Læsetid 5 min.

COP23 har kurs mod fornyet konflikt mellem i- og u-lande

De rige lande skylder at øge indsatsen inden 2020, hvor Paris-aftalen får virkning, siger u-landene på klimamødet i Bonn. I-landene afviser at gøre det til et dagsordenspunkt på mødet
Orkanen Fiji, der sidste år ramte Fiji, var den stærkeste målt i øsamfundet. Fiji har i år formandskabet for COP23-topmødet, selvom det afholdes i Bonn, og de to værtsnationer befinder sig på hver sin side af et skel mellem i- og og u-lande. Et skel som et kompromisforslag fra Fiji ikke har kunnet slå bro over. 

Orkanen Fiji, der sidste år ramte Fiji, var den stærkeste målt i øsamfundet. Fiji har i år formandskabet for COP23-topmødet, selvom det afholdes i Bonn, og de to værtsnationer befinder sig på hver sin side af et skel mellem i- og og u-lande. Et skel som et kompromisforslag fra Fiji ikke har kunnet slå bro over. 

Brett Phibbs/AP

14. november 2017

I dag starter højniveaudelen af COP23, klimamødet i Bonn, hvor verdens lande skal arbejde sig videre frem mod realisering af målene i klimaaftalen fra Paris. Og det starter med konflikt.

Højniveaudelen er mødets uge to, hvor stats- og regeringschefer samt ministre overtager forhandlingerne med alle de modsætninger og løse ender, som forhandlere på lavere niveau har efterladt sig. 33 statsledere ventes til Bonn, heriblandt Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel.

Meldingen efter uge ét er, at der rumsterer en konflikt mellem i- og u-lande, som i værste fald kan genoplive traumerne fra det fejlslagne COP15-klimatopmøde i Bella Center i 2009.

»Vi kan ikke risikere at gentage København, hvor verden mislykkedes med at nå til enighed om handling. Det tog seks år at komme tilbage og gøre det, vi ikke formåede i København. Verden har ikke råd til en sådan fiasko,« advarede Brasiliens chefforhandler, Jose Antonio Marcondes, på et pressemøde ved afslutningen af uge ét.

Den ulmende konflikt har rødder tilbage i COP17-mødet i Durban, Sydafrika, i 2011. Det var her, man efter fiaskoen i København enedes om senest i 2015 at nå frem til en global klimaaftale med virkning fra 2020 – det der blev til Paris-aftalen.

Men der var et hul mellem den kommende Paris-aftale fra 2020 og så den gældende Kyoto-aftale med udløb i 2013. Derfor vedtog Durban-mødet også, at der skulle skabes en aftale for mellemrummet, en Kyoto-2 aftale for perioden 2013-20.

Den kontroversielle pointe var, at hvor den kommende Paris-aftale for første gang skulle pålægge alle verdens lande klimaforpligtelser, så var det under forgængeren, Kyoto-aftalen, kun i-landene med deres historiske ansvar for klimaændringerne, der var forpligtet til CO2-reduktioner m.m.

U-landene opfattede det derfor som selve betingelsen for deres medvirken til Paris-aftalen, at i-landene forinden fuldt og helt havde levet op til deres historiske ansvar via en Kyoto-2 aftale med skærpede krav til i-landene i perioden 2013-2020.

Den ulmende konflikt handler om, at u-landene ikke mener, i-landene har leveret på dette løfte. Og gør de ikke det, kan det blokere for fremskridt under Paris-aftalen for tiden efter 2020.

På dagsordenen eller ej?

Ved Bonn-mødet begyndelse sidste mandag bad den store koalition af u-lande kaldet LMDC og omfattende Kina, Indien, Indonesien, Iran, Malaysia, Saudi-Arabien, Venezuela og mange andre om at få sat ’præ-2020 handling’ på COP23’s dagsorden. U-landene henviser til, at verden er klart bagud med reduktion af CO2-udledningerne, hvis to graders-målet skal holdes, og at det er i-landenes manglende ambitionsniveau og indsats, der bærer ansvaret herfor.

Indien påpegede således, at kun få i-lande til dato har ratificeret den Kyoto-2-aftale for tiden frem til 2020, som blev færdiggjort på COP18-mødet i Doha, Qatar, i 2012.

Der skal 144 landes ratifikation til, før Kyoto-2-aftalen får gyldighed – Ifølge FN’s klimasekretariat har kun 84 lande til dato ratificeret, og de færreste heraf er de i-lande, som aftalen stiller krav til. EU, herunder Danmark, har således endnu ikke ratificeret Kyoto-2, mens bl.a. USA, Canada, Japan, New Zealand og Rusland allerede på Doha-mødet tilkendegav, at de ikke ville være del af en Kyoto-2-aftale.

»Fem år efter Doha er ratifikationen af Kyoto-2 ikke realiseret. Derfor giver det ikke mening at tale om post-2020, når i-landene ikke har formået at efterleve deres forpligtelser,« sagde Nicaraguas forhandler, Paul Oquist, på et pressemøde i Bonn.

U-landenes krav om en skærpet i-landsindsats inden 2020 blev styrket af forskermeldingen i går om, at de globale CO2-udledninger efter tre års tegn på stabilisering nu igen stiger som konsekvens af den fornyede økonomiske vækst

Blandede motiver

I slagsmålet bag lukkede døre om at få et øget ambitionsniveau for perioden 2013-20 sat på COP23’s dagsorden svarede USA’s delegation, at mødets dagsorden allerede er overbebyrdet. Dette ifølge kilder på det lukkede møde, der rapporterer til den altid velinformerede ngo Third World Network. Ifølge samme kilder sagde EU’s forhandler under dagsordenstriden, at det ikke ville sikre ét ton ekstra CO2-reduktion eller nogen yderligere økonomisk klimabistand at sætte et særligt punkt om præ-2020 ambitioner på dagordenen. Et udsagn, som ifølge Third World Network »øgede frustrationen blandt u-landene.«

Synspunktet hos både EU og USA er, at diskussionen om handling før 2020 allerede er del af mange andre arbejdsgruppemøder og -dagsordener på COP23.

Også den såkaldte Umbrella-gruppe med bl.a. i-landene Japan og Australien talte imod et ekstra dagsordenpunkt. Australiens forhandler kaldte kravet fra LMDC-gruppen for »lutter snak og retorik«.

COP23’s formandskab, østaten Fiji, spillede i ugens løb ud med et kompromisforslag om at gøre præ-2020 ambitionerne til et regulært dagsordenspunkt næste år, når landene mødes til COP24 i Polen. Det blev angiveligt afvist af i-landene og heller ikke vel modtaget af u-lande.

»Man havde håbet at få løst konflikten om det ekstra dagsordenspunkt, da man i plenum lørdag gjorde status over den første uges forhandlinger. Men det viste sig ikke muligt,« siger Jens Mattias Clausen, klimarådgiver hos Greenpeace og til stede i Bonn.

»Der er forskellige motiver blandt u-landene. For større u-lande i LMDC-gruppen handler det om, at magtbalancen med Paris-aftalen er ved at skifte fra at have handlet om i-landenes ansvar til fremover at blive alles ansvar at gøre noget ved CO2-udledningerne og klimaændringerne. Jo mindre i-landene får gjort ved det inden 2020, desto større ansvar for også at gøre noget vil u-landene få efter 2020.«

»For de klimasårbare ø-stater og udsatte lande i Afrika er der tale om en virkelig bekymring: Hvis det ikke lykkes at få CO2-udledningerne til at toppe i 2020 og derefter begynde at falde, så bliver det helt uden for rækkevide at nå Paris-aftalens mål om at bremse opvarmningen ved 1,5 grader,« siger Jens Mattias Clausen.

For ham afspejler den første uge af COP23 den mangel på tillid til i-landene, som har præget u-landsgruppen gennem den mangeårige COP-proces, men som der med Paris-aftalen var skabt håb om at få elimineret.

Svær uge for lederne

COP23-formandskabet meddelte lørdag, at man vil komme tilbage til sagen i denne uge, dvs. når ministre og stats- og regeringschefer indfinder sig for at overtage forhandlingerne.

Her skal man bl.a. tale om, hvordan i-landene vil sikre den klimabistand på 100 mia. dollar årligt fra 2020, som man lovede allerede i København, men som det fortsat kniber med at få mobiliseret. En ukendt del af bistanden skal komme fra private kilder – institutionelle investorer, virksomheder m.m. – og her er det uløste problem dels at sikre tilsagnene, dels at enes om, hvordan sådanne bidrag egentlig skal opgøres og indregnes.

Et andet hovedpunkt bliver den manual – i COP-jargonen ’The Rulebook’ – der skal sikre, at man på COP24 næste år kan bevæge sig mod den opstramning af alle landes klimaløfter, som der er tvingende brug for, hvis Paris-aftalens mål skal kunne nås.

COP23

To år efter COP21 og klimaaftalen i Paris samles verdens lande den 6.-17. november til COP23 i Bonn for at gøre status og komme videre med den globale indsats for klimaet. Alle ved på forhånd, at de nationale løfter, der blev afgivet med Paris-aftalen, er alt for svage til at bremse den globale opvarmning ’et godt stykke under to grader’ og helst ved 1,5 grader, sådan som teksten fra Paris foreskriver.

Information følger forhandlingerne og den aktuelle debat om klimaets tilstand

Seneste artikler

  • Et splittet USA kæmper både for og imod de fossile brændstoffer

    18. november 2017
    COP23 i Bonn var det første klimatopmøde, efter at Trump varslede, at USA trækker sig ud af Paris-aftalen. Den officielle amerikanske delegation promoverede fossile brændstoffer, mens den alternative amerikanske delegation udtrykte opbakning til Paris-aftalen og udstillede, at verdens mest CO2-udledende land er dybt splittet
  • Verdens afsked med den fossile æra er begyndt

    18. november 2017
    Den stilfærdige afslutning på klimatopmødet COP23 står i skærende kontrast til den aktivitet, mange aktører ude i virkeligheden udfolder for at omstille verden til en mere klimavenlig økonomi. Det giver et glimt af håb, selv om det stadig går den gale vej med CO2-udledninger og temperaturstigninger
  • Den globale omstilling til grøn energi kan ikke stoppes. Men desværre går den alt for langsomt – også for Danmark

    16. november 2017
    Ved COP23 i Bonn er forhandlingerne på ministerplan begyndt i lyset af nye tal om de vedvarende energiers ustoppelige, men alt for langsomme udvikling. Danmark skal tilbage i en mere progressiv klimarolle, mener både ngo’er, oppositionen og energibranchen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Knud Chr. Pedersen
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Knud Chr. Pedersen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

“FAKE NEWS”
“Han fremhæver, at den danske økonomi siden 1990 er vokset med over 40 procent, mens CO2 udledningerne er faldet med over 30 procent.”
Lars Løkke Rasmussen
Link: http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-11-14-lokke-for-klimamode-trump-kan-i...

Når de rigeste lande svindler de fattigste lade forsvinder tilliden og verden ender med amerikanske tilstande.

Her er en lille flis af den samlede svindel, der også omfatter manglende indregning af global CO2 udledning søfart og luftfart, der tilsammen svare til CO2 udledningen for storbritanien og Tyskland tilsammen.

Medregner man CO2-belastningen ved de i udlandet producerede ‘danske forbrugsgoder’, bliver den danske udledning altså 18 mio. ton CO2 større og 18% højre, end de officielle statistikker fortæller.

Tilsammen tegner Klimarådets rapport, WEC-rapporten, DS-analysen og CBS-forskernes studie et andet og mere tvetydigt billede af Danmark, der ikke længere er et forgangsland, et Danmark der svindler med fakta.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad.

Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

“The amount of carbon dioxide in the atmosphere reached its highest level in 800,000 years in 2016, the World Meteorological Organization (WMO) said Monday.

Globally averaged concentrations of CO2 hitting 403.3 parts per million in 2016 compared to 400 parts per million in 2015, according to the WMO's Greenhouse Gas Bulletin.”

Link: https://public.wmo.int/en/media/press-release/greenhouse-gas-concentrati...

Fakta.
Global CO2 udledning fra fossilbrændstof er steget signifikant siden år 1900, hvilket er ansvarlig for 78% af den årlige CO2 udledning, udledningen er siden 1970 steget med omtrent 90%, hvor vi i 2014 udledte globalt 10.000 millioner ton CO2.

20% af vores samlede energiforbrug stammer fra elektrisk forbrug og er potentielt mulig at fremstille bæredygtigt, 80% er ikke elektrisk.

Landbrug og landrydning er ansvarlig, som den næststørste CO2 udleder efter fossilbrændstof.

Link: https://www.epa.gov/ghgemissions/global-greenhouse-gas-emissions-data

kjeld jensen, Ejvind Larsen, Arash Shahriar, Knud Chr. Pedersen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Drop hele det COP cirkus og brug midlerne til udvikling af fremtidens energi. En krone i videnskabelig forskning giver langt mere afkast end hundrede kroner i en snakkeklub med de rigtige meninger. Politikere, NGOer, embedsmænd, pensionerede meteorologer og nogle gange en kødrand af journalister pisker kloden rundt og snakker og forhandler og udformer skrifter og skifter skulderklap og kram. De har vedtaget, temperaturen ikke må stige med mere end to grader, helst kun halvanden. Kors i skuret. Flyt dog pengene derhen, hvor de gør gavn. Det ville ikke være første gang, løsningerne kom fra den naturvidenskabelige forskning. Action brings good fortune.

Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Christian Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar