Læsetid: 4 min.

Irsk selvmål kort før sidste fløjt for Brexit-forhandlinger

Den irske regering er på nippet til at falde, netop som landet forsøger at lægge pres på Storbritannien i grænsespørgsmålet mellem Nordirland og Irland
Den irske regeringskrise kommer på et tidspunkt, hvor den irske regering har skruet bissen på over for Storbritannien og krævet en skriftlig garanti i skilsmisseforhandlingernes konklusioner for, at der ikke vil opstå en såkaldt ’hård’ grænse mellem Nordirland og republikken – selv hvis det vil betyde fortsat nordirsk medlemskab af det indre marked og toldunionen, sådan som kommisionen og Irland har foreslået.

Den irske regeringskrise kommer på et tidspunkt, hvor den irske regering har skruet bissen på over for Storbritannien og krævet en skriftlig garanti i skilsmisseforhandlingernes konklusioner for, at der ikke vil opstå en såkaldt ’hård’ grænse mellem Nordirland og republikken – selv hvis det vil betyde fortsat nordirsk medlemskab af det indre marked og toldunionen, sådan som kommisionen og Irland har foreslået.

Ritzau Foto

28. november 2017

LONDON – Timingen kunne ikke være dårligere. Kun 17 dage før det afgørende EU-topmøde i Bruxelles – hvor det skal besluttes, om EU27 vil give grønt lys for handelsforhandlinger med briterne – er den irske regering i en dyb krise, der meget vel kan ende med nyvalg inden jul.

Et valg vil betyde, at landets premierminister, Leo Varadkar, vil være tvunget til at dele sin opmærksomhed mellem valgkampen og det igangværende arbejde på at tvinge indrømmelser fra den britiske regering i grænsespørgsmålet mellem Irland og Nordirland efter Brexit – et af de tre hovedspørgsmål i skilsmisseforhandlingerne.

Personlige og partipolitiske ambitioner risikerer dermed at blive blandet ind i den politiske diskurs på et tidspunkt, hvor al fokus burde være på, hvad der er i nationens interesse.

Grænsen i fokus

Krisen i Irland kommer på et tidspunkt, hvor den irske regering har skruet bissen på over for Storbritannien og krævet en skriftlig garanti i skilsmisseforhandlingernes konklusioner for, at der ikke vil opstå en såkaldt ’hård’ grænse mellem Nordirland og republikken – selv hvis det vil betyde fortsat nordirsk medlemskab af det indre marked og toldunionen, sådan som kommisionen og Irland har foreslået.

Leo Varadkar har sågar truet med at nedlægge veto, hvis ikke briterne kommer med en sådan forsikring, og han sidder dermed med nøglen til det, briterne ønsker sig allermest til jul: Starten på forhandlingerne om en overgangsperiode, en frihandelsaftale og det fremtidige forhold generelt.

Læs også

Med et nyt forbedret tilbud fra briterne om skilsmisseregeringen og gode fremskridt på spørgsmålet om EU-borgernes rettigheder er grænsespørgsmålet rykket ind som det helt centrale stridspunkt kun en uges tid før, at EU’s stats- og regeringschefer skal diskutere deres holdning forud for topmødet den 14. december.

For Irland udgør dette tidspunkt dermed den bedst mulige chance for at vinde garantier, der kan sikre, at der ikke opstår en grænse mellem republikken og Nordirland. En grænse risikerer ikke kun at genantænde de sekteriske spændinger mellem katolske nationalister, der ønsker et forenet Irland, og protestantiske unionister, der ønsker at forblive del af Storbritannien, men risikerer også at blive et trækplaster for smuglere, hvis der er forskel i toldsatser mellem de to områder.

Men frem for at fortsætte presset på briterne – der mener, at grænsespørgsmålet først kan løses, når de to parter bliver enige om en handelsaftale – har de irske politikere altså valgt at vende knytnæverne mod hinanden.

Kræver fyring

Regeringskrisen handler kort fortalt om, at en støtteaftale mellem Varadkars Fine Gael-mindretalsregering og støttepartiet Fianna Fáil er på nippet til at bryde sammen, fordi Fianna Fáil kræver vicepremierminister Frances Fitzgerald fyret. Partiet mener, at Fitzgerald vidste besked om en plan i landets politistyrke om at miskreditere en whistleblower uden at gribe ind. Varadkar påpeger imidlertid, at det ikke er bevist, at hun vidste noget om planen, og har truet med at udskrive nyvalg, hvis Fianna Fáil fremsætter en mistillidserklæring i parlamentet tirsdag.

De seneste dage har de to partier siddet i forhandlinger for at undgå et nyvalg, som de begge er enige om, at de ikke ønsker, men i skrivende stund er de endnu ikke nået frem til et kompromis.

Udskrives der valg, vil Leo Varadkar stadig deltage i det vigtige december-topmøde, men han vil ikke vide, hvorvidt han vil fortsætte på posten få uger senere. Meningsmålingerne viste i går, at opbakningen til hans parti de seneste dage er dalet til 27 procent, mens Fianna Fáils opbakning er vokset til 26 procent.

Krisen risikerer at svække Varadkars autoritet i Brexit-forhandlingerne, og som et minimum at være en uvelkommen distraktion på et for landet så vigtigt tidspunkt.

Kompromis

Mens briterne har afvist, at Nordirland vil kunne forblive i det indre marked og toldunionen, er der visse tegn på, at de vil være åbne over for andre mindre omfattende særordninger. Og de har heller ikke fuldstændig afvist at give en eller anden form for skriftlig garanti.

Hvad Irland – der bakkes op af kommissionen – ønsker ifølge landets udenrigsminister, Simon Coveney, er en »køreplan« for, hvordan briterne har tænkt sig at forhindre en såkaldt ’hård’ grænse, som vel at mærke ikke udelukkende hviler på ideen om endnu ikke udviklet teknologi.

Ingen – hverken briter eller andre – har indtil videre fremsat en løsning på det irske grænseproblem, og Varadkar sagde da også i forrige uge, at »det nogle gange virker som om, at de (briterne, red.) ikke har tænkt alt det her igennem«.

Flere og flere politikere såvel som iagttagere melder nu klart ud: Der er ikke en løsning. Enten får Nordirland en særordning, eller også må der indføres en toldgrænse.

Den britiske regerings fleksibilitet begrænses imidlertid af, at den har indgået en støtteaftale med de nordirske unionister, DUP, der i de seneste dage er blevet mere åbenmundede og kort og kontant har afvist nogen form for særstatus for Nordirland. DUP frygter, at det de facto vil føre til et forenet Irland.

Det vil kræve alle kræfter fra Irland og det øvrige EU27 at afkræve et løfte fra den britiske regering, der risikerer at antænde støttepartiets vrede og dermed true regeringens stabilitet. Et nyvalg i Irland vil absolut ikke hjælpe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Enten en hård grænse mellem Nordirland og Den irske Republik, eller en særstatus for Nordirland - en af delene er uundgåelig.

Grænseproblemet mellem de 2 Irlande var kun et særdeles begrænset tema i valgkampen op til Brexit - hvilket er en bevist fortielse.
Alle briter, der har oplevet 70'ernes, 80'ernes & 90'ernes Nordirland har kunnet se faren lure.

De 2 nordirske samfund er dybt adskilt - så dybt at det faktisk kan være svært at sætte sig ind i for en dansk iagttager.

Dorte Sørensen

En mulighed kunne være at lade Irerne stemme om de ønsker en genforening af øen.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Dorte Sørensen

En nordirsk afstemning er vist opskriften et gevaldigt slagsmål i delstaten.

Løsningen på det irske grænseproblem - hvis og når en løsning findes - ender nok med at blive en diffus blanding af græseforanstaltninger og særordning.

Man kan skrive sig ud af meget, hvis den politiske vilje er til stede.
Hvornår bliver en grænse til "en hård grænse" ??
En lille smule elektronisk grænsekontrol kan vel gå an ??
Og hvad er en lille smule ??

Har Nordirland fået en særordning, hvis alle parter, EU, Republikken Irland, Nordirland & UK, ser lidt stort på bevægelser af mennesker og varer hen over grænsen ??

Hvis grænsespørgsmålet bliver overladt til Sinn Fein og Democratic Unionist Party bliver irsk genforening øjeblikkeligt en elefant i rummet, der totalt totalt vil dominere forhandlingerne - som med garanti kører fast, og man kan kun frygte det værste.

Dorte Sørensen

Men er var Theresa May's indlemming af de nordirske unionister, DUP, ikke også en sikre vej til død og ødelæggelse?
Hvorfor ikke benytte situationen så Irland kan få chancen til genforening.

Jørgen Mathiasen

Man undrer sig over spekulationerne om en irsk genforening her. Det vil med sikkerhed ikke komme på dagsordenen i forbindelse med Brexit eller i nogen fremtid, man lige i øjeblikket kan se ind i.

Der er også andre underlige ting, men hvorom alting er: Eire er økonomisk dybt forbundet med UK, men tabet ved Brexit kan mindskes, hvis man flytter toldgrænsen til det irske hav, dvs. beholder NI i det indre marked. I al visdom har vælgerne dog forårsaget, at DUP har en vetoret i det spørgsmål,og så er alternativet en hård grænse på den irske ø. Det har den britiske regering sagt, at den ikke ønsker, men hidtil har dens forslag til løsninger udelukkende været varm luft, og det kan blive afgørende for det næste topmøde i EU om Brexit.