Læsetid: 5 min.

Xi Jinping ønsker, at partiet skal kunne styre markedsøkonomien

I sine første fem år har Xi Jinping øget partiets tilstedeværelse i alle dele af det kinesiske samfund – også erhvervslivet. Frem for at give markedskræfterne frit spil har han styrket de statsejede virksomheder, etableret partiorganisationer i private virksomheder og holdt hånden under den lokale statsejede sektor med en voksende lokal gæld til følge. I sin tale til Partikongressen onsdag lagde han op til mere af samme skuffe
Partirepræsentanter taler med medierne under det kinesiske kommunistpartis 19. partikongres. Her holdt Xi Jinping lidt igen med at bruge ordet ’marked’ i sin tale. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Foto

Partirepræsentanter taler med medierne under det kinesiske kommunistpartis 19. partikongres. Her holdt Xi Jinping lidt igen med at bruge ordet ’marked’ i sin tale. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Foto

Mark Schiefelbein

20. oktober 2017

Da Xi Jinping i december 2012 besøgte sin gamle mor, kort efter han blev valgt som generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti, vakte det glæde blandt økonomer og internationale virksomheder. Ikke fordi han besøgte sin mor, men fordi besøget foregik i Shenzhen – symbolet på Kinas økonomiske reformer i Sydkina.

Det var et »stærk signal om støtte til mere markedsorienteret økonomisk politik,« skrev The New York Times dengang.

Det håb har Xi Jinping ikke levet op til. I løbet af de sidste fem år er partiets tilstedeværelse i kinesiske virksomheder øget med etableringen af lokale partiorganisationer, flere af de største statsejede virksomheder er blevet slået sammen til endnu større mastodonter, og statssubsidier og urentable lån fortsætter med at vokse i forsøg på at sikre høj beskæftigelse lokalt i provinserne.

Alt det tyder på, at Xi Jinping og Kinas Kommunistiske Parti ønsker, at partiet frem for de frie markedskræfter skal afgøre økonomiens vindere tabere. Hvis det ikke havde været tydeligt ud fra de seneste fem års politiske prioriteringer, så blev det skåret ud i pap onsdag, da Xi Jinping under en skinnende rød femtakket stjerne i Folkets Store Hal fremlagde sin politiske rapport for de 2.300 delegerede, der er samlet til den 19. partikongres i Beijing.

Der bliver læst i tebladene. Ord bliver tolket, noteret og optalt, for talen giver offentligheden et unikt glimt ind i partiets politiske prioriteter på en række centrale områder heriblandt økonomien. Hvad skal man for eksempel lægge i, at Xi Jinping i sin godt tre timer lange tale kun brugte ordet ’marked’ 19 gange, mens hans forgænger Hu Jintao i sin næsten halvt så lange tale refererede til ’markedet’ 24 gange?

Måske at øget liberalisering ikke kommer til at stå øverst på Xi Jinpings dagsorden, når han fører Kina ind i en ’ny æra’ med en moderniseret form for socialisme inden 2035.

’Må ikke opgive system’

På linje med den økonomiske femårsplan, der kører frem til 2020 sagde Xi Jinping, at Kina vil fortsætte omlægningen til en økonomi, der er båret oppe af øget forbrug, mere innovation og færre risikable investeringer. Men han lagde ikke op til at give markedskræfterne frit spil. I stedet udtrykte han ønske om endnu »stærkere, bedre og større« statsejede virksomheder, der kan klare sig godt i den internationale konkurrence.

»Vi vil fortsætte reformen af statsejede virksomheder og udvikle økonomiske enheder med sammensatte ejerskabsformer og gøre kinesiske virksomheder til globale konkurrencedygtige firmaer i verdensklasse,« sagde Xi Jinping.

Fremfor at tage et opgør med statsejede virksomheder, har Kinas Kommunistiske Parti i de sidste fem år øget sin tilstedeværelse i alle dele af det kinesiske samfund – også i erhvervslivet, hvor der er etableret partiorganisationer i de største private virksomheder, fortæller Nis Høyrup Christensen, der forsker i den statsejede sektor i Kina.

»De private erhvervsdrivende er i partiet, og partiet er i virksomhederne.«

»Kina ønsker, at markedet spiller en større rolle, men på en måde hvor regeringen forsat kan sætte sig igennem med prioriteringer. Det ligger i hele den måde, Kina har gennemført markedsreformer på, at der altid har været mulighed for at styre udviklingen gennem forskellige former for statslig indblanding.«

Den statsejede sektor og statssubsidier bliver kritiseret for at skævvride konkurrencen på det kinesiske marked og ignorere de rammer og spilleregler, som verdenshandelsorganisationen WTO har sat for international handel.

Som modsvar på den kritik havde Xi Jinping i sin tale beroligende ord til de internationale virksomheder, der kunne være bekymrede over udviklingen på det kinesiske marked. Han gentog sine pointer i sin tale ved World Economic Forum i Davos tidligere i år, hvor han argumenterede for mere økonomisk globalisering og mindre protektionisme. Men selvom Xi Jinping ikke ønsker at vende verden ryggen, så vil Kina bevare sine egne spilleregler på hjemmebane, lød det fra Xi Jinping:

»Vi skal ikke gå tilbage til fortidens stivhed og isolation, men vi må heller ikke tage en forkert drejning og ændre vores natur ved at opgive vores system,« lød det fra Xi Jinping.

Statsfinansierede lån

Under Xi Jinping er den kinesiske økonomi kommet til at udgøre en større del af verdensøkonomien med en stigning fra 12 procent i 2013 til 15 procent i 2016. I samme periode har Kinas bruttonationalprodukt haft årlige vækstrater på 7,4 procent i gennemsnit, viser udregninger lavet af China Daily.

Men bag Kinas øje væksttal gemmer sig en foruroligende fortælling om statsfinansierede lån og hastigt voksende lokal gæld, fortæller Michael Pettis, der er professor i finans ved Guanghua School of Management på Peking Universitet i Beijing.

I sin første periode har Xi Jinping ikke formået at bremse den lokale gældsætning, der er vokset i Kinas provinser gennem blandt andet lån til statsejede virksomheder. I det første kvartal af 2017 forøgede Kina sin gæld med det, der svarer til mere end 40 procent af bruttonationalproduktet. Tilbage i 2011 forudsagde World Economic Forum, at den kinesiske gæld ville stige til 20 billioner dollar i 2020. Det skete allerede i 2016, og hvis gælden fortsætter med at vokse i samme hastighed vil Kina om tre år have en gæld på mindst 50 billioner dollar, vurderer Michael Pettis.

»De investeringer er ikke altid fordelt rigtigt og går til projekter, der ikke skaber tilstrækkelig økonomisk værdi. Det betyder, at gælden vokser for hurtigt til, at økonomien kan følge med.«

Problemet med den hurtigt voksende gæld er anerkendt i Kina, og med vedtagelsen af den økonomiske femårsplan, der løber frem til 2020, har partiet også ønsket, at markedet skulle spille en større rolle. Men efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked har ikke været stor nok til at gøre op for den faldende kinesiske eksport i efterdønningerne af den økonomiske krise i USA og Europa, siger Michael Pettis, der kalder det kinesiske gældsniveau »bekymrende«.

»Det er oplagt at skære i investeringerne for at reducere gælden, men hvis man gør det, risikerer man at øge arbejdsløsheden. Det går ud over lokale embedsmænd, der stritter imod for at undgå at nedskæringerne rammer deres område.«

I Xi Jinpings første periode har der ikke været politisk vilje i partiet og centralregeringen til at tage det nødvendige opgør med den lokale elite og gennemføre reformer, siger Michael Pettis og peger på, at Xi Jinpings centralisering af magten kan være det, der skal til for at kunne tage det svære opgør med lokale særinteresser.

»Med den 19. partikongres bliver det tydeligt, om Xi Jinping har konsolideret sin magtbase tilstrækkeligt til at kunne tage dette opgør. Indtil vi kender sammensætningen af politbureauets stående udvalg i næste uge, må vi nøjes med at læse i tebladene,« siger Michael Pettis.

Serie

Kommunistpartiets 19. partikongres

Kinas Kommunistiske Parti er samlet til den 19. Partikongres. 

Her vil 2300 delegerede vælge en ny Centralkomité på omkring 200 medlemmer, der igen vil vælge et politbureau og politbureauets magtfulde stående udvalg. Det forventes, at Xi Jinping vil blive genvalgt som partiets generalsekretær.

Kongressen tager omkring en uge. Følg Informations dækning her.

Seneste artikler

  • Der findes ingen afløser for Xi Jinping. Nu fortsætter kampen for at styrke Kina

    27. oktober 2017
    Der er tradition for ældre mænd i toppen af kinesisk politik, men de nye medlemmer af politbureauets stående udvalg er så gamle, at flere af dem når pensionsalderen, inden en ny periode begynder. Det tyder på, at Xi Jinping ikke er færdig med sit politiske projekt, men ønsker at blive ved magten
  • Xi Jinping giver socialismen en ny chance

    25. oktober 2017
    For dem, der troede, at Kina kun af navn holdt fast i kommunismen for at legitimere et autoritært, men i stigende grad kapitalistisk styre, bør Xi Jinpings visioner for udviklingen af et socialistisk land inden 2050 føre til en brat opvågning
  • ’Det socialistiske projekt gik galt i Sovjet. Det må ikke gå galt i Kina’

    24. oktober 2017
    Mens andre lande har lagt Det Kommunistiske Manifest på hylden, ønsker Xi Jinping at skabe et moderne socialistisk land inden midten af det 21. århundrede. I dag afslutter Kinas leder Kommunistpartiets 19. partikongres med en plan for, hvordan partiet kan blive ved magten ved at styre markedskræfterne, bekæmpe uligheden og holde civilsamfundet i kort snor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Kina ledes med andre ord af en reformkommunist, der fra den anden side nærmer sig en socialdemokratisk velfærdsstat, som vi har kendt den i Skandinavien for nogle årtier siden.