For 25 år siden vakte det betydelig opsigt, da 1.575 ledende forskere fra mange lande forlod elfenbenstårnet og i fællesskab gik på barrikaderne med en stærkt bekymret advarsel om menneskets kollisionskurs med planetens og miljøets bæreevne.
Nu sker det igen, men denne gang er det næsten ti gange så mange forskere fra næsten alle verdens lande, der forsøger at råbe beslutningstagere og offentlighed op.
Helt præcis 15.364 naturvidenskabsmænd og -kvinder fra 184 lande har skrevet under på den ’Advarsel til menneskeheden’, som netop er offentliggjort i tidsskriftet BioScience.
I 1992, året for FN’s første Rio-konference om miljø og udvikling, skrev forskerne – heriblandt 99 nobelpristagere – til verdens politiske ledere, at »der kun er ét eller nogle få årtier tilbage, før chancen for at afværge de trusler, vi nu er stillet over for, vil være forpasset og fremtidsudsigterne for menneskeheden umådeligt forringet«.
»En markant ændring i vores måde at forvalte Jorden og dens liv er nødvendig, hvis omfattende menneskelig lidelse skal kunne undgås, og hvis ikke vort globale hjem på denne planet skal blive irreversibelt skamferet,« skrev forskerne dengang og gennemgik, hvordan tilstanden i atmosfæren, havene, skovene og blandt de levende arter var under hastig forringelse som konsekvens af den ekspansive globale økonomi og det hastigt voksende befolkningstal.
Nu, et kvart århundrede senere, er tilstanden på næsten alle punkter mere uheldsvanger, fremgår det af den nye forskererklæring, der omtales som den største fælles markering fra videnskabsfolk nogensinde.
CO2-udledninger
CO2-udledninger (mia. ton CO2 pr. år). Kilde: BioScience.
Nedturen
»Med stabiliseringen af det stratosfæriske ozonlag som eneste undtagelse har menneskeheden siden 1992 ikke formået at skabe tilstrækkelige fremskridt med at løse de varslede miljømæssige udfordringer, og de fleste af dem er – nok så alarmerende – under betydelig forværring,« hedder det i den nye advarsel.
Grafer tilknyttet teksten i BioScience viser, hvordan den tilgængelige ferskvandsressource pr. person på kloden er mere end halveret siden 1960’erne, hvordan antallet af livløse zoner langs havenes kyster er mere end seksdoblet i samme periode, og hvordan bestandene af højerestående dyr – dvs. antallet af individer – er mere end halveret.
Antal dyr
Forekomst af hvirveldyr (procent af 1970). Kilde: BioScience.
Forskerne siger om dette, at vi »har sluppet en masseudryddelsesproces løs, den sjette i omkring 540 mio. år, hvorved mange nuværende livsformer kan blive udslettet eller i det mindste dømt til udryddelse ved dette århundredes afslutning«.
Dertil er verdens skove med deres store betydning for CO2-opsugning, biodiversitet og opsamling af vand skrumpet med næsten 1,3 mio. kvadratkilometer – som Sydafrika – de globale CO2-udledninger er næsten firedoblet, temperaturen er steget med snart én grad, og verdens fiskeri har været i fald de seneste 20 år.
Temperaturstigning
Temperaturændring (grader Celcius). Kilde: BioScience.
Eneste undtagelse fra det dystre billede er som nævnt, at udledningen af ozonnedbrydende kemiske stoffer næsten er standset via vedtagelsen af den såkaldte Montreal-protokol i 1987, hvorfor nedbrydningen af det globale ozonlag ikke længere tiltager.
»Vi spiller hasard med vor fremtid ved ikke at holde igen med vort intense, men geografisk og demografisk ulige materielle forbrug og ved ikke at anerkende den fortsatte hastige befolkningsvækst som en primær drivkraft bag mange økologiske og sociale trusler,« skriver forskerne og minder om, at vi siden den første appel i 1992 er blevet to milliarder flere mennesker på kloden – en tilvækst på 35 pct. – og at vi bevæger os fra de nu 7,2 mia. verdensborgere til et sted mellem 9,6 og 12,3 mia. i år 2100.
