Læsetid: 9 min.

Mohammed bin Salman vil gøre Saudi-Arabien til Mellemøstens førende magt

Den saudiske kronprins Mohammed bin Salman ønsker at transformere Saudi-Arabien til en politisk, økonomisk, militær og social supermagt i Mellemøsten. Kongerigets unge er vilde med ham, men i udlandet bliver hans store armbevægelser betegnet som hensynsløse og uigennemtænkte. Senest har kronprinsens træk i Libanon tilsyneladende givet bagslag
Den saudiske kronprins Mohammed bin Salman kæmper for tiden en regional kamp om styrkeforholdet i Mellemøsten.

Den saudiske kronprins Mohammed bin Salman kæmper for tiden en regional kamp om styrkeforholdet i Mellemøsten.

18. november 2017

Den gode nyhed er, at Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman siger, at han ønsker at revolutionere kongeriget til stor glæde for unge saudiere. Den dårlige nyhed er, at han muligvis allerede er i gang med at skabe mere kaos i Mellemøsten i sine bestræbelser på at nå målet.

Den 32-årige aspirerende konge har på det seneste afskaffet forbuddet mod kvinders bilkørsel, meddelt, at Saudi-Arabien vil tillade kvinder adgang til fodboldstadions, og svoret at ’knuse’ ekstreme islamistiske ideologier for at skubbe kongeriget i en mere moderat retning.

Ved et topmøde i slutningen af oktober erklærede Mohammed bin Salman (kendt som MBS) opstarten på Vision 2030, et ambitiøst projekt, der skal erstatte kongerigets afhængighed af olie med en mere industri- og turistbaseret økonomi. Det skal blandt andet ske ved at opbygge en moderne utopisk by, hvor halvdelen af byens indbyggere skal bestå af robotter.

»Bin Salman vil gøre Saudi-Arabien til nummer et i regionen. Han er tjekket, berejst og vild med det moderne. Jeg håber, at han vil åbne os op for omverdenen,« siger den 25-årige ingeniørstuderende Najla Khalid over telefonen fra Riyadh.

Kronprinsens re-branding af kongeriget har skabt stor glæde blandt unge saudiere, og det er især Mohammed bin Salmans skjulte foragt for det traditionelle, der begejstrer unge som Najla Khalid.

Den hellige olie

Kronprinsen bruger ofte formuleringer, vendinger og metaforer som førhen var utænkelige i kongeriget. I flere interview har han eksempelvis kritiseret Saudi-Arabiens afhængighed af olie i nærmest blasfemiske vendinger efter saudiske standarder.

»Olien er jo nærmest gået hen og blevet hellig for os,« indleder kronprinsen sarkastisk i sit største og mest omtalte interview i maj 2017 til TV-kanalen, Al-Arabiyya.

»Lige nu har vi koranen, profetens traditioner og olien. Det er virkelig farligt. Det er grunden til, at udviklingsprojekterne i landet er gået i stå,« siger han.

Generelt er unge saudiere begejstret for kronprinsens attitude, sprogbrug og udtryksmåder. Mange mener, at han taler deres sprog. Når Mohammed bin Salman taler arabisk, sniger han ofte smarte engelske buzzwords ind som holistic, deliverble, quick fix og paradigm shift i sine formuleringer – præcis som saudiske unge gør i dag.

»Jeg kan ikke forholde mig til en leder, der bruger vers fra koranen, når han skal forklare sig om samfundsforhold. MBS taler et normalt sprog, som min generation bedre kan forholde sig til,« forklarer Najla Khalid.

Over de seneste måneder har Mohammed bin Salman også udført en spektakulær udrensning af mere end 500 højtstående embedsmænd, præster, forretningsmænd, kritikere og rivaler fra den saudiske elite. Senest 11 fremtrædende skikkelser, som nu alle står anklaget for korruption.

Og med sin 81-årige fars velsignelse har den unge kronprins også sat dagsordnenen i resten af Mellemøsten med varslinger om storstilede religiøse, politiske, økonomiske reformer, tilbageholdelsen af rivaler, anti-korruptionskampagner og trusler mod Irans allierede.

I sidste uge sendte det chokbølger gennem regionen, da det kom frem, at den libanesiske premierminister Saad al-Hariri var blevet tilbageholdt af saudierne i Riyadh og angiveligt tvunget til at træde tilbage som Libanons premierminister i et saudisk forsøg på at isolere den iransk-støttede bevægelse Hizbollah.

Men hvor tilbageholdelsen og ydmygelsen af Hariri havde til formål at stække Hizbollah, har den indtil videre haft den modsatte effekt. I Beirut er det lige nu Mohammed bin Salman, der er til grin.

Saudi-Arabien kæmper mod Iran på fire slagmarker

1) I Yemen forsøger det saudiske militær at nedkæmpe de shiamuslimske Houthi-oprører, som støttes af Iran.

2) I Libanon forsøger man at isolere og afvæbne iranskstøttede Hizbollah.

3) I Syrien støtter saudierne oprørsgrupper, der bekæmper det iranskstøttede Assad-regime.

4) I Irak forsøger man at lokke den shiamuslimske premierminister Haider al-Abadi væk fra Iran med milliarder af dollar til genopbygningen af Fallujah, Ramadi og Mosul.

En regional stormagt?

Analytikere medgiver, at Mohammed bin Salman er populær blandt de unge saudiere. En af dem er Kristian Ulrichsen, mellemøstforsker ved Baker Institute på Rice University.

»I MBS ser de endelig en leder, der taler som dem og klæder sig som dem og forstår, at verden forandrer sig,« skriver Ulrichsen i The Atlantic.

Men Mohammed bin Salman har ikke kun forstået, at verden forandrer sig. Han er overbevist om, at han også selv kan forandre den. Og det er netop blevet hans projekt, siden han blev udpeget som kronprins for et par år siden. Der skal revolutioneres på den hjemlige front, men især på den udenrigspolitiske scene skal der ske nye tiltag.

Allerede i december 2015 lækkede den tyske efterretningstjeneste BND et notat med titlen ’Saudi-Arabien – en sunnitisk regional magt splittet mellem et paradigmeskift i udenrigspolitik og indenrigspolitisk konsolidering’. I notatet hedder det, at Saudi-Arabien ’vil ses som den arabiske verdens leder’, og at målet skal opnås gennem en udenrigspolitik, der bygger på ’et stærkt militær’.

Den saudisk-britiske professor Madawi al-Rasheed fra London School of Economics mener, at Saudi-Arabiens mål er at blive den altdominerende magt i Mellemøsten.

»Saudi-Arabiens udenrigspolitik er baseret på en enkelt doktrin, og det er at skabe en saudiarabisk hegemoni for at optræde som overdommer, når det kommer til arabiske anliggender, og for at fungere som den eneste indfaldsvej til regionen for internationale magter,« skriver al-Rasheed i sin grundige rapport om kong Salman og sønnen Mohammed bin Salman.

Fire slagmarker

I bestræbelserne på at virkeliggøre målet forsøger Saudi-Arabien først og fremmest at tilbagerulle Irans voksende indflydelse i regionen med støtte fra USA, Israel, Bahrain, Emiraterne og Egypten.

Helt konkret forsøger Saudi-Arabien at bekæmpe Iran på fire forskellige slagmarker.

I Yemen forsøger det saudiske militær at nedkæmpe de shiamuslimske Houthi-oprører. I Libanon forsøger man at isolere og måske endda afvæbne Hizbollah. I Syrien støtter saudierne stadig forskellige oprørsgrupperinger mod regimet. Og i Irak prøver Mohammed bin Salman at lokke premierminister Haider al-Abadi med milliarder af dollars til genopbygningen af Fallujah, Ramadi, Tikrit og Mosul.

Set fra Mohammed Bin Salmans perspektiv er kampen mod Iran en eksistentiel kamp. Kronprinsen er overbevist om, at Irans ultimative mål er at herske over islams ukrænkelige helligdom Kaba’en i Mekka. Det siger han i det berømte interview med al-Arabiyya i maj, som analytikere betegner som det tætteste, man kommer på en krigserklæring.

»Vi vil ikke vente til, kampen finder sted i Saudi-Arabien. Vi vil arbejde, så kampen finder sted på iransk jord,« sagde kronprinsen til al-Arabiyya i maj.

Urealistiske mål

Mohammed bin Salmans ambitiøse mål om at transformere både Saudi-Arabiens indenrigs- og udenrigspolitik møder dog skepsis blandt eksperter. Mange har hyldet hans indenrigspolitiske reformer for kvinderettigheder, men langt de fleste tror, at planerne i og uden for Saudi-Arabien vil slå fejl.

Den måde, hvorpå Mohammed bin Salman forsøger at ’moderere islam’ i kongeriget, er yderst farlig, da hans strategi dybest set går ud på at smide konservative prædikanter bag tremmer.

Flere sammenligner hans fremgangsmåde med den daværende egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser, som efter kuppet i Egypten i 1952 smed islamisterne i fængslerne, hvilket endte med at udklække nogle af jihadismens vigtigste teoretikere som Sayyid Qutb, der har inspireret terrorgrupper som al-Qaeda.

»At smide præster i fængsel, fordi de er uenige med ham, vil aldrig producere en moderat islam. MBS vil åbenbart have, at moderat islam skal opstå fra fængslerne, men undertrykkelse har aldrig ført til moderation,« skriver professor Madawi al-Rasheed på Twitter.

Mohammed bin Salmans Vision 2030 møder også stor skepsis blandt eksperter. Flere kalder omlægningen væk fra olieøkonomien et skridt i den rigtige retning, men spår den store udfordringer. En ting er at tiltrække investeringer i et ustabilt politisk klima, en anden ting er, at massive økonomiske projekter ofte betyder sociale og politiske omvæltninger. Spørgsmålet er, om Saudi-Arabien er gearet til at håndtere eventuelle kriser.

»En økonomisk transformation under Vision 2030 giver saudierne mulighed for at genforhandle den sociale kontrakt i Saudi-Arabien og begynde at bevæge sig mod et mere rummeligt politisk system. Dette ville gøre den saudiske stat mere solid. Men indtil nu ser ledelsen ud til at håbe på, at den kan forvandle økonomien uden at ændre på det politiske system,« lyder vurderingen i en rapport fra den britiske tænketank Chatnam House.

Eksperter har heller intet tilovers for bin Salmans såkaldte anti-korruptionskampagner, som i virkeligheden handler om at rydde modstandere af vejen.

»Anholdelserne gavner MBS på to måder. Politisk flytter de magtbalancen i det saudiske regime og efterlader ham med få rivaler. Finansielt gør de det lettere for ham at konfiskere sine rivalers formuer, som var de hans egne,« skriver Rosie Bsheer, historiker fra Yale University i Washington Post.

Katastrofal udenrigspolitik

Eksperterne har især revset kronprinsens udenrigspolitiske eventyrer, der skal dæmme op for Irans indflydelse. Ordene ’hensynsløs’, ’impulsiv’ og ’uigennemtænkt’ bruges ofte i forbindelse med beskrivelsen af MBS’ udenrigspolitik.

I sit forsøg på at knuse de shiamuslimske houthi-oprørere har Mohammed bin Salman som forsvarsminister sønderbombet Yemen og været med til at skabe den største humanitære katastrofe i årtier. 10.000 mennesker har mistet livet, 49.000 er blevet såret, en million er ramt af kolera, og ifølge de seneste tal fra FN er syv millioner mennesker tæt på hungersnød. Alt imens er målet ikke engang nået.

»Kongeriget er i dag fanget i et kaos, som det ikke kan afgøre eller vinde. De humanitære omkostninger, som saudiske våben påfører, er afstumpede. Det er svært for enhver nation at erkende nederlag i en krig, men Saudi-Arabien bør stoppe nu,« skriver Ray Takeyh fra Council of Foreign Relations i sin seneste analyse for tænketanken.

I Syrien er Saudi-Arabiens projekt gået i opløsning. De sunnimuslimske oprørsgrupper er for længst kollapsede som følge af interne stridigheder, og Assads styrker med støtte fra iranske militser befinder sig nu i Deir ez-Zour-provinsen. En bedrift, som så umulig ud for blot nogle måneder siden.

I Irak ønsker premierminister Abadi også at normalisere forholdet og den tilbudte saudiske ’Marshal Plan’ for at genrejse landet. Men han kan ikke tilbyde sin loyalitet til saudierne. Lige uden for regeringskontorer i den Grønne Zone i Bagdad står Irans krigsvante shiamilitser klar, og Irans indflydelse i Irak er større end nogensinde.

»Uden Irans accept vil Saudi-Arabien have svært ved at forsone sig med Irak,« konstaterer Madawi al-Rasheed fra London School of Economics i sin rapport.

Krig i Libanon?

Saudiernes seneste ydmygelse af Libanons premierminister Saad al-Hariri, der skulle have fået libaneserne til at vende sig mod Hizbollah, har i stedet udstillet det saudiske styres udenrigspolitiske inkompetencer i en nøddeskal, siger analytikere. I værste fald risikerer Saudi-Arabien at indlede en regional krig i Libanon, men kan også ende med at miste indflydelse i Libanon – et af de få lande, hvor saudierne stadig kan matche iranernes indflydelse.

På de sociale medier har libaneserne skrevet humoristiske sange, udtænkt vittigheder og konspirationsteorier om Mohammed bin Salmans tilfangetagelse af Hariri. En af de sarkastiske konspirationsteorier går på, at den saudiske kronprins i virkeligheden er iransk agent i Riyadh. Hver gang han forsøger at stække Iran, ender han med at styrke ayatollahernes indflydelse i regionen.

»Riyadhs pres på Hairiri havde til formål at vende Libanon mod Hizbollah, men i stedet kan det ende med, at hele Libanon vender sig mod Saudi-Arabien,« skriver den libanesisk-britiske redaktør Roula Khalaf i sin leder i Financial Times.

En af dem, som har kritiseret den saudiske kronprins hårdest, er netop den saudisk-britiske professor Madawi al-Rasheed fra London School of Economics. Det har hun gjort til trods for, at kronprinsens bekendte og tilhængere dagligt angriber hende med sexistiske og diskriminerende kommentarer på Twitter.

I New York Times og især på sin meget aktive twitterprofil revser hun den ambitiøse kronprins for hans uigennemtænkte projekter.

»Mohammed bin Salman starter en krig … kan ikke vinde den … starter en anden ... #opmærksomhedsunderskudssyndrom ligesom små børn,« lyder ét tweet.

Serie

Mellemøsten ruster sig til magtkamp

Islamisk Stat er slået, og Mellemøsten er på vej mod næste runde af væbnede konflikter – denne gang mellem de stater, der var med til at bekæmpe IS. Konflikterne bunder i det magttomrum, som Irak-invasionen, Det Arabiske Forår og den efterfølgende amerikanske nedprioritering af regionen har udløst. Iran kontrollerer nu en landkorridor fra Golfen til Middelhavet, mens et mere selvsikkert Saudi-Arabien har indgået nye alliancer for at skubbe Iran tilbage. Imens kæmper kurderne videre for deres eget land.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu