Læsetid: 12 min.

Jürgen Habermas: Emmanuel Macron har skænket Europa en historisk chance

Ved at turde formulere en ambition om at udvikle politiske løsninger på de problemer, vi står over for som globaliserede samfund, skiller Frankrigs præsident Macron sig ud fra den grå mængde af opportunistiske politikere, som regerer fra dag til dag, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas. Her findes endelig en politisk leder, der har mod til at ville ændre på status quo og udfordre nødvendighedens politik
Macrons gennembrud var i strid med alt, hvad meningsmålingsinstitutterne troede, de vidste. Ingen så det komme; at en enkelt person uden et parti i ryggen på så kort tid kunne lykkes med at føre en politisk kampagne, der fik et flertal af vælgerne til at foretrække en ambitiøs platform om mere dybtgående europæisk samarbejde frem for den fremspirende højrepopulisme, som hver tredje franske vælger støttede.

Macrons gennembrud var i strid med alt, hvad meningsmålingsinstitutterne troede, de vidste. Ingen så det komme; at en enkelt person uden et parti i ryggen på så kort tid kunne lykkes med at føre en politisk kampagne, der fik et flertal af vælgerne til at foretrække en ambitiøs platform om mere dybtgående europæisk samarbejde frem for den fremspirende højrepopulisme, som hver tredje franske vælger støttede.

Eliot Blondet

4. november 2017

For Walter Benjamin var Paris Europas hovedstad. For Robert Menasse, østrigsk forfatter med talent for trodsig ironi, burde Bruxelles i dag vise sig værdig til at overtage denne status. Det er dog kun et forfængeligt håb, og Menasse – der for nylig modtog Deutscher Buchpreis, Tysklands fineste litterære udmærkelse – nedtonede da også straks forventningerne i et interview med berlinerdagbladet taz.

Han fortalte en anekdote om en aften tilbragt i selskabeligt lag med en tysk korrespondent i en tilrøget café i Bruxelles, som journalister ynder at frekventere. Her kunne han overvære, hvordan journalisten fik kritik af sin redaktør i Frankfurt: »Din tekst er blevet for indviklet,« formanede redaktøren. »Skriv i stedet bare, hvor meget tyskerne skal betale.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • Anders Graae
  • Henrik Brøndum
  • Toke Kåre Wagener
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • Stig Bøg
Jørn Vilvig, Anders Graae, Henrik Brøndum, Toke Kåre Wagener, Gert Romme, Steffen Gliese og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke vi skal tage Jürgen Habermas med et gran salt, - manden er jo ikke noget "orakel"!

Macron taler som alle franskmænd i floromvunden vendinger, og at det egner sig godt til politik, er der næppe tvivl om, men ser man på det reelle i forhold til virkeligheden, så er det som at kigge igennem en glasrude.

Alle de storslåede ord og hensigter, er ikke blevet modtaget med kyshånd fra mange i EU, fra lle medlemmerne, og det rent faktiske indhold bagved de storslåede ord, er svært at få øje på, for det svæver så højt under loftet, at det konkrete og nære ikke er at se nogen steder.

Det er nok det, som Jürgen Habermas falder for uden tanke for det konkrete, eller for de tanker om det konkrete som han selv tænker, - men måske ikke er Macrons virkelighed og som slet ikke bliver borgernes virkelighed ved Macrons tanker.

Franskmændene stemte ganske vist i hobetal på Macron, og først og fremmest af 2 grunde, "imod Le Penn", og for nyheden og håbet, men også imod den gamle korrupte politiske klan.

Franskmændene er imidlertid vågnet op til en helt anden Macron, - nu valgt til præsident, hvor drømmene om hans ord for frelsen af Frankrig, og hvor mange ikke ser sig selv heri længere, men i stedet en del af den accepterede globalisme og den rettigheder, som det vigtigste for Macron.

Jürgen Habermas følgedrømme med Macron, har ikke fødder at stå på, der kan røre gulvet, men svæver lidt i lykkeland og -drømme om storheden alene som en frelse for EU og borgerne, og hvor der knytter sig en tro på liberalismens uendelige egennyttighed vil vende sig, og blive til uegennyttighed for EU og dets borgere, - men det er selvblændværk af værste skuffe.

Per Torbensen, Claus Kristoffersen, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Torben K L Jensen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Mogens Bluhme Nielsen

Macron har kun haft et halvt år at regere i. Men han skiller sig ud som et intellektuelt fyrtårn fra andre europæiske ledere. Han har dybere viden og indsigt i historie, filosofi og litteratur end hans samtidige.

Det antikke Grækenland - vores kulturelle arnested med paideia som opdragelsesideal - altså dannelse med kærlighed til kunst og videnskab - udgør sammen med oplysningstidens idealer fundamentet for hans og Habermas' visioner. Og det er ikke det værste udgangspunkt!

Behovet for transnationale politiske partier på europæisk niveau er indlysende. Det vil generere en europæisk offentlighed, som vi mangler i dag. Hvorfor skal jeg udelukkes fra at stemme på en tysker eller franskmand til EU-parlamentet, hvis jeg finder deres tanker og visioner mere intelligente end mine landsmænd?

Med EU's størrelse er det udemokratisk at der ikke findes et nationalt uafhængigt andetkammer.

Glem dog ikke de odds, man er oppe mod - nationalromantikken florerer på begge fløje.

Gunhild Isfeldt, Hans Jørn Storgaard Andersen, Vibeke Hansen, Jørn Vilvig, Henrik Brøndum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Våde drømme fra to super-europæere. En overordnet drøm der er endt i et mareridt og der skal helt andre boller på suppen før noget radikalt sker. Man kunne næsten sige - en bristet drøm.

Per Torbensen, Claus Kristoffersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Espen Bøgh og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Jürgen Habermas: Emmanuel Macron har skænket Europa en historisk chance”

Så længe der er et overvejende flertal af nationale statsledere i EU, der ikke lader deres kamp for kortsigtede økonomiske gevinster og af den vej opretholdelse af magt fordelingen i nationalstaterne, mellem politikere og kapitalinteresser, forstyre at faktuel viden og handlingskrævende nationale og internationale opgaver, så længe sker der absolut intet i EU.

Alternative fakta eller ‘fake news’ er overvejende hvad befolkningerne bliver fodret med af nationalstaternes politikere, hvilket skyldes, at de store internationale handlingskrævende opgaver kan nationale statsledere ikke bruge til noget konstruktivt politisk, gældsslaverne i nationalstaterne og deres økonomiske vækst krav, leveret af deres faktaresistente statsledere med alternative fakta, eller løgn og bedrag om man vil, er det eneste der betaler gældslavernes regninger, der er ikke plads i økonomien til ansvarlighed begrundet af faktuel viden om hvad der gavner borgerne i nationalisterne på den lange bane.

Det ved de nationale statsledere der betjener deres landes kapitalinteresser og der kommer ingen udvikling i EU, der beskytter borgerne, før end uligheden er vokset EU og statslederne over hoved, hvilket formodentlig i sidste ende vil sende de superrige i guillotinen igen.

Der er intet nyt under solen i EU.

Søren Kristensen

EU, med tryk på Union, har lige siden sin fødsel været en chance, som europæerne måske lige bortset fra tyskerne og de fattige randstater som intet har at miste, ikke vil eller tør tage og især ikke Danmark, med vores halvhjertede forbehold som bare et lille eksempel og uden at det hele skal være vores skyld. EU bliver nødt til at tage sig selv mere alvorligt, hvis det skal lykkes og det indbefatter mere transparens, direkte demokrati og selvfølgelig også suverænitetsafgivelse. Man kan ikke få både i pose og sæk og et EU i flere hastigheder er en illusion. EU er en togstamme med Tyskland som motor og skal der fart på gælder det selvfølgelig hele toget.

Michael Kongstad Nielsen

EU har siden sin fødsel været præget af HYBRIS, det svarer til hovmod, der I det klassiske Grækenland var den største synd. EU ville ikke nøjes med handels-samarbejde, EU ville tvinge befolkningerne til at slutte sig sammen som ét folk. Den hensigt krævede, at man så bort fra de naturlige menneskelige begrænsninger og overskred den grænse, der adskiller det menneskelige fra det guddommelige.

Per Torbensen, David Joelsen, Torben K L Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Søren Kristensen det har intet med mod at gøre, det handler alene om magt.

Nationalstaterne ‘er’ EU og nationalstaternehandler handler ikke på akutte handlingskrævende problemstillinger, men vælger at satse på kortsigtede økonomiske gevinster, frygt politik, fremmedhad og nationalisme for at bevare magten og afleder opmærksomheden fra dette faktum.

EU har ‘aldrig’ haft en chance, virkeligheden i EU er for de økonomisk stærkeste og de politisk mest magtliderlige, med andre ord alle de ubarmhjertig.

Jes Balle Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Var det modigt at rejse til Månen? Ja, det var det. Kunne en delstat i USA have gjort det alene? Formodentligt ikke. Var det godt eller nødvendigt at rejse til Månen. Måske. Måske ikke. Men det var modigt. At være med i EU kræver mod og har man det ikke er det bedre, som briterne, at melde sig ud. Det kræver i øvrigt også mod. Det kræver ikke særligt meget mod - eller engagement - at væbne sig med forbehold og tvetydig tale. At det så måske kan være klogt, på den lange bane, kan meget vel være. Men det har intet med mod at gøre.

Philip B. Johnsen

Børn kan blive rasende og slås for, at få deres vilje, uden at tænke på konsekvens, det er affekt.

Voksne kan søge løsning på vanskelige potentielt konfliktskabende problematikker, den fredsskabende er modig og risikere angreb fra alle implicerede.

EU og nationalstaternes politikere opføre sig som uopdragne børn.

Uden UK i Unionen bliver det endelig muligt at føre et ægte politisk samarbejde og opbygge de nationalstater, som den britiske liberalisme har forhindret.