Læsetid: 7 min.

’Når man kan få skyer til at regne, hvorfor skubber man så ikke bare orkanerne tilbage i havet?’

Selv efter en voldsom orkan som Harvey, der i nedbør var historisk rekord, stejler mange texanere, når de bliver spurgt til klimaforandringerne. Det overlader jeg til videnskaben, lyder standardsvaret. Ikke desto mindre tror Al Gore – der optrådte med sit nye foredrag i Houston fornylig – og iagttagere i Houston, at opinionen rykker i den rigtige retning
Det var kun to måneder siden, at orkanen Harvey havde sendt en syndflod af bibelske dimensioner ned over Houstons seks millioner indbyggere. Floder og reservoirer gik over deres bredder. Efter tre dages uafbrudt skybrud var en tredjedel af storbyens areal oversvømmet og 200.000 boliger beskadiget.

Det var kun to måneder siden, at orkanen Harvey havde sendt en syndflod af bibelske dimensioner ned over Houstons seks millioner indbyggere. Floder og reservoirer gik over deres bredder. Efter tre dages uafbrudt skybrud var en tredjedel af storbyens areal oversvømmet og 200.000 boliger beskadiget.

Brett Coomer

17. november 2017

HOUSTON – Hallen var fyldt med 5.000 entusiastiske studerende og klimabevidste byboere, da klimaguruen Al Gore i slutningen af oktober i et foredrag i Houston med et væld af ny data koblede den tropiske orkan Harvey sammen med menneskeskabt global opvarmning.

Det skete under den tidligere vicepræsidents præsentation af sit nye opdaterede lysbilledeshow, som den prisvindende film, En ubekvem sandhed 2, tager udgangspunkt i.

Begivenheden fandt sted på det private Rice University – en grøn oase af cypres-træer, farverige blomsterbede og arkitektonisk prægtige bygninger, der støder op til de anonyme skyskrabere i Houstons forretningsdistrikt.

Det var kun to måneder siden, at orkanen Harvey havde sendt en syndflod af bibelske dimensioner ned over Houstons seks millioner indbyggere. Floder og reservoirer gik over deres bredder. Efter tre dages uafbrudt skybrud var en tredjedel af storbyens areal oversvømmet og 200.000 boliger beskadiget.

Orkanen satte historisk rekord i mængden af nedbør.

»Himlen åbnede sig, og Harvey udløste 3,5 billioner liter vand. Det svarer til alt det vand, der løber ned ad Niagara Falls i løbet af ni døgn. Det er aldrig tidligere sket i vores civilisations historie,« sagde Gore, mens han bevægede sig frem og tilbage på podiet, og en storskærm ovenover illustrede hans pointer med tal og billeder.

»I løbet af kun 16 timer voksede Harvey fra en tropisk storm til en orkan med højeste vindstyrke. Heller ikke det er nogensinde blevet observeret tidligere i historien.«

Publikum nikkede genkendende. De fleste havde selv været til stede og aldrig set noget lignende i deres levetid.

Til sidst i foredraget spurgte Gore, hvorvidt nogle af de tilstedeværende kendte nogen i Houston, hvis holdning til klimaforandringer var blevet påvirket af Harvey.

»I bedes række jeres hænder i vejret.«

Forbavsende få i salen stak hånden op.

Ikke desto mindre konkluderede Gore: »Det ser ud, som om disse storme er ved at skubbe den offentlige mening i den rigtige retning i et land, der har flere klimabenægtere end noget andet i verden.«

Tilhørere lytter til Al Gores foredrag om klimaforandringerne. Han fremlægger et væld af ny data, som kobler den tropiske orkan Harvey sammen med menneskeskabt global opvarmning

Al Gore holder foredrag om klimaforandringerne for 5.000 tilhørere på Rice University i Houston, Texas. Ifølge Gore ser det ud, som om de senste voldsomme orkaner er ved at skubbe den offentlige mening i den rigtige retning i et land, der har flere klimabenægtere end noget andet i verden.

Stop orkanerne!

