Læsetid: 8 min.

Monsantos næste ukrudtsmiddel efter Roundup er allerede i modvind i USA

Et forbedret sprøjtemiddel kombineret med gensplejsede afgrøder med dobbeltresistens mod både Roundup og det nye middel skal fremtidssikre Monsantos forretning i USA. Men resultatet har været skader på tusindvis af marker og raseri blandt ramte landmænd
Monsantos andet ukrudtsmiddel, Dicamba, spredes nemt med luften og har mødt betydelig modstand i USA, hvor der er i stater som her eksempelvis Arkansas har været adskillige klager fra naboer. Og i netop Arkansas har statens landbrugsmyndighed nu udstedt et regulært forbud mod sprøjtning med Dicamba, foreløbig gældende hele vækstsæsonen i 2018.

Monsantos andet ukrudtsmiddel, Dicamba, spredes nemt med luften og har mødt betydelig modstand i USA, hvor der er i stater som her eksempelvis Arkansas har været adskillige klager fra naboer. Og i netop Arkansas har statens landbrugsmyndighed nu udstedt et regulært forbud mod sprøjtning med Dicamba, foreløbig gældende hele vækstsæsonen i 2018.

Danny Johnston

9. november 2017

Det er ikke let at være Monsanto.

Den amerikanske agrokemiske virksomhed, der står til at fusionere med tyske Bayer, hvis ellers EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager giver lov, er i modvind i Europa med sit vigtigste produkt, ukrudtsmidlet Roundup med aktivstoffet glyfosat.

Om godt en måned udløber den hidtidige tilladelse til glyfosat, og EU-landene ventes i dag ved afstemning at afgøre, om sprøjtemidlet skal have en ny godkendelse.

De store landbrugsorganisationer i EU vil have glyfosat godkendt i yderligere 15 år, mere end én million EU-borgere har skrevet under på et krav om at få det forbudt, EU-Kommissionen har forsøgt sig med et kompromis på ti år, men har mødt modstand fra en række skeptiske EU-lande og vil angiveligt i dag prøve at få flertal for fem år. Der er i skrivende stund ingen sikkerhed for, at det går igennem.

Men mens en mangeårig europæisk milliardforretning for Monsanto således er truet, er virksomheden løbet ind i andre og nok så alvorlige problemer hjemme i USA. Monsantos videnskabelige og økonomiske genistreg inden for højteknologisk plantebeskyttelse har givet bagslag.

Det handler om Monsanto-ukrudtsmidlerne Roundup og Dicamba, om gensplejset såsæd, resistensspredning og blæsevejr.

Skræddersyet til Roundup

Roundup har været på markedet i mere end 40 år. Med det bredspektrede aktivstof glyfosat virker det dræbende på planter i al almindelighed, og derfor var landmænd i de første 20 år nødt til kun at sprøjte mod ukrudtet, før afgrøderne spirede frem, og efter at de var høstet. Blev afgrøderne udsat for Roundup, visnede også de.

Midt i 1990’erne præsterede Monsantos forskere imidlertid det kunststykke at splejse et gen for glyfosat-resistens ind i sojabønneplanter og efterfølgende også i raps, majs, bomuld og andre plantearter. Afgrøderne kunne nu pludselig tåle sprøjtemidlet, og derfor kunne amerikanske landmænd sprøjte markerne med Roundup i selve vækstsæsonen og komme ukrudt effektivt til livs.

De gensplejsede varianter blev tilmed gjort sterile, så bønderne ikke kunne hente såsæd fra høsten, men hvert år måtte købe en ny portion af Monsanto.

Der er brug for et paradigmeskifte i landbruget, mener kronikøren, der, udover at ville have pesticidforbruget sat væsentligt ned, også mener, at samspillet mellem stofferne skal i centrum, så det ikke længere er nok, at de godkendes hver for sig. 
Læs også

Ikke underligt at virksomhedens salg af både gensplejsede afgrøder og sprøjtemiddel skød i vejret. Så stor en succes er de gensplejsede varianter blevet, at omkring 90 pct. af såvel sojabønne- som majs- og bomuldsarealet i USA i dag dyrkes med planter, der er gjort herbicid-resistente.

