Læsetid: 3 min.

’Vi forskere har pligt til at være proaktive’

Dansk underskriver af forskeradvarslen tror på, at vi kommer til at se handling mod de økologiske trusler
’I klimadebatten er der på grundlag af den indsamlede viden truffet mange fornuftige beslutninger, som godt nok for os alle er hårde at føre ud i livet, men vi er i gang,’ siger biolog Carsten Rahbek.

’I klimadebatten er der på grundlag af den indsamlede viden truffet mange fornuftige beslutninger, som godt nok for os alle er hårde at føre ud i livet, men vi er i gang,’ siger biolog Carsten Rahbek.

Martin Bubandt

22. november 2017

Den globale forskeradvarsel er bl.a. underskrevet af omkring 70 professorer, lektorer, ph.d.-studerende og andre videnskabsfolk tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner. En af dem er biologen professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi på Københavns Universitet.

Han mener ikke, man kan kalde initiativet for aktivisme fra forskernes side.

»Men eftersom det meste forskning i denne verden er betalt af skatteyderne, har vi et ansvar for at kommunikere vores viden til samfundet. Når vi står med disse meget store udfordringer og med så entydig en dokumentation, har vi en pligt til at formidle det,« siger han.

– Forskerne sagde det i 1992, og der er kommet mange advarsler og bekymrede meldinger fra videnskaben siden da. Gentager I bare jer selv?

»Det kan godt være, man har hørt det før. Men det er ikke det samme som, at det også er sivet ind, hvor alvorligt det er. Var det tilfældet, ville vi være kommet længere, end vi faktisk er.«

Carsten Rahbek mener, at der er skabt en betydelig offentlig viden om klimaudfordringen og også truffet mange vigtige beslutninger på det område.

»Men det, der har de største konsekvenser for menneskeheden, er ikke klimaændringerne, men alt det der sker med stofkredsløbene, økosystemerne og det naturmæssige grundlag for vores eksistens. Og det er områder, hvor man ikke er kommet nær så langt som med klimaet, selv om det er mindst lige så vigtigt. Derfor er der et stort behov for at gøre opmærksom på det. Og jeg mener, det er et meget markant signal, når 15.000 personer fra forskningsverdenen stiller sig bag grafer, der er så klare som dem, der er medtaget i erklæringen.«

Svært at handle langsigtet

Den danske biolog deltager i en lang række fora, hvor udfordringerne behandles, herunder med politisk deltagelse som i Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES), der er etableret af 126 lande og fungerer som de biologiske forskeres parallel til FN’s klimapanel, IPCC.

Herfra leveres til beslutningstagerne fælles videnskabelige vurderinger af tilstanden for den globale biodiversitet og økosystemerne.

»Jeg oplever på sådanne møder, at politikerne tager tingene alvorligt, men for at de skal handle, kræver det, at der er en befolkning, der også forstår, hvor presserende det er.«

»Både politikerne og vi andre er løbende påvirket af mange nære ting, som indebærer, at de store, overordnede spørgsmål er svære at have med at gøre. Den største udfordring er, at vi skal træffe beslutninger, der rækker længere ud i fremtiden end valgperioderne.«

Forskergruppen appellerer til den videnskabelige verden, medierne og borgerne om at insistere på politisk handling. Samtidig opfordres der til at ’revurdere og ændre vor personlige adfærd, herunder begrænse vor egen reproduktion – ideelt set til højst vedligeholdelsesniveauet – samt drastisk mindske vort forbrug pr. hoved af fossile brændsler, kød og andre ressourcer.’
Læs også

»Derfor er det for politikerne nødvendigt at have et vælgergrundlag, som anerkender dem for at træffe langsigtede beslutninger. Det er en udfordring: At opnå at tilstrækkelig mange i befolkningen vil belønne politikere for at handle langsigtet.«

– På det netop overståede klimamøde i Bonn, COP23, var der forskere, der talte for at skride til aktivistisk handling i en slags desperation over, hvor langsomt der handles. Er det der, vi efterhånden er?

»Enhver forsker har retten til at være personlig aktivist og til at bruge den viden, man har. Men det er for mig ikke identisk med, hvad der er forskningens rolle. Vi har som forskere en opgave med at oplyse. Vi kan ikke bare sidde med denne indsigt og skrive videnskabelige artikler til hinanden om, at det ikke går så godt. I øjeblikket foregår der faktisk en stor diskussion i videnskabelige miljøer om, at vi bør blive mere proaktive. Før sad man og ventede på, at en journalist måske fandt på at ringe. I dag er vi nødt til at indtage en mere proaktiv holdning.«

– Kommer der mon om 25 år endnu en forskeradvarsel om, at det går stedse værre?

»Nej, jeg forventer, der kommer en erklæring, der siger, at tingene går i den rigtige retning. Jeg er faktisk optimist og tror på, at vi kommer til at se en lang række handlinger. I klimadebatten er der på grundlag af den indsamlede viden truffet mange fornuftige beslutninger, som godt nok for os alle er hårde at føre ud i livet, men vi er i gang. Og jeg er overbevist om, at vi kommer til at se noget lignende på de andre områder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Mange borgere ved det godt.
Mange har ikke taget det alvorligt, endnu.
Optimismen er svær at finde frem, når så megen af den information, vi får, handler om 'black friday', kvicklån, billige flyrejser, julehandlen, medieludere, investeringsbonusser og skattelettelser.

Ejvind Larsen, Katrine Damm, Niels-Simon Larsen og Jørgen Kærbro Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er udmærket at være positiv, men jeg kan ikke se lyset. Det, vi har udryddet, kommer ikke tilbage, og det nødvendige fald i temperaturen kommer ikke til at ske foreløbig. Dvs at de næste generationer skal indstille sig på ændrede livsvilkår. Det er det, de skal sige højt og tydeligt, og hvem tør det?

Ejvind Larsen, Katrine Damm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er udmærket at være positiv, men jeg kan ikke se lyset. Det, vi har udryddet, kommer ikke tilbage, og det nødvendige fald i temperaturen kommer ikke til at ske foreløbig. Dvs at de næste generationer skal indstille sig på ændrede livsvilkår. Det er det, de skal sige højt og tydeligt, og hvem tør det?

Desværre er det sådan, at jeg mangler fantasi til at forestille mig verdens katastrofale tilstand, når tingene får lov til at fortsætte, som de gør i dag. Vi kender nogle tal, der foreligger nogle forudsigelser osv., men virkelig forestille er der nok ingen, der kan. Måske mennesker, der kommer fra områder med absolut tørke eller fra det modsatte, områder med syndflodagtige skybrud igennem dage og uger, med forfærdelige oversvømmelser til følge.

Men her i avisen har vi kunnet læse, at selv en stor del af de folk, der har oplevet dette, tager den helt med ro, ønsker ikke at beskæftige sig med menneskelavede klimakatastrofer og lever blot videre, som intet var hændt!

Nej, det er lige før, jeg har det som de stakkels planter i professorens kontor: Det er til at gå