Læsetid: 3 min.

Europas kulkraftværker under pres før klimamøde

Flere EU-lande har besluttet at stoppe kulkraften om fem-otte år, mens andre – heriblandt Danmark – ingen slutdato har. Ny ngo-kampagne før COP23 vil presse landene til afviklingsplaner
3. november 2017

»Kul er dødt,« sagde tidligere i år Jim Barry, global chef for infrastrukturinvesteringer hos verdens største kapitalforvalter, amerikanske BlackRock.

Ifølge selskabet, der forvalter formuer for 5.000 milliarder dollar, er det – med Barrys ord – »meget højt spil« at investere i kul, fordi fortsat kulkraft er på kollisionskurs med klimaet og målene i den globale klimaaftale fra COP21 i Paris i 2015. BlackRock ser derfor ligesom et stigende antal store institutionelle investorer i retning af grønne energiinvesteringer på bekostning af kul.

»Det betyder imidlertid ikke, at alle kulkraftværker lukker ned i morgen,« tilføjede Barry i en samtale med Financial Review.

Og det er problemet, set i perspektiv af Paris-aftalen, som fra mandag atter er på dagsordenen ved klimaforhandlingsrunden COP23 i Bonn.

Det er også et europæisk problem, pointerede i går 37 grønne ngo’er fra 28 europæiske lande, da de søsatte Europe Beyond Coal, den hidtil største kampagne for udfasning af kul i Europa.

»For at landene kan leve op til deres forpligtelser under klimaaftalen fra Paris samt beskytte borgernes sundhed, må kulkraftværker lukkes langt hurtigere, end det sker i øjeblikket,« siger leder af kampagnen, Kathrin Gutmann.

Nye værker på vej

Der er i dag i Europa fortsat 293 kulkraftværker i drift, som i 2015 udledte omkring 765 millioner ton CO2. Ud over denne klimabelastning har organisationerne bag den ny kampagne beregnet, at kulværkerne i EU er ansvarlige for 19.500 for tidlige dødsfald hvert år på grund af luftforureningen. Omkostningerne herved skønnes at løbe op i 29-54 milliarder euro, omkring 215-400 mia. kr.

Som om det ikke var nok, er der ifølge kampagnen omkring ti nye kulkraftværker annonceret, under godkendelse eller allerede ved at blive bygget i EU og hertil mere end 20 i Øst- og Centraleuropa uden for EU.

Hvis de planlagte nye kraftværker inden for EU alle realiseres, vil det ifølge en FN-rapport til COP23, The Emission Gap Report 2017, betyde en samlet ekstra CO2-udledning på over 2,5 milliarder ton over værkernes forventede levetid på 40 år.

Mens nogle lande planlægger nye kulværker, er en række andre i gang med at afvikle. Seks EU-lande har traditionelt haft elforsyninger helt uden kul, mens Belgien i 2016 lukkede sit sidste kulkraftværk. I Frankrig og Sverige skal kullene være væk i 2022, mens Østrig, Irland, Italien og Storbritannien har sat 2025 som deadline. Finland, Holland og Portugal vil være kulfri i 2030.

Danmark nævnes som et af de lande, der ikke har nogen officiel dato for kulstop – regeringen har afblæst målet sat af den tidligere S-ledede regering om et stop i 2030.

»Vi appellerer til alle europæiske regeringer og institutioner, energiselskaber, banker og investorer om inden FN’s klimamøde i 2018 i Katowice, Polen, at formulere omstillingsplaner for at bevæge sig bort fra kul,« hedder det i udspillet fra organisationerne bag Europe Beyond Coal.

Kampagnen retter særligt søgelys på Tyskland, der er den største CO2-udleder med kul som kilde i EU. Tyskland er indehaver af syv af de ti mest CO2-belastende kulkraftværker i unionen og har planer om 1.100 megawatt ny kulkraft.

Udfasning af kul indgår som et af mange svære emner i de igangværende regeringsforhandlinger i Berlin, men ingen plan er klar.

»Hvis man ikke foretager markante reduktioner i form af lukning af værker i nær fremtid, vil Tyskland ikke være i stand til at nå sit klimamål for 2020,« påpeger kampagnen.

I mandags sendte delstatsregeringerne i det tidligere Østtyskland et fælles brev til kansler Merkel, hvori de advarer om, at en hurtig udstigning af kulalderen vil true den regionale økonomi og titusinder af arbejdspladser.

Serie

COP23

To år efter COP21 og klimaaftalen i Paris samles verdens lande den 6.-17. november til COP23 i Bonn for at gøre status og komme videre med den globale indsats for klimaet. Alle ved på forhånd, at de nationale løfter, der blev afgivet med Paris-aftalen, er alt for svage til at bremse den globale opvarmning ’et godt stykke under to grader’ og helst ved 1,5 grader, sådan som teksten fra Paris foreskriver.

Information følger forhandlingerne og den aktuelle debat om klimaets tilstand

Seneste artikler

  • Et splittet USA kæmper både for og imod de fossile brændstoffer

    18. november 2017
    COP23 i Bonn var det første klimatopmøde, efter at Trump varslede, at USA trækker sig ud af Paris-aftalen. Den officielle amerikanske delegation promoverede fossile brændstoffer, mens den alternative amerikanske delegation udtrykte opbakning til Paris-aftalen og udstillede, at verdens mest CO2-udledende land er dybt splittet
  • Verdens afsked med den fossile æra er begyndt

    18. november 2017
    Den stilfærdige afslutning på klimatopmødet COP23 står i skærende kontrast til den aktivitet, mange aktører ude i virkeligheden udfolder for at omstille verden til en mere klimavenlig økonomi. Det giver et glimt af håb, selv om det stadig går den gale vej med CO2-udledninger og temperaturstigninger
  • Den globale omstilling til grøn energi kan ikke stoppes. Men desværre går den alt for langsomt – også for Danmark

    16. november 2017
    Ved COP23 i Bonn er forhandlingerne på ministerplan begyndt i lyset af nye tal om de vedvarende energiers ustoppelige, men alt for langsomme udvikling. Danmark skal tilbage i en mere progressiv klimarolle, mener både ngo’er, oppositionen og energibranchen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Nikolai Beier
  • Jesper Eskelund
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Jens Thaarup Nyberg
Kurt Nielsen, Nikolai Beier, Jesper Eskelund, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

”Danmark nævnes som et af de lande, der ikke har nogen officiel dato for kulstop”
Desuden er Danmark også det land som tilsyneladende gør mest for at bremse indførslen af Russisk gas til Europa via en ny pipeline, som kunne erstatte det væsentligt mere forurenende kul. Det stupide argument er at vi ikke skal være afhængig af Russisk gas. Stupide, fordi ingen har sagt at vi skal totalt standse vore nuværende leverandører af energi? Des flere leverandører des bedre forsyningssikkerhed.

Kul vil leve og fortsætte med at forurene indtil vi finder noget andet.
Nej - Indrømmer noget andet.
For har vi vidst det længe.
Man skal være både blind og døv hvis man skal tro at en STABIL forsyning med energi kan klares med vind, sol og lidt vandkraft.
Måske er der nogle naboer til de store vindmøller, der ville ønske at de var døve.
Og vindkraft-lobbyen. De er døve for alt andet end penge.
Der tales om batterier, men man vil næppe betale omkostningerne.
Nogle tror at vi kan leve af fugle, der ikke engang er på taget.
Troen kan flytte bjerge, men ikke realiteter.
OK
Lille Danmark klarer skærene ved hjælp af norsk vandkraft og svensk atomkraft. Endnu.
Men det bliver væsentligt dyrere når både England og Tyskland melder sig på den trods alt begrænsede bane.
Det er store lande med et stort behov.

Der er vist meget få, der vil sidde en kold vinteraften med sivsko og overfrakke og vente på blæsevejr så man kan få gang i fjernsynet.
Det hævdes at kulkraft-lobbyen var de første til at være modstandere af kernekraft.
De har meget på samvittigheden.
Det har vi også.

Nu ved jeg at mange læsere vil sige: Atomkraft - Nej DET kan man DA ikke.
Prøv at læse på http://wp.me/p1RKWc-8
Der finder du begyndelsen til lidt faktuel viden.
Prøv så at vurdere hvordan vi, de gode Danskere, har ført os selv bag lyset.

Johnny Winther Ronnenberg og Jørgen Kærbro Jensen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er skræmmende at virkeligheden sælges for kul. En over 100 år gammel energi industri. Også tror folk at Big Oil er en konspirationsteori? Jesus H Christ....

En lille oversigt over hvornår kul-elværkerne i Danmark senest bliver taget ud af drift, ifølge deres ejere: https://www.business.dk/energi/danmark-bliver-kulfrit-i-2030 (artikel fra 2017 februar)

Der er ikke tegn på at de fire sidste kulfyrede værker bliver levetidsforlænget og holdt i drift til længere end 2030. Og der kan jo nå at ske en del på de 10 til 12 år, der fremskynder udfasningen.

Sidste planlagte år med drift:
* Asnæsværket: År 2023
* Esbjergværket: År 2023
* Nordjyllandsværket: År 2028
* Fynsværket: År 2030