’Vi forskere har pligt til at være proaktive’

Den globale forskeradvarsel er bl.a. underskrevet af omkring 70 professorer, lektorer, ph.d.-studerende og andre videnskabsfolk tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner. En af dem er biologen professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi på Københavns Universitet.

Han mener ikke, man kan kalde initiativet for aktivisme fra forskernes side.

»Men eftersom det meste forskning i denne verden er betalt af skatteyderne, har vi et ansvar for at kommunikere vores viden til samfundet. Når vi står med disse meget store udfordringer og med så entydig en dokumentation, har vi en pligt til at formidle det,« siger han.

– Forskerne sagde det i 1992, og der er kommet mange advarsler og bekymrede meldinger fra videnskaben siden da. Gentager I bare jer selv?

»Det kan godt være, man har hørt det før. Men det er ikke det samme som, at det også er sivet ind, hvor alvorligt det er. Var det tilfældet, ville vi være kommet længere, end vi faktisk er.«

Carsten Rahbek mener, at der er skabt en betydelig offentlig viden om klimaudfordringen og også truffet mange vigtige beslutninger på det område.

»Men det, der har de største konsekvenser for menneskeheden, er ikke klimaændringerne, men alt det der sker med stofkredsløbene, økosystemerne og det naturmæssige grundlag for vores eksistens. Og det er områder, hvor man ikke er kommet nær så langt som med klimaet, selv om det er mindst lige så vigtigt. Derfor er der et stort behov for at gøre opmærksom på det. Og jeg mener, det er et meget markant signal, når 15.000 personer fra forskningsverdenen stiller sig bag grafer, der er så klare som dem, der er medtaget i erklæringen.«

Svært at handle langsigtet

Den danske biolog deltager i en lang række fora, hvor udfordringerne behandles, herunder med politisk deltagelse som i Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES), der er etableret af 126 lande og fungerer som de biologiske forskeres parallel til FN’s klimapanel, IPCC.

Herfra leveres til beslutningstagerne fælles videnskabelige vurderinger af tilstanden for den globale biodiversitet og økosystemerne.

»Jeg oplever på sådanne møder, at politikerne tager tingene alvorligt, men for at de skal handle, kræver det, at der er en befolkning, der også forstår, hvor presserende det er.«

»Både politikerne og vi andre er løbende påvirket af mange nære ting, som indebærer, at de store, overordnede spørgsmål er svære at have med at gøre. Den største udfordring er, at vi skal træffe beslutninger, der rækker længere ud i fremtiden end valgperioderne.«

»Derfor er det for politikerne nødvendigt at have et vælgergrundlag, som anerkender dem for at træffe langsigtede beslutninger. Det er en udfordring: At opnå at tilstrækkelig mange i befolkningen vil belønne politikere for at handle langsigtet.«

– På det netop overståede klimamøde i Bonn, COP23, var der forskere, der talte for at skride til aktivistisk handling i en slags desperation over, hvor langsomt der handles. Er det der, vi efterhånden er?

»Enhver forsker har retten til at være personlig aktivist og til at bruge den viden, man har. Men det er for mig ikke identisk med, hvad der er forskningens rolle. Vi har som forskere en opgave med at oplyse. Vi kan ikke bare sidde med denne indsigt og skrive videnskabelige artikler til hinanden om, at det ikke går så godt. I øjeblikket foregår der faktisk en stor diskussion i videnskabelige miljøer om, at vi bør blive mere proaktive. Før sad man og ventede på, at en journalist måske fandt på at ringe. I dag er vi nødt til at indtage en mere proaktiv holdning.«

– Kommer der mon om 25 år endnu en forskeradvarsel om, at det går stedse værre?

»Nej, jeg forventer, der kommer en erklæring, der siger, at tingene går i den rigtige retning. Jeg er faktisk optimist og tror på, at vi kommer til at se en lang række handlinger. I klimadebatten er der på grundlag af den indsamlede viden truffet mange fornuftige beslutninger, som godt nok for os alle er hårde at føre ud i livet, men vi er i gang. Og jeg er overbevist om, at vi kommer til at se noget lignende på de andre områder.«