Baggrund
Læsetid: 9 min.

’Bare han ville holde mund en gang imellem’

Det kan godt være, at de fleste af Trumps kernevælgere vil stemme på ham næste gang. Men præsidentens siksakkurs og hyppige meningsskift efterlader dem forbløffede. De efterlyser konkrete resultater. I den lille Texas-by Groesbeck er nogle frustrerede. Andre giver Trump høje karakterer for at sige, hvad han mener
Ude på landet i Texas stemte vælgerne overvældende på Donald Trump i 2016. Men præsidentens respektløse stil og de manglende resultater har vakt forundring og uro. Her ses nogle købere på en kvægauktion i byen Groesbeck.

Ude på landet i Texas stemte vælgerne overvældende på Donald Trump i 2016. Men præsidentens respektløse stil og de manglende resultater har vakt forundring og uro. Her ses nogle købere på en kvægauktion i byen Groesbeck.

Udland
8. november 2017

GROESBECK, TEXAS – En ung, sort Angus-ko løber i højt tempo ind i en lille arena. Hvid fråde hænger fra dens mule. De mørke, opspilede øjne udtrykker dødsangst. En cowboy slår den nænsomt på ryggen med en stav, der giver elektriske stød. Den spjætter med bagdelen.

I løbet af nogle få sekunder skifter koen udtryk fra frygt til forundring. For nogle få timer siden stod den med sin flok på en eng og græssede. Nu kigger den lige ind i nogle stenansigter under cowboyhatte eller baseballkasketter. En af disse mænd er koens fremtidige ejer.

Fra auktionarius kommer en lind strøm af uforståelige ord. Det lyder lidt, som om han jodler. Kun tallene kan afkodes ... 600, 750, 890 … Der pruttes om prisen. Nogle køer sælges i løbet af 20 sekunder. Andre tager op til et minut eller to.

Sådan går det hele dagen på den ugentlige kvægauktion i den lille by Groesbeck i Texas.

Der er over 700 stk. kvæg til salg. Inden de lukkes ind i auktionshallen, gennes køerne gennem et sindrigt system af afspærrede rum. De fleste går i panik over den bratte overgang fra den totale frihed på den nærliggende prærie til en tilstand af tvang og klaustrofobi i de smalle gange og de små rum, de skal igennem for at blive solgt til højeste pris.

»Det kan godt tage kvæget 3-4 dage at komme sig over den chokerende oplevelse,« fortæller kvægavler Lynn Watkins.

I dag for et år siden oplevede amerikanerne også et chok. Stik imod eksperternes forudsigelser vandt Donald Trump præsidentvalget, og mange vælgere er endnu ikke kommet sig. De er stadig skræmte over hans daglige tweets og groteske udtalelser. Lidt lige som at få et elektrisk stød hver morgen, de står op.

Andre amerikanere elsker derimod Trumps provokationer.

»Han siger, hvad han mener, og udbreder sandheden. Hvis han fortsætter med at gøre det, stemmer vi på ham igen,« fastslår kvægavler Larry Watkins, far til Lynn.

Kvægavleren Larry Watkins (th) giver ubetinget sin støtte til Trump og vil stemme på ham igen. Hans gode ven, Rufus Oliver (tv), der ikke stemte på Trump, kalder præsidenten og hans ministre for ’nogle inkompetente amatører’.

Kvægavleren Larry Watkins (th) giver ubetinget sin støtte til Trump og vil stemme på ham igen. Hans gode ven, Rufus Oliver (tv), der ikke stemte på Trump, kalder præsidenten og hans ministre for ’nogle inkompetente amatører’.

Kim Watkins, kvægavleren Larry Watkins hustru, kæler for én gårdens 200 køer. Omtrent 20 af 150 kalve bliver hvert år født på farmen af surrogatkøer. Det genetisk bedst udviklede kvæg sælges videre til avl og opdræt andre steder i USA.

Kim Watkins, kvægavleren Larry Watkins hustru, kæler for én gårdens 200 køer. Omtrent 20 af 150 kalve bliver hvert år født på farmen af surrogatkøer. Det genetisk bedst udviklede kvæg sælges videre til avl og opdræt andre steder i USA.

Kort tålmodighed

Det er næppe overraskende, at kvægavlere og landmænd i en overvejende konservativ delstat som Texas i overvældende grad satte kryds ved Donald Trump på valgdagen for et år siden. Og mange af disse vælgere hepper stadig på præsidenten, selv om de indrømmer, at han indtil videre ikke har indfriet nogle af sine valgløfter.

Men når man graver lidt dybere og tilbringer længere tid med disse lokalpatriotiske texanere, bliver det tydeligt, at deres tålmodighed på et eller andet tidspunkt kan slippe op. Spørgsmålet er blot hvornår.

Kvægavleren Larry Watkins, hans hustru Kim og deres 30-årige datter Lynn er hårdnakkede tilhængere af Trump. Men man skal ikke lede længe, inden man finder Trump-tvivlere på denne tyndt befolkede egn, som ligger midt mellem Houston i syd og og Dallas i nord.

To af dem er H.G. Wilson og hans kone, der en stille eftermiddag sidder og spiser en sen frokost på Kamdan’s Cafe i Groesbeck. De to pensionister ejer en mindre kvægfarm.

Kvinden nægter at sige mere end »hello«. Manden er også ordknap, men er dog villig til at lade sig interviewe.

»Ja, vi stemte på Trump, men jeg taler helst ikke om det,« siger H.G. Wilson med en dreven Texas-accent.

Efter lidt snak frem og tilbage åbner kvægavleren op.

»Jeg syntes, vi havde brug for forandring efter otte år med Barack Obama. Jeg havde regnet med, at Trump ville gøre rent bord i Washington. Men lige nu ser det ikke godt ud. Jeg har børnebørn, og jeg frygter for deres fremtid,« siger Wilson.

Han mener ikke, at Trump vil overholde sine valgløfter.

»Hans ekspertise er ikke politik, så han burde lytte til sine rådgivere, der ved bedre. Men det gør han desværre ikke.«

Parret føler sig presset finansielt af en voksende præmie til forbundsstatens sygesikring for de ældre. De mener også, det er en virkelig dårlig idé at sløjfe Obamas sundhedsreform.

»Der er selvfølgelig nogle ting, der bør laves om i reformen. Bare de kunne blive enige om det i Kongressen,« lyder det fra kvægavleren.

Texanerne er så lokalpatriotiske, at nogle stadig drømmer om at vende tilbage til 1840’erne, hvor Texas var en uafhængig republik efter løsrivelsen fra Mexico. Officielt er Texas’ øgenavn ”Lone Star State”, men man hører den også omtalt som ”Republic of Texas”.

Texanerne er så lokalpatriotiske, at nogle stadig drømmer om at vende tilbage til 1840’erne, hvor Texas var en uafhængig republik efter løsrivelsen fra Mexico. Officielt er Texas’ øgenavn ”Lone Star State”, men man hører den også omtalt som ”Republic of Texas”.

Ingen plan

Skepsis og tvivl betyder dog ikke, at konservative republikanere som Wilson er nået til det punkt, hvor de fortryder deres stemme på Trump. Men der er noget i gære i den konservative højborg Texas, hvis inkarnerede republikanere er skeptiske over for deres præsident kun ni måneder inde i hans første embedsperiode.

Dette skred i støtten til Trump afspejles i meningsmålingerne. I Gallups daglige meningsmåling er præsidentens popularitet hos de republikanske vælgere faldet fra 89 procent i sidste uge af januar til 78 procent i sidste uge af oktober. I den store gruppe af partiuafhængige vælgere er det tilsvarende fald i støtten i samme periode fra 42 procent til 33 procent. Med disse tal ville Trump blive en sikker taber i 2020.

Men selv de mest kritiske Trump-vælgere er indstillet på at give ham mere tid. En af dem er pensionist Buck Hairston, som ejer en gård på 90 hektar og en kvægbestand på 200 i den nærliggende by Rockdale.

Hairston nærede ingen tvivl for et år siden. Trump var hans mand. Det ville konen ikke høre tale om. »Hun kunne ikke li’ den måde, han talte på,« husker han. Hun stemte på Clinton. Begge sønner og deres hustruer satte kryds ud for Trump. Men nu er kvægavleren ved at fortryde.

»Jeg ville ønske, han kunne holde mund en gang imellem. Jeg kan ikke se nogen plan. Den ene dag siger han én ting. Den næste dag det modsatte. Det er muligt, han tror, han kan narre sine fjender, men i virkeligheden narrer han sig selv,« siger Hairston.

De sidste ni måneder har efterladt Hairston i en tilstand af »vedvarende ængstelse«.

»Jeg er bange for, at han leder os i krig med Nordkorea eller i Mellemøsten,« siger han.

Det er ham totalt uforståeligt, at Det Republikanske Parti ikke formår at lovgive med et flertal i Kongressens to kamre og en præsident i Det Hvide Hus.

»Der sker ikke noget! Jeg ved ikke, hvem der bærer ansvaret. Det er nok begge parter,« siger Hairston.

Til trods for sin tvivl udelukker kvægavleren ikke, han vil stemme på Trump næste gang. »Jeg har endnu ikke fortrudt mit valg sidste år og vil gøre det om igen. Jeg stemmer aldrig på Hillary Clinton. Aldrig.«

Kvægavler H.G. Wilson i Groesbeck stemte sidste år på Trump. Siden er han blevet urolig over præsidentens plan om at ophæve Barack Obamas sundhedsreform. ’Jeg ser ikke længere nyheder på tv. Det er for frustrerende,’ siger han.

Kvægavler H.G. Wilson i Groesbeck stemte sidste år på Trump. Siden er han blevet urolig over præsidentens plan om at ophæve Barack Obamas sundhedsreform. ’Jeg ser ikke længere nyheder på tv. Det er for frustrerende,’ siger han.

Texanere er anderledes

Konservative texaneres ønske om at støtte Trump et stykke vej endnu – og for mange ildsjæles vedkommende helt til mål – kan tilskrives en udbredt opfattelse af at være anderledes end andre amerikanere. Overalt i Texas ser man delstatens flag, Lone Star, vaje side om side med det amerikanske Stars & Stripes.

»Der er en tradition for uafhængighed, som går tilbage til vores løsrivelse fra Mexico i 1836 og Texas’  ti år som selvstændig republik indtil optagelsen i De Forenede Stater i 1846,« fortæller Rufus Oliver, tidligere advokat i Houston og ejer af en ranch i Groesbeck.

Rufus Oliver er vokset op blandt kvægavlere i Groesbeck. Hans far var borgmester i byen i 20 år. Som ung var han ’liberal’ demokrat, altså venstreorienteret. Efter ansættelse i Houstons ærværdige advokatfirma Baker Botts i 1980’erne blev han en moderat republikaner. Siden 2008 har han været ’progressiv’ demokrat.

Den ældre og lærde advokat har en forklaring på, hvorfor så mange texanere støtter newyorkeren Trump.

»Texanere sætter en dyd i at være bramfrie, upolerede, spontane og åbenhjertige. Så de identificerer sig med en som Trump, der kommer udefra og ikke er del af den politiske verden. De ser ham som en, der gør oprør mod status quo. Hans mange fodfejl bortforklares med, at han ikke er politiker. De lægger skylden for de manglende resultater på hans kritikere i Det Republikanske Parti, på demokraterne og medierne.«

»I mange texaneres øjne er Trump derfor slet ikke en fiasko. Han er helten, der kæmper mod de onde kræfter.«

Den opfattelse deler kvægfarmeren Larry Watkins og hans familie. De driver en gård 15 kilometer udenfor Groesbeck på 800 hektar og med en bestand på 200 køer og et par tyre.

En sen eftermiddag bliver vi kørt rundt i en jeep for at se kvægbestanden. Gården har specialiseret sig i at opdrætte kvæg gennem kunstig befrugtning af surrogatkøer med embryoner, der er parret mellem de genetisk bedste racer, fortæller datteren Lynn.

De 200 køer lever året rundt af at græsse på det store territorium, med mindre det er tørke og de fodres med hø. Her vokser alt vildt.

»Naturen kan man ikke tæmme. Vi må tilpasse os,« siger Lynn.

En del af kvægfarmerens opgave er at forstå, hvad naturen kan tilbyde dyrene. Hun fremviser f.eks. et æble fra et lokalt træ med navnet Bodark, der indeholder en naturlig pesticid og insektgift.

»Dyrene spiser æblet, og det bekæmper parasitter i deres tarme. Prærieulve, pumaer og egern spiser dem også,« fortæller Lynn Watkins.

Et andet eksempel er det i Texas udbredte mesquite-træ.

»Det yder næring til græsset ved at opsuge grundvand med sine dybe rødder. Det vandrette rodnet lader vandet sive ud i det øverste jordlag.«

Den uendelige prærie i Texas er bevokset af mesquite-buske og træer – en indfødt art, der suger grundvandet op og spreder det via sit rodnet til det øverste jordlag. Det giver næring til græs, der fodrer kvæg. Her kigger Walker Oliver ud over familiens ranch i Groesbeck.

Den uendelige prærie i Texas er bevokset af mesquite-buske og træer – en indfødt art, der suger grundvandet op og spreder det via sit rodnet til det øverste jordlag. Det giver næring til græs, der fodrer kvæg. Her kigger Walker Oliver ud over familiens ranch i Groesbeck.

Støtte fra Washington

Vi stopper ved en kunstigt bygget dam til kvæg –  af den slags, der blev bygget tusinder af i USA under Depressionen i 1930’erne. Arbejderne blev betalt af forbundsstaten, og ideen udgik fra den demokratiske præsident Franklin Roosevelt.

Det kan godt være, at konservative kvægfarmere i Texas ikke kan døje politikerne i Washington, D.C. Larry Watkins er en af dem.

»Men sandheden er, at kvægfarmere og landmænd i perioder lever af subsidier fra forbundsstaten. De får betaling for at begrænse produktionen med henblik på at holde priserne nede,« fortæller Rufus Oliver, en ven af Watkins.

Larry Watkins har, som mange andre texaner, intet til overs for politikerne i Washington.

»De er kun ude på at berige sig selv,« siger han.

Kvægavleren sidder tilbagelænet i en kontorstol op ad en høstak i en åben lade. Det er herfra, han sammen med datteren driver sin farm. Et par hundrede meter herfra står et trailer home, de bor i for tiden. Forældrene har netop lagt fundamentet til et hus, de er ved at bygge og snart skal flytte ind i. Skurvognen vil gå i arv til datteren.

Efterhånden taler Watkins sig varm. Han kritiserer præsident Obama og Demokraterne for at have vedtaget en reform til regulering af finanssektoren i 2010 – kort efter finanskrisen i 2007-08.

»Reformen belemrede små banker med en regel om at besidde et vist minimum i egenkapital. Det har gjort dem yderst varsomme med at låne penge ud til købere af kvæg på en auktion. I gamle dage tog det en dag eller to at skaffe et lån. Nu kan det tage mere end en måned. Det har skadet os. Men jeg er sikker på, at Trump vil fjerne den regel,« siger Watkins.

Kvægfarmere er også vrede over, at Obama-regeringens afskaffede mærkning af oprindelseslandet på kødvarer. Fjernelsen af ’Made in America’ fra oksekød, svinekød, lammekød og fjerkræ solgt i USA kan tillægges frihandelsaftalen NAFTA med Canada og Mexico.

»Vi lægger nu pres på Trump for at få det mærke tilbage. Det kan ikke passe, at forbrugere ikke må vide, om deres oksekød er produceret i Brasilien eller USA. Den kamp skal vi vinde,« siger Larry Watkins.

Bryan Butler (tv) og David Gilbert, der arbejder for telefonselskabet AT & T i Mexia, støtter begge Trumps hårde linje mod Nordkorea. ’Modsat Obama er Trump ikke en kryster,’ siger Butler. De er dog nervøse for, at præsidenten går for vidt og risikerer krig.

Bryan Butler (tv) og David Gilbert, der arbejder for telefonselskabet AT & T i Mexia, støtter begge Trumps hårde linje mod Nordkorea. ’Modsat Obama er Trump ikke en kryster,’ siger Butler. De er dog nervøse for, at præsidenten går for vidt og risikerer krig.

’Inkompetente amatører’

Den følgende dag spiser vi havregrød og pandekager til morgenmad hos Mary’s Breakfast & Burger Barn, der har til huse i en gammel lade nær jernbanen i Groesbeck.

Under måltidet underholder Rufus Oliver, advokaten fra Houston, og hans voksne søn Walker os med anekdoter om lokalpolitik i Texas.

De fortæller for eksempel om landbrugskommissær Sid Miller, der på statens regning to gange i 2016 rejste til Oklahoma og Mississippi for at få en ’Jesus-indsprøjtning’ af en kvaksalver ved navn Dr. Mike. Den mystiske procedure skulle ifølge folkemunde lindre kronisk smerte. En domstol i Texas valgte senere at undlade at rejse sigtelse mod Miller.

Rufus tilføjer, hvor dybt frustreret han er over Trump-elskende texanere.

»Trump og hans ministre og rådgivere er nogle inkompetente amatører. Tænk, at vores tidligere guvernør Rick Perry, der er en klovn, er blevet energiminister. Han hører ikke hjemme i nogen regering.«

Ved et andet bord sidder to ældre, hvide kvægfarmere i overalls og hyggesnakker over en tynd kop kaffe med en ældre sort kvægavler. Alle tre taler med en tyk Texas-accent.

Den afroamerikanske herre tilstår åbenhjertigt, at han er demokrat.

»Jeg kan ikke døje Trump,« siger han. En af de hvide farmere holder sig ikke tilbage. »Vi er republikanere og kan rigtig godt lide Trump. Jeg synes, han løser opgaven fint.«

Alle tre griner godmodigt. Deres venskab på tværs af raceskel synes ikke at have lidt nogen skade af præsidentvalget i 2016.

I Groesbeck er en femtedel af de 4.300 beboere afroamerikanere og en anden femtedel latinoer. Forholdet mellem hvide og sorte kvægavlere synes at være usædvanligt godt, selv om de tilhører to vidt forskellige politiske lejre.

I Groesbeck er en femtedel af de 4.300 beboere afroamerikanere og en anden femtedel latinoer. Forholdet mellem hvide og sorte kvægavlere synes at være usædvanligt godt, selv om de tilhører to vidt forskellige politiske lejre.

Serie

USA et år efter Trumps sejr

Hvordan oplever amerikanerne en af de mest usædvanlige præsidenter i USA’s historie? USA-korrespondent Martin Burcharth og fotoredaktør Sigrid Nygaard har rejst gennem USA’s hastigst voksende delstat, Texas, for at møde nogle af Donald Trumps kernevælgere et år efter hans valgsejr. Vi møder kvægfarmere, orkanofre i Houston, en højreradikal militsleder, arbejdsløse minearbejdere. Vi besøger en megakirke, latinoer i slumkvarterer ved grænsen, desperate immigranter i en mexicansk by og endelig de texanske naboer til Trumps vel nok største prestigeprojekt: Muren til Mexico.

Seneste artikler

  • Amerikanere ved grænsen: Trumps mur er løsrevet fra virkeligheden

    16. december 2017
    Det er svært at finde indbyggere nær Texas’ 2.000 km lange grænse til Mexico, der tænder på præsidentens berømte valgslogan. Beboere, hvis jord skal eksproprieres, vil trække byggeriet i langdrag med indsigelser og dyre krav om kompensation. Værst af alt risikerer muren visse steder at forårsage oversvømmelser af byer under heftige regnskyl
  • ’Når vi tager på arbejde, ved vi ikke, om vi kommer hjem til vores børn om aftenen. Sådan har det været, siden Trump kom til’

    12. december 2017
    Flere hundredtusinde dokumentløse mexicanske immigranter, der lever i slumagtige bosættelser i sydvestlige Texas, er så skræmte over Trump-regeringens kompromisløse deportationspolitik, at de ikke tør vove sig uden for deres nabolag. Nogle har endda opgivet deres job af frygt for at blive stoppet af politiet
  • Amerikas evangeliske kristne er Israels skytsengle

    2. december 2017
    I en megakirke i Texas inviterer præsten og hans menighed på 6.000 evangeliske kristne hvert år det lokale jødiske samfund til at komme og fejre Israel og dets ubrydelige bånd med USA. Dette efterår udartede ceremonien sig til et tv-transmitteret propagandashow rettet mod Iran og tilhængere i USA af en boykot af den jødiske stat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er det ikke gået helt galt med omregningen af acre til ha. Så små landbrug tror jeg ikke man finder i Texas.

Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

I øjeblikket rusker det i korthuset omkring Trump, via Muellers undersøgelse af Trump kampagnens forbindelser til Putin. Hvorvidt det, som John Oliver siger, er "Stupid Watergate" er uklart (det ligner). Kommentatorer påpeger at Mueller benytter moderne FBI taktik, hvor han starter i periferien af sagen, sikrer sig vidner, og derpå arbejder sig ind mod "The Godfather". Der lader til at være ret udbredt panik i Det Hvide Hus meget tæt på Trump, og det hele stinker som gårsdagens bleer.

Trumps tilhængere er villige til at se igennem fingre med en del, men hvis det lykkes Mueller at få skovlen under Trump, inden Trump fyrer ham ala Comey, tvivler jeg på at tilhængerne vil se gennem fingre med det, hvis det viser sig at Trump havde/har tætte forbindelser til "The Ruskies".

Altsammen lovende takter, var det ikke fordi demokraterne dykker vildt i meningsmålingerne, pga. Donna Braziles bog, Clinton/Obama som er tavse om Weinstein, osv. Suk!

Karsten Lundsby, Anette Fønsskov Møller, Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Hvis det er fakta , benægter a fakta.

Nils Grøngaard

Et interessant indblik, men jeg savner mere analyse og faktuel baggrund. Mennesker træffer som oftest relativt rationelle valg ud fra deres forudsætninger og mål (som selvfølgelig kan være dybt egoistiske og kortsigtede). Jeg savner mere om hvad det er der overbeviser så mange om at Trump er deres mand. Har han lovet landbruget noget i stil med sine løfter til kulsektoren? Eller håber/tror de bare på at han vil gavne dem økonomisk? Og hvordan er økonomien i USAs landbrug isoleret set og ift. andre dele af den amr. økonomi?

Vinklen om det gode forhold på tværs af politiske og racemæssige skel ville jeg også gerne have hørt mere om. Det er da kolossalt interessant, især i betragtning af det forgiftede politiske klima og de racemæssige spændinger der ses mange andre steder i USA.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Martin Burcharth

Kvægfarme kan være kolossalt store i Texas, men i gennemsnittet er de små. I Groesbeck er de fleste kun på 30 hektar. Når det er sagt, så er Watkins' ranch faktisk 800 hektar stor - ikke 80 hektar, som jeg skriver i artiklen. Altså en regnefejl, som jeg tager skylden for.

Mht. Trumps løfter til landmænd og havd de forventer af ham økonomisk fremgår det klart af artiklen. Værs'go at læs her:

"Efterhånden taler Watkins sig varm. Han kritiserer præsident Obama og Demokraterne for at have vedtaget en reform til regulering af finanssektoren i 2010 – kort efter finanskrisen i 2007-08.

»Reformen belemrede små banker med en regel om at besidde et vist minimum i egenkapital. Det har gjort dem yderst varsomme med at låne penge ud til købere af kvæg på en auktion. I gamle dage tog det en dag eller to at skaffe et lån. Nu kan det tage mere end en måned. Det har skadet os. Men jeg er sikker på, at Trump vil fjerne den regel,« siger Watkins.

Kvægfarmere er også vrede over, at Obama-regeringens afskaffede mærkning af oprindelseslandet på kødvarer. Fjernelsen af ’Made in America’ fra oksekød, svinekød, lammekød og fjerkræ solgt i USA kan tillægges frihandelsaftalen NAFTA med Canada og Mexico.

»Vi lægger nu pres på Trump for at få det mærke tilbage. Det kan ikke passe, at forbrugere ikke må vide, om deres oksekød er produceret i Brasilien eller USA. Den kamp skal vi vinde,« siger Larry Watkins.

Flemming Berger, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu er størrelsen på Watkins' gård også rettet i selve artiklen.

Debatvært
Espen Fyhrie