Samtidig er der en voksende global bestand på efterhånden fire mia. drøvtyggende kreaturer, der lægger deres eget pres på klimaet, vegetationen og vandressourcerne.
»Ved ikke at evne at sætte tilstrækkelige grænser for befolkningsvæksten, revurdere betydningen af en økonomi rodfæstet i vækst, reducere drivhusgasudledningerne, intensivere brugen af vedvarende energi, genoprette økosystemer, bremse forurening, stoppe dyrelivets tilbagegang og bremse invasive arter forsømmer menneskeheden at tage de vigtige skridt, der er nødvendige for at beskytte vor truede biosfære.«
Population
Population (mia. individer). Kilde: BioScience.
Politikere skal presses
Forskergruppen fastslår, at de fleste politiske ledere skal sættes under pres for at handle, og derfor appellerer man til den videnskabelige verden, medierne og borgerne i almindelighed om at insistere på politisk handling.
»Med en bølge af organiserede græsrodsinitiativer kan hårdnakket modstand overvindes, og politiske ledere tvinges til at gøre det rette,« lyder den aktivistiske opfordring.
»Tiden er samtidig inde til at revurdere og ændre vor personlige adfærd, herunder begrænse vor egen reproduktion – ideelt set til højst vedligeholdelsesniveauet – samt drastisk mindske vort forbrug pr. hoved af fossile brændsler, kød og andre ressourcer.«
Forskerne går således langt i retning af at anbefale nye normer for livsstil og forbrug samt en ændret økonomi. De taler bl.a. for »et skift i spisevanerne hen mod overvejende plantebaserede fødevarer«, »en omstilling af vor økonomi for at reducere velstandsulighed« samt »estimering af den videnskabeligt forsvarlige, bæredygtige befolkningsstørrelse på sigt«.
På hjemmesiden for initiativet oplyses det, at man ser sig selv som et nyt græsrodsnetværk af uafhængige forskere, der under navnet The Alliance of World Scientists vil forsøge at agere som en kollektiv stemme for mange i det videnskabelige miljø, når det handler om at omsætte den videnskabelige indsigt om planetens tilstand til handling.
Efter fristen for underskrift på den aktuelle appel, der altså har samlet over 15.000 forskere, har yderligere 3.100 personer fra det videnskabelige miljø sluttet sig til appellen via hjemmesiden.
Kære Jørgen Steen Nielsen.
Du skriver helt rigtigt:
”For 25 år siden vakte det betydelig opsigt, da 1.575 ledende forskere fra mange lande forlod elfenbenstårnet og - - - ”
Men, endog tidligere, var der andre, også fornuftige folk – nogen af dem var nok forskere – der fremhævede at den eneste realistiske løsning var atomkraft.
Der var naturligvis modstand.
Først fra kulindustrien, der var bange for konkurrence.
Lidt fra Nixon, der kun ville have atombomber.
Senere, og meget dygtigt, fra det gamle Sovjet, der sammenknyttede A-kraft med A-bomber og benyttede emnet til at dæmonisere USA og allierede.
Af mystiske årsager benyttede Greenpeace deres gode navn til at ødelægge klimaet og beskadige vores økonomi.
Her har jeg skudsikkert bevis på http://wp.me/p1RKWc-p2
Man skal være både døv og blind for at tro at verdens behov for energi kan klares med sol og vind, hjulpet af lidt vandkraft.
Norge kan og lille Danmark kan få hjælp fra vore gode naboer – Foreløbigt og til en pris.
Jeg ved at det er svært at ”sadle om”.
Men alligevel tror jeg at Information skulle overveje sagens alvor og se realiteterne.
I kan begynde på http://wp.me/p1RKWc-1TQ
Der er nok at vælge imellem – og nok til at forfærde mange, der troede at - - -
Thorkil Søe er en ihærdig mand - med et taberprojekt der ikke har gang på jord(en).
