Læsetid: 5 min.

305 blev dræbt i terrorangreb, så Sisis stramme kurs vil møde støtte. Men problemet er også Islamisk Stats fokus på Egypten

Weekendens terrorangreb vil på kort sigt styrke det egyptiske militærregime. Men i længden undergraver de fortsatte angreb præsident al-Sisis kontrakt med befolkningen, vurderer eksperter
Efterladte sandaler fra de hundredvis af ofre, der i fredags blev dræbt i Ar-Rawda-moskeen i den egyptiske by Bir al-Abed. Terrorangrebet er det mest dødelige i Egyptens nyere historie.

Efterladte sandaler fra de hundredvis af ofre, der i fredags blev dræbt i Ar-Rawda-moskeen i den egyptiske by Bir al-Abed. Terrorangrebet er det mest dødelige i Egyptens nyere historie.

Ritzau Foto

27. november 2017

Flere hundrede mennesker var samlet i moskeen, da angrebet kom. Mere end tyve militante islamister omringede moskeen, sprængte alle døre og vinduer og gav sig så til systematisk at skyde så mange af de bedende som muligt.

Egypten oplevede i den forløbne weekend det værste terrorangreb i mands minde. 305 civile blev dræbt, heriblandt 27 børn, og yderligere 128 blev såret i den lille landsby Ar-Rawda, tæt på den egyptiske kystby Bir al-Abed, 240 km øst for Cairo.

Ofrenes forbrydelse var tilsyneladende, at mange af dem var sufimuslimer, en gren inden for islam, som islamiske fundamentalister betragter som kætterisk.

Indtil videre er der ikke nogen af de militante grupper i Egypten, som har taget ansvaret for det forfærdelige angreb, men de fleste iagttagere deler den egyptiske regerings opfattelse af, at det formentlig er den egyptiske terrorgruppe Ansar Beit al-Magdis (Tilhængerne af det Hellige Hus), der står bag. Gruppen erklærede i 2014 loyalitet til Islamisk Stat og kalder sig nu Al-Dawla Al-Islamiyya – Wilayat Sinai, Islamisk Stats Sinai-provins.

Den egyptiske præsident Abdel Fatah al-Sisi har svoret at slå hårdt ned på de ansvarlige for fredagens massakre og meddelte få timer efter angrebet, at situationen var under kontrol, og at gerningsmændene var blevet dræbt af det egyptiske flyvevåben. Men situationen er langt fra under kontrol, understreger både danske og mellemøstlige eksperter.

Det næste IS-hotspot

Tværtimod er terrortruslen stærkt voksende i Egypten, der er et af de områder, som Islamisk Stat har kastet sit blik på oven på nederlagene i Irak og Syrien.

Ifølge den velorienterede israelske avis Ha’aretz har det egyptiske militær på ingen måde styr på den uvejsomme og vidtstrakte Sinai-halvø, som siden 2011 har været tilholdssted for et større antal militante islamister.

I øjeblikket vurderer avisen, at IS har omkring 1.000 mand under våben på den tyndt befolkede Sinai-halvø mellem den frodige Nildal og grænsen til Israel. Det er mere end tre gange så mange som for et år siden, hvor det egyptiske militær bl.a. havde haft held med at dræbe gruppens leder, Abu Du’a al-Ansari.

Den nuværende leder Abu Osama al-Masri har haft held til at rekruttere både egyptiske islamister, IS-veteraner fra Syrien og Irak samt unge fattige beduiner fra især det nordlige Sinai, skriver avisen, der vurderer, at Wilayat Sinai er den eneste terrorgruppe, der har kapacitet til at gennemføre et angreb, som det i Ar-Rawda.

Mellemøstekspert og seniorforsker Rasmus Boserup fra Dansk Institut for Internationale Studier bekræfter, at Islamisk Stat har rettet blikket mod bl.a. Sinai-halvøen og det kaosramte Libyen i kølvandet på deres militære og politiske kollaps i Irak og Syrien.

»Under det arabiske forår trak militæret og politiet mange af deres styrker til Cairo, og i 2012 slap en masse jihadister ud af de egyptiske fængsler. Siden da har Sinai været et tilholdssted for militante islamister, og det er kun blevet værre,« siger han.

Med sine mange huler, tunneller og mennesketomme klippeområder er Sinai meget lettere at gemme i end mange andre steder i det ekstremt tætbefolkede Egypten. Og derud over er Sinai et område, hvor de lokale beduinstammer er ekstremt utilfredse med centralregeringen i Cairo, understreger Mellemøstekspert og lektor Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet.

»De to ting går hånd i hånd,« siger hun.

Årtiers forsømmelse

Når Sinai-halvøen er så frugtbar for de militante islamister, skyldes det bl.a. den skæve samfundsudvikling i Egypten. Mens den sydlige del af Sinai langs Det Røde Hav har oplevet milliardinvesteringer i turistindustrien og deraf følgende økonomisk fremgang, har det nordlige Sinai været forfordelt i årtier.

Både byerne og landområder langs Middelhavskysten har måttet klare sig selv og er derfor markant underudviklet i forhold til syden, både hvad angår uddannelse og levestandard.

»Den egyptiske stat har forsømt at investere i lokal udvikling, og området er derfor et af de fattigste og mest tilbagestående i Egypten,« siger Rasmus Boserup.

»Derudover har al-Sisis regering været ekstremt hårdhændet over for lokalbefolkningen de seneste år, hvor hele bydele er blevet tvangsforflyttet for at oprette en bufferzone mod Israel. Der har også været summariske henrettelser, som har skabt stor vrede mod centralregeringen.«

Selv om weekendens angreb har vist, at det egyptiske militærstyre ikke har styr på terrortruslen fra Sinai, forventer Boserup, at al-Sisi i første omgang vil blive styrket, fordi det så åbenlyst var et angreb på sagesløse civile. De fleste egyptere vil derfor bakke op om den kontante, militære kurs, den tidligere general har lagt over for de militante islamistiske grupper.

Helle Lykke Nielsen mener imidlertid, at det kan blive en stor udfordring for al-Sisi, hvis terrorangrebene fortsætter eller tager til.

»Al-Sisi har lovet egypterne, at han kan levere sikkerhed og derigennem økonomisk udvikling. Det var ham eller kaos. Men hvis det nu viser sig, at han ikke kan levere den sikkerhed, han har lovet, er hele hans kontrakt i fare,« siger hun.

»I øjeblikket bakker den brede befolkning stadig op om al-Sisis regering, men det er ikke sikkert, det varer ved.«

De to eksperter understreger, at der skal andet end blot militære tiltag til for at eliminere terrortruslen fra Sinai. Det kræver økonomisk udvikling af det nordlige Sinai at standse rekrutteringsgrundlaget, men også politisk inklusion af moderate islamister, så de ikke ender i de militante grupper.

»På begge parametre har Sisi indtil videre fejlet,« siger Rasmus Boserup.

»Der er formentlig ikke noget alternativ til at bruge militæret mod de militante grupper, men hvis Sisi vælger kun at bruge sikkerhedsstyrkerne til at bekæmpe dem, vil problemet i hvert fald ikke blive løst.«

De største angreb i Egypten siden 1990’erne

1997

62 turister blev dræbt og 26 såret i et skudangreb i feriebyen Luxor. Angrebet blev gennemført af terrorgruppen Al-Gama’a Islamiyya.

2004

34 blev dræbt og 17 såret under en serie bombeangreb på turistmål i Sinai, heriblandt et lastbilangreb på et hotel i Taba ved grænsen til Israel. Cirka halvdelen af de dræbte var turister.

2005 

88 blev dræbt og 150 såret under et flerstrenget bombeangreb i feriebyen Sharm el-Sheikh, heriblandt 11 briter.

2006 

Mindst 23 blev dræbt og 80 såret under en serie angreb på en restaurant, en cafe og et market i feriebyen Dahab. Jama’at al-Tawhid wal-Jihad, en forløber for IS, tog ansvaret.

2015

224 russiske passagerer blev dræbt, da et fly fra Sharm el-Sheik styrtede ned over Sinai. Ifølge myndighederne var der tale om et bombeattentat. IS tog ansvar for angrebet.

2016

Mindst 102 koptere blev dræbt ved fire forskellige angreb på kristne kirker. Ansar Bait al-Maqdis tog ansvaret.

9. april 2017

28 blev dræbt og 17 såret ved et tvillingeangreb på to koptiske kirker i Tanta og Alexandria. Ansar Bait al-Maqdis tog ansvaret.

24. november 2017

Mere end 300 blev dræbt og 109 såret ved et angreb på en sufi-moské i Al-Arish. Ansar Bait al-Maqdis, der er allierede med IS, formodes at stå bag.
 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu