Læsetid: 4 min.

Undtagelsestilstanden er som narko, man ikke kan slippe fri af

Det franske parlament vedtog i sidste uge en terrorlov, som på afgørende punkter gør den undtagelsestilstand, der har været i kraft i næsten to år, permanent. Det sker trods advarsler fra jurister, menneskerettighedsorganisationer, men også trods undtagelsestilstandens mangel på effektivitet
Tuneseren Ahmed Hanachi dræbte i forrige uge to unge kvinder med knivstik i Marseille. Hanachi, der befandt sig illegalt i Frankrig, blev blot et døgn tidligere arresteret af politiet i Lyon i forbindelse med et butikstyveri, men sat på fri fod. Måske på grund af manglen på tilstedeværelse af en person, som kunne autorisere en tilbageholdelse, måske på grund af pladsmangel i arresten, lyder forskellige forklaringer.

Tuneseren Ahmed Hanachi dræbte i forrige uge to unge kvinder med knivstik i Marseille. Hanachi, der befandt sig illegalt i Frankrig, blev blot et døgn tidligere arresteret af politiet i Lyon i forbindelse med et butikstyveri, men sat på fri fod. Måske på grund af manglen på tilstedeværelse af en person, som kunne autorisere en tilbageholdelse, måske på grund af pladsmangel i arresten, lyder forskellige forklaringer.

Abaca/Ritzau Foto

9. oktober 2017

Næsten to år kom den undtagelsestilstand til at vare, som den tidligere præsident François Hollande indførte efter attentaterne i Paris i 2015.

Den 13. november 2015 blev 130 dræbt og over 400 såret, da otte terrorister gik til angreb på musikstedet Bataclan og cafeer i Paris.

Seks gange har det franske parlament forlænget de ekstraordinære magtbeføjelser. I sidste uge vedtog parlamentet så en ny terrorlov, som skal træde i stedet for undtagelsestilstanden. 

En undtagelsestilstand blev i nyere fransk historie første gang sat i værk i 1955 under krigen i Algeriet, især for at undgå totalt udgangsforbud. Under en undtagelsestilstand kan den udøvende magt uden dommerkendelse kræve udgangsforbud, forbyde demonstrationer, foretage ransagninger og sætte personer, hvis opførsel udgør en »fare for den offentlige orden«, i husarrest.

Men aldrig siden har de tilsidesættelser af personlig frihed, som undtagelsestilstanden indbefatter, været opretholdt i mere end et par måneder ad gangen. Sidst under optøjerne i de franske forstæder i 2005.

François Hollande havde lovet en hurtig afvikling, men ikke mindst lasbilattentatet i Nice 14. juli 2016, hvor 86 døde, og 458 blev såret, fik ham til at opgive en ophævelse.

Den nuværende præsident, Emmanuel Macron, har derfor, med en formulering fra Le Monde, »arvet undtagelsestilstanden som en forgiftet gave«.

’På linje med Tyrkiet’

Macron har fået undtagelsestilstanden forlænget to gange. Hver gang under løfte om en terrorlovgivning med lige så betryggende virkning. Det er en sådan terrorlov, der er blevet vedtaget i den franske nationalforsamling til at erstatte undtagelsestilstanden, der slutter den 1. november.

Den nye lov er imidlertid blevet stærkt kritiseret af menneskerettighedsforkæmpere og jurister, men også af en højst splittet oppositionen.

På venstrefløjen vurderer Mélenchons parti, La France Insoumise (FI), loven som både ineffektiv og frihedskrænkende. Parlamentsmedlem Éric Coquerel fra FI udtaler til The Huffington Post, at den gør »Frankrig til et land på linje med Ukraine og Tyrkiet, fordi den gør en undtagelsestilstand til en permanent tilstand«.

I tiden siden loven blev præsenteret i sommer, og indtil den blev vedtaget, er der sket en række ændringer, der fjerner terrorloven fra undtagelsestilstandens retsløshed. Husarrester, ransagninger og forbud mod demonstrationer begrænser sig således udtrykkeligt til terrormistænkte.

I de næsten to år, siden undtagelsestilstanden blev indført, har næsten halvdelen af de forbudte demonstrationer haft helt andre motiver end terror. Der er nedlagt forbud mod demonstrationer mod arbejdsmarkedstiltag og klimatopmødet i Paris, COP21, og aktivister har været sat i husarrest.

Inddragelsen af en dommer, når der skal foretages ransagninger eller en husarrest, forsvares derfor som et fremskridt. Disse ændringerne betragter hverken FI eller en række juridiske eksperter og menneskerettighedsforkæmpere imidlertid som tilstrækkelige. Især vurderingen af, hvad terrorisme er, er for vagt defineret.

Effektiv i begyndelsen

Højrenationale Front National er som forventeligt stærkt imod den nye lov, men af helt andre grunde end FI. Marine Le Pen kalder loven »skamfuldt slap« og »totalt ineffektiv mod terrorisme«.

