Læsetid 8 min.

Dokumentar underminerer koalitionens påstand om rekordlavt antal civile tab i krigen mod IS

Beviser indsamlet i forbindelse med en ny DR2-dokumentar får koalitionen, der kæmper mod Islamisk Stat til at indrømme at have dræbt fire medlemmer af en irakisk familie. Inden da havde koalitionen ad flere omgange afvist dette. Både koalitionens indrømmelse og de historier, der nu slipper ud fra befriede byer i Irak og Syrien, underminerer koalitionens egen fortælling om en luftkrig med et rekordlavt antal civile ofre
Beviser indsamlet i forbindelse med en ny DR2-dokumentar får koalitionen, der kæmper mod Islamisk Stat til at indrømme at have dræbt fire medlemmer af en irakisk familie. Inden da havde koalitionen ad flere omgange afvist dette. Både koalitionens indrømmelse og de historier, der nu slipper ud fra befriede byer i Irak og Syrien, underminerer koalitionens egen fortælling om en luftkrig med et rekordlavt antal civile ofre

Foto fra sociale medier

7. november 2017

Mere end to år efter en irakisk familie blev dræbt i et pludseligt bombeangreb, har den amerikansk ledede koalition, der kæmper mod Islamisk Stat, indrømmet at stå bag bombardementet.

Det sker, efter vi – i forbindelse med arbejdet på en ny DR2-dokumentar – har indsamlet dokumentation på angrebet og ad flere omgange konfronteret koalitionen, der i halvandet år officielt afviste at have dræbt familien.

Angrebet fandt sted 22. april 2015 i den dengang IS-besatte storby Mosul. Lidt over klokken ti om aftenen blev femårige Abdallah Hadid, hans mor Fadhila, bedstemor Sumaiya samt onklen Muthanna dræbt i et bombeangreb, der var rettet mod et nabohus, hvor Islamisk Stat ifølge koalitionen opbevarede sprængstoffer.

»De har kun indrømmet det, fordi I kontaktede os og tog sagen op,« siger Wisam Hadid, der er henholdsvis far og morfar til ofrene, i et interview i forbindelse med dokumentaren.

Hans familie frygtede for konsekvenserne, men Wisam Hadid gik i efteråret 2015 med til at fortælle sin historie til os. Han gav samtidig tilsagn til, at hans sag kunne bruges til at forsøge at modbevise koalitionens påstand om, at ingen civile hidtil var blevet dræbt i de omfattende bombeangreb mod Islamisk Stat. 

Abdallah på 5 år mistede livet ved koalitionens bombeangreb. Ved siden af ham sidder Sidra, hans søster, der kort før bombeangrebet døde af kræft.
Læs også

Ét år inde i krigen mod Islamisk Stat havde koalitionen smidt flere end 28.000 bomber, men officielt vedkendt sig nul civile tab i Irak og to civile dræbte i Syrien.

Vores research i Nordirak og årelange korrespondance med koalitionen viser, at processen for at få anerkendt fejlangreb er lang og omstændelig, og at det alene er op til de overlevende bombeofre og deres pårørende at løfte bevisbyrden.

Europe’s Hidden War

DR2-dokumentaren ’Når vores bomber rammer de forkerte’ er lavet af Information-journalist Rasmus Raun Westh, der også har skrevet denne artikel, i samarbejde med den hollandske journalist Jannie Schipper. Begge er med i det cross-border-journalistiske samarbejde ’Europe’s Hidden War’, der er støttet af Journalismfund.eu.

Koalitionen har hverken gjort nok for at undgå civile tab eller for aktivt at undersøge de beskyldninger om civile tab, der har været, siger generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling, Trine Christensen.

»Vi har opfordret USA og koalitionen til at hjælpe de overlevende irakiske ofre til at gøre et ansvar gældende – i stedet for, som det er sket, at gøre det så svært som muligt for de dræbtes familier,« siger Trine Christensen til Information.

»Har I selv set nogen skilte, hvor der står ’Civile ofre kan henvende sig her’?«, spørger også den irakisk-kurdiske jurist Mabast Jaf retorisk i dokumentarfilmen under et interview i byen Erbil, hvortil mange civile er flygtet fra Mosul.

Kamp om millionby

Kampfly fra USA, Danmark og en række andre lande gik i sensommeren 2014 i krig mod Islamisk Stat, efter at terrorgruppen havde overtaget millionbyen Mosul i Irak. Med krigserklæringen mod IS fulgte også en historisk omfattende lukkethed, hvis konsekvenser Information og DR siden krigens begyndelse har sat kritisk spot på.

5-årige Abdallah Hadid blev dræbt under koalitionens bombeangreb. Ved siden af ham sidder hans søster Sidra, der kort forinden døde af kræft.

Privatfoto

Blandt andet gik USA – efter dansk ønske – med til at skjule, hvilke lande der deltog i specifikke bombeangreb. Det har ifølge eksperter gjort det tæt på umuligt for bombeofre eller pårørende som Wisam Hadid at få anerkendt deres tab eller gå skridtet videre og sagsøge det pågældende land.

»Dermed har man ikke de nødvendige oplysninger til at rejse tiltale,« siger den irakisk-kurdiske jurist Mabast Jaf i dokumentaren. Ydermere har det på grund af sikkerhedstruslen fra Islamisk Stat og fraværet af vestlige landtropper været særligt vanskeligt for journalister og uafhængige organisationer at monitorere krigsindsatsen i regionen. De såkaldte vagthunde har derfor haft vanskeligt ved at bekræfte historier om civile drab, selv når lokale vidner har fortalt om dem på de sociale medier.

»Aldrig før har en luftkampagne været så præcis,« lyder en populær talepind fra bl.a. oberst Steven Warren, talsmand for koalitionen. Spørger man de fordrevne lokalpolitikere fra Mosul, er virkeligheden dog en anden.

Fadhila Hadid døde under et bombeangreb i mosul. Pigen på dette og et andet af billederne er Sidra, 5-årige Abdallahs søster og Fadhilas datter, der kort før bombeangrebet døde af kræft.

Privatfoto

»Hvad skal der til for at overbevise den internationale alliance? Vi har masser af eksempler på folk, der er blevet dræbt. Det er kvinder og børn, de har intet med IS at gøre,« siger provinsrådsmedlemmet Khalaf al-Hadidi.

Nul civile drab i Irak

Af og til er også ofrene selv sluppet ud af IS’ jerngreb med livet i behold. Det lykkedes for Ghassan Hadid, Wisams bror, der selv var i Mosul under det bombeangreb, der dræbte fire af hans familiemedlemmer. Han overlevede angrebet, fordi han var ude i haven, da bomberne ramte huset.

I jagten på sandheden om Hadid-familiens skæbne rejste vi i efteråret 2015 til Nordirak.

Selv tættere på krigen viser det sig dog svært at komme i kontakt med ofre, og efter en stribe anonyme interview og efter at have fået lokal hjælp til at sortere IS-propaganda fra reelle meldinger om civile tab, rejser vi til Istanbul, hvor Wisam Hadid vil fortælle familiens historie.

På Wisam Hadids kontor i Istanbuls Avcilar-kvarter er vi blevet taget pænt imod, da der dukker en spinkel, midaldrende mand med briller og bedekæde op. Han introducerer sig blot som akhu Wisam, Wisams bror, og insisterer på ikke at blive filmet. Vi genkender ham dog fra foto på de sociale medier som Ghassan Hadid, der overlevede luftangrebet og tilsyneladende har haft held til at flygte fra Mosul til Istanbul.

Ghassan Hadid medvirker på grund af sine daværende traumer ikke i dokumentarfilmen, men indvilger i slutningen af vores besøg til at lade sig interviewe for at bekræfte oplysninger om angrebet.

En lidt for god historie

Tre år og over 100.000 bomber senere er Islamisk Stat fordrevet fra både Mosul og resten af Irak, samt størstedelen af Syrien, i begge lande med omfattende konsekvenser for civilbefolkningen. Alene i det såkaldte kalifats hovedstad, Raqqa, som koalitionsstøttede militser erklærede befriet i oktober, er mindst 1.300 civile blevet dræbt af koalitionens luftangreb under befrielsen, vurderer organisationen Airwars, der overvåger meldinger om civile drab.

Koalitionen havde i første halvår af 2017 to officerer ansat til at tage imod hundredvis af meldinger om civile tab. I kølvandet på et luftangreb i bydelen al-Jadida i Vestmosul, hvor USA’s militærs egen undersøgelse bekræftede, at mindst 100 civile var blevet dræbt, er staben blevet udvidet, så der i dag sidder syv officerer. 

»Forestil dig at være en officer, som skal undersøge meldinger om civile drab, når dine politiske ledere har meldt ud, at der er nul. Det var muligvis en god soundbite. Men jeg tror, at nogle nok har været lidt for ivrige efter at holde antallet nede,« siger Chris Jenks, der som officer i den amerikanske hær undersøgte civile drab i netop Mosul under USA’s besættelse af Irak. Han er i dag juraprofessor på Southern Methodist University i Texas.

Danmark: Det var ikke os

  • Danske F16-fly har på to udstationeringer deltaget sammenlagt halvandet år i bombetogter mod Islamisk Stat. Bombardementet af Hadid-familien fandt sted i en uge, hvor danske kampfly ifølge Forsvarets mission updates bombede Nineveh-provinsen, hvor Mosul er hovedbyen.
  • Men Forsvaret ­– der normalt afviser at give flere oplysninger end de ugentlige mission updates – siger i dokumentaren, at danske kampfly ikke bombede i Mosul 22. april. Omend koalitionen har indrømmet drabet på familien, afviser koalitionen fortsat at oplyse, hvilket eller hvilke lande der bombede Hadid-familiens hus.

Koalitionens talsmænd forklarer i dokumentaren, at Hadid-familiens sag blev afvist som »ikke-troværdig«, fordi de ikke mente, der var tilstrækkelig dokumentation. Da DR2–ved hjælp af Google Maps–sender koalitionen koordinaterne på huset, ringer de imidlertid senere tilbage og siger, at det »ser ud til, at vi skal kigge lidt mere grundigt på sagen ud fra de oplysninger, du har givet os«.

5-årige Abdallah Hadids bedstemor Sumaya Hadid, der også døde under bombeangrebet af koalitionen.

Afvisningen overrasker på dette tidspunkt ikke Chris Woods, der er leder af Airwars–en organisation der følger og monitorerer koalitionens krig mod IS:

»Vi ved, at koalitionens egne undersøgelsesprocesser er biased mod at bekræfte civile tab. Hvis det var videnskab, var de blevet smidt væk fra campus,« siger han.

Hjemme i ruinerne

I maj 2017 er Østmosul befriet, mens kampene stadig raser på den anden side af Tigris-floden. Vi er taget til den østlige del af byen med Ghassan Hadid og står på taget af en af nabobygningerne for at se på ruinerne af hans hus. 

»Vi ved, at når koalitionen sigter mod et hus, så rammer de kun huset. Måske slår det gnister, og måske vælter en væg. Vi regnede ikke med, at de ville smide fire raketter i træk,« siger han og peger på nabohuse, der ifølge ham også blev ramt.

Uddrag af videoen, der blev sendt til koalitionen for at dokumentere, at dens bomber ramte Hadid-familiens hus.

Eftermiddagen inden angrebet havde Ghassans kone købt blomster på markedet sammen med deres barnebarn, femårige Abdallah, for at gøre huset ekstra hyggeligt, fortæller han.

Vi står på taget af nabobygningen, fordi koalitionen har udbedt sig en video som dokumentation for, hvor familiens hus lå. Desuden har familien været hos de irakiske myndigheder for at få et nyt skøde på deres ødelagte hus.

Muthanna Hadid, onkel til 5-årige Abdallah Hadid, blev også dræbt under koalitionens bombeangreb.

Privatfoto

Derefter vil koalitionen kunne færdiggøre undersøgelsen af angrebet, skriver en løjtnant i en mail.

Månedlige rapporter

Efter pres fra organisationer og medier er koalitionen begyndt at udsende en månedlig opgørelse over de igangværende sager, om end med en måneds forsinkelse. Det er i en sådan rapport, at koalitionen til slut erkender at have dræbt familien.

Der er gået halvandet år, siden vi først tog denne enkeltsag op, og i starten af 2017 indrømmer koalitionen, at sagen er faldet mellem to stole. De lover at opprioritere sagen og stiller senere i udsigt, at den vil blive lukket i juni 2017. Vi mister dog kontakten til de pågældende officerer, der senere viser sig at være blevet udsendt til et andet sted.

Trods det lange forløb med mange emails og samtaler både til og uden for citat hører vi ingenting, før indrømmelsen i slutningen af september 2017 dukker op på side 19 i koalitionens månedlige opgørelse over sager om civile drab.

»Under et angreb på en bolig, ISIS brugte til at opbevare ammunition, vurderes det, at fire civile blev dræbt,« står der i rapporten.

Koalitionen har trods tidligere interview i forbindelse med dokumentaren afvist at stille op til interview om undersøgelsens endelige resultat.

Selv om koalitionen på vores foranledning har haft telefonisk kontakt til Wisam Hadid i forbindelse med undersøgelsen, har de ikke kontaktet ham for at fortælle ham om dens resultat.

»De ignorerer mig på samme måde, som de gjorde, da de dræbte min familie,« siger Wisam Hadid. Først nu efter koalitionens indrømmelse kan han tage stilling til, om han skal rejse sag om erstatning for sine dræbte familiemedlemmer.

Dagens artikler og DR2-dokumentaren ’Når vores bomber rammer de forkerte’ er en del af projektet ’Europe’s Hidden War’, der er støttet af Journalismfund.eu. Dokumentaren kan ses på DR2 i aften, tirsdag den 7. november, kl. 20:00 samt på dr.dk. Genudsendes desuden på DR2 torsdag kl. 23:05.

 

 
Når vores bomber rammer de forkerte / DR2 / Tirsdag kl. 20.00

Et bombeangreb udsletter hele familien Hadid en tirsdag aften i den irakiske by Mosul. Bomben bliver smidt som led i koalitionens krig mod Islamisk Stat. I dokumentaren 'Når vores bomber rammer de forkerte' rejser DR2 til Nordirak for at opklare, hvad der skete i sagen om Hadid-familien og mange andre familier, der har mistet deres kære - og hvorfor kan de efterladte til ofrene ikke få at vide, hvem der har ansvaret? Se med tirsdag kl. 20.00.

Posted by DR2 on Tuesday, November 7, 2017

 

Europe's Hidden War

'Europe’s Hidden War’ er et cross-border-journalistisk samarbejde, der er støttet af Journalismfund.eu. Projektet er stiftet af Information-journalisten Rasmus Raun Westh, der samarbejder med den hollandske journalist Jannie Schipper.

Med i projektet er også NRC Handelsblad. Den hollandske avis har blandt andet har skrevet historien om den advokat Liesbeth Zegveld, der fører en sag på vegne af to bombeofre, hvis historie holdet kunne fortælle efter en researchrejse til Irak. Sagen er også blevet taget op under en høring i det hollandske parlament. 

DR2-dokumentaren 'Når vores bomber rammer de forkerte' udspringer også af projektet. Filmen kan ses på dr.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Nielsen
  • Erik Karlsen
Niels Nielsen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad os få en sammenligning-
Hvor mange uskyldige mennesker er dræbt af IS?
Hitler dræbte adskillige millioner af uskyldige mennesker og ”vi” dræbte mange for at standse ham.

Lad os få et alternativ.
Skulle vi ”sådan bare” lade stå til og lade uvæsnet brede sig?

Hvor skal vi stoppe?
I både Rwanda og Cambodia ventede vi tålmodigt til det var for sent.

Thorkil Søe, vi skal stoppe, når vores intervention vil gøre ondt værre. Drab på civile gør ondt værre, uanset hvem, der begår drabene. Hver gang vore soldater dræber en uskyldig, hjælper vi ekstremisterne med at rekruttere nye soldater. Hver gang vi dræber en civil, er der en mor, far, broder, søster, søn eller datter, som rammes af sorg og vrede, som det er forholdsvis nemt for propagandister at veksle til et ønske om hævn.

Bare se på vore egne samfund: En lille gruppe fanatikere hævner sig ved at angribe civile her i Vesten, og vi svarer straks igen med bomber og diskrimination af store befolkningsgrupper. Det er skruen uden ende.