Baggrund
Læsetid: 2 min.

Tyrkiets visumkrise med USA er symptom på rådne relationer

Anholdelsen af en tyrkisk ansat på USA’s konsulat i Istanbul dækker over Ankaras generelle vrede mod Washington
Udland
14. oktober 2017

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har kategorisk afvist at modtage USA’s afgående ambassadør, John Bass, til det traditionelle ’farvelvisit’, der er diplomatisk kutyme. Erdogan har tillige instrueret sine ministre og Nationalforsamlingens formand om ’ikke at acceptere besøg af ambassadøren, som vi ikke anser for at være USA’s legitime repræsentant i Tyrkiet’.

Den umiddelbare årsag til bataljen går tilbage til tyrkisk politis nylige anholdelse af en lokalt ansat tyrkisk medarbejder på det amerikanske konsulat i Istanbul, der er buret inde sigtet for forbindelse til den i USA bosiddende prædikant Fethullah Gülens netværk, som, de tyrkiske myndigheder mener, stod bag det mislykkede kupforsøg i juli 2016.

Anholdelsen udløste en amerikansk beslutning om at indstille udstedelse af visa til tyrkiske borgere, der vil besøge USA som turister, studerende eller på forretningsrejser, fulgt op af et tweet fra den amerikanske ambassade i Ankara, hvori det hed: »For anden gang i år er et tyrkisk medlem af vor diplomatiske mission arresteret (…) vi har ikke kunnet klarlægge hvorfor og hvilke beviser – om nogen – der foreligger mod vor medarbejder.«

USA nægter at udlevere Fethullah Gülen

Erdogan reagerede med sit typisk nærtagende temperament, der udløses ved ’fornærmende adfærd overfor den tyrkiske nation’, og suspenderede udstedelse af visa til amerikanske statsborgere. Og i skrivende stund var en amerikansk delegation med en viceudenrigsminister i spidsen undervejs til Ankara for at udrede de tråde, der i Erdogans optik for længst var udredt: »Hvordan har disse spioner infiltreret det amerikanske konsulat,« spurgte han i en af sine utallige tv-transmitterede taler, »og hvis der ikke er tale om infiltration, hvem har så anbragt dem der?«

Og her er visakrisens kerne. Erdogan er oprørt over, at USA har nægtet at udlevere Fethullah Gülen til retsforfølgelse i Tyrkiet, anklaget for at stå bag det mislykkede kupforsøg, da justitsministeriet og Det Hvide Hus afviser lødigheden af de indicier, Tyrkiet har fremsendt som grundlag for kravet om udlevering.

Dertil kommer Ankaras generelle mistænksomhed overfor, om USA havde en rolle i kupforsøget, der underbygges af, at der gik en rum tid, før den amerikanske regering tog afstand fra kupmagerne. Også en amerikansk arrestordre mod Erdogans livvagter, sigtet for vold mod demokratiaktivister under Erdogans besøg i Washington i maj, og en anden arrestordre mod en tidligere direktør for den statsejede tyrkiske bank, Halk Bankasi, for hvidvaskning af penge – og som tilfældigvis er en af Erdogans gode venner, bidrager til den rådne diplomatiske stemning.

Og måske værst af alt – det amerikanske sponsorat af den PKK-forbundne syrisk-kurdiske YPG-milits, der udgør fodfolket i nedkæmpelsen af Islamisk Stat, opfattes i Ankara som forræderi mod den amerikansk-tyrkiske alliance, der har været hjørnestenen i tyrkisk udenrigspolitik de sidste 70 år.

Tyrkiet og USA ser heller ikke ens på de irakiske kurderes krav om selvstændighed. Og stemningen bliver ikke lettet af, at afgående ambassadør Bass erklærede, at han opfattede anholdelsen af den tyrkisk ansatte ambassadefunktionær »mere som hævn end søgen efter retfærdighed«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her