Læsetid: 4 min.

Husker du at lytte til dit biologiske ur?

Årets Nobelpris i medicin går til tre amerikanske genetikere, der har identificeret de gener, der styrer vores biologiske døgnrytme. Deres indsigt viser, at vores psykiske og fysiske velbefindende i langt højere grad end hidtil antaget er styret af, hvor synkrone vi er med vores biologiske ur
6. november 2017

Vores kroppe er fulde af ure. Af indbyggede biologiske kronometre, der kontrollerer søvn, helbred og præstationsevne. Og passer vi vores gøremål på de forkerte tidspunkter, kan det have skadelige følger for os selv. 

Dette års Nobelpris i medicin går til tre amerikanske genetikere, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young, for at have identificeret de gener, som er ansvarlige for at styre vores biologiske døgnrytmer – de såkaldte cirkadiske processer.

Deres indsigter har banet vej for andre forskeres stadig mere præcise kortlægning af, hvordan indre ure kontrollerer vores helbred og gener, hvilket igen kan have betydning for lægevidenskabens behandlingsformer – ja, i nogle tilfælde betyde den udslagsgivende forskel mellem liv og død.

Optimale tidsrum

Det gør sig f.eks. gældende for hjertekirurgi – en operation, der er fuld af faremomenter, ikke mindst i det tidsrum, der går fra afbrydelse til genstart af kroppens ilttransporterende blodcirkulation.

En ny banebrydende forskningsartikel, publiceret i sidste uge i The Lancet, påviser, hvordan komplikationerne ved hjertekirurgi varierer efter tidspunktet for operationen: 54 ud af 298 personer, som undergik hjertekirurgi om morgenen/formiddagen, oplevede komplikationer (18 pct. af alle patienter), mens tallet kun var 28 ud af en tilsvarende gruppe på 298, der blev opereret om eftermiddagen/aftenen (9 pct.).

I seneste udgave af videnskabstidsskriftet Science kan man også læse en artikel om en ny genetisk medicin, der er udviklet i forbindelse med verdens største genomiske medicinprojekt, GenomeFIRST.

En patient ved navn Atkinson fortæller sin historie: Hun blev ringet op af forskere fra GenomeFIRST, der  havde konstateret, at hun havde en genetisk mutation, der menes at forårsage det såkaldte Long QT-syndrom – en disposition, der igen kan skabe livstruende forstyrrelser i hjerterytmen.

Der er større risiko for, at en hjerteoperation går galt, hvis den foretages om eftermiddagen i stedet for om morgenen. Det viser forskning om menneskets biologiske ure.
Læs også

Budskabet kom som noget af en åbenbaring for Atkinson. Hendes mor var død i en ganske ung alder af et uforklarligt hjerteanfald, så hun lod øjeblikkeligt sine to sønner på henholdsvis ni og 12 år teste.

Det viste sig, at de begge havde syndromet. Begge er glade for sport, men med den nye viden har familien truffet sine forholdsregler. I teenageårene under intense fysiske øvelser er risikoen for hjerterytmekollaps størst.

Hjertet er et exceptionelt stærkt cirkadisk tidssystem, hvilket er velkendt inden for elitesport. Ifølge sportsfysiologer er hjertet ved femtiden om eftermiddagen på højdepunktet af sin effektivitet og muskelstyrke.

Hjertets større cirkadiske styrke ud på den sene eftermiddag kan meget vel være forklaringen på, at operationer i dette tidsrum har højere succesrate – og på, at det efter alt at dømme er sikrere for personer med Long QT-syndrom at henlægge deres sportsudøvelse til den sene eftermiddag.

Døgnrytmeforstyrrelser

Jo bedre, vi er til at imødekomme vores døgnrytmer, jo bedre er det for vores helbred – og jo ringere, vi er til at imødekomme døgnrytmen, jo værre for helbreddet.

Det er blevet konstateret i både hjernen, bugspytkirtlen og kroppens stresssystemer, at der er højere risici for sygdomme ved forstyrrede cirkadiske processer. Metabolske undersøgelser har konstateret forstyrrelser i søvnmønstre, i lever, tarme og stofskiftesystemet. Og dette er kun nogle af de mange konsekvenser, der følger af ikke at leve i overensstemmelse med kroppens indre ure.

Også sammenhænge mellem mentale helbredsproblemer og vores cirkadiske ure er veldokumenteret. Depression hænger således nøje sammen med kroniske søvnforstyrrelser – ja, netop forandringer i vores cirkadiske mønstre vil ofte være det første symptom på mange sindssygdomme.

Men hvad hindrer os i at leve vores liv mest muligt efter cirkadisk tid? Svarene er mangeartede: Det kan være arbejdstider, sociale forpligtelser eller livsstilsbetinget adfærd.

Vil vi bruge kroppenes indre ur til at forbedre vores livskvalitet, er den første forudsætning, at vi kan afkode deres signaler korrekt: Hvornår bør vi vågne, hvor længe bør vi sove, hvornår er vi på højdepunktet af vores ydeevne?

Heldigvis findes der flere onlinequizzer, der kan hjælpe os med at finde frem til, i hvor høj grad vi lever efter vores egen cirkadiske tid – f.eks. har BBC en såkaldt body clock quiz – og hvad vi kan gøre for at komme i bedre samklang med den.

De største barrierer for, at vi kan leve synkront med os selv, har formentlig noget at gøre med arbejdstid og transporttid.

Heldigivs giver love om arbejdsmiljøbeskyttelse i Europa arbejdstagere vidtstrakte rettigheder i forhold til at kræve de arbejdstider, der matcher vores døgnrytmer, helbred og ydeevne. Det mest optimale tidspunkt at møde på arbejde har vist sig at være kl. 10 om formiddagen.

God søvn er en af de vigtigste parametre, ja ifølge en landsdækkende britisk undersøgelse om livskvalitet bestilt af supermarkedskæden Sainsbury er god søvn den allervigtigste enkeltfaktor til at sikre sig en bedre livskvalitet.

Det er på tide, at vi vågner op og lytter til vores indre ur og de mere positive muligheder, det kan skabe for vores helbred, sindsstemning og præstationer i hverdagen.

Paul Kelley er neurolog

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • David Zennaro
  • Kim Gert Andersen
  • Jesper Eskelund
Jens Thaarup Nyberg, David Zennaro, Kim Gert Andersen og Jesper Eskelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Vi, der er nødt til at kompromittere vores indre ur, ved at stå meget tidligt op om morgenen eller for andres vedkommende arbejde om natten, burde have en klækkelig kompensation. Det er i virkeligheden vores liv vi ofrer, for at I andre kan have det godt.