Tidligere samme dag havde en aktivist, der tog os ud for at vise skader fra oversvømmelsen i et afroamerikansk kvarter af Houston, på et spørgsmål om sin holdning til global opvarmning sagt:

»Du burde tjekke hjemmesiden HAARP. Det er en forskningsstation i Alaska, som, de siger, kan stoppe orkaner. Nogle mener, det er en konspirationsteori, men jeg ved selv ikke, hvad jeg skal tro. Måske det er rigtigt? Og hvorfor gør regeringen så ikke noget,« sagde Angela Garcia.

Det er umuligt at vide, hvor udbredt denne aktivists holdning er i Houston, der styres af en sort demokratisk borgmester, og hvor et flertal støttede Hillary Clinton ved sidste års præsidentvalg.

I nærliggende Baytown, der blev voldsomt beskadiget af oversvømmelser, gav en relativt velstående boligejer også udtryk for forundring over, at myndighederne ikke bare stopper orkanerne.

»Hvorfor kan de ikke bare skubbe orkanerne tilbage i havet. Jeg er ret sikker på, de kan gøre det. De kan få skyer til at regne, så hvorfor ikke?« spurgte Lori Marti, mens vi besøgte hendes ramponerede hjem på en stille villavej.

Den udbredte skepsis og direkte afvisning af klimaforskeres konklusion om årsagssammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og global opvarmning tyder primært på at være et ideologisk fænomen i USA.

»Folks holdning afhænger af, hvor de befinder sig i det politiske spektrum,« siger Tim Mock, leder af Houston Climate Protection Alliance. »For de fleste tæller videnskabelige kendsgerninger ikke.«

Mock, der har en grad i fysik fra Rice University, oprettede for nylig en workshop i Houston. Formålet er at få folk til at italesætte deres ideologiske udgangspunkt, når de »tolker og filtrerer oplysninger om klimaforskning«.

Selv mener Tim Mock, at det voksende antal ekstreme vejrepisoder – især orkanen Harvey – må have »rykket pilen en lille smule« i den rigtige retning i de berørte kystområder i sydlige Texas.

Orkanen Harvey udløste 3,5 billioner liter vand. Det svarer til alt det vand, der løber ned ad Niagara Falls i løbet af ni døgn.

Michael Ciaglo

Kompliceret karakter

For forskere er det ikke en let sag at sammenkæde hyppigheden og intensiteten af tropiske orkaner – endsige nedbørsmængden – direkte med menneskehedens øgede udledning af drivhusgasser. Det skyldes primært, at orkaner er ekstremt komplicerede fænomener, som påvirkes af utallige variable faktorer.

Ikke desto mindre er det alment accepteret, at varmere havvand både bringer mere nedbør og øger vindstyrken betydeligt. Under normale forhold mindskes orkaners styrke af dybereliggende koldt vand, der bliver hvirvlet op til overfladen af vinden. Men vandet i Den Mexicanske Golf var fire grader celcius varmere i slutningen af august i år end gennemsnitligt. Det kan have gjort forskellen mellem en normal orkan og en katastrofal orkan.

Det uafklarede spørgsmål er, hvorvidt global opvarmning også er årsagen til, at stormen lå over Houston og det sydlige Texas i tre-fire dage uden at rykke sig ud af stedet.

I dette kontroversielle spørgsmål vovede Al Gore sig lidt ud på tynd is.

På storskærmen viste han en graf over jetstrømmen på den nordlige halvkugle, der blæser i østlig retning i op til 15 kilometers højde. I perioder slår den en bue i sydlig retning over det amerikanske kontinent. Det er præcist, hvad der skete, da Harvey arbejdede sig nordpå gennem Den Mexicanske Golf.

»Det var jetstrømmen, der bremsede Harvey, og vi ved, at smeltende is i det arktiske område tidsmæssigt falder sammen med forstyrrelser i jetstrømmen. Men det er en teori, som stadig ikke er fuldt accepteret af forskere,« understregede Al Gore.

En ældre kvinde bliver evakueret fra sit hjem under orkanen Harvey. Den udbredte skepsis og direkte afvisning af klimaforskeres konklusion om årsagssammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og global opvarmning tyder primært på at være et ideologisk fænomen i USA.

Michael Ciaglo

Ingen bliver spurgt

Umiddelbart skulle man tro, at klimaforskeres sammenkobling af orkaner og global opvarmning ville have rykket opinionen i Houston og det sydlige Texas efter de katastrofale oversvømmelser under Harvey. Men det er ikke et spørgsmål, opinionsinstitutter stiller i deres undersøgelser.

Stephen Klineberg, professor i sociologi på Rice University, har gennem en årrække stået i spidsen for en omfattende spørgeundersøgelse (The Kinder Survey) af 44.000 indbyggere i Houston.

»Jeg er sikker på, at indbyggere nu erkender, at Harvey ikke er den sidste af sin slags. Jeg tror, der er et fundamentalt skifte undervejs i befolkningens forståelse af forholdet mellem byen og naturen. Vi kan ikke længere bekæmpe naturen. Vi må tilpasse os havets og vejrets kræfter.«

Overraskende og temmelig suggestivt har Klineberg aldrig inkluderet spørgsmål i sin undersøgelse om indbyggernes holdning til den aggressive byudvikling, der gennem brolægning af marsk, sump og prærie forhindrer regnvand og havvand i at blive opsuget af jorden og derfor oversvømmer bebyggelser.

»Det er først efter Harvey, at jeg må erkende, det har været en fejl. Nu vil vi spørge til det og til folks holdning til klimaforandring i vores undersøgelse næste år,« siger professoren.

Klimatologen Daniel Cohan, der er professor i miljøingenørvidenskab på Rice University, er overbevist om, at Harvey vil påvirke opinionen.

»Jeg er vokset op her i Texas. Jeg kan garantere dig for, at folk er ved at vågne op til den alvorlige trussel, vi står over for. Vi havde orkanen Ike i 2009. Så fulgte den værste tørke i mands minde i 2011, og i de tre sidste år har vi langs kysten oplevet hyppigere og større oversvømmelser end nogensinde tidligere,« siger Cohan.

Men en uvidenskabelig rundspørge blandt de mennesker, vi mødte på vores 2.500 km lange bilrejse gennem sydlige Texas, giver ikke anledning til optimisme. Nok erkendte folk, at klimaet forandrer sig. Men så snart talen faldt på klimaforskningens konklusion, at det overvejende skyldes menneskelige aktiviteter, stejlede de fleste.

Det typiske svar lød:

»Det tør jeg ikke udtale mig om. Det overlader jeg til videnskaben.«

Stephen Doncarlos, borgmester i Baytown, 50 km fra Houston

»Det er korrekt, at vi har haft mere nedbør og flere orkaner i de sidste 15 år. Men jeg tør ikke sige, om det har noget at gøre med global opvarmning. Det er jeg ikke kvalificeret til.«

»Her i byen taler folk ikke om klimaforandring. Texanere er pragmatiske og stædige. Vi accepterer tingene, som de nu engang er. Vi interesserer os ikke for årsagerne. Vi ved selvfølgelig, vi bør tage bedre vare på planeten, og at udledningen af CO2 skal reduceres for at mindske luftforureningen.«

Larry Watkins, indehaver af kvægfarm i Groesbeck

»Jeg tror ikke på, at klimaet forandrer sig. Texas er en ung delstat. Vi har ikke nok data til at vide, om vi oplever flere og længere tørker eller større regnskyl. Her i midt-Texas kan vi en dag få to centimeter regn og en uge senere 30 cm. Sådan har det altid været.«

»Vejrets omskiftelighed har intet at gøre med global opvarmning. Vejret er bare uforudsigeligt.«

Lisa Bourgeois, husmor i Baytown, hvis villa blev ødelagt af flodvand

»Det gik først op for mig, da jeg og min familie kom hjem fra nogle år i Tyskland, hvor frygteligt for miljøet det er med al den plastik, vi bruger og smider ud. Når vandet i floden stiger, hænger en plasticpose engang imellem fast i træernes grene. Det minder mig om miljøet.«

»Vi har ofte oversvømmelser i vort kvarter. Men vandet er aldrig steget højere end til husets fundament. Denne gang var det helt ekstremt. Jeg tror, det har noget at gøre med klimaforandring.«

Lori Marti, kvinde i Baytown, hvis villa blev ødelagt af flodvand

»Jeg er ikke klimaforsker, så jeg ved ikke, om det er global opvarmning. Men jeg kan bekræfte, at min familie har boet i dette kvarter i over 40 år, og vi har aldrig oplevet så højt vand. Men altså – jeg ved ikke noget om videnskab.«

»Det skal nu nok passe, at vi mennesker påvirker klimaet. Alt det stof, vi sender ud i atmosfæren.«

»Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg og min mand er glad for, at vi ikke har børn. Jeg tænker ikke kun på global opvarmning. Hvad med verdensfreden! Jeg er så glad for, jeg kun skal bekymre mig om mig selv og min mand.«

Serie

USA et år efter Trumps sejr

Hvordan oplever amerikanerne en af de mest usædvanlige præsidenter i USA’s historie? USA-korrespondent Martin Burcharth og fotoredaktør Sigrid Nygaard har rejst gennem USA’s hastigst voksende delstat, Texas, for at møde nogle af Donald Trumps kernevælgere et år efter hans valgsejr. Vi møder kvægfarmere, orkanofre i Houston, en højreradikal militsleder, arbejdsløse minearbejdere. Vi besøger en megakirke, latinoer i slumkvarterer ved grænsen, desperate immigranter i en mexicansk by og endelig de texanske naboer til Trumps vel nok største prestigeprojekt: Muren til Mexico.

Seneste artikler

  • Amerikanere ved grænsen: Trumps mur er løsrevet fra virkeligheden

    16. december 2017
    Det er svært at finde indbyggere nær Texas’ 2.000 km lange grænse til Mexico, der tænder på præsidentens berømte valgslogan. Beboere, hvis jord skal eksproprieres, vil trække byggeriet i langdrag med indsigelser og dyre krav om kompensation. Værst af alt risikerer muren visse steder at forårsage oversvømmelser af byer under heftige regnskyl
  • ’Når vi tager på arbejde, ved vi ikke, om vi kommer hjem til vores børn om aftenen. Sådan har det været, siden Trump kom til’

    12. december 2017
    Flere hundredtusinde dokumentløse mexicanske immigranter, der lever i slumagtige bosættelser i sydvestlige Texas, er så skræmte over Trump-regeringens kompromisløse deportationspolitik, at de ikke tør vove sig uden for deres nabolag. Nogle har endda opgivet deres job af frygt for at blive stoppet af politiet
  • Amerikas evangeliske kristne er Israels skytsengle

    2. december 2017
    I en megakirke i Texas inviterer præsten og hans menighed på 6.000 evangeliske kristne hvert år det lokale jødiske samfund til at komme og fejre Israel og dets ubrydelige bånd med USA. Dette efterår udartede ceremonien sig til et tv-transmitteret propagandashow rettet mod Iran og tilhængere i USA af en boykot af den jødiske stat
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Per Klüver, Katrine Damm, Ejvind Larsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Tjae, i det Republikanske Guds Land skal det self kunne lade sig gøre at skubbe Orkaner tilbage i havet, alt andet er jo Demokraternes obstruktion.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En af mine venner, som har boet og rejst i USA, siger, at landet et industrialiseret U-land.

Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I forbindelse med orkanerne i Caribien, kom flere af mine amerikanske FB venner med kommentarer om, at stormene var pga "guds vrede" og henviste til flere bibel citater......in GOD we trust...

.....mange danskere, som ikke kender så meget til USA, - ved ikke hvor meget "religion" fylder i mange amerikaners "opfattelse af verden" ;-)