Læsetid 4 min.

Tyrkisk militærintervention i Nordirak kan ikke udelukkes

Ganske vist afsværger Tyrkiet og Iran væbnet konflikt med Iraks kurdere, men alle muligheder står åbne i en ’samordning’ med Bagdad – derimod har Rusland og USA reelt affundet sig med kurdernes beslutning om selvstændighed
På trods af intense advarsler fra regeringen i Bagdad, nabolandene samt USA, Rusland, FN og Den Arabiske Liga stemte kurderne ja til løsrivelse fra Irak med et flertal på 92 procent. Præsidenten for de autonome kurdiske provinser, Massoud Barzani, der her toner frem på skærmen, siger, at afstemningen ikke er ’bindende’, men en ’tilkendegivelse’ som oplæg til forhandling.

På trods af intense advarsler fra regeringen i Bagdad, nabolandene samt USA, Rusland, FN og Den Arabiske Liga stemte kurderne ja til løsrivelse fra Irak med et flertal på 92 procent. Præsidenten for de autonome kurdiske provinser, Massoud Barzani, der her toner frem på skærmen, siger, at afstemningen ikke er ’bindende’, men en ’tilkendegivelse’ som oplæg til forhandling.

Mehdi Chebil

6. oktober 2017

Den tyrkiske vicepremierminister, Bekir Bozdağ, afviste tirsdag væbnet intervention i Nordirak som ’spekulationer’. På den anden side udelukker han ikke muligheden efter de irakiske kurderes faktiske uafhængighedserklæring den 25. september.

»Vi vil anvende vor militære styrke med fornuft,« sagde han. »Men alle skridt sker i samordning med regeringen i Bagdad og Iran.«

Det er denne ’samordning’, der i disse dage resulterer i intens regional mødeaktivitet. Således var den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan onsdag i Teheran, hvor han mødtes med ayatollah Ali Khamenei og præsident Hassan Rouhani.

Få dage før var Tyrkiets generalstabschef, Hulusi Akar, sendt i forvejen til møder med Rouhani og den iranske generalstabschef, Hossein Bagheri, der ligeledes har været i Ankara. Både Iran og Tyrkiet har afviklet militære øvelser med styrker fra den irakiske hær tæt på grænsen til Nordirak – og som, med præsident Erdoğans udtryk på selve afstemningsdagen, »ikke for ingenting« har fundet sted.

Læs også

»Om nødvendigt vil vi gøre det samme, som vi har gjort i Syrien,« tilføjede han med henvisning til Tyrkiets militære operationer i det nordlige Syrien.

På trods af intense advarsler fra regeringen i Bagdad, nabolandene samt USA, Rusland, FN og Den Arabiske Liga stemte kurderne om løsrivelse fra Irak med et ja-flertal på 92 procent og en stemmeprocent på 72 i de tre kurdiske provinser og den tilstødende ’omstridte’ olieprovins Kirkuk.

På forhånd erklærede centralregeringen i Bagdad afstemningen forfatningsstridig og altså ugyldig, hvortil præsidenten for de autonome kurdiske provinser, Massoud Barzani, svarede, at afstemningen ikke er ’bindende’, men en ’tilkendegivelse’ som oplæg til forhandling om ændret status for de tre provinser og Kirkuk.

Styrker har ikke vist sig

Efter afstemningsresultatet forlangte Iraks premierminister, Haider al-Abadi, at den kurdiske regionalregering overlod kontrollen med lufthavne og grænseovergange til centralregeringen.

Det blev afvist. Dernæst beordrede al-Abadi irakiske hærstyrker til Kirkuk-provinsen og de øvrige ’omstridte områder’, som er uden for den kurdiske autonome region, men som kurdiske peshmerga-styrker har forsvaret mod Islamisk Stat siden 2014.

De irakiske styrker har hidtil ikke vist sig, og tirsdag slækkede al-Abadi på sine ultimative udmeldinger med en opfordring til Barzani om ’en fælles administration’ for Kirkuk, dog under forudsætning af Bagdads overhøjhed.

Det forslag har Barzani i skrivende stund ikke reageret på, men sandsynligheden er, at han siger nej i forvisning om, at Bagdad ikke har kræfterne til at erobre Kirkuk militært uden bistand udefra, og at de seneste signaler fra USA og Rusland peger på, at de ikke vil blande sig militært.

Det åbne spørgsmål er imidlertid, om Tyrkiet og Iran vil blande sig. Indtil videre har de gennemført sanktioner, der nok bider, men som på ingen måde er lammende.

En grænseovergang til Iran er lukket, men en anden holdes åben, og Tyrkiets Habur-grænseovergang er fortsat åben, ligesom den kurdiske olie stadig strømmer gennem ledningsnettet til Ceyhans udskibningsmoler. Al international flytrafik til og fra de to kurdiske lufthavne er suspenderet, men flyruterne mellem Irak og Kurdistans hovedbyer er åbne.

I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
Læs også

Samtalerne mellem Ankara, Teheran og Bagdad fortsætter, og i den sidste ende vil det være de tre regeringers vægtning af såvel økonomiske som geopolitiske hensyn over for nationale interesser, der bliver afgørende udfald af krisen.

Iran er imod en selvstændig kurdisk stat, der vil være værtsland for fem amerikanske militærbaser og – endnu værre – få en tæt forbindelse til Israel, der som den eneste regionale magt støtter kurdernes krav om selvstændighed.

Iranerne har derfor lagt pres på deres traditionelt allierede kurdiske parti, PUK (Patriotisk Union Kurdistan) for at modarbejde en løsrivelse, hvilket har splittet partiets ledelse og ført til dannelse af et nyt parti. Men Iran har også hensynet til samhandelen med den PUK-kontrollerede del af Kurdistan at tage hensyn til.

Olien flyder fortsat

Tyrkiet har 4.000 virksomheder, der opererer i den del af Nordirak, der kontrolleres af KDP (Kurdistans Demokratiske Parti) og Barzani-klanen. Desuden har Tyrkiet underskrevet en 50-årig aftale om levering af råolie og naturgas fra Kurdistan.

Denne aftale er nu formelt suspenderet efter aftale med regeringen i Bagdad, men olien flyder fortsat. Og det gør den nok især, fordi det russiske olieselskab Rosneft har investeret fire milliarder dollar i Kurdistans olieindustri med henblik på salg til Europa via eksport gennem olieledningen til Ceyhan og videre til raffinaderier i Tyskland.

Erdoğans møde med Vladimir Putin umiddelbart efter afstemningsresultatet kan være en forklaring på, at Tyrkiet ikke – trods Erdoğans gentagne trusler – har lukket for den kurdiske oliehane, hvilket ville smadre den kurdiske økonomi.

Det russiske udenrigsministerium har også ladet meddele, at Moskva ’respekterer kurdernes nationale aspirationer’ – underforstået: Vi har intet imod en selvstændig kurdisk stat. Et lignende signal har USA reelt sendt med det møde mellem USA’s Irak-ambassadør Douglas Silliman og den kurdiske premierminister, Nechervan Barzani, der fandt sted tirsdag. Ambassadøren lovede at bidrage til dialog mellem byerne Erbil og Bagdad. USA's bekymring er primært, at en løsrivelse vil svække Haider al-Abadi overfor hans mere Iran-loyale rivaler i Bagdad, primært den tidligere premierminister, Nuri al-Maliki. 

Disse meldinger og de økonomiske konsekvenser af et brud vægtes nu i Ankara over for den risiko, Tyrkiet imødeser med en selvstændig kurdisk stat, der på sigt kan fusionere med de kurdiske områder i Syrien, som Bashar al-Assads regime reelt har overdraget de syriske kurdere.

En kurdisk geografisk enhed, der strækker sig langs hele den tyrkiske sydgrænse fra Iran til Middelhavet, er mareridtscenariet i Ankara. Gør Erdoğan ikke noget, kan det koste ham valgsejren i 2019. Og gør han noget, kan det også koste stemmer, idet en tredjedel af de tyrkiske kurdere stemte på ham ved sidste valg, ligesom det vil bringe ham på kollisionskurs med Rusland og USA. I sandhed et dilemma.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu