Læsetid 8 min.

Britisk forsker: Populisme handler mere om kapitalisme end om flygtninge

Hvis flygtningekrisen kan forklare opblomstringen af populistiske partier, hvorfor ser vi så ikke stærke højrepopulister i flygtningetunge lande som Grækenland og Italien, spørger lektor i komparativ politik Jonathan Hopkin. Hvis vi vil forstå populismen og dens mange ansigter, skal vi i stedet tilbage til den økonomiske krise – og landenes forskellige muligheder for at reagere på den
Arten af populisme, der springer frem, afhænger af den økonomiske situation i det pågældende land, peger lektor Jonathan Hopkin på. I lande med en ’inkluderende velfærdsstat’, som kom ind i den økonomiske krise med høj udlandsgæld, er det venstrefløjspopulister som Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien, der blomstrer frem.

Arten af populisme, der springer frem, afhænger af den økonomiske situation i det pågældende land, peger lektor Jonathan Hopkin på. I lande med en ’inkluderende velfærdsstat’, som kom ind i den økonomiske krise med høj udlandsgæld, er det venstrefløjspopulister som Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien, der blomstrer frem.

Andres Kudacki

28. november 2017

Hvorfor trives højrefløjspopulister i lande med høj sikkerhed som Danmark, mens venstrefløjspopulister som Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien står stærkere i lande med stor ulighed?

Begge bevægelser har deres rod i den økonomiske krise, hvilket var forventeligt, mener Jonathan Hopkin, lektor i komparativ politik ved London School of Economics.

»I virkeligheden er det ikke et så stort spørgsmål igen, hvorfor disse opstår, fordi man bør forvente en voldsom reaktion, når vi tænker på den økonomiske krise. Levestandarderne er blevet langt værre. Det er helt nyt i vestlige demokratier. Det er noget, vi ikke har set i mange år,« siger han.

Men hvorfor har reaktionerne i Europa så været så forskellige fra nord til syd?

Tidligere har teoretikere påpeget, hvordan befolkningen giver den siddende regering skylden i krisetider, og hvordan den økonomiske krise har ført til en tilbagekomst af noget, der i yderste konsekvens ligner fascisme. Samtidig har globaliseringstænkere udpeget nationalismen som en reaktion på destabilisering.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Dennis Jensen
    Dennis Jensen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Sebastian Sylvester Rosenberg
    Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Brugerbillede for Michael Hullevad
    Michael Hullevad
Dennis Jensen, Ejvind Larsen, Sebastian Sylvester Rosenberg og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Forskellige former for kapitalisme giver forskellige former for populisme

Hvad med: Forskellige former for populisme giver forskellige former for kapitalisme?

- Om jeg må spørge?

- Eller: Hvad er egentlig mandens pointe?

Brugerbillede for oline brønd

Ved sidste valg i Grækenland fik Gyldent Daggry en lille tilbagegang og endte som det tredjestørste parti med lige under 400000 stemmer svarende til små 7% af stemmerne - Gyldent Daggry er om noget et fuldvoksent fascistisk parti.
Lega nord har haft et par dårlige valg, men få stadig over en million stemmer i Italien dog er der langt til storheds tiden med 3,7millioner stemmer eller lige over 10% i slut halvfemserne.

Den højrenationale bevægelse i østeuropa, bliver vel heller ikke forklaret her? f.eks. har Jobbik har 20% af stemmerne i ungarn

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Alvin Jensen, Peter Frost og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Venstrepopulisten Bernie Sanders? Jeg er ikke rigtigt med.

Niels Nielsen, Michael Hullevad, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Dahlgaard, ulla enevoldsen, Per Hansen, Michael Kongstad Nielsen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Madsen

Tidligere er populism blevet defineret som: 1. Når politikerne tilpasser sine holdninger til strømningerne blandt vælgerne. 2. Når politikere forsimpler problematikker, og foreslår forsimplede løsninger. Og nu kan jeg så forstå at begrebet “populisme” også dækker over betegnelsen 3. “Antisystempolitikere”.

Det bliver altid noget rod når et begreb kan dække over flere ting. Typisk ved man så ofte ikke hvad der præcist tales om. I tilfældet “populisme” er det vel nærmest blevet en abstrakt betegnelse for noget der er skidt.

ps. Er populisme egentligt ikke en god ting? 1. At lytte til borgerne/vælgerne er vel en god ting? 2. Enkle løsninger er ofte de bedste (spørg ledelses og proceskonsulenter). 3. At være “anti-system” er vel det eneste rigtige hvis der er noget halt med det eksisterende system.

ps. Socialdemokratiets mega-populistiske nye position på flygtninge-indvandrerområdet bliver underligt nok ikke udråbt som populisme, selvom det er (måske fordi det er god populisme).

pps. Og interessant er det af DF, som altid omtales sim et populistisk parti, vel ret beset, sådan helt faktuelt, netop IKKE er populistiske efter en eneste af de tre definitioner på populisme (som jeg har anført ovenfor)!

Niels Nielsen, Michael Hullevad, Lars Steffensen, Kurt Nielsen, Martin Lund, Torben K L Jensen, Leo Nygaard og Danny Ocean anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Så Gyldent daggry er ikke stærkt højreorienteret, og forholdsvist stort?
Fascisterne fra Italien Liga Nord og FDL.
Jobbik i Ungarn.
Serbien og Kroatien har deres egne højreorienterede partier oveni hatten.
Forfatteren må da leve i en glasklokke hvis han kan argumentere for at der ikke er stærke nationale tendenser i langt de fleste vestlige lande.

Brugerbillede for Kim Paulsen

Jonathan Hopkin´s idéer ligger tæt op ad mine tanker om den politiske håndtering (mismanagement) af finanskrisen i Europa; - nedskrevet i Påsken 17, senere udgivet på Hovedland, og med en dansk vinkling af forslag til en vej ud af krisen på den gode måde.
Hvorfor kan venstrefløjen ikke slå søm i med forslag, der effektivt bekæmper ulighed og uretfærdighed, ja klimaet på længere sigt? Folk har brug for én vision bakket op af konkrete forslag. Hvem sagde beskatning af store formuer til fremme af almenvellet?

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Hmmm, endnu en forsker. Hvis personen befandt sig hjælpe- og magtesløs fast på bunden af samfundet ville det helt sikkert påvirke dennes forskningsresultater. At sige flygtninge, migranter og indvandring fra øst EU med social dumping til følge ikke er en væsentlig del af problemet er ganske enkelt useriøs.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Hans Aagaard, ulla enevoldsen og Danny Ocean anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke
Henrik Plaschke

Det er glædeligt, at Karl Polanyi for en gangs skyld inddrages i en dansk artikel. Karl Polanyi (1886-1964) var en af det 20. århundredes væsentligste samfundsvidenskabelige tænkere, men er sørgeligt ukendt i Danmark. Ingen af hans værker er oversat, og han er generelt set alt for lidt kendt og omtalt. Dette står i voldsom kontrast til andre lande, hvor han i høj inddrages i moderne debatter. I Polity Press’ serie om Key Contemporary Thinkers er der eksempelvis et bind om ham, ligesom der er bind om Eco, Berlin, Bauman, Wittgenstein, Rawls, Foucault, Said, Barthes, Kuhn, Chomsky og mange andre.

Desværre har dette interviews forfatter misforstået begrebet the double movement, der fejlagtigt oversættes med udtrykket ”den dobbelte tilgang”. The double movement bør oversættes med betegnelsen ”dobbeltbevægelsen”. Dette begreb betegner en vekselvirkning over tid mellem perioder præget af liberaliseringer og markedsmæssiggørelse og samfundsmæssige modreaktioner mod markedsmæssiggørelsen af grundlæggende sociale størrelser såsom naturressourcer, mennesker (undskyld: human resources), finansielle systemer og kreditgivning, viden osv.

Ud fra et Polanyiperspektiv tager dobbeltbevægelsen således også forskellig form i forskellige samfund. Tilsvarende iagttog Polanyi i 1930ernes krise, hvorledes den kapitalistiske krise og markedsmæssiggørelsens hærgen både skabte fascistiske og progressive modsvar.

Niels Nielsen, Michael Hullevad, Jens Falkenberg og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Et godt perspektiv der ikke dæmoniserer store dele af europas befolkning. Forklaringsværdien bliver også desto større, da der konstrueres et konkret ophav til (blandt andet) højrepopulismen. Jeg har endnu ikke set en dybdegående konkurerende forklaring, der ikke blot henviste til racisme hos værtsbefolkningerne. I så fald måtte man vel stadig behøve en forklaring på hvor racismen så skulle komme fra? Et ophav i økonomisk usikkerhed samt en komparativ forståelse af staternes velfærdsmæssige disposition er uden tvivl en meget nyttig indgangsvinkel.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Drop det tågede udtryk. Det forplumrer det politiske billede.
Anderledes interessant : " Man kan sige, at det franske folk blev trætte af den etablerede elite, ønskede noget nyt, og derfor var Macron på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt."
Vi må ha` noget mere Macronisme her i vores overdirigerede, autoritetstro land.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes, at ordet 'populisme' er tåbeligt og ubrugeligt i den poliske debat.

Ordbogen DDO definerer det således: "bestræbelse på at vinde den brede befolknings gunst ved at forenkle fremstillingen af vanskeligt forståelige (samfunds)forhold og ved at forholde sig kritisk til samfundets etablerede autoriteter SPROGBRUG kendt fra 1971 nedsættende"

Ordet kommer af latin "popolus"- 'folk', og man må altså at første led i forklaringen forstå, at den brede befolkning ikke er for klog, hvorfor det er muligt at forføre den med forenklende fremstillinger af komplicerede forhold.

Udpegningen af populisterne kommer typisk af de kloge i samfundet, eliten, dem, der stemmer på de etablerede partier. Altså dem, populisterne forholder sig kritisk til i følge anden del af ordforklaringen.

Anden del skal nok passe, men første del er jo hel tåbelig

Det etablerede konservative parti i Spanien hedder fx. Partido Popular (PP), der google-oversættes til "Populært parti", og i hvert fald ikke ligger langt fra det populære, man finder i ordbogs-forklaringen, nemlig populisme.

Podemos (på dansk:"Vi kan") er også udpeget som populister, og der gemmer sikkert noget 'folk' i navnet, men skal være af den venstreorienterede slags (dog ikke så venstreorienterede som
Izquierda Unida (IU)),

Enten bør såvel PP som Podemos kaldes populistiske, det ene højre-nationalt konservativt, det andet centrum venstre-nationalt, eller ingen af dem. Jeg foretrækker så langt det sidste.

Skulle vi ikke bare lægge de der populisme 'anklager' væk, og bruge højre / venstre eller partiernes egne betegnelser?

Michael Hullevad, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Leo Nygaard og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pelle Dragsted

Interessant. Han ser dog bort fra at vi i DK har set en styrkelse af såvel højrefløj som venstrefløj. pt står Enhedslisten SF og Alternativet til sammen stærkere end DF i meningsmålingerne.

Niels Nielsen, Hans Ditlev Nissen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulla enevoldsen
ulla enevoldsen

Når eliten analyserer er det de andre, der er populister, hvor imod de etablerede partier ikke er det. Ha, ha, hvor skal man finde eksempelvis Støjberg i den ubehjælpelige, anakronistiske opdeling?

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Så er den ged barberet. Ordet populisme er erstattet af oplyst demokrati, som modvægt mod den snæversynede elite, der altid ved bedst - uanset farve.
Ok, kun et optimistisk håb, med et befolkningsflertal, der er tilfreds med brød og skuespil.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard,
- det er jo de rige, der holder folket hen med brød og skuespil.

De rige vil have folket til at stemme på konservatisme, og det kræver brød og skuespil. Så glemmer man de politiske krav.

Men folket er klogere end som så.
Eliteten kommer til at mærke modstanden.
Folket er Grundtvigs gamle højborg, folket kunne oplyses og gå i skole, derfor er demagoger og forførere tabte bag af en vogn, for folk ved bedre, eller kan komme til det.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Michael, jeg sagde uanset farve.
Hvis du får ret i din optimisme, hvad tror du så det komme til at betyde. Bare et par eksempler.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Leo, det var elitens farve, du talte om. Den er blå, kan jeg oplyse dig om.
Dit andet spørgsmål vil jeg lade overnatte - måske overvintre.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Eliter er der mange af. Jeg taler om magteliter. De, der bestemmer over andre - magtesløse.
Deres indsats ender hos politikerne i folketinget. Og de lever alle af det.
Tænker du på økonomisk magt, er det borgere, der lever på samfundets betingelser. De, der snyder og bedrager, udøver derimod magt over dem, der må betale for dem. Men hvem gør dette muligt ? Så er vi tilbage til politikerne - også dem i røde gevandter.