Det mere moderate højrefløjsparti Republikanerne (LR) stemte også imod. De to LR-parlamentsmedlemmer Guillaume Larrivé og Eric Ciotti vurderer, at loven afvæbner Frankrig, og de foreslog i stedet både en forlængelse af undtagelsestilstanden samt en langt strammere antiterrorlov. Et mistillidsvotum kunne dog ikke finde fælles fodfæste mellem de to poler af parlamentet.

Men har undtagelsestilstandens mange tilsidesættelser af almindelige retstilstande overhovedet været effektive?

Christophe Rouget fra fagforeningen for ledere i politistyrken forklarer til avisen France Soir, at undtagelsestilstanden især var effektiv i begyndelsen. Men tilføjer lakonisk: »I dag er det især et politisk tiltag henvendt til befolkningen.«

Der har været i alt 7.500 politiforhold foretaget med henhold til undtagelsestilstanden, siden den trådte i kraft i 2015. Herunder 4.200 ransagninger, 710 husarrester, 588 udvisninger, 23 forbud mod at demonstrere og 18 lukninger af underholdningsetablissementer og moskeer.

Ser man nøjere på de statistikker, man i forbindelse med den nye lov kan konsultere på Nationalforsamlingens hjemmeside, bekræftes Christophe Rougets vurdering. Langt de fleste indgreb skete i undtagelsestilstandens første måneder. En højtstående funktionær udtaler til Libération, at disse måneder især tillod at afdække den gråzone, der var mellem kriminalitet og terrorisme.

3.591 af ransagningerne foregik således i undtagelsestilstandens første periode inden 25. maj 2016, mens der kun har været 141 i den sidste periode.

Svær at vende

Mens der sker et overbud på terrorlovgivningens side, synes det at være et langt større problem, at der slet ikke er kapacitet til at bruge det lovarsenal, der allerede er til rådighed.

Det viste attentatet i Marseille i forrige uge, hvor IS-terroristen Ahmed Hanachi dræbte to unge kvinder med knivstik.

Tuneseren, der befandt sig illegalt i Frankrig, blev blot et døgn tidligere arresteret af politiet i Lyon i forbindelse med et butikstyveri, men sat på fri fod. Måske på grund af manglen på tilstedeværelse af en person, som kunne autorisere en tilbageholdelse, måske på grund af pladsmangel i arresten, lyder forskellige forklaringer.

I Libération advarer forsker Stéphanie Hennette-Vauchez fra det franske Center for Menneskerettigheder, Credof, mod en erosion af basale demokratiske rettigheder, der er svær at vende: 

»I halvfjerdserne vurderede konstitutionsrådet, at en ransagelse af et bagagerum var et indgreb i privatlivets fred.«

Bénédicte Jeannerod fra Human Rigths Watch udtrykte, inden loven blev stemt igennem, stor bekymring for den normalisering af undtagelsestilstandens retsløshed, den nye lov udgør. Hun opfordrede i Libération præsident Macron til at sætte en stopper for det, hun kalder »narkotika i form af undtagelsestilstand«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Odin Rasmussen

Angst og frygt spiller en rolle i alle menneskers liv, men er ikke altid godt. Det er måske både eksistentielt, og et psykologisk fænomen ?

Bo Stefan Nielsen

Den uendelige undtagelsestilstand er en diagnose.

Vi fører uendelige krige. Krige, der hverken kan vindes eller som magthaverne gør noget for at afslutte. Vi fører krig mod narkotika, mod fattigdom, mod kriminalitet og mod terror. Disse krige er ikke konstante blodige slag mellem hære og nationer, men kontrollerede politioperationer, nogle gange som præcisionsbomninger af syriske hospitaler og andre gange som racistiske chikanerier mod staternes egne borgere.

Når man fører uendelige krige, lever man i endeløse krigstilstande. Og i krigen bliver loven suspenderet. Her gælder andre regler. Denne tendens fik politiske filosoffer til at tale om en ’permanent undtagelsestilstand allerede i tiden efter 11. september’. De borgerlige frihedsrettigheder bliver krænket, myndighederne får udvidede kontrolbeføjelser, og den almindelige overvågning intensiveres.

Den vedvarende undtagelsestilstand var ved at blive et faktum i det globale neoliberale Imperie, konstaterede venstrefløjsteoretikerne Hardt og Negri allerede i 2004. Den franske stat har siden 2015 ophøjet undertrykkelsen til politisk mainstream, og glidebanen mod suspension af demokrati og menneskerettigheder er i 2017 langt værre end de tendenser, Hardt og Negri så alarmerende beskrev allerede dengang, Bush, Blair og Fogh gennemførte historisk drakoniske terrorlovgivninger på hjemmefronten og bombede civile med hvid fosfor i Irak.

Sikkerhedsmæssigt er det kun blevet værre efter halvandet årtis krige, besættelse, støtte til sekterisme i Irak, som har affødt IS og gjort den vedvarende krigstilstand blodigt konkret i Vestens storbyer.

Imperialisme og islamofobi gør kun verden til et værre sted hver eneste dag indtil vi begynder at afvise magthavernes hadefulde, frygtbårne og destruktive ideologier. Altimens uret tikker og planetens klima og biotop gisper efter vejret.

Prøv med kærlighed og solidaritet.