Erdogan stemplet som fjende i NATO-øvelse
Et øjensynligt bevidst procedure-koks ved en NATO-øvelse i Norge har tilspidset det i forvejen anspændte klima mellem Tyrkiet og dets NATO-partnere efter salget af det russiske missilsystem, S-400, til det tyrkiske militær for ganske nylig.
I sidste uge opdagede de tyrkiske deltagere i den fælles tilbagevendende NATO-øvelse ’Trident Javelin’, at øvelsens IT-teknikere på listen over ’fjendtlige ledere’ i den simulerede angrebsmanual på ’Skolken’, et fiktivt fjendeland, havde placeret et billede af ’Skolkens diktator’, den tyrkiske landsfader, Mustafa Kemal Atatürk.
Yderligere opererede øvelsens tilrettelæggere med en fiktiv konto på de sociale medier, hvor en opdatering udpegede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som »fjendtligt mål« og stemplede ham som »fjende af NATO« og »kollaboratør med fjenden« (underforstået: Rusland, red.).
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »