Flere af verdens største koncerner, statsoverhoveder og globale skikkelser inden for politik, underholdningsindustri og sport har skjult enorme formuer i hemmelighedsfulde skatteparadiser. Det fremgår af en omfattende dybdeborende undersøgelse, der har involveret hundredvis af undersøgende journalister, herunder fra The Guardian.
Undersøgelsen bygger på en læk af 13,4 millioner dokumenter, der kaster nyt lys over den globale infrastruktur for skatteunddragelse – og de komplekse og tilsyneladende kunstige konstruktioner, som verdens rigeste selskaber benytter sig af for at stikke deres værdier til side. Det er den til dato største læk af sin art, Panamapapirerne, der blev lækket i 2015 og førte til lignende afsløringer, talte 11,5 millioner dokumenter.
Materialet, der stammer fra to store udbydere af sådanne offshoretjenester og fra virksomhedsregistre i 19 skattelynationer, er faldet den tyske avis Süddeutsche Zeitung i hænde og delt med Det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister og dettes partnere, deriblandt Guardian, BBC og New York Times – og i Danmark Politiken og DR.
Projektet, der har fået navnet Paradispapirerne, afslører i overskriftsform følgende:
Hovedpunkter i lækken
- At millionvis af pund fra den britiske dronning, Elizabeth II’s private formue er blevet investeret i en fond på Cayman-øerne, og nogle af disse penge er gået til en detailhandelvirksomhed, der beskyldes for at udnytte fattige familier og sårbare individer.
- At omfattende offshoretransaktioner er foregået i Donald Trumps regeringskreds og blandt hans rådgivere og kampagnebidragydere, herunder betydelige indbetalinger fra et firma, som ejes af Vladimir Putins svigersøn, til en shippingvirksomhed, som ejes af USA’s handelsminister, Wilbur Ross.
- At Twitter og Facebook har taget imod investeringer for hundredvis af millioner dollar, der kan føres tilbage til den russiske stats finansinstitutioner.
- At en trustfond på Cayman-øerne, der alene synes indrettet på at muliggøre skatteunddragelse har den canadiske premierminister, Justin Trudeau som sin ledende forvalter.
- At den britiske milliardær og tidligere næstformand for det konservative parti, lord Ashcroft har stukket 450 millioner dollars til side i en hidtil ukendt offshoretrustfond.
- At multinationale koncerner som Nike og Appel forfølger aggressive strategier til skatteunddragelse.
- At nogle af de største navne inden for film-, tv- og underholdningsindustrien beskytter deres velstand bag sindrige offshorekonstruktioner.
- At myndighederne på Isle of Man og på Malta har overført milliarder i skatterefusion til ejere af private jets og yachter.
- At det i London noterede multinationale råvareselskab Glencore har ydet hemmelige lån for at sikre sig lukrative minedriftrettigheder i Den Demokratiske Republik Congo.
- At to russiske milliardærer har benyttet sig at et komplekst offshorenetværk til at købe aktieandele i fodboldklubberne Arsenal og Everton.
Afsløringerne må forventes at medføre et øget pres på politiske ledere, deriblandt Trump og den britiske premierminister, Theresa May, som begge har lovet at slå hårdere ned på skatteunddragelsesfiduser.
Offentliggørelsen af undersøgelsen, som over 380 journalister har brugt et år på at udarbejde ved at finkæmme data, der går 70 år tilbage, kommer på et tidspunkt med øget fokus på den voksende globale indkomstulighed.
Skatteflugt skaber ulighed
Samtidig er verdens multinationale selskaber godt i gang med at rykke en stigende del af deres overskud offshore – 600 mia. euro bare sidste år. Det fremgår af en undersøgelse, som den ansete økonom Gabriel Zucman publicerer senere denne uge.
»Skattely er en de helt afgørende motorer bag væksten i den globale ulighed,« siger han. »I takt med uligheden stiger, bliver skatteunddragelse en elitesport.«
I centrum for lækken står Appleby, et advokatfirma med filialer i Bermuda, på Cayman-øerne, De Britiske Jomfruøer, Isle of Man, Jersey og Guernsey. I modsætning til det mere diskrete Mossack Fonseca, det omdiskuterede advokatfirma, der var involveret i Panamapapirerne – den forrige store læk fra 2015 – fører Appleby sig stolt frem som ledende medlem af »en magisk kreds« af toprangerede offshoreudbydere.
Appleby har været en særdeles aktiv offshoreaktør i skabelsen af strukturer, der lovligt kan hjælpe superrige til at nedbringe deres skatteregninger.
Appleby siger, at man har undersøgt alle påstande i den internationale journalistundersøgelse og konstateret, at »der foreligger ingen beviser for, at vi eller vores kunder har begået nogen form for ulovligheder« og tilføjer:
»Vi er et advokatfirma, der rådgiver vores klienter om legitime og lovlige måder at bedrive deres forretninger på. Vi tolererer ikke ulovlig adfærd.«
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen
Virker underligt at den Britiske dronning gemmer penge i skattely, -eftersom de kongelige ikke betaler skat.
Den mest nærliggende forklaring må være at hun fik et godt råd af prinsgemalen, Kong Henri af damark.
Det mest underlige ved den historie er, at så mange virker til at være overrasket.
Hvem er virkeligt overraskede ?