Men systemet har en akilleshæl. Generne for glyfosat-resistens kan sprede sig til vilde planter. Jo mere der sprøjtes med Roundup, desto større er spredningsrisikoen og desto større fordele får samtidig de ukrudtsarter, der har overtaget resistensegenskaben. De bliver til hårdnakket ’superukrudt’, som Monsantos middel preller af på. Bønderne kan sprøjte og sprøjte med Roundup, og det bliver nærmest bare værre.

I dag er der anslået 24 glyfosat-resistente ukrudtsarter. Allerede ved en opgørelse i 2013 var næsten halvdelen af de undersøgte amerikanske landbrug inficeret med resistent ukrudt.

Dicamba til undsætning

Monsanto havde imidlertid noget i baghånden.

I årtier har virksomheden haft et andet, om end lidet brugt ukrudtsmiddel i sin produktportefølje. Dicamba hedder det, og det er som glyfosat en bredspektret sprøjtegift, der også kan slå traditionelle afgrøder ihjel og derfor skal bruges med omhu og på de rette tidspunkter.

I lyset af ukrudtets tiltagende glyfosat-resistens gik Monsanto for få år siden i gang med at lave nye gensplejsede afgrødevarianter med modstandsdygtighed mod både Roundup og Dicamba. Ved at tilså markerne med sådanne dobbeltresistente afgrøder og om nødvendigt sprøjte dem med begge sprøjtemidler skulle der være optimale chancer for at få has på hårdnakket ukrudt uden at skade afgrøderne.

I 2015 fik Monsanto det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur FDA’s godkendelse af en sådan dobbelt modstandsdygtig sojavariant – kaldet RoundupReady2 Xtend Soyabean eller blot Xtend – samt en ditto bomuldsplante. I 2016 fulgte godkendelsen af en tilsvarende gensplejset majs med både glyfosat- og Dicamba-resistens, i ansøgningen kaldet MON 87419.

»Baseret på Monsantos data og informationer betragter agenturet Monsantos ansøgning som færdigbehandlet,« hed det i godkendelsen fra FDA.

Reuters berettede om »Monsantos største lancering nogensinde af bioteknologisk såsæd«, og amerikanske landmænd i bl.a. staterne Illinois, Arkansas, North Dakota, South Dakota og Missouri begyndte straks i foråret 2016 at tilså marker med Xtend, den gensplejsede, dobbeltmodstandsdygtige sojabønne. I sommeren 2017 nåede arealet med den ny afgrøde op på otte millioner hektar, fordelt på 25 stater.

Borte med blæsten

Når Dicamba over årtierne aldrig har fået samme udbredelse som Roundup, er det bl.a., fordi Dicamba er et temmelig flygtigt sprøjtemiddel. Det spredes meget let med vinden til marker og naturområder, hvor det ikke er meningen, der skal sprøjtes og kvæles plantevækst. Tilmed er Dicamba betydelig mere hårdtslående over for en række planter end Roundup – ikke mindst over for konventionel, ikkegenspejset soja.

Det vidste Monsanto udmærket, og derfor arbejdede man – parallelt med udviklingen af de nye dobbeltresistente afgrøder – med en ny og mindre flygtig udgave af Dicamba-midlet.

Problemet var, at Monsanto i foråret 2016 sendte de nye gensplejsede afgrøder på markedet, før den amerikanske miljøstyrelse, EPA, i november samme år havde nået at godkende den ny Dicamba-variant. Det betød, at mange landmænd, der havde investeret i den nye såsæd, sprøjtede markerne med det traditionelle Dicamba-middel. Det var ikke lovligt, men hvad skulle bønderne med de nye gensplejsede afgrøder på vej ellers gøre?

Resultatet var forudsigeligt: I en række stater begyndte landmænd i sommeren 2016 at melde om skader på deres traditionelle afgrøder – sojabønner, bomuld, ærter, lucerne, tomater, vandmeloner, ris m.m. – tilsyneladende forårsaget af dicamba, der med vinden var blæst ind over deres marker fra andre bedrifter, hvor gensplejsede, Roundup- og Dicamba-resistente afgrøder var blevet sprøjtet med det hidtidige Dicamba-præparat.

»Til dato har landbrugsministeriet i Missouri modtaget ca. 117 klager med anklager om misbrug af sprøjtemidler med Dicamba. Avlerne i Missouri vurderer, at mere end 42.000 acres (17.000 hektar, red.) med afgrøder er blevet alvorligt skadet (…) Lignende klager, der hævder misbrug af Dicamba-produkter, er modtaget fra Alabama, Arkansas, Illinois, Kentucky, Minnesota, Mississippi, North Carolina, Tennessee og Texas,« skrev EPA i en meddelelse fra august 2016.

I november 2016 kom EPA’s registrering af Monsantos nye, angiveligt mindre flygtige Dicamba-produkt, kaldet Xtendimax med VaporGrip Technology, dvs. med mindre evne til at fordampe og blive spredt med vinden.

Med en række anvisninger om den rette fremgangsmåde blev det sendt på markedet og fra foråret 2017 brugt af de mange landmænd, der havde indkøbt såsæd af den dobbeltresistente, Roundup- og Dicamba-tilpassede soja, Xtend.

Debat om Monsanto i EU

  • I EU bruges både ukrudtsmidler baseret på glyfosat og på Dicamba. Ingen EU-lande har imidlertid godkendt de gensplejsede afgrøder fra Monsanto, der er gjort modstandsdygtige mod glyfosat, Dicamba eller begge dele. Derfor har EU-lande ikke i samme omfang som USA oplevet problemer med resistent ukrudt.
  • Problemet med vindspredning af Monsantos nye Dicamba-produkt og deraf følgende afgrødeskader er så vidt vides heller ikke rapporteret i EU.
  • Ved dagens planlagte EU-afstemning om glyfosat vil Frankrig stemme imod EU-Kommissionens kompromisforslag om en ny fem-årig godkendelse. Frankrig kan gå med til en afviklingsperiode på tre år.
  • Iagttagere mener, at Østrig, Slovenien og Malta er på linje med Frankrig eller endnu mere restriktive. Bl.a. Danmark, Holland og Spanien menes at ville stemme for fem år, mens Tyskland antagelig vil undlade at stemme.
  • Kommissionen skal opnå kvalificeret flertal for at få sit forslag igennem
  • Den agrokemiske industris brancheorganisation i EU, ECPA, skrev tirsdag til medlemslandenes repræsentanter ved dagens afstemning, at »en godkendelse for mindre end 15 år vil sætte en uvelkommen præcedens for fremtiden«.
  • At undvære glyfosat »vil have store konsekvenser for landbrugserhvervets levedygtighed i hele Europa«, mener ECPA.

Rasende landmænd

Men skaderne hos naboer med konventionel, ikkegensplejset soja eller andre afgrøder fortsatte. De eksploderede faktisk.

»Allerede tidligt i juli havde vi modtaget hundredevis af klager fra statslige myndigheder i Arkansas, Missouri og Tennessee – en betydelig stigning i forhold til sidste år,« skrev EPA i juli i år.

I sidste uge fulgte EPA op med en ny status: 2.708 klager fra landmænd i 25 stater er indløbet, omfattende påståede Dicamba-skader på bl.a. konventionelle sojabønnemarker med et areal på 1,44 mio. hektar.

Rasende landmænd, statslige landbrugsmyndigheder og uafhængige forskere anklager EPA for at have godkendt Monsantos ny Dicamba-middel uden dokumentation for, at det er stabilt, dvs. ikke flygtigt og let vindspredt. Forskerne Jason Norsworthy, University of Arkansas, Kevin Bradley, University of Missouri, og Thomas Mueller, University of Tennesse, har i hver deres forsøg påvist, at det nye dicamba-middel let kan fordampe og drive med vinden – i nogle tilfælde helt op til tre døgn efter sprøjtningen.

Monsanto afviser alle anklager og siger, at landmændene ikke kan have fulgt anvisningerne om korrekt sprøjtning med det ny Dicamba-produkt.

Mens Danmark markerede, at de ville stemme for, så meddelte ti andre EU-lande i går, at de ikke kan støtte en ny tiårig godkendelse af glyfosat, aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup
Læs også

»Det tager noget tid at lære nye teknologier at kende,« sagde Monsantos vicepræsident Scott Partridge i september til The New York Times. Virksomheden forventer ifølge Reuters, at 16 millioner hektar næste år vil blive tilplantet med de dobbeltresistente, gensplejsede sojabønner, svarende til 40 pct. af USA’s soja-areal.

I Arkansas har statens landbrugsmyndighed nu udstedt et regulært forbud mod sprøjtning med Dicamba, foreløbig gældende hele vækstsæsonen i 2018. Monsanto, der har afsat en milliard dollar til udvidet Dicamba-produktion, har svaret ved at karakterisere beslutningen som »vilkårlig og lunefuld« og anlagt sag mod myndighederne i Arkansas.

»Landmænd i Arkansas og i hele USA har desperat brug for Dicamba-produktet med lav flygtighed for at nedkæmpe det ukrudt, der frarøver deres marker dét, der muliggør en produktiv høst,« siger Monsanto i en pressemeddelelse.

Skæbnens ironi er, at den vindbårne Dicamba-forurening af marker tilsået med f.eks. konventionel og dermed sårbar soja kan tvinge de berørte landmænd i armene på Monsanto, der lokker med den Dicamba-modstandsdygtige afgrøde.

»Hvis du ikke køber Xtend, vil du blive ramt,« siger Missouri-landmanden Michael Kemp, til New York Times.

Spørgsmålet er, hvor længe Monsantos strategi holder. Foreløbig har én af de rigtig besværlige, Roundup-resistente ukrudtsarter i USA, Amaranthus palmeri eller pigweed, vist tegn på også at være blevet resistent over for Dicamba.

»Vi er på vej ind i en blindgyde. Den næste historie vil handle om resistens mod et tredje kemikalie og derefter et fjerde – det er ikke raketvidenskab at indse, hvor det vil ende,« siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biological Diversity, Arizona, til The Washington Post.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Kurt Nielsen
  • Toke Andersen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Jens Falkenberg
  • David Zennaro
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Toke Andersen, Torben Bruhn Andersen, Jens Falkenberg, David Zennaro, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

For helved altså - er der SLET ingen ende på menneskelig idioti, når bare der er profit at hente?

Torben Arendal, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Claus Høeg, Karsten Lundsby, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, Anders Kirk, Peter Knap, Trond Meiring, John Christensen, David Zennaro, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hvorlænge skal Monsanto have lov til at misinformere om deres produkter? Den ene pinlighed efter den anden. Løgn og bedrag er altid deres formål! Utroligt at vore myndigheder ikke får sandfærdige produkt-oplysninger. Ukrudtsbekæmpende produkt, der skaber resistens, spreder sig uhæmmet til andre afgrøder og, det værste er, at jordens naturlige bakterie-flora ødelægges, således at de fremtidige udbytter reduceres, skal forbydes! Når over 1 mill. borgere (via underskrifter) har forstået produktets giftighed for afgrøder og grundvand, hvornår fatter vore politikere og myndigheder så problemet og får det forbudt? Hvor svært kan det være?

Torben Arendal, Karsten Lundsby, Tue Romanow, John Christensen, Trond Meiring, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kun en enkelt ting er positivt; vi fik heldigvis ikke indført gensplejset korn i EU.
Udover det, er det den sædvanlige, sørgelige historie om menneskets hellige enfold, når det kommer til mammon.

Allerede for 58 år siden da jeg gik på en landbrugsskole diskuterede man effekten af antibiotika som vækstfremmer til svin, og den negative effekt det ville have på mennesker som spiste svinekød. Landmændene bruger stadigvæk antibiotika som vækstfremmer. Mange mennesker er så fyldt med antibiotika at de er immune over for behandling med det som en gang var et mirakel kur. Jeg frygter at noget tilsvarende med uhæmmet brug af super effektive giftoffer vil få store konsekvenser for fremtiden. Men det er nok lige meget. Konventionelle landmænd tænker kun kortsigtet og vore politiker kan købes i Bruxelles af Monsantos lobbyister. Sådan fungerer demokratiet.

Torben Arendal, morten rosendahl larsen, Claus Høeg, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, John Christensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Christensen

EU skal ikke bestemme over os - vi kan og vil selv!

Hvis EU idag beslutter fortsat at tillade Roundup - er det en fuck finger til os.
Det kommer EU til at betale dyrt for!!!

FØGH for en stinker

God dag der ude

Eva Schwanenflügel

God morgen, John Christensen :-)
Desværre vil Danmark jo gerne fortsætte brugen af Roundup ad infinitum, så det er faktisk et held at det måske kan stoppes i EU.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

God morgen, Eva Schwanenflügel :-)

ELL må bare drikke opp sit private depot med Roundup-plastikkander, måske til gavn for det fortsatte liv på jorden. Vem vet? (Inte Lisa Ekdahl, inte jag. ;-))
Jeg vil nu heller have en Seven-up (c) på grøn glasflaske, og giver nu ogå en til alle miljøvenner der ude, der vil ha. Niels Nielsen må godt bytte sin Sevenup i en grøn Hof, når han han stået op, hvis han vil.
;-)

Men i mener altså, at det mindst giftige pesticid der findes (glyphosat!) skal forbydes... Og jeres had mod gensplejsning er så langt ude, at det nærmest er uhyggeligt! For at gøre det helt klart: Alle de planter i spiser er gensplejsede! Men det er sket vha. radioaktiv bestråling, som tilfældigt laver DNA mutationer og derved ændrer gener, og hvor planter, med de egenskaber producenterne er ude efter, så findes ved at screene dem der kommer op! De kan så uden videre markedsføres, enten som økologiske eller konventionelle, efter hvad forbrugerne ønsker! Men hvis man ved noget om planters gener, og ved hvilket gen man vil ændre, og med gensplejsning laver en plante, som kun har den ændring, så er den "gensplejset" og skal gennem år-lange undersøgelser, før den må markedsføres! Reelt har det medført, at der ikke længere forskes i gensplejsning af planter i DK! Det er simpelthen vanvittigt!

Lise Lotte Rahbek

Henrik Leffers
Jeg er sikker på, at du har megen væsentlig viden på hjerte, som resten af forummet kan have interesse i.
Men når du hidser dig op og bruger udtryk som 'langt ude', had, uhyggeligt og vanvittigt, så skubber du folk fra dig og det bliver unødvendigt svært at læse og forstå, hvad du skriver. De vredladne og endda ofte nedladende udtryk står så at sige i vejen.
Når du nu har dømt at folk er uhyggelige og hadefulde og vanvittige, og skælder ud over det, så .. jah, så er det vel bare sådan og ingen bliver klogere.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte
Problemet er, at det er for langt ude! Det had mod gensplejsning, som man finder hos de fleste, skyldes manipulation, og jeg anser faktisk jer, der kommenterer på Information, som inteligente mennesker, der ved noget om det i skriver om! Men lige på det område er det i skriver grotesks, fordi det indlysende bygger på uvidenhed! Jeg tog en ret hård diskussion om glyphosat, hvor flere lagde links ud til historier om, at verden godt kan brødføres vha. økologisk produceret mad. Men de fleste links var til mediehistorier, som byggede på videnskabelige artikler (fra økologer!), og i alle mediehistorierne var en vigtig ting udeladt: I de videnskabelige artikler (som jeg læste) indgik massiv gensplejsning af planter, så der kunne laves tørke og salt resistente afgrøder! Jeg har tidligere diskuteret det i Information, første gang i 90'erne i læserbreve, så den viden jeg bringer her, er bestemt ikke ny. Jeg synes faktisk jeg behersker mig meget, og forsøger ikke at udstille folk, men modstanden mod gensplejsning er langt ude! -Hvis nogen af jer får et barn (eller barnebarn), som får type-1 diabetes, vil i så også afvise at barnet skal have insulin? -Men i dag markedsføres kun gensplejset human insulin, som laves i forskellige arter af gær, så alternativet ville være, at få fat på grise bugspytkirtler og så selv forsøge at oprense grise insulin! Jeg fik type-1 Diabetes da jeg var midt i 30'erne, formodentligt fordi jeg arbejdede med et stof (TMA-HCl) jeg købte hos Bie & Berntsen, med en risikoskiltning der sagde det var ugiftigt. Men engang kom de til at levere det i tyske flasker, og der var de klassificeret som akrylamid, som er i den øverste risikoklasse! Så i dag indsprøjter jeg gensplejset insulin 5 X om dagen, og det er der absolut ingen risiko ved. Så hvor farlig tror du/i det er at spise gensplejsede planter?

Lise Lotte Rahbek

Henrik Leffers
Se, nu begynder vi at rykke os frem mod en slags forståelse.
Først vil jeg lige igen gøre opmærksom på, at jeg er her ikke som del af nogen gruppe, andet end at jeg læser og kommenterer på avisen ud fra de samme synspunkter, ser det ud til, som mange andre.

Faren ved gensplejning ligger ikke i den enkelte plante, som jeg ser det. Faren ligger i at vi ikke kan overskue hvilken effekt gensplejsningen vil få i naturen, når planterne bliver sat ud. Når mange forskellige planter bliver gensplejsede og sat ud på markerne i større omfang og kommer til at interagere med andre planter og med dyreliv derude, så er det cocktaileffekten på lang sigt jeg er bekymret for. Videnskaben er nået rigtig langt, men videnskaben er endnu ikke i stand til at overskue, hvilken effekt en cocktail af gensplejsning og sprøjtegifte vil få om 50 år - eller om 100 år.
Jeg ved ikke hvor vanvittig eller hadefuld jeg er. Jeg betragter mig nok mest som bekymret på vegne af de efterkommere, jeg ikke har.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Videnskaben nu og fremover er IKKE klogere end naturen og bliver det (vist) aldrig :)
Når vi producerer GMO og ændrer folks DNA via medicin og lign. så er vi ude på tynd is, simpelthen.

John Christensen

Eva S. - Desværre har du ret med hensyn til flertal blandt de nuværende danske politikere, men dem skifter vi til først kommende valg - om ikke for andet, så for deres svineri med miljøet - Landbrugspakken mv.

Gift i drikke vandet er ikke at spøge med!

God dag der ude

@ Anne Eriksen 20:36. Naturen har ingen plan eller intelligens, det er ikke det der driver evolutionen! Det er alene overlevelse af de der passer med vilkårene, og død af dem der ikke passer til vilkårene. Og alle de planter vi spiser, er altså allerede genmanipulerede, ved massiv brug af radioaktiv stråling, for at ændre deres DNA! Men hvis man ved hvad man ændrer, og laver det ved gensplejsning, så er det en GMO plante, og af grunde jeg ikke forstår, så er der massiv modstand mod GMO planter! Men ingen modstand mod at gøre det tilfældigt, med radioaktivitet...

Eva Schwanenflügel

Henrik Leffers, hvis der ingen plan er i naturen som du hævder, hvordan kan det så være, at mikrokosmos og makrokosmos passer så perfekt sammen? Det mindste er en afspejling af det store, og det hele passer sammen. Nu tales der endda om multiverser, altså ikke kun vores lille klump univers.
Uendelige universer ligger derude, i en videre uendelighed, som ingen ved, eller overhovedet kan forestille sig, ender.
For vi er ligesom de der frygtede tigerdyr og drager ved jordens rand.
Vi er, næsten ligesom i Stanley Kubrics film "2001", ved at begynde at sejle i verdensrummet.
Jeg håber, jeg stadig er i live, når det nye teleskop bekræfter liv på andre planeter, for selvfølgelig sker dette snart.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Henrik Leffers 16:15,
Mennesket kan altså måle sig med naturen/ universet - det lyder lidt for godt. Bevidst eller ubevidst, så ved mange godt, at det ikke hænger sammen, deraf modstanden.
Betragt naturen/ dyrene - og find hurtigt ud af, hvor stor fantastisk effektivt og strålende, de er. Betragt mennesket derefter...

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Henrik Leffers
Du skriver: "Men hvis man ved hvad man ændrer, og laver det ved gensplejsning, så er det en GMO plante, og af grunde jeg ikke forstår, så er der massiv modstand mod GMO planter! Men ingen modstand mod at gøre det tilfældigt, med radioaktivitet..."

Jeg tror, du spøger og driver gæk.
'Man' ved ikke hvad 'man' laver, når 'man' gensplejser planter og sætter dem ud i naturen. Videnskabens storhedsvanvid og skødesløshed findes der utallige eksempler på med giftstoffer (DDT f.eks), Import af planter (de, som vi nu kender som invasive arter), Import af dyr (kaniner i Australien f.eks eller varroamiden på importerede bier) forsøg med at fremstille nye og forbedrede dyr (f.eks hybrid af afrikanske og sydamerikanske bier, nu kendt som dræberbier), forsøg med LSD på mennesker - fortsæt selv listen over videnskabens og herremenneskementalitetens hærgen. Og nu vil 'man' så ændre i planternes sammensætning for at de kan modstå særlige giftstoffer, som en producent skal tjene mangemangemange penge på at have patent på???

Niveauet, Henrik Leffers, er nu blevet for lavt.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ganske kort, Eva Schwanenflügel: Når vi betragter verden og undres over dens orden, er det fristende at tro, at der ligger en plan bag. Men måske er der bare tale om, at vi skaber orden for overhovedet at kunne forstå det kaos, der omgiver os?

Et eksempel: Den tyske musikteoretiker Riemann opfandt den harmoniske analyse ved at dissekere Haydns, Mozarts og Beethovens værker og afdække den musikalske "grammatik", de tre komponister fulgte. I dag sidder så unge musikstuderende, som ikke kender baggrunden for den harmoniske analyse, og falder i svime over de tre klassikere, som jo til punkt og prikke overholder harmonilærens regler!

Men det tror da fanden, at Mozart er et geni, målt med den harmoniske analyses alen, for det var jo hans værker, der bliver brugt som målestok. Det tror da fanden, at naturens orden virker "planlagt", for det er jo verden, der er målestokken!

Bortset fra det er jeg helt enig i kritikken af Monsanto. Det er svært at finde en virksomhed, som aktivt har bidraget mere til nedbrydelsen af miljøet blot for at tjene penge.

Eva Schwanenflügel

Hej Niels, så nåede du omsider frem til denne artikel, godaften :-)
Ganske kort ; en analyse af harmonier har ikke skabt harmonierne. Ligesom en analyse af naturens mønstre og opbygning fra det allermindste til det allerstørste har skabt universet eller måske universerne. Vi kan blot konstatere, at alt spiller sammen i den enorme symfoni vi kalder livet på forbløffende, harmonisk vis. Jeg ved ikke med 100% sikkerhed, om det betyder der er en 'plan' eller en bevidsthed bag, men jeg gætter på, der er sandsynlighed for det, ligesom jeg vil mene, at chancen for at der er liv derude er meget stor. Ellers er det virkelig et gigantisk spild af plads ;-)

Niels Duus Nielsen

Okay så. Eva, kender du "det pythagoræiske komma"? Det er navnet på det fænomen, at hvis man stemmer et instrument, så oktaverne er helt rene, vil kvinterne være en lille smule falske, mens hvis man omvendt stemmer det, så kvinterne er rene, vil oktaverne være falske. Så kvintcirklen er strengt taget ikke en cirkel, men en spiral.

Problemet (som er et reelt problem for orgelbyggere og pianofabtikanter) er i vore dage løst ved at anvende en stemning, der kaldes "veltempereret", hvorefter kvintcirklen opfører sig, som alle gode cirkler bør. Blot er alle intervaller en lille smule falske, men det ser jo pænere ud i teoribøgerne, så op i røven med at det lyder falsk!

Således vil menneskeheden gå under i et forsøg på at gøre det krumme ret og det uretfærdige retfærdigt. Således bedrager vi mennesker os selv til at tro, at der er harmoni i verden. Men verden er konfliktfyldt, kaos er udgangspunktet, ikke den menneskelige orden.

Hvis Monsanto så splejsede gener for at skabe en veltempereret verden, ville det måske (kun måske!) være til at leve med, men de gør det først og fremmest for profittens skyld. Hvis de virkelig mener, hvad de siger med, at deres produkter kan medvirke til at afskaffe sult, ville de jo ikke forsøge at tjene så mange penge på det.

Dit eksempel med kaninerne i Australien siger for mig at se alt om, hvad vi risikerer ved at forsøge at ændre på naturens "harmoni" ved hjælp af gensplejsning. Amerikanske økologiske bønder har allerede store problemer med naboernes genmodificerede afgrøder, som blæser ind på deres jord.

Og hvad gør Monsanto? Hjælper de økologiske bønder, som ihærdigt undsiger den tempererede verdens regler og forsøger sig med den gamle naturstemning? Selvfølgelig ikke, tværtimod anlægger koncernen sag mod de uheldige ofre for skødesløs omgang med naturens "orden" med påstand om brud på patentlovene.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels, øhm, forstår desværre ikke helt hvad du mener? Det lyder som om, at du tror, jeg går ind for gensplejsede afgrøder, men det har jeg da netop udtalt højere op i tråden, at jeg er imod..
Og har vist heller ikke sagt noget om kaninerne i Australien..
Nej, jeg er ikke så lærd, at jeg kender til 'det pythagoræiske komma', jeg plejer bare at nyde musikkens harmonier/rytmer. Tak for at indvie mig i denne gren af videnskaben, men kan ikke rigtig gennemskue, hvordan det har med kaos eller sammenhæng at gøre?

Niels Duus Nielsen

Eva, vi er enige i at være modstandere af genmodifikation, men vi er ikke enige af de samme grunde.

Jeg reagerede på din påstand om, at naturen er "velordnet", og påpeger såmænd bare, at det er en metafysisk præmis, der modsiges af naturen selv. Naturen er og bliver noget rod, og vi vil stå stærkere i udforskningen af naturen, hvis vi accepterer, at enhver orden er en midlertidig tilstand, pålagt udefra, som vi hele tiden skal kæmpe aktivt for at opretholde.

Eva Schwanenflügel

Niels, jeg tror du har misforstået min pointe. Jeg har ikke skrevet at naturen er 'velordnet', men at jeg fornemmer en sammenhæng i altet. Om det er udtryk for en overordnet 'plan' skal jeg ikke kunne sige, men jeg mener, der er sandsynlighed for det.
Min anke mod genmodificering er, at konsekvenserne er uforudsigelige, og at de laves ud fra et profithensyn der slavebinder bønderne til kun at benytte Monsantos produkter.