Fremtiden siger ligesom goddag, og det er ikke en fremtid, nogen bryder sig om. Det vestlige projekt med velfærd, demokrati, og det ubegrænsede personligt forbrug med en markedsøkonomi, der er blevet neoliberalistisk, er nu ved at tilte alle økologiske balancer, og som gør et holdbart bæredygtigt menneskeliv på kloden andeles uholdbart og mere og mere usandsynligt. Demokratiernes vækstdrevne forbrugerisme blev sluppet løs og gjort til velstandsmotor for de vestlige befolkninger, og konsekvenserne heraf er nu efterhånden ved at være tydelige. De politiske magthavere, borgerlige og socialdemokrater, har ladet stå til. Samtidig har de påvist, at de er helt uden evner til at forandre de økonomiske forhold, som de selv uden at blinke har medvirket til at frembringe. De er derfor dødvægt i det fremtidige ændringsperspektiv, klodens befolkninger nu står på tærsklen til.
Enig i din analyse knud, men vi må bevare håbet om at det giver mening at advokere for den nødvendige omstilling. Det fælles eje må defineres og anerkendes. En vigtig forudsætning er en radikal ændring af administrationen af vore fælles ressourcer, som er rablende vanvittig. For at det kan lade sig gøre, må magten hos den ene procent også omstilles. Følg pengene - find de ansvarlige.
"If the human race fails to survive all this, it will be because it can't get interested in its own annihilation." (Ted Hughes i et brev til Terry Gifford, 1993)
Livet er en fest og som sædvanligt er kun et fåtal interesseret i planlægningen og endnu færre i oprydningen. Men det er sjovt at være med, især så længe det går godt. Og lige nu går det godt i Danmark, det siger statsministeren.
Torben K L Jensen
Du skriver at atomkraft er et taberprojekt.
Men du ”glemmer” vist at andre lande – lidt længere østpå – for længst har overhalet os andre.
Medens vi sidder og triller tommelfingre har de erobret verdensmarkedet for fremtidens energi, der er både vedvarende og forureningsfri.
Ja – mærkeligt nok – tilgængelig 24-7 ja endog 365
På http://wp.me/p1RKWc-p2 kan du se hvordan nogle ihærdige modstandere forfalsker debatten.
Læs dette hvis du tør se realiteterne.
Naturvidenskab er ikke en demokratisk process. I mange tilfælde giver den videnskabelige process resultater og erkendelser som kun tilhører en ekstremt lille minoritet. Men selv om de først har en forsvindende lille opbakning bliver de efterhånden noget som som opnår en næsten fuldstændig opbakning. Der er ikke mange der reelt tvivler på realiteten af microbølger eller flydende krystaller.
Men at en erkendelse bliver et majoritets-synspunkt er ikke en årsag men en virkning. Det er en virkning af at erkendelsen er solid funderet i vores fælles virkelighed. Og typisk også af at erkendelsen har praktiske anvendelser som kommer os alle sammen til gode.
Det er derfor en yderst suspekt argument at der findes 15.000 naturvidenskabfolk, der bakker op om synet på klimaforandringer som katastrofale følger af forurening. Det er muligvis noget der gør indtryk på politikere, men der må være videnskabsfolk uden for kredsen af de 15.000 som klør sig i nakken over den form for argumentation.
Jo, gud ske lov har naturvidenskab en demokratisk dimension.
Allerede fagfællesskabet 'Peer-review' har en vis demokratisk egenskab ved sig,
https://da.wikipedia.org/wiki/Peer-review
og hvis atomkraftlobbyen ikke var undergivet demokrati, var i alle ilde stedt.
"Jo, gud ske lov har naturvidenskab en demokratisk dimension.
Allerede fagfællesskabet ’Peer-review’ har en vis demokratisk egenskab ved sig,
https://da.wikipedia.org/wiki/Peer-review
og hvis atomkraftlobbyen ikke var undergivet demokrati, var i alle ilde stedt."
Det har du heldigvis ikke ret i. Men hvis du havde, så ville vi have set en række eksempler på at god forskning var blevet "stemt ned", efterladt og forspildt.
Det er heller ikke en forsknings popularitet blandt peers, der giver den udbredelse eller anerkendelse. Det er at den bygger på sunde metoder og afdækker væsentlige sider af virkeligheden.
Og en faglig metodekritik bliver ikke mere alvorlig af, at der er flere der mener det samme.
Og det gælder heller ikke at henvise til regulering af a-kraft. Det er anvendelsen af a-kraft, der er reguleret. Ikke de erkendelser, som anvendelsen bygger på.
Der er mange der er modstandere af a-kraft, men det man er uenig om, er spørgsmål om sikkerhed og konsekvenser, ikke hvorvidt skidtet virker.
Man kan ud fra en politisk tankegang plukke i udvalget af forskningsresulater. Eller man kan som talibanstyret helt nedlægge den videnskabelige tænkning. Men ingen af delene gør den videnskabelige process demokratisk. Det gør den derimod svært at få øje på eller marginaliseret.
Du kan i princippet have ret i at en demokratisk process bør styre om vi har a-kraft og om vi har energiproduction baseret på fosile brændstoffer. Men disse valg er netop valg. Der er ikke nogen valg i videnskabelig erkendelse, hvor det alene gælder om at tilpasse sin opfattelse til det, der er objektiv virkelighed.
Så at der er "flertal" for en teori er helt uden betydning for om det er god forskning.
Etableringen af konsensus blandt forskere er underlagt hver enkelt forskers undersøgelser og overvejelser. Og hvis processen er influeret af andet end faglig indsigt, f.eks. hvad sidemanden mener, så har processen ikke bidraget til at skabe en sikker videnskabelig konsensus.
Når Taliban bringes ind i debatten som argument, er der god grund til at stå af.
Kampen mod klimaforandringer stå ikke til at vinde med stigende emissioner dag for dag og krav om at vride den sidste olie ud af undergrunden få længe den er multi billoner værd. I stedet vil de kommende klimaforandringer blive brugt som våben mod klodens overflødige mennesker. I stedet for 11 milliarder mennsker i 2100 vil vi være 3 milliarder tilbage. Og kloden er atter bæredygtig. Det er evolutionens vilkår. Og den vinder altid til slut.
Hvis man ser på CO2 udledningen, udryddelsen af dyrearter, tilbageværende uberørt natur, fiskebestande - så har alle vores "anstrengelser" indtil videre betydet intet andet end at skubbe problemet mikroskopisk længere ud i fremtiden...
Med andre ord: Vi har ikke gjort en hujende fis på trods af alle de flotte ord.
Det kommer heller ikke til at ske - for, hvis vi rent faktisk forsøgte ville verdens økonomierne kollapse totalt. Vi har allerede ventet så længe at det i den grad er et spørgsmål om: Skal jeg have mad på bordet eller skal jeg investere i et solpanel.
Den beslutning vil ofte falde ud til fordel for mad på bordet - især da der ikke er en synlig økse faldende mod hovedet på ham som skal have maden.
Søren Jacobsen
””I stedet vil de kommende klimaforandringer blive brugt som våben mod klodens overflødige mennesker. I stedet for 11 milliarder mennesker i 2100 vil vi være 3 milliarder tilbage. Og kloden er atter bæredygtig””
Klodens overflødige mennesker, 8 milliarder, skriver du. Hvem har lige afgjort, at de er overflødige? Og hvorfor er de det? Er det noget den neoliberale økonomi har bestemt eller hvad? Og den med at kloden atter er bæredygtig, hvem siger, at den bliver det?
Jacob Mathiasen
””Det kommer heller ikke til at ske - for, hvis vi rent faktisk forsøgte ville verdens økonomierne kollapse totalt.””
Verdens økonomier kollapse, altså ved at den økonomi, der har skabt problemerne, bliver standset og kollapser totalt. Ja, men er det netop ikke det, den skal? Jeg har lidt svært ved at forstå, at den vanvittige vestlige markedsøkonomi bare skal fortsætte uhindret, og at det er frygten for vanvidsøkonomiens kollaps, der skulle forhindre, at kollapsen indtræffer. Kollapsen af klodens økologiske balancer skal med andre ord ikke forhindre, at vanvidsøkonomien fortsætter?
Lars Steffensen
””Og hvis processen er influeret af andet end faglig indsigt, f.eks. hvad sidemanden mener, så har processen ikke bidraget til at skabe en sikker videnskabelig konsensus””
”Hvis” skriver du, jamen artiklen peger i alt tilfærdighed på, at forskere overalt har samlet evidens for, at klodens økologiske – klimamæssige balancer er ved at tilte. Dit ”hvis” er derfor kun en benægtelse af artiklens indhold og de evidenser, som den fremlægger.
Knud Chr. Pedersen
Det er glimrende at der er mange til at samle evidens for en teori. Men er som nævnt suspekt hvis ikke argumentationen går på resultatet af denne indsats men på hvor mange, der har bidraget.
Hvis evidensen er tilskrækkelig god behøver et synspunkt kun få bidragsydere for at vinde anerkendelse. Og hvis evidensen er dårlig, så bør det ikke hjælpe at der er mange, der har bidraget.
"Det er derfor en yderst suspekt argument at der findes 15.000 naturvidenskabfolk, der bakker op om synet på klimaforandringer som katastrofale følger af forurening."
Jeg har allerede nævnt et par gode grunde til at det er suspekt. Men dertil kan man vel føje at det også er en argumentation, der er egnet til at marginalisere alternative synspunkter både i offentlig debat og i forskningsmiljøer.
Hvordan kan et moderne menneske fornægte det økologiske kredsløb og dermed, at in/output har betydning? Og hvis man anerkender dette, men som klimafornægterne gør det, bruger det til at argumentere, at når in/output ikke er klart defineret, kan man derfor kan fortsætte nuværende kurs, har man afsløret sig som intellektuel undermåler. Den form for hasard med alles liv må ikke længere tillades.
Nu kan jeg desværre ikke læse artiklen, men jeg har svært ved at tro, at dens bærende indhold er mængden af advarsler, som jo kun har betydning, hvis de er underbygget af seriøs forskning,
Hvem fa...., ved sin fornufts fulde brug, pisser i sin egen brønd? :o(
Randi
Jeg er ikke helt med på, hvilken artikel, du ikke kan læse? Hvis du nævner den, kan jeg måske lave et link.
Mvh
Knud Chr. Pedersen, jeg beskriver en antagelse. Historien har vist en anspænd situation ofte ender med krige. Således WW1 og WW2. Og en kommende klima-, ressource- og flygtningekrise kan for fremtiden vel godt ende med at blive anspændt. Det kan ende med WW3, hvis problemerne ikke bliver løst rettidig. Og det er der desvære meget som tyder på ikke vil ske. Hvem vil opgive deres overflodslivsstil til fordel for andre? USA har altid ført krige for at skaffe sig de nødvendige ressource deres livsstil giver behov for. De militært stærkeste lande vil gøre krav på kloden begrænsede ressourcer. Antager jeg når point-of-no-return er nået om måske 50 år. Om sådan en krig ender med 3 milliarder mennesker tilbage på kloden er da en mulighed.
Søren Jacobsen
Så du antager et muligt fremtidsscenarie med en WW3 med 8 milliarder døde, og som vel kun kan lade sig gøre med brug af A-våben. Jeg har svært ved at se, at det skulle have noget som helst at gøre med evolution, som du skriver i dit indlæg. Lige så svært har jeg ved at se, at kloden samtidig skulle blive mere bæredygtig efter sådan en omgang.
Lars Steffensen
Din påstand om kopiforskning er helt uden dokumentation og derfor en påstand. Når du skriver, at alternative synspunkter bliver marginaliseret, så nævner du ikke nogle med navn. Skulle det være f.eks. Henrik Svensmark, Bjørn Lomborg og Ole Humlum, har jeg ikke indtryk af, at de herrer mangler adgang til medier, Jyllands Posten f.eks. Til gengæld bliver deres påstande afvist over en bred kam. Også på disse sider.
Venstre vil godt se en vækst kalkyle for undergangen. Der kunne være effektiviseringer at finde.
"Din påstand om kopiforskning er helt uden dokumentation og derfor en påstand."
Jeg mindes ikke at have nævnt, at nogen skulle bedrive kopiforskning.
Der er tradition for at man citerer ordret, inden at man forsøger udlægge andres ord.
Lars Steffensen
Jep, det må vi holde fast i. At der, som du skriver, "er tradition for, at man citerer ordret, inden at man forsøger udlægge andres ord". Og de var: ""Og hvis processen er influeret af andet end faglig indsigt, f.eks. hvad sidemanden mener, så har processen ikke bidraget til at skabe en sikker videnskabelig konsensus."" Det var dine ord. Ordret citeret.
Måske ikke direkte kopi forskning, men det er vel så tæt på, som det kan komme? Og jeg mener stadig, at dit "hvis" kun er en benægtelse af artiklens indhold og de evidenser, som den fremlægger.
Knud Chr. Pedersen
Jammen så vil jeg notere mig at vi sikkert kan blive enige om at det med kopiforskning ikke var noget jeg skrev, ikke var noget jeg mente og ikke er en påstand jeg har lyst til at forsvarre.
Men det illusterer måske en tendens til at tonen forholdsvis hurtigt bliver en smule skinger, hvis der er nogen, der mener noget andet end de famøse 15.000 forskere.
På den ene side er det meget alvorlige langsigtede konsekvenser man ser for sig, hvis man tager klimamodellernes forudigelser alvorligt. Maldiverne under vand og det, der er værre.
På den anden side vil det være et alvorligt problem for den fattigste tredjedel af verdens befolkning, hvis prisen på energi stiger voldsomt de næste 30 år.
Der er således et emne der på flere måder egner sig til at man roligt tænker sig om og priorirer det at nå en holdbar konklusion over det at nå en hurtig konklusion.
Lars Steffensen
Din bemærkning om den hurtige konklusion er efter min mening anden gang, at du benægter artiklens evidens. Den første gang var din bemærkning om, hvis forskerne havde kikket til sidemandens konklusioner. Det som jeg tillod mig at kalde kopiforskning. Efter min mening er artiklen netop et udtryk for holdbare konklusioner, og netop ikke er hurtige, da der er blevet forsket i det her de sidste 50 år.
"Tonen bliver en smule skinger, hvis der er nogen, der mener noget andet end de famøse 15.000 forskere" skriver du. Jamen tonen kommer jo fra dig selv. Hvis forskerne kikker til andre, så duer deres forskning ikke, hvilket ingen kan være uenig med dig i, men når du skriver ”hvis”, så burde du kunne komme med dokumentation herfor. Og det gør du ikke. Blandt de 15000 forskere kommer du ikke med så meget som een eneste henvisning til en forsker, der har kikket til sidemanden.
Bagefter kommer du så med nogle påstande om, at alternative holdninger bliver marginaliseret, uden at du igen kommer med bare eet eneste eksempel herpå. Hvis du, som jeg skrev, tænker på Svensmark, Lomborg og Humlum, så får de masser af spalteplads.
Der er ikke noget i vejen med kritik, men det er jo ikke kritik, du bedriver, kun mistænkeliggørelse, når du ikke kommer med nogen som helst dokumentation overhovedet. "Hvis" forskerne, som du skriver, har kikket hos sidemanden, jamen har de kikket eller har de ikke? Den med "hvis” de har kikket er simpelthen for plat.
Knud Chr. Pedersen
Jeg ville blive glad, hvis du kunne begrænse dig til at udtale dig på egne vegne. Og under alle omstændigheder undlade at udtale dig om, hvad jeg tænker og mener.
Du er galt afmarcherer og det har ikke hjulpet, at jeg har forsøgt at hjælpe.
Lars Steffensen
Jeg forholder mig til det, du skriver. Om "hvis'er" og marginaliseringer som er uden så meget som eet eneste eksempel på noget, der kan understøtte og dokumentere dit "hvis" og den marginalisering, du skriver om.
Knud Chr. Pedersen
Der findes i mange mennesker en mangel på oprigtighed af en sådan art at individet ikke selv er klar over denne mangel. Det gælder også forskere. Og det selv om det måske ikke præger deres forskning kan det lettere komme til at præge deres opfattelse af andres forskning.
Dine forestillinger om kopiforskning er absurde. Men det er stadig muligt på basis af ærlig forskning at "aggregere" sig til konklusioner som ikke holder. Den slags noget, der kan give en illusion om "videnskabelig" sikkerhed. Men selvfølgelig kun indtil at de praktiske realiteter folder sig ud.
Lars Steffensen
Du har ikke fremlagt eet eneste eksempel på, at der blandt forskere, der henvises til i artiklen, skulle være nogen, der har kikket til sidemanden. Du har heller ikke kommet med eet eneste eksempel på, at de skulle være kommet frem til forkerte konklusioner. Du har heller fremlagt eet eneste eksempel på alternativ forskning, og du er ikke kommet med eet eneste eksempel på, at sådanne forskere skulle være blevet marginaliseret. Jeg står derfor ved mine tidligere kommentarer.
Artiklen omtaler en gruppe af forskere og videnskabsfolk, der mener, at kloden står overfor et stort økologisk problem. Lars Steffensen formår at minimalisere denne gruppe på flere måder.
1. Hvis gruppen af forskere og videnskabsfolk kikker til hinandens resultater, er de uvidenskabelige. Lars Steffensen fører ikke nogen som helst dokumentation for sin påstand, trods gentagne opfordringer.
2. Gruppen af forskere er så stor, at den størrelse alene marginalisere alternative synspunkter.
Lars Steffensen dokumenterer ikke med et eneste eksempel, at nogen bliver marginaliseret, og han fremfører ingen alternative synspunkter, trods gentagne opfordringer.
3. Gruppen af forskere kan ikke komme med en kollektiv appel, fordi noget sådan kun tjener til at tage beslutninger på et et løst eller ufuldstændigt grundlag. Lyder besnærende men har intet som helst på sig. Kun en benægtelse af grundlaget for f.eks. FN’s klimapanels arbejde.
4. Videnskabeligt arbejde går ud på at etablere en konsensus som ikke er baseret på nødvendighed, hvilket er en kunstig modsætning, som Lars Steffensen opdigter.
5. Herefter får Lars Steffensen gjort det til noget uvidenskabeligt at kassere jordens tilgængelige energi reserver, samtidig med, at han mener, at der ikke er interesse for mulige effekter af en storstilet reduktion af vores energiproduktion. Herefter kommer så udtalelsen, der viser, hvor lidt han har fattet af, hvad sagen drejer sig om. ”Det vil ramme vores samfund relativt lidt”. Hele pointen med at nedsætte energiproduktionen (baseret på fossile brændstoffer), er jo netop at undgå den fossile afbrænding. Det burde ramme vores samfund relativt meget, eftersom at DK’s forbrug af energi er et af verdens højeste, målt pr. indbygger. Samtidig er de danske forbrugstal slørede, fordi skibstrafik og energi brugt til produktion af varer i f.eks Kina og alle andre steder men som forbruges i DK ikke indgår i regnskabet. Det er meningen, at en mindre energiproduktion (baseret på fossile brændstoffer) skal ramme relativt meget. Ellers er der ingen mening med grøn omstilling overhovedet. Lars Steffensens kommentarer går dog ud på at fortsætte uændret.
Jeg takker for interessen, men føler mig ikke specielt genkendt i din læsning af mine bemærkninger.