Læsetid: 4 min.

Læk om skattely skubber til EU’s kamp mod skattefusk

Et nyt gigantisk læk af skatteoplysninger fortæller endnu en historie om, hvor omfattende skattetænkning der foregår i Vesten. Lækager som Paradise- og Panamapapirerne afslører typisk lovlige skattefinter, men fungerer som offentlig gabestok for spekulanterne. Offentliggørelsen sætter skub i EU’s bevægelse mod et mere retfærdigt skattesystem
Lækken af Paradise Paper skubber til EU's arbejde med skattefusk. I lignende sager er danske Magrethe Vestager gået forrest i kampen for, at store virksomheder skal betale mere i skat i EU, da hun som EU’s konkurrencekommissær har forfulgt bl.a. Apples lave skattebetalinger i Irland

Lækken af Paradise Paper skubber til EU's arbejde med skattefusk. I lignende sager er danske Magrethe Vestager gået forrest i kampen for, at store virksomheder skal betale mere i skat i EU, da hun som EU’s konkurrencekommissær har forfulgt bl.a. Apples lave skattebetalinger i Irland

7. november 2017

Søndag aften klokken fem minutter over syv bragte medier verden over historier om, at den britiske dronning har penge i skattely. At den amerikanske handelspræsident har aktier i shipping-selskaber med Putin-indflydelse, og at sangeren og menneskerettighedsforkæmperen Bono spekulerer i sin skattebetaling.

Endnu et gigantisk læk med flere end 13 millioner dokumenter kaster lys over de skjulte virksomhedskonstruktioner, spekulanter verden over bruger til at undgå at betale skat.

Denne gang stammer oplysningerne fra et læk, der kaldes ’Paradise Papers’, og som oprindeligt blev lækket til den tyske avis Süddeutsche Zeitung. Materialet er delt med journalister verden over, bl.a. DR og Politiken. Lækket af skatteoplysninger følger en lang række læk af dokumenter, der viser skatteunddragelse, som før det Lux leaks og Swiss leaks.

Hvert læk har fungeret som en offentlig gabestok for de afslørede spekulanter. Men hvad er der reelt gjort politisk for at modvirke den omfattende skattetænkning, lækagerne afdækker? Ifølge en ekspert, en ngo og en politiker, som Information har talt med, har offentliggørelsen og udskamningen af skattekonstruktionerne sat en bevægelse for retfærdig skattebetaling i gang i nationalstaterne og i EU.

I EU kæmper parlamentet og kommissionen for at overbevise ministerrådet om flere initiativer, der skal modvirke skattetænkningen.

»Der er kommet et stort politisk momentum for at adressere de her problemer. Man har taget fat på de åbenlyse problemer med manglende gennemsigtighed i virksomhedernes skatteforhold, og der har været en stor bevægelse i EU om, at ejerskabskonstruktionerne skal være gennemsigtige,« siger Rasmus Corlin Christensen, der er politisk økonom og arbejder på en ph.d.-afhandling på CBS om internationale skatteforhold.

Han har læst dokumenter fra Paradise Papers-lækket igennem i samarbejde med DR. Ifølge ham adskiller Paradisepapirerne sig fra sidste års Panamapapirer ved at fokusere mere på virksomheders skatteplanlægning frem for enkeltpersoners, som Panamapapirerne gjorde.

Den britiske dronning er blandt de kendte personer, der indgår i Paradispapirerne. Således afsløres det nu, at millioner fra Elizabeth II’s private formue er blevet investeret i en fond på Cayman-øerne.
Læs også

Som konsekvens af Panamapapirerne og som led i bevægelsen mod et mere retfærdigt skattesystem nedsatte EU-parlamentet et særligt skattesnydsudvalg bestående af 65 medlemmer, hvor Socialdemokratiske Jeppe Kofod er ordfører.

»Der sker noget. Men det går langsomt, fordi der er nogle EU-lande, som er involveret i det her. Det er EU-lande, der har fungeret som skattely og stadig gør det, og som har en forretningsmodel, der gør, at de vil beskytte deres offshoreindustri,« siger Jeppe Kofod.

I lignende sager er danske Magrethe Vestager gået forrest i kampen for, at store virksomheder skal betale mere i skat i EU, da hun som EU’s konkurrencekommissær har forfulgt bl.a. Apples lave skattebetalinger i Irland. Den franske præsident Emanuel Macron har for nylig været bannerfører på forslag om at få EU til at vedtage en alternativ beskatning af de internationale teknologigiganter.

Tiltag

Det seneste år er der dog blevet gennemført konkrete tiltag i EU for at modvirke skattetænkningen. Danmark har som et af de første EU-lande implementeret et ejerskabsregister, hvor skattemyndighederne kan se, hvem der er en virksomheds reelle ejer, og ikke kun den juridiske. Ofte er det nemlig ikke den juridiske ejer af et selskab, der i sidste ende ejer og tjener penge på virksomheden.

Ud over en højere grad af gennemsigtighed i virksomheders ejerskab er der i EU blevet vedtaget en såkaldt ’land for land-rapportering‘.

»Det er virksomheder, der fortæller skattemyndighederne, hvor de har deres aktiviteter, og hvor meget de betaler i skat i forskellige lande. Det er en udvidet form for rapportering,« siger Rasmus Corlin Christensen.

Både ejerskabsregistret og ’land for land-rapporteringen’ skal altså gøre det lettere for skattemyndighederne at få virksomheder, hvis selskabskonstruktion spreder sig over flere virksomheder og lande, til at betale en korrekt skat i EU.

Ydermere lancerer EU i begyndelsen af december en skattely-sortlistning, som skal opliste alle de lande, der kan kategoriseres som skattely. Sanktionsmulighederne er dog stadig til forhandling mellem parlamentet og ministerrådet, fortæller Jeppe Kofod.

Lav troværdighed

EU-bevægelsen mod en fair skattebetaling går den rette vej, men der er stadig kritisable forhold i indsatsen mod skattetænkning, mener ngo’en Oxfam Ibis, der beskæftiger sig med skattely.

For eksempel er ’land for land-rapporteringen’ ikke blevet gjort offentlig endnu, nævner direktør i Oxfam Ibis, Lars Koch. En af udfordringerne for anti-spekulationsbevægelsen er, at der til et hvert progressivt forslag i ministerrådet kan sidde en enkelt nation som Irland, Malta eller Luxembourg og nedlægge veto.

Alle gode intentioner bliver udvandet undervejs i lovgivningsprocessen, mener han, og derfor er han også skeptisk over for den sortliste, som EU præsenterer i begyndelsen af december. Selv om ideen er god.

»Det bliver interessant at se, hvor seriøs den er. Om man kan sætte Luxembourg på listen – det er nok svært. Jeg vil gerne vædde en god flaske whisky på, at der ikke kommer nogen lande fra EU på den liste. Og det vil være absurd,« siger Lars Koch.

I England har afsløringen af den britiske dronnings forbindelser til skattely fået det socialdemokratiske Labours leder Jeremy Corbyn til at gå i offensiven. Til den engelske avis The Guardian koblede han dronningens involvering i skattely sammen med en undergravning af den offentlige velfærd. Alle, der placerer penge i skattely for at undgå at betale skat, skal »ikke kun undskylde for det, men også anerkende, hvad det gør for vores samfund«.

»Vi bliver undermineret af den her omgåelse. Det skal stoppe.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Michael Hullevad
  • Frede Jørgensen
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Michael Hullevad, Frede Jørgensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rasmus G. Svaneborg

EU's konsensusmodel for at træffe beslutninger er ikke særlig hensigtsmæssig, når der i kredsen findes medlemslande, der direkte profiterer på off-shore aktiviteterne.

Men det er godt nok svært at ændre, når også dette kræver konsensus.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, nils hommel, Anne Eriksen, Michael Hullevad, Oluf Husted og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Jeremy Corbyn sagde videre:
“Because if the very wealthy person wants to avoid taxation in Britain and therefore put money into a tax haven somewhere, who loses?

“Schools, hospitals, housing, all those public services lose and the rest of the population have to pay to cover up the deficit created by that.”

https://www.morningstaronline.co.uk/a-8eb8-Paradise-Papers-Labour-slams-...

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvad hvis de rigeste flytter til Schweiz (eller lign) og bliver skattepligtige der, så mister DK helt retten til at beskatte?
Udfordringen er ikke kun skat, det er mindste lige så meget visse lands store gæld. Danmark (og andre lande) har brug for nogle der vil finansiere statens omkostninger og samtidige sikre deres konkurrenceevne.
Grækenlands gæld er 175% af BNP, Italiens 132%, Portugals 129%, Spanien 99%, Frankrings 96%, UK 87%, Tyskland 66%, Danmarks kun 37%, Luxembourg 22%.
Store skattebetalere er altid velkomne og skal behandles godt.

Allerede i 1971 fik Mogens Glistrup henledt opmærksomheden på det forhold, at de rigeste ikke behøvede at betale skat på lige fod med andre mindre heldigt stillede borgere.
Det er bemærkelsesværdigt, at det næsten et halvt århundrede senere stadig ikke er lykkedes at skabe et retfærdigt skattesystem.
Viljen blandt de folkevalgte kan næppe have været der.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar