Analyse
Læsetid: 5 min.

Eksperter: Kinas muligheder for at tæmme Nordkorea er historisk dårlige

Nordkoreas seneste missiltest demonstrerer, at Kinas muligheder for at påvirke sin uregerlige nabo er ved at være udtømt. Alligevel holder Kina fast ved håbet om, at forhandlinger frem for sanktioner er den eneste farbare vej til ro på den koreanske halvø
Den 16. september i år – i forbindelse med, at Nordkorea gennemførte sin sjette atomtest – udsendte det officielle nordkoreanske nyhedsbureau dette billede af deres leder Kim Jong-un, som tilser opsendelsen af et Hwasong-missil.

Den 16. september i år – i forbindelse med, at Nordkorea gennemførte sin sjette atomtest – udsendte det officielle nordkoreanske nyhedsbureau dette billede af deres leder Kim Jong-un, som tilser opsendelsen af et Hwasong-missil.

Scanpix

Udland
30. november 2017

Song Tao rejste for fjorten dage siden til Pyongyang. Han er kinesisk diplomat og leder af Kinas Kommunistiske Partis internationale afdeling, hvor han er en af Xi Jinpings fortrolige og en af de få, der har haft direkte adgang ind i Nordkoreas partiapparat.

Den unikke diplomatiske kanal, som Song Tao repræsenterer, får internationale eksperter til at se mod Kina efter et håb om en løsning på truslen fra det nordkoreanske regime. Men i halvandet år, mens Nordkorea har intensiveret sine missiltests, har selv den kinesiske diplomatiske kanal været lukket.

Der var derfor store forventninger til udfaldet af mødet for to uger siden, hvor Song Tao mødtes med Ri Su-yong, en nordkoreansk topembedsmand inden for internationale relationer.

Officielt hed det, at Song Tao skulle briefe sit ideologiske søsterparti i Nordkorea om resultaterne af den netop overståede 19. partikongres, men i internationale medier blev det set som en prøveballon for muligheden for at få Nordkorea tilbage til forhandlingsbordet med USA, skrev blandt andet det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek.

Kina har gentagne gange uden held forsøgt at opfordre til at genoptage de såkaldte sekspartsforhandlinger mellem Kina, Japan, Nordkorea, Rusland, Sydkorea og USA, som blev lagt på hylden i 2009.

Donald Trump, der tidligere kategorisk har afvist at forhandle med Kim Jong-un, som han kalder ’Raketmanden’, fremstod efter det seneste møde med Kinas præsident Xi Jinping anderledes åben over for, at samarbejde med Kina var nødvendigt for at opnå en »total afnuklearisering« af den koreanske halvø.

Men håbet om, at Kina kunne få Nordkorea til at holde sig i ro, blev slukket, da Nordkorea onsdag morgen lokal tid affyrede et missil, det såkaldte Hwasong-15, der efter eget udsagn ville kunne ramme hvor som helst i USA med et atomsprænghoved.

Selvom våbnet ifølge militæreksperter ikke var helt så veludviklet, som nordkoreanerne påstod, så sender det et signal om, at Nordkorea ikke agter at følge Kinas anvisninger om at holde sig i ro, siger Camilla T. N. Sørensen, der forsker i Kinas udenrigspolitik ved Forsvarsakademiet.

»Det viser med al tydelighed, at relationen mellem Beijing og Pyongyang er historisk dårlig.«

I de seneste måneder har det ellers set ud til at lysne lidt over den koreanske halvø. Siden Nordkorea i september gennemførte sin sjette atomtest, har Nordkorea i næsten tre måneder holdt sig fra nye missiltests og er nøjedes med at uddele verbale lussinger til Trump.

Mod forventning holdt Nordkorea sig i ro både under Kinas Kommunistiske Partis 19. partikongres i oktober og under hele Donald Trumps knap to uger lange rundrejse i Asien – til trods for, at truslen fra Nordkorea netop var øverst på dagsordenen under den amerikanske præsidents besøg i Japan, Sydkorea og Kina.

Set fra Kina er den seneste missilaffyring endnu en demonstration af, at Kim Jong-un ikke viser Kina den fornødne respekt.

»Der er ingen tvivl om, at Xi Jinping er provokeret af Kim Jong-uns manglende respekt over for Kinas krav om ro i regionen,« siger Andreas Bøje Forsby, der forsker i Kinas udenrigspolitisk ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Kinas forhold til Nordkorea er blevet beskrevet som »så tæt som læber og tænder«, efter de kæmpede sammen skulder ved skulder mod USA og Sydkorea under Koreakrigen fra 1950 til 1953. Men under Kim Jong-un er Kinas forhold til Nordkorea begyndt at knage. Modsat Nordkoreas tidligere statsleder Kim Jong-uns far, Kim Jong-il, har der efter fem år endnu ikke været et personligt møde mellem præsident Xi Jinping og den nordkoreanske statsleder.

TIDSLINJE: Striden med Nordkorea

1953

Våbenhvile mellem parterne i Koreakrigen, men der bliver aldrig sluttet egentlig fred.

1985

Nordkorea indgår i traktat om ikkespredning af kernevåben. Samme år åbnes Nordkoreas første atomreaktor.

1993-1994

Atomenergiagenturet beskylder Nordkorea for at overtræde ikkespredningsaftalen. Landet tester sit første nukleare missil og aftaler at stoppe sit atomvåbenprogram mod at modtage olie.

2002-2003

USA, Japan og Sydkorea stopper oliehandlen med Nordkorea, efter landet indrømmer at have produceret atomvåben. Nordkorea trækker sig fra ikkespredningsaftalen.

2006

Syv atommissiler testaffyres. FN pålægger landet økonomiske sanktioner.

2009-2010

Nordkorea skrotter aftaler med Sydkorea, genopstarter atomreaktorer og laver sin anden underjordiske testaffyring. Nordkorea sænker sydkoreansk skib og der bryder kampe ud ved grænsen mellem de to lande.

2012-2013

Kim Jong-un overtager magten efter faderens død og tester kort efter et missil, som fejler. Nordkorea påstår at have missiler, der kan nå Nordamerika. FN pålægger yderligere sanktioner.

2014

Nordkorea affyrer to testmissiler som reaktion på et møde mellem USA, Japan og Sydkorea. To droner dukker op i Sydkorea, og USA beskylder Nordkorea for hacking og pålægger sanktioner.

2016

Kim Jong-uns parti holder den første kongres i 40 år. FN pålægger sanktioner mod Nordkoreas hovedeksport: kul.

2017

Nordkorea sender et missil over Japan. USA sender flådestyrke afsted. Nordkorea tester nyt missil med hidtil uset rækkevidde og evne til at bære et atomsprænghoved. FN-sanktioner på Nordkoreas import af råolie.

Sanktioner

Ligesom ved tidligere nordkoreanske missiltests er spørgsmålet, om sanktioner igen er på dagsordenen. Efter angiveligt at have talt med Kinas præsident Xi Jinping lovede Trump onsdag forud for mødet i FN’s Sikkerhedsråd, at Nordkorea vil blive pålagt »yderligere store sanktioner«.

Set fra Washington går alle veje til Pyongyang gennem Beijing. USA peger på, at Kina skal bruge sin magtposition som Nordkoreas absolut største handelspartner til at presse Pyongyang til at indstille sine ambitioner om at udvikle atomvåben. Omvendt frygter Kina, at yderligere sanktioner kan skubbe unødigt til det i forvejen forarmede land.

Et nordkoreask sammenbrud risikerer eksempelvis at sende millioner af nordkoreanske flygtninge over grænsen til Kina. Derfor er Kina flere gange gået meget langt for at sikre stabiliteten ved eksempelvis at fortsætte sin økonomiske støtte til det nordkoreanske styre.

Selvom Kina anerkender sanktionernes signalværdi, så ser Kina ikke yderligere sanktioner som en farbar vej til en endelig løsning, vurderer Camilla T. N. Sørensen. Hvis Kina går med til flere sanktioner og igen lukker ned for sin eksport af olie, så vil det efter alt at dømme kun være for en kort periode:

»For Kina er der ingen tvivl om, at en vedtagelse af sanktioner altid handler om, hvorvidt man risikerer at skubbe til stabiliteten i Nordkorea. Kina har i en årrække vist, at man vil gå meget langt for at undgå sanktioner,« siger hun.

»Det er ikke sådan, at Kina bare gør, hvad USA ønsker. Hvis Kina går med til sanktioner, så er det udtryk for, at Kina ikke ser andre muligheder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er vist ikke billgt, at udvikle atombomber og langtraekkende missiler. Hvem mon financierer forskningen og udviklingen ?

Har jeg overset artikler, hvori spoergsmaalet behandles ?

Søren Jacobsen

Hvis USA ikke havde forholdt sig truende over for Nordkorea ville problemet aldrig være opstået. Præcis som så meget anden død og ødelæggelser gennem 7 årtier med udgangspunkt i USA's aktivistiske udenrigspolitik mon alt og alle, som ikke tjener deres interesser.