekonflikter i søgelyset

En indledende høring om den amerikanske præsidentens mulige overtrædelse af forfatningens forbud mod at tage imod gaver fra fremmede stater blev holdt ved en forbundsdomstol denne uge. Sagsøgerne anfører som eksempel diplomaters booking af værelser på Trumps hoteller
Udland
21. oktober 2017

Kan de amerikanske forbundsdomstole tvinge en præsident til at afhænde sine forretningsinteresser?

Det spørgsmål er blevet højaktuelt i forbindelse med den siddende præsidents afvisning af at sælge sit ejerskab af koncernen The Trump Organization. Inden Donald Trump blev indsat i Det Hvide Hus i januar, overdrog han blot driften af sine mange selskaber til sine to sønner, Donald og Eric.

I denne uge blev det første af tre forskellige søgsmål mod Trump taget op af en forbundsdomstol i New York. Sagsøgerne hævder, at fremmede stater søger at indynde sig hos og påvirke præsidenten ved at booke værelser og arrangere fester og konferencer på hans hoteller, især Trump International Hotel i Washington, D.C. samt Mar-a-Lago golfklubben i Florida.

Det skulle være i strid med en paragraf i USA’s forfatning – Emoluments Clause – der forbyder en præsident at tage imod gaver og andre former for gratis ydelser fra en fremmed stat.

Juridisk kyndige er delte i vurderingen af, hvorvidt Trumps interessekonflikt falder ind under forbuddet i forfatningen. I den indledende høring i New York søgte justitsministeriet at overbevise dommer George Daniels til at acceptere en snæver definition af paragraffen – en quid pro quo eller betaling for en specifik tjeneste.

Sagsøgeren, Citizens for Responsibility and Ethics in Washington, fastholdte omvendt, at præsidenten overtræder forfatningen, hvis hans koncern vinder gevinst i og med hans embedsførelse. Som eksempler anførtes diplomater, der tjekker ind på hans hotel og spiser på hans restauranter eller en statsejet kinesisk bank, som lejer lokaler i Trump Tower.

Dommer Daniels virkede i sine kommentarer noget skeptisk over for sagsøgernes brede definition af forfatningsforbuddet. På den anden side anerkendte han, at en fremmed stat eller et statsejet selskab meget vel kunne søge at bestikke Trump ved at købe tjenester fra hans koncern under radaren.

Præsidenterne George W. Bushs og Barack Obamas etiske rådgivere står i spidsen for søgsmålet. Deres oplagte problem er manglen på overbevisende eksempler. Indtil videre er der ikke dukket specifikke eksempler op på en udenlandsk stats forsøg på at påvirke Trumps beslutninger ved at købe tjenester fra hans koncern.

I stedet har sagsøgerne mobiliseret hoteller og restauranter i Washington, D.C., der hævder at have mistet kunder til Trump International Hotel – altså en form for unfair konkurrence. Men det syntes ikke at imponere forbundsdommeren, der inden for to måneder skal tage stilling til, om søgsmålet er berettiget.

Uden en rygende pistol er det muligt, at retssagen aldrig kommer fra start. Dog har demokrater i Kongressen og statsadvokater i to delstater lagt billet ind hos andre forbundsdomstole.

Hvis blot én af disse tre søgsmål om Trumps interessekonflikt gennemføres kan domstolen pålægge Trump at frigive relevante dokumenter, herunder hans selvangivelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her