Læsetid: 9 min.

En fyret minister betyder ikke enden på sexchikane i britisk politik

Britiske partiledere lover at handle, efter at #MeToo-skandalen har ramt britisk politik og tidligere på ugen kostede forsvarsministeren jobbet. To politiske iagttagere tvivler dog på, at de lovede tiltag vil være nok til at ændre den maskuline kultur i parlamentet
Den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, blev i denne uge den første højtstående politiker til at træde tilbage, efter at #MeToo-skandalen nåede til Westminster i Storbritannien.

Den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, blev i denne uge den første højtstående politiker til at træde tilbage, efter at #MeToo-skandalen nåede til Westminster i Storbritannien.

Kate Green

4. november 2017

LONDON – Den britiske forsvarsminister, sir Michael Fallon, blev i denne uge den første højtstående politiker til at træde tilbage, efter at #MeToo-skandalen nåede det britiske demokratis højborg, Westminster.

Fallon var en af seks regeringsmedlemmer på en 37 parlamentariker lang liste over ’MP’er med høj libido’ indsamlet via en WhatsApp-gruppe af researchere, sekretærer og assistenter i det britiske parlament. Ifølge avisen The Sun havde gruppens medlemmer lavet listen for at kunne advare nye kvindelige kolleger. Et medlem af gruppen fortæller avisen, at parlamentets assistenter »i årevis har passet på hinanden«. Det vil sige, at de advarer hinanden mod politikere med ry for at krænke deres kvindelige ansatte.

Ud for de enkelte navne på gruppens liste, der også tæller seks tidligere ministre samt ni lavere rangerende ministre, står advarsler som: »Ikke sikker i taxier«, »meget upassende over for kvinder«, »flittige hænder ved fester«, »tag ikke elevator med« og »gjorde tidligere researcher gravid og bad hende få en abort«.

Andre advarsler handler dog om forhold mellem parlamentarikere og ansatte, der siden er blevet offentlige.

Det hele startede under overskriften ’Harvey Weinstein betalte sig gennem årtier fra anklager om sexchikane’ i New York Times den 5. oktober. 
Læs også

Ud for Michael Fallons navn står der »berørte kvindelig journalist«, og forsvarsministeren har siden indrømmet offentligt, at han for 15 år siden gentagne gange placerede sin hånd på journalist Julia Hartley-Brewers knæ under en middag.

Ifølge avisen The Times trådte Fallon tilbage, fordi han ikke kunne garantere, at flere historier om upassende opførsel ikke ville dukke op.

Fallons historie blev ellers opfattet som i den lettere ende af skalaen, og han stod ikke til at blive undersøgt for brud på det ministerielle kodeks.

Derimod bliver premierminister Theresa Mays tætte allierede, vicepremierminister Damian Green, nu undersøgt for et sådan regelbrud, efter at den 30 år yngre konservative aktivist og journalist Kate Maltby i The Times bl.a. beskyldte ham for »flygtigt« at røre hendes knæ i en bar i 2015, hvor han tilbød hende »karriererådgivning og i samme åndedræt gjorde det klart, at han var seksuelt interesseret«. Green afviser beskyldningerne og har hyret en advokat.

Minister for international handel, Mark Garnier, bliver desuden efterforsket, efter at det er kommet frem, at han har kaldt en tidligere sekretær for »sugar tits« og fået hende til at indkøbe to stykker sexlegetøj.

#MeToo i Danmark

Filmanmelder på Jyllands-Posten Nanna Frank Rasmussen skriver i et indlæg i avisen, at tidligere Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen »gramsede« på hende og gav hende et »klask i røven« under en filmfestival for nogle år siden. Peter Aalbæk har sagt, at han ikke husker episoden, men at det »lyder plausibelt«.

I et facebookopslag har den islandske sangerinde Björk fortalt om sexchikane fra en unavngiven instruktør, der havde hvisket hende uvelkomne udpenslede sextilbud i øret og truet med at kravle fra sin balkon over til hendes midt om natten med klare seksuelle hensigter. Samtidig skulle instruktøren i pressen have opfundet historier om, hvor vanskelig hun var. »Jeg har aldrig spist en trøje. Jeg er ikke sikker på, at det overhovedet er muligt,« skriver Björk ifølge The Guardian.

I forbindelse med Lars von Triers film Dancer in the Dark, blev der netop skrevet om, at Björk skulle have spist noget af en trøje under optagelserne. Over for Jyllands-Posten har Lars von Trier benægtet anklagerne.

nyr/rott

Bredt problem

Udover researchernes liste er det også blevet rapporteret af bl.a. Labours Lisa Nandy, at det konservative partis såkaldte whips – indpiskere der skal sikre at egne parlamentarikere stemmer for regeringens politik – har en »liste over liderlige« parlamentarikere, der opfører sig dårligt – information som der spekuleres i kan bruges til at holde snor i dem under afstemninger, snarere end at skride ind over for dem.

Labour-partiet har dog selv været genstand for alvorlige anklager om seksuelle overgreb. En parlamentariker er suspenderet for angiveligt at have gnubbet sig op ad en ung kvinde ved et partiarrangement og sendt hende upassende sms’er for et par år siden. En anden skulle have opførte sig »forfærdeligt« over for en ung kvinde på en udlandsrejse, men partiet dækkede over ham. Mest alvorligt fortæller Labour-aktivisten Bex Bailey til BBC, at hun som 19-årig i 2011 var blevet rådgivet af partifæller til ikke at rapportere en voldtægt begået af et højere rangerende partimedlem – ikke en parlamentariker – fordi det ville skade hendes karriere.

#MeToo i Sverige

22. oktober deltog tusinder af svenskere i #MeToo-demonstrationer over hele landet, skriver Sydsvenskan. Flere kendte svenske kvinder har fortalt om deres oplevelser med overgreb, og udenrigsminister Margot Wallström har opfordret til politisk handling mod sexchikane.

»Jeg vil ikke tale om det i et for personligt perspektiv, men jeg kan bekræfte, at det forekommer på højeste politiske niveau, og det har selv jeg erfaret,« siger hun ifølge dagbladet Sydsvenskan.

Flere mediepersoner er blandt de anklagede og Aftonbladet, Tv4, SVT og nyhedsbureauet TT har sat gang i interne undersøgelser.

Også kvinder i it-branchen og elitesport beretter om kvindeforagt og overgreb. En tidligere topchef i det svenske fodboldforbund skulle have fået tilsendt penisbilleder af tidligere landsholdsspillere.

rott

Handling

De mange historier, der drypvis bliver offentliggjort i disse dage, har fået premierminister Theresa May til at handle hurtigt i et forsøg på at begrænse skaderne. Bl.a. mener iagttagere, at hun forlangte Fallons tilbagetræden, og onsdag sendte hun et brev til de øvrige partiledere og indkaldte til et i britisk politik sjældent tværpolitisk møde, så de i fællesskab kan blive enige om at oprette et uafhængigt klage- og støttesystem.

Ifølge Victoria Honeyman fra University of Leeds og Jennifer Thomson fra University of Bath er dette et skridt i den rigtige retning, men det er tvivlsomt, om det vil være nok til at ændre kulturen i Westminster.

»Det er utrolig vigtigt, at uafhængige instanser med upartiske folk nu ser ud til at blive oprettet, men hvad der er langt sværere, er at ændre de uformelle mønstre; hjerter og hjerner,« siger Jennifer Thomson, der beskriver Westminster som »indlejret i maskuline normer og en maskulin måde at tale til hinanden på i debatkammeret«.

Victoria Honeyman, der er lektor i britisk politik, er enig i vurderingen og mener, at hele systemet skal ændres grundlæggende, før kulturen kan ændres.

»Westminster er et patriarkalsk samfund, det er et ekstremt mandsdomineret system oprettet af mænd for mænd, og ethvert forsøg på at ændre ved systemet mødes med modstand og bliver nedkæmpet – for eksempel lykkedes det ikke at ændre arbejdstiderne, for at gøre det mere familievenligt at være politiker,« siger hun.

’Presseetikken må gælde på alle kanaler. Når det handler om ikke officielt dømte, men snarere rygter og sladder, og traditionelle medier forsøges presset til at publicere navne pga. lynchstemning på sociale medier, så kan man tale om heksejagt,’ siger Lisa Bjurwald fra den svenske forfatterforenings magasin.
Læs også

»Før disse strukturer ændres, så kommer vi ingen steder, og den dårlige opførsel vil fortsætte. Der er behov for et mere ligeværdigt system for at få et ligeværdigt arbejdsklima,« tilføjer Honeyman.

Michael Fallons tilbagetræden ser de to forskere som et positivt tegn på, at premierministeren tager sagen alvorligt, men i sig selv tror de ikke, at det vil ændre kulturen. Fallon selv forklarede til BBC, at »kulturen har ændret sig over årene, og det, der var acceptabelt for 10 eller 15 år siden, tydeligvis ikke er acceptabelt i dag«. Et udsagn, som Thomson, der forsker i køn og politik, mener er udtryk for den »traditionelle tankegang«, der præger britisk politik.

»Den slags var ikke okay for 10-15 år siden, og det er grunden til, at disse historier nu kommer frem 15 år senere – fordi kvinderne dengang ikke følte, at det var okay,« siger hun og vurderer, at Theresa May har opfordret Fallon til at træde tilbage »måske i et håb om, at det vil få skandalen til at gå væk«.

»Det tror jeg dog ikke, at den vil,« tilføjer hun.

#MeToo i Europa-Parlamentet

En lang rækker kvinder ansat i Europa-Parlamentet er stået frem med historier om sexchikane under hashtagget #MeToo – omkring 30 ifølge den britiske tabloidavis Express. Webmediet Politico har hørt fra 87 kvinder og seks mænd om chikane, og flere end to dusin kvinder skulle have kontaktet den britiske avis The Sunday Times med historier om overgreb.

Den 30-årige tyske MEP Terry Reintke fra De Grønne, der er med til at føre kampagne for forandring i parlamentet, siger, at der regelmæssigt finder »seksuelle overgreb sted i Europa-Parlamentet«, og at hun selv har oplevet det.

Afsløringerne har ryst parlamentarikerne, der har vedtaget at oprette en undersøgelseskommission af uafhængige eksperter for at undersøge problemets omfang.

rod

Hvem vidste hvad?

Victoria Honeyman påpeger, at Westminster har haft et ry for »at tillade denne type magtmisbrug«.

»Det har være en del af baggrundstapetet,« som hun siger med henvisning til bl.a. historier om indpiskernes ’sorte bøger’.

»Indpiskernes rolle er interessant – historierne om sorte bøger med optegnelser over seksuelle overgreb, korrupt praksis osv., som bruges til at vride arme rundt. Især hvis de stadig eksisterer. At denne liste overhovedet er kommet frem tyder på, at der er nogen, der holde øje med, hvad der foregår,« siger hun.

Forlydender om denne praksis – som i tidligere tider var almindelig kendt, men som i dag afvises – har skabt fornyet fokus på, hvad premierministeren selv vidste og accepterede. Ifølge The Times’ kilder i Downing Street har hun nemlig modtaget »ugentlige opdateringer om konservative parlamentarikeres seksuelle indiskretioner, men har tilladt ministre, der er blevet beskyldt for overgreb, at fortsætte i hendes regering«. Samtalerne skulle ifølge kilderne omhandle parlamentarikeres utroskab, sexafhængighed og brug af prostituerede.

#MeToo i Frankrig

I Frankrig har den franske journalist Sandra Muller skabt sit eget hashtag #BalanceTonPorc (udstil dit svin). Muller selv udstillede ifølge franske medier en administrerende direktør, hun have interviewet, hvilket blev startskuddet på en lang række afsløringer af bl.a. en radioredaktør, en tv-producer, tre parlamentsmedlemmer, to filminstruktører samt ikke mindst beskyldninger fra den franske muslimske kvinde Henda Ayari om, at islamforsker og professor på det britiske Oxford University Tariq Ramadan, havde voldtaget hende. Fransk politi efterforsker nu i alt tre beskyldninger om voldtægt begået af Ramadan.

I sidste weekend gik 60.000 franske kvinder på gaden i en demonstration imod sexchikane og overgreb. En anden protest fandt sted foran Cinematheque Francaise, der husede en udstilling om filminstruktør Roman Polanski, der er beskyldt for seksuelle overgreb.

rod

Honeyman forudser, at denne seneste skandale vil gøre det endnu sværere for de konservative at blive genvalgt ved næste parlamentsvalg, men også de øvrige partier vil blive ramt hårdt af krisen.

Dette kan ifølge flere kommentatorer og politikere være den næste store skandale efter den såkaldte ’udlægsskandale’, hvor parlamentarikere blev taget i at opkræve refundering for bl.a. husleje og transport, som de ikke var berettiget til. Denne skandale skabte udbredt politikerlede og apati, mens parlamentarikerne konstant frygtede for deres job, hvis de havde indleveret en forkert kvittering.

»Stemningen i terummet er frygtelig, den værste siden udlægssagen. Folk er skræmt fra vid og sans over, om de vil miste deres job, hvad end de har gjort noget forkert eller ej,« siger en minister til The Times.

Jennifer Thomson mener dog ikke, at de to skandaler bør sammenlignes, selv hvis der er fællestræk.

»Skandalen vil ikke styrke offentlighedens opfattelse af politik og politikere, men dette problem med seksuelle overgreb er systematisk på tværs af kulturer i Storbritannien og rækker ud over politik, og derfor er det ikke sikker, at det vil have samme indvirkning som udlægsskandalen,« siger hun.

#MeToo i Tyskland

En lang række tyske skuespillere, forfattere og kvindesagsforkæmpere har meldt sig i debatten. Ifølge toppolitikere som Andrea Nahles fra SPD er sexisme og overgreb et udbredt fænomen i tysk politik – selv i Forbundsdagen. Fra AfD-leder Alice Weidel er debatten derimod blevet kaldt en »underordnet sexismedebat«, der »står i vejen for vigtigere emner«.

Desuden er der skabt tråde til to lignende debatter i Tyskland inden for de seneste år. For det første debatten #Aufschrei (protest, red.), efter den tyske toppolitiker Rainer Brüderle i 2013 offentligt kommenterede en kvindelig journalists bryster. Og for det andet debatten om ’Nein heißt nein’ (nej betyder nej, red.) i forbindelse med en omstridt voldtægtsdom og en revision af strafferammen for seksuelle overgreb i 2016. Disse henvisninger er ofte blevet brugt til at understrege den pointe, at #MeToo formentlig har en meget flygtig karakter og desværre snart vil være glemt.

I de sociale medier er det påfaldende, at en stor del af de tyske metoo- kommentarer handler om indvandring og de seksuelle overgreb i Köln nytårsnat 2015-16.

sonne

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

England er et stort land i forhold til Danmark med klassesamfund og en meget stærk konservativ højrefløj. Når jeg læser New Statesman og The Guardian virker feministerne endnu mere vrede om end når jeg læser Politiken og Information i Danmark.

Bjarne Agerskov

Ja bestemt. The Guardian giver hver uge spalteplads til Hadley Freeman som nogle beskriver som ultra-ekstremistisk mandehader. Hun formåede denne weekend at argumentere seriøst for at mænds plads er i hjemmet fordi ALLE mænd opfører sig dårligt overfor kvinder og derfor burde være forment adgang til det offentlige rum.