Læsetid: 7 min.

Homovielser i Taiwan er én ting. Noget andet er, om en taiwansk familie tolererer det

Udadtil bryster Taiwan sig af at være det mest liberale samfund i Asien. Kun to årtier efter Taiwans første demokratiske valg har øen fremlagt planer for at legalisere homovielser. Men hjemme er den værdipolitiske kamp om seksuel frigørelse og homoseksuelles rettigheder et stridspunkt, der splitter den taiwanske befolkning
Siden Taiwan i 1996 havde sit første demokratiske valg og gennemførte en transition fra et autoritært ét-partisystem til en demokratisk styreform, har landet i rekordfart slået ned på diskrimination med Asiens første antidiskriminationslov og åbnet debatten om homoseksuelles rettigheder.

Siden Taiwan i 1996 havde sit første demokratiske valg og gennemførte en transition fra et autoritært ét-partisystem til en demokratisk styreform, har landet i rekordfart slået ned på diskrimination med Asiens første antidiskriminationslov og åbnet debatten om homoseksuelles rettigheder.

Alberto Buzzola

27. november 2017

I et hjørne på en populær café i centrum af Taipei sidder den 23-årige Li Yijing med sin laptop og en kop kaffe. Som hun sidder der fordybet i sine lektier, er hun ikke til at kende fra de billeder, jeg har set af hende i mit facebookfeed fra efterårets lokale gay pride, hvor hun deltog kun iklædt netstrømper, en hårbøjle med røde katteører og et sort plaster, der dækkede brystvorterne.

Mens omkring 120.000 demonstranter til årets gay pride i Taipei svingede med regnbueflagene i jubel over udsigten til, at homovielser bliver legaliseret inden 2019, holdt Li Yijing sin egen demonstration, der skulle skabe debat om tykke pigers seksualitet ved at bruge sin egen krop som eksempel.

Det førte til, at hun dagene efter blev hængt ud på Facebook, hvor flere tusinde brugere udtrykte deres forargelse over, at hun ikke dækkede sin lettere overvægtige krop til.

Li Yijing trækker på skulderen, da jeg spørger til den negative opmærksomhed, hun fik. Hun er vant til at overtræde folks grænser i sin kamp for at ændre på det, hun kalder »konservative« forestillinger om kønsroller og seksuelle rettigheder.

»De mener, at sådan nogen som mig ødelægger homoseksuelles image. De synes, vi skal kæmpe for at homoseksualitet skal normaliseres, at vi skal sørge for at få gode job, blive gift og klare os godt. Vi skal være som heteroseksuelle,« siger Li Yijing.

Til hverdag læser hun kønsstudier på University System of Taiwan, men i sin fritid er hun frivillig i den lokale ngo Hand Angel, der kæmper for at sætte fokus på handicappedes ret til et seksualliv – helt konkret ved at være den hjælpende hånd, der hjælper handicappede med at få orgasme.

Siden Taiwan i 1996 havde sit første demokratiske valg og gennemførte en transition fra et autoritært etpartisystem til en demokratisk styreform, har landet i rekordfart slået ned på diskrimination med Asiens første antidiskriminationslov og åbnet debatten om homoseksuelles rettigheder.

Alt det blev fremhævet, da Informations journalist i november deltog i en pressetur organiseret og betalt af Taiwans Udenrigsministerium. Sammen med Taiwans demokratimodel, religionsfriheden og respekten for øens minoriteter repræsenterer den seksuelle frihed alt det, der adskiller Taiwan fra det kommunistiske styre på den anden side af Taiwan-strædet.

Selvom unge taiwanere frit kan diskutere sex og deltage i politiske demonstrationer, så er homoseksualitet fortsat et tabu i den taiwanske befolkning.

Det betyder, at Li Yijing sagtens kan optræde helt blottet på offentlig gade den ene dag, mens hun holder sig tilbage med at dele sine oplevelser og holdninger, når hun besøger sin forældre den næste dag.

»Hvis mine forældre ikke spørger, så siger jeg heller ikke noget. Men mine forældre er egentlig ret åbne, ellers ville de ikke have en datter som mig.«

»Jeg præsenterer mine holdninger gradvist. Mine forældre skal have tid til at vende sig til det. De er fra en helt anden generation,« siger Li Yijing, der har været aktiv i homomiljøet i fem år.

»Vi kan diskutere alting offentligt, men der er lang vej igen, før samfundet accepterer det.«

Tabu

I en skelsættende dom i maj slog Taiwans højesteret fast, at ægteskab mellem to af samme køn er en menneskeret, og parlamentet fik en frist på to år til at ændre loven. Dermed bliver Taiwan efter alt at dømme det første land i Asien, der tillader homovielser.

Men spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder splitter befolkningen. En meningsmåling foretaget af Taiwanese Public Opinion Foundation fra 2016 viste, at 45,4 procent af de adspurgte er imod homovielser.

Det kan være et udtryk for, at de menneskeretlige sejre er blevet gennemført så hurtigt, at de endnu ikke er blevet bredt forankret i den taiwanske befolkning.

I forbindelse med udarbejdelsen af det lovforslag, der skal sikre homoseksuelle retten til at indgå ægteskab, er taiwanske fortalere for homoseksuelles rettigheder blevet mødt af organiseret modstand, da religiøse grupper på tværs af religioner har allieret sig med det ene formål at standse loven. Det fortæller den 62-årige Yu Mei-nu, der er medlem af Taiwans lovgivende forsamling, den Lovgivende Yuan, og er ansvarlig for udarbejdelsen af Det Demokratiske Folkepartis lovforslag.

»De frygter, at vi ødelægger familien som en samfundsbærende institution ved at give homoseksuelle samme ret til at indgå ægteskab.«

Hun ryster på hovedet, som om det ikke er til at begribe for hende, at der i 2017 fortsat kan være så stor opbakning til det traditionelle, patriarkalske familiesyn.

Yu Mei-nu er uddannet jurist og har en baggrund som kvinderettighedsforkæmper. I dag er hun en af de bærende kræfter i den juridiske kamp for at sikre homoseksuelles rettigheder.

Hun taler hurtigt og ivrigt. Det her er hendes lov, siger hun. For det er hende, der har formuleret teksten til regeringspartiet Det Demokratiske Folkepartis (DPP) lovudkast, der nu skal forhandles til en endelig lovtekst inden 2019.

»Jeg er nødt til at presse på for at få denne lov igennem. Hvad venter vi dog på?« lyder det hårdt, næsten anklagende fra den ellers elegante kvinde.

Sprækker i muren

Den taiwanske homobevægelse udspringer af det, der oprindeligt var en feministisk kamp for ligestilling.

Siden Taiwan i 1987 nedlagde den militære undtagelsestilstand, der i knap fire årtier legitimerede et autoritært etpartisystem ledet af Det Nationalistiske Folkeparti (KMT), blev der gradvist åbnet op for debatten om kvinderettigheder og seksuel frigørelse.

Det var først, da lesbiske kvinder i løbet af 1990’erne meldte sig på banen i den kønspolitiske kamp for ligestilling, at den taiwanske homobevægelse begyndte at spire.

Modsat Europa, hvor kvinders rettigheder var afkoblet fra demokratiseringen i godt et halvt århundrede, så er kampen for ligestilling mellem kønnene og på tværs af seksualitet forgået sideløbende med Taiwans demokratiske reformer, siger Yu Mei-nu.

»Rettighedsbevægelsen går hånd i hånd med demokratiseringen. Det går meget stærkt. Hver gang, der er en lille sprække i muren, så presser vi os igennem med nye krav,« siger Yu Mei-nu.

»Jeg mener, at retten til ægteskab er en menneskeret. Homoseksuelle og transseksuelle har været diskrimineret alt for længe,« siger Yu Mei-nu.

Mens homobevægelsen jubler over de lovgivningsmæssige sejre, så er andre skeptiske over for udviklingen.

En embedsmand fra det taiwanske udenrigsministerium, der sidder med ved bordet under interviewet, nikker og smiler, mens Yu Mei-nu fortæller, men da jeg efterfølgende spørger ham, om han ville give sit samtykke, hvis hans søn ønskede at gifte sig med en anden mand, svarer han tøvende.

»Lad mig sige det sådan her. Taiwanerne er meget tolerante. Men ét er at tolerere homovielser. Noget andet er at bakke op om det i sin egen familie. Mange er bekymrede for, hvad der for eksempel skal ske med familiens arv, hvis nu ens egen søn dør, så ville arven jo skulle gå videre til en anden mands familie,« siger embedsmanden, der ikke ønsker sit navn i avisen.

Li Yijing er også skeptisk over for loven om homovielser. Hun frygter, at det kun er den succesrige homoseksuelle elite, der vil få gavn af den kommende lovændring, mens marginaliserede grupper som transseksuelle, prostituerede og minoriteter vil blive tabt.

»Alle de homoseksuelle, der har indflydelse og råd til at blive gift, har ikke længere nogen interesse i at kæmpe for homo-, bi- og transseksuelle rettigheder i mere bred forstand. Alle os ’beskidte’ homoer er der ikke plads til,« siger Li Yijing.

Li Yijing insisterer på, at spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder ikke kan adskilles fra den overordnede samfundsdebat om ligestilling mellem kønnene, seksuel frigørelse og individets ret til at have en seksualitet uanset køn, seksuel orientering eller handicap.

Fremfor at kæmpe for at få samme rettigheder som heteroseksuelle, mener Li Yijing, at homobevægelsen bør fokusere på at rykke grænserne for, hvad der er acceptabelt i Taiwans samfund. Det er et langt, sejt træk om at ændre befolkningens opfattelse af individets frihed, som ikke opnås med en enkelt lovændring, mener hun:

»Taiwan er meget konservativt. Selvom folk kan acceptere, at homoseksuelle kan blive gift, så vil de aldrig støtte det.«

’Pinkwashing’

Det kan godt være, at regeringen ser en fidus i at fremhæve respekten for individets rettigheder i public diplomacy øjemed, men det taiwanske samfund er ifølge Li Yijing langt mindre åbent over for homoseksuelle eller andre med seksuelle tilbøjeligheder, der afviger fra normalen:

»Det er, som om regeringen bruger homobevægelsen til at vise, at Taiwan er bedre eller længere fremme end andre lande i Asien. Det er, som om det er blevet en del af vores nationalisme, at vi har de her demokratiske rettigheder,« siger hun.

Det er helt til grin, mener hun og peger på, at regeringen bruger Vesten som målestok for, hvad det vil sige at være et udviklet samfund.

»Det er jo ikke, fordi der ikke er problemer her. Vi er kun lige begyndt at kæmpe for vores rettigheder, men nu bliver det fremstillet, som om vi er et demokratisk ’fyrtårn’ i Asien.«

»Vi bør ikke holde Vesten op som et spejl for, hvad et godt samfund er. For hvad sker der den dag, Vesten ikke længere synes, at demokrati eller homoseksuelles rettigheder er en god ting? Hvis vi ikke har bygget det samfund, vi selv ønsker, nytter det jo ikke noget,« siger Li Yijing og nævner, at der findes lignende bevægelser i Vietnam og Indonesien, hvor unge kæmper for at bryde med traditionelle kønsroller og skabe en ny modernitet.

»Vi har meget travlt med at vise, at vi er bedre end Fastlandskina. At vi er mere som USA, men hvis vi ikke er forsigtige, betyder det også, at vi mister kontakten til vores kulturhistorie.«

»Vesten er ikke vores endemål. Vi skal finde vores egen modernitet.«

Serie

Et demokratisk Kina?

I snart syv årtier har Taiwan-strædet delt Kina i to: Folkerepublikken Kina og Republikken Kina (Taiwan). Mens regeringerne i Taipei og Beijing strides om Taiwans fremtidige skæbne, har østaten bevæget sig mod øgede borgerrettigheder og bliver i dag fremstillet som et demokratisk fyrtårn i Asien, der kan vise en anden vej end det autoritære politiske system i Folkerepublikken Kina. Men der er stadig et stykke vej endnu, og økonomisk og politisk er Taiwans uafhængighed truet af Kinas stigende globale indflydelse. Information er rejst til Taiwan for at se nærmere på den taiwanske samfundsmodel.

Informations rejse til Taiwan er betalt af Taiwans udenrigsministerium

Seneste artikler

  • Det lå ikke i kortene, at Taiwan skulle blive et demokrati

    6. december 2017
    Taiwan bliver fremhævet som Asiens demokratiske fyrtårn. Befolkningen deltager i politiske protester og engagerer sig i politik. Men under overfladen er det unge demokrati udfordret af magtfulde religiøse gruppers udemokratiske organisationsformer og det manglende juridiske opgør med knap fem årtiers etpartistyre
  • Kinas øgede dominans gør det sværere for Taiwan at insistere på selvstændighed

    25. november 2017
    Antallet af lande, der anerkender Taiwan som en selvstændig stat, skrumper ind. Selv om et overvejende flertal i Taiwan ser sig selv som taiwanere og ikke kinesere, er det blevet sværere for øen at insistere på selvstændighed i takt med Beijings øgede økonomiske og politiske dominans
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Jens Østergaard Petersen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Jens Østergaard Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sådan var det også i Danmark, da partnerskabet blev vedtaget i '89. Men det at man kunne blive gift, i starten godt nok kun på rådhuset, har været med til at ændre mange menneskers syn på bøsser og lesbiske. Så i dag støtter et stort flertal op om det, og sådan vil det sikkert også gå i Taiwan.