Skatteunddragelse har været en disciplin siden der blev opkrævet skatter for første gang for tusindvis af år siden. I nyere tid giver jeg Neo-liberalismen skylden, da denne isme fremmer egoismen og frasiger sig den solidaritet som et Velfærdssamfund nødvendigvis bygger på. Man behøver ikke at være kommunist eller socialist, for at se det fornuftige i at alle skal løfte i flok, yde efter evne og støttes efter behov.
Har den almindelige Borger noget bolværk mod denne udvikling ? Næe, det er svært at få øje på. Almindelige Borgere er blevet slavelignende skaffedyr, der er tvungne til at aflevere det økonomiske fundamentet til den del af Samfundet som ikke kan undværes. Alle andre kreative snyltere finder det evident at de har ret til at mele egen kage ubegrænset, bare fordi de kan og fordi de føler de har ret til det, for den kloge skal i deres terminologi udnytte den mindre kloge.
Og så er der den ubegribeligt store hær af økonomer og advokater med moralsk og etisk fravær, hvis eneste formål er: At sørge for at velhavere kan unddrage sig fællesskabets del af rettidig skat.
At have en konto i et skattely er ikke ensbetydende med skatteunddragelse.
Danmark betalte en del millioner for Panama papirerne, men hvem er anklager og hvem er dømt?
Hvem blev dømt efter Luxleaks?
Jeg kan ikke lide tendensen med at folk dømmes/fordømmes pga rygter. Måske går det lidt for hurtigt.
Udfordringen er at vi lever i en verden, hvor du og jeg pludseligt har adgang til butikker i hele verden - ikke kun de lokale på gågaden. Vi fodrer dermed effektiviteten i vores jagt efter gode tilbud. Konsekvenser er at virksomhederne for også at profitmaksimere skal skatteoptimere og bruge de billigste medarbejdere/robotter m.v.
Reaktionen på Panama lækken var vel en udbredt forargelse - eller i det mindste kritik - også fra politisk hold. Det er store transaktioner der ryger til lande i skattely. Det sidste tal jeg har set der vedrører Danmark stammer fra 2014, hvor beløbet alene for det år andrager 140 mia.
Men på verdensplan er beløbene mange gange større. Og nu ser vi det så igen med en ny læk i form af Paradise papers. Historien gentager sig, Rige og super rige kan bringe store pengebeløb og formuer i skattely.
Det kan være svært, at forstå at det internationale samfund accepterer, at nogle stater og deres bankvæsen muliggør skatteundragelse i stor stil, for det virker si sagens natur undergravende for velfærden i en lang række samfund, at penge cirkuleres helt uden for de statslige myndigheders rækkevidde. Men nogle har jo helt evident en fordel.
Nu er det sikkert temmelig komplicerede selskabs konstruktioner der ligger til grund for skatteunddragelserne. Men at stater kan slippe af sted med, at faldbyde sig som paradis for penge der søge skattely - that beats me.
At der svares skat må jo være i en lang række samfunds oplagte interesse, og herunder også at få banket nogle af de stater på plads hvor skattelykronerne jo øjensynligt suser hen.
Jan Boisen, du har naturligvis ret men det er ikke det hele. Skattely er ikke kun nogle "eksotiske" lande. Skatte- (og moms-) optimering forgår hver dag indenfor EU.
USA er et skattely, idet USA kræver andre land skal oplyse om deres indbyggeres/firmaers skatteforhold udenfor USA (introduceret under Obama i 2010) mens USA ikke afgiver skatteoplysninger om deres borgere/firmaer. Irland (Apple) og Luxembourg (Luxleaks) er skattely som set fornyligt.
Hvis det var simpelt ville dette problem være løst for længe siden. Reelt drejer det sig om at tiltrække pengestømme til et land da det giver arbejdspladser, aktivitet og personskatteindtægter.
Et pengeløst samfund kan virke sympatisk men det vil øge kontrollen med alle borgere og det er usympatisk (allerede godt på vej).
Måske er løsningen helt at fjerne selskabsskatten (det er ved at ske de facto). Samtidigt kan moms laves om så den går på hvor varen/servicen modtages - (ok skaber en del bureaukrati).
Alt dette er konkurrenceforvridende hvilket er dygtige Margrethe Vestagers vinkel.
Michael Friis: Jamen det er sikkert mere kompliceret end som så. Men det kan jo være svært, at opretholde velfærdsstater i en verden, hvor skat for alvor bliver et konkurrenceparameter, og man tillader kapitalstrømme, at bevæge sig efter lav skat. Så interessen i, at finde løsninger synes oplagt. Også set i lyset, at velfærd skal finde finansiering, således at skattekroner der vandrer ud af vores samfund - eller ethvert andet velfærdssamfund i sidste ende bliver til mindre, at gøre godt med, for ikke at tale om den oplagte uretfærdighed der ligger i, at velhavere kan unddrage sig, at betale til de fælles sociale foranstaltninger i et samfund.
I sidste ende kan man jo diskutere hvad der skaber formuer, men det er måske lidt ved siden af pointen. Lande der virker som skattely drager jo ret beset fordele på andre landes bekostning, hvorimod man godt kan forstå, at rige vil betale lavest mulig skat, men ret beset må man naturligvis også betale en forholdsmæssig andel af indtægt og formue til skat i det land man bor og virker. I sidste ende er det jo ikke kun undergravende for vores velfærd, men for hele tanken om omfordeling via et skattesystem, at rige og virksomheder kan finde huller i systemet af mere eller mindre lovlig karakter - eller blot flytte pengene og formuerne til steder med lav skat. Det må og skal løses.