Læsetid 9 min.

EU’s nye sociale søjle er støbt med et vakkelvornt fundament

Det skulle være en del af EU-Kommissionens svar på den voksende populisme og EU-skepsis. Men selv om det lyder smukt, at EU vil sætte borgerne i centrum og sikre deres sociale rettigheder, som EU-landene i dag vil skrive under på, påpeger såvel tilhængere som kritikere, at der næppe er opbakning til mere end hensigtserklæringer. Det vil ikke i sig selv gøre en forskel i borgernes liv
Med en ny social søjle vil EU sætte borgerne  i centrum og sikre deres sociale rettigheder. Det inkluderer blandt andet at arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard. Men kritikere mener, at det i praksis ikke vil komme til at betyde nogen forskel.

Med en ny social søjle vil EU sætte borgerne  i centrum og sikre deres sociale rettigheder. Det inkluderer blandt andet at arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard. Men kritikere mener, at det i praksis ikke vil komme til at betyde nogen forskel.

Jakob Dall

17. november 2017

LONDON – Det har været en mærkesag for EU-Kommissionen i kølvandet på finans- og eurokriserne, den voksende populisme og Brexit samt et arbejdsmarked under hastig udvikling.

I dag bliver det til virkelighed, når EU-landene på det sociale topmøde i Göteborg efter alt at dømme godkender den såkaldte Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder.

Den sociale søjle skal med EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers ord sikre, at »sociale prioriteter rangerer, hvor de hører hjemme: øverst på Europas dagsorden«.

Imidlertid er det netop et af problemerne med søjlen – hvis 20 principper skal fungere som pejlemærke for de europæiske politikere – at den netop ikke vil rangere øverst, siger Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) og andre kritikere, som Information har talt med.

»Søjlen tackler ikke EU’s problem med, at de økonomiske regler står over de sociale regler, og det betyder, at søjlens fundament er en anelse vakkelvornt,« siger Esther Lynch, generalsekretær i EFS.

»Vi ønsker derfor en social protokol som en paragraf i traktaten eller et direktiv, så EU ikke længere kan reagere på finanskriser ved at ofre de sociale rettigheder,« tilføjer hun.

Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari er enig og påpeger, at EU-regler som bl.a. det europæiske semester – en årlig proces for tilpasning af landenes budgetter og økonomiske politikker til EU’s fastsatte mål – vil stå over de sociale principper.

»Forholdet mellem den sociale søjle og for eksempel det europæiske semester er, at det europæiske semester er traktatfæstet, så det kommer først. Så hvis man tror, at den sociale søjle vil beskytte borgerne imod fremtidige nedskæringer, så er det forkert. Det er bare fine ord,« siger Kari.

Den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder

Den sociale søjle består af 20 principper opdelt i tre kapitler af tre kategorier, der skal fungere som pejlemærker for politikerne inden for områder med betydning for arbejdsmarkedet og velfærdssystemerne i medlemslandene.

Vi gennemgår her i artiklen de tre kapitler:

Kapitel 1 om ’Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet’ inkluderer bl.a.:

  • Alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet.
  • Uanset køn, racemæssig og etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder eller seksuel orientering har enhver ret til lige behandling og muligheder, hvad angår beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til offentligt tilgængelige varer og tjenesteydelser. Vi skal fremme lige muligheder for underrepræsenterede grupper.
  • Enhver har ret til rettidig og personligt tilpasset hjælp til at forbedre sine muligheder for beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Det omfatter retten til støtte til jobsøgning, kurser og omskoling. Enhver har ret til at overføre sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder i forbindelse med jobskift. Unge har ret til fortsat uddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et godt jobtilbud inden 4 måneder efter, at de er blevet arbejdsløse. Arbejdsløse har ret til personlig, løbende og sammenhængende støtte. Langtidsledige har ret til en grundig individuel vurdering senest efter 18 måneders arbejdsløshed.

Læs alle principper her: https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da

Skal mere til

Ifølge både Lynch og Kari er de 20 principper i sig selv ikke meget værd, men Lynch byder dem alligevel velkommen som begyndelsen på en diskussion i EU, som almindelige mennesker har ventet alt for længe på.

»At den sociale søjle overhovedet eksisterer er positivt. Alt for længe har der kun været fokus på økonomi, på finanspolitik, på konkurrence og ikke nok fokus på sociale forhold,« siger hun, men tilføjer, at »principperne ikke er nogen garanti for forandring«.

»Det er vores besked på topmødet: At den sociale søjle ikke i sig selv gør noget; den er en ramme, som skal følges op af en handlingsplan, der virkelig kan føre til forandring for almindelige mennesker,« siger Lynch.

Rina Ronja Kari er mere kritisk. Hun tror helt grundlæggende ikke på, at søjlen vil gøre nogen forskel.

»Det er nogle fine principper, men det betyder ikke, at borgerne får nogen rettigheder. Man stikker folk blår i øjnene for at få dem til at tro, at man gør noget,« siger Kari, der ikke engang vil kalde søjlen for ’et skridt i den rigtige retning’.

»Det mener jeg ikke, at den er, for den har ikke rigtig nogen værdi. Hvis vi ser på, hvor slagene udkæmpes i EU, så er det ved EU-Domstolen,« siger hun med henvisning til, at søjlen modsat de økonomiske redskaber netop ikke vil være indskrevet i lovene.

Derfor bakker hun da også op om fagbevægelsens forslag om en social protokol, der skal sikre, at »det indre marked ikke står over de faglige rettigheder, men ligestilles med dem«.

»Hvis vi kan gøre det, så kan man gøre en forskel,« tilføjer Kari. Hun mener slet ikke, at det ligger i kortene, at EU’s stats- og regeringschefer eller EU-Kommissionen vil gå så vidt.

Politisk signal

Problemet er, at selv om EU-landenes beskæftigelsesministre på et topmøde i oktober blev enige om den sociale søjles principper for, hvordan medlemslandene bør handle på det sociale område, er der ikke enighed om at overføre flere kompetencer til EU, så kommissionen kan holde snor i landene, siger Claire Dhéret, seniorforsker i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

»Søjlen er i sig selv et vigtigt politisk signal, og det er vigtigt for Kommissionen at vise, at den leverer i forhold til dens løfter på det sociale område. Men politisk opbakning betyder ikke implementering. Hvilke redskaber har EU til rådighed for at sikre, at det bliver til virkelighed? Dette forbliver ekstremt vagt,« mener Claire Dhéret, der ser to problemer i den henseende.

»Dels er der den juridiske virkelighed i forhold til EU’s rolle inden for det sociale område, som er meget begrænset i traktaterne. Dels er der det politiske. Selv om nogle medlemslande bakker op om søjlen og en større rolle for EU inden for det sociale område, så deles denne position ikke af alle. Nogle er ikke vilde med mere EU-indblanding. Det er bl.a. de central- og østeuropæiske samt de nordiske lande,« siger hun.

Kapitel 2 om ’Retfærdige og rimelige arbejdsvilkår’ inkluderer bl.a.:

  • Arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard. De skal sikres passende mindstelønninger, så behovene hos arbejdstageren og dennes familie opfyldes inden for rammerne af de nationale økonomiske og sociale vilkår, samtidig med at adgangen til beskæftigelse og incitamenterne til at søge arbejde bibeholdes. Vi skal hindre fattigdom blandt personer i arbejde.
  • Forældre og mennesker med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester. Kvinder og mænd skal have lige adgang til særlig orlov for at kunne opfylde deres omsorgsforpligtelser og tilskyndes til at benytte sig af den på en afbalanceret måde.
  • Arbejdstagere har ret til en høj grad af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Arbejdstagere har ret til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdstagere har ret til at få deres personoplysninger beskyttet i ansættelsesforhold.

Den danske regering er blandt kritikerne, ligesom både Kommunernes Landsforening og LO har udtrykt bekymring for, at den sociale søjle kan ende med at gribe ind i den danske arbejdsmarkedsmodel.

»Fagbevægelsen er tøvende i forhold til at harmonisere reglerne på det sociale område, fordi de frygter, at det fører til et kapløb mod bunden. I øjeblikket eksisterer der ikke én fælles position hos fagbevægelserne i Europa, og det gør det ekstremt svært,« siger Claire Dhéret.

Mere EU?

Svaret er ’mere Europa’, mener Esther Lynch. Hun ønsker principperne omdannet til konkrete og lovfæstede mål, såsom et EU-forbud mod såkaldte ’zero hour’-kontrakter, hvor arbejdere ikke garanteres et vist antal timer.

»I øjeblikket kan EU ikke gribe ind over for et land, der bryder de sociale rettigheder, men det kan ændres, hvis der sættes mål for, hvad for eksempel en minimumsløn er? Hvad værdighed betyder i forhold til vores ældre. Der er realistiske måder at gøre det på,« siger hun.

Flere EU-regler og mere EU-kontrol med det sociale område i medlemslandene er imidlertid slet ikke den retning, Kari ønsker at gå i.

»Bestemt ikke. Der er en forskel mellem os og EFS i opfattelsen af, hvor kampen skal stå. Jeg mener, at landene skal have plads til at tage kampene på nationalt plan, og derfor skal de sættes fri fra EU’s lovgivning og sættes fri fra finanspagten. Fagbevægelsen mener, at man kan gøre noget på EU-plan, og der er vi meget uenige,« siger hun.

Lynch påpeger, at »EU jo allerede blander sig i de sociale rettigheder« i medlemslandene, »for når de finanspolitiske regler betyder, at et medlemsland kun kan bruge en vis mængde penge, så har det konsekvenser, og de konsekvenser kan være nedskæringer andre steder som på det sociale område«.

»Vi ønsker derfor, at der sættes en minimumsgrænse for en anstændig velfærdsstat, så EU ikke kan kræve, at et land skal skære mere. Det vil netop være et skjold imod indblanding fra EU og i fremtiden beskytte de offentlige servicer og de fattigste,« siger hun.

Kilde til populisme

Både Kari og Lynch mener, at EU’s fokus på nedskæringer under finans- og eurokriserne – og andre eksisterende EU-regler – har været medvirkende til den voksende populisme og EU-skepsis i Europa i de seneste år og ikke mindst Brexit.

»Der har været meget stor frustration i Storbritannien og andre EU-lande over de sociale problemer, som er en følge af det indre marked – presset på lønningerne og arbejdsvilkårene for almindelige arbejdere – og når man bliver presset på sine levevilkår, så vender man frustrationerne et sted hen,« siger Rina Ronja Kari, som mener, at svaret på denne frustration er »at smide finanspagten og al anden politisk styring fra EU ud«.

Kapitel 3 om ’Social beskyttelse og inklusion’ inkluderer bl.a.:

  • Børn har ret til prismæssigt overkommelige pasningstilbud af høj kvalitet. Børn har ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.
  • Alle, som ikke har tilstrækkelige midler, har ret til tilstrækkelige mindsteindkomstydelser, som sikrer et værdigt liv i alle dets faser, og effektiv adgang til varer og tjenesteydelser, der kan understøtte dette. For dem, der kan arbejde, bør mindsteindkomstydelser kombineres med incitamenter til at komme ud/tilbage på arbejdsmarkedet.
  • Pensionerede arbejdstagere og selvstændige har ret til en pension, som svarer til deres bidrag og sikrer en tilstrækkelig indkomst. Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at erhverve pensionsrettigheder. Alle ældre har ret til en indkomst, der sikrer et værdigt liv.

Lynch er »slet ikke i tvivl om, at et af budskaberne bag Brexit og den voksende populisme er, at EU må holde op med at modarbejde vores evne til at beskytte os selv gennem kollektiv forhandling og  socialpolitik«.

»Jeg er sikker på, at det var gået anderledes, hvis EU under finanskrisen var mødt op til møderne i Trojkaen (EU-Kommissionen, IMF og ECB, red.) på folkets side,« siger Lynch og erklærer sig optimistisk i forhold til, at den sociale søjle bliver begyndelsen på et bedre EU med mere fokus på sociale rettigheder.

»Men jeg er også realistisk. Vi må blive ved med at sikre, at politikerne forstår, at borgerne er ved at miste tålmodigheden med EU.«

Denne erkendelse ligger i høj grad bag kommissionsformand Jean-Claude Junckers ønske om et mere socialt Europa og sandsynligvis også bag medlemsstaternes tøvende accept af den sociale søjle i sin nuværende form. Men Kari føler sig omvendt overbevist om, at det ikke bliver til mere end de fine ord.

»Jeg tror, at de vedtager den sociale søjle, og næste gang folk så klager over en krænkelse af deres faglige rettigheder, vil de blive henvist til, at man jo har vedtaget søjlen,« siger hun.

Claire Dhéret er også skeptisk.

»Der er et fortilfælde på EU-niveau, hvor vi for nylig havde Europe2020-strategien, der også førte til meget begrænsede resultater,« siger hun.

»Søjlen kan på samme måde ende som en politisk øvelse, der ikke lever op til borgernes forventninger. Det er der en klar risiko for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for Michael Hullevad
    Michael Hullevad
Alvin Jensen, Michael Kongstad Nielsen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Vejen til helvede er brolagt med - de bedste hensigter.
Nej tak til den politiske union.
Danmark, Ud af EU. Lad os stemme om det!

Alvin Jensen, Flemming Berger og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Et ’socialt’ EU, der bygger på mere end hensigtserklæringer, vil kræve en ændring af EU - traktaten, og dermed ny folkeafstemning. Det er ikke Løkkes og hans liberale og konservative venners livret, og i særdeleshed ikke, når det vil beskære kapitalens frihed.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Niels Nielsen, Flemming Berger, morten rosendahl larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er en misforståelse, at det er statens opgave at sikre incitamenter til at arbejde - det er alene arbejdsgivernes opgave, når det nu er et arbejdsmarked, vi taler om, og det er arbejde, de falbyder.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Nu er det ikke hensigten, at dette møde skal føre til nogen forandring i EU-landene. Det er tænkt som, at man skal kunne komme til et fælles debatoplæg til fremtidige forhandlinger om en mulig social union.

Men Frankrig, der har tiltaget sig initiativet i EU, har offentligt udtalt, at man vil anvende den svenske model for arbejdsmarked og socialpolitik, og vil helt givet forsøge at "sælge" dette til andre lande. Men samtidig går Frankrig målrettet efter et tættere EU-samarbejde, medens Sverige syntes, det er tæt nok.

Angela Merkel, en anden sværvægter, har meldt afbud, da de tyske regeringsforhandlinger som bekendt brød sammen i morges, og hun vil bl.a. overveje nyvalg.

Polands regeringschef, Beata Szydło, er endnu mere vred på sine EU-kollegaer, end hun plejer, og udtalte i polske medier i går aftes, at hun går efter at sabotere alt, hvad der kommer på bordet.

Theresa May har sagt, at hun kommer for at møde Irlands premierminister, og vil i øvrigt holde bilaterale møde med udvalgte regeringsledere for at få good will til landets udtrædelse.

Og sådan har de fleste hver sit mål med mødet. Men i øvrigt må det da være positivt, at landenes regeringschefer nu er begyndt at overveje et borgernes EU.

Alvin Jensen, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Benny Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@ Michael Kongstad Nielsen,

Man kan sagtens kalde dette møde for en slags populisme, for hensigten er jo - i hvert fald på sigt, at gøre EU mere populær hos borgerne.

Men hvis dette møde fører til et reelt oplæg, der igen kan føre til, at EU´s borgere kommer mere i centrum - og i hvert fald på samme niveau som storkapitalen, så syntes jeg faktisk, det er godt og positivt.

Men det ændrer selvfølgelig ikke effektivt på det reelle demokratiske underskud i unionen. Hvis den skal ændres, skal magten overføres til parlamentet, der i dag reelt er udenfor indflydelse. Og dette forudsætter desuden, at ministerrådets kompetence reduceres. Samt at lobbyister helt forbydes at operere.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Henrik Leffers og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ja, Gert Romme, egentlig er jeg ikke vild med ordet 'populisme'. men det bruges jo i et væk af mange, og ofte nedsættende, og så var her en lejlighed til at lade boomerangen vende tilbage.

Om det er godt og positivt, at EU´s borgere kommer mere i centrum - i hvert fald på samme niveau som storkapitalen, ved jeg nu ikke. Jeg vil hellere sige ligesom Kari: - at landene skal have plads til at tage kampene på nationalt plan, og derfor skal de sættes fri fra EU’s lovgivning og sættes fri fra finanspagten.

Jeg tror iøvrigt ikke Søjlens principper nogen sinde bliver EU - lovgivning, der til er der alt for meget modstand i systemet. Det indre marked vil stå over sociale rettigheder,

Din sidste sætning om, at lobbyister helt bør forbydes at operere, lyder interessant.

Alvin Jensen og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@ Michael Kongstad Nielsen,

Min kommentar omkring lobbyisme er en rent personlig betragtning, for, så vidt jeg ved, indgår det ikke i nogen forhandling.

Dette uvæsen kommer fra USA, og som i USA benyttes det af en række kapitalstærke organisationer og virksomheder til at få indflydelse på afgørelserne i EU.

Og for tiden er der 14.000 lobbyister med gigantiske budgetter, der udelukkende foretager public relations, public affairs og reel lobbying overfor 751 parlamentarikere og deres personlige assistenter samt overfor de 29 kommissærer. Og enhver kan jo forestille sig effekten af denne massive påvirkning og lobbyisternes mange penge.

Nogle EU-lande har faktisk lovgivning på dette område, og andre har ikke. Men fakta er, at disse lobbyister også opererer i lovgivningernes gråzoner, og har tiltaget sig en enorm indflydelse. Og netop dette burde beslutningstagerne i EU, altså ministerrådet, virkelig gribe ind overfor. Men borgerne er dårligt organiserede, for her mangler man borgernes pres på regeringslederne.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Niels Nielsen, Flemming Berger, morten rosendahl larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar