Læsetid: 4 min.

Olie-Norge på anklagebænken for at krænke grundloven og Parisaftalen

I morgen indledes en højprofileret retssag i Oslo, anlagt af Greenpeace og Natur og Ungdom mod den norske stat, der har åbnet for nye omfattende olieboringer i det sårbare arktiske Barentshav
Russiske Lukoil i gang med at lede efter olie og gas i arktisk. For første gang i 20 år åbnes  der nu for nye olieboringer i den norske del af Arktis. Tilladelserne er givet til Statoil, som den norske stat ejer 67 procent af, samt til bl.a. amerikanske Chevron og ConocoPhillips, russiske Lukoil, japanske Idemitsu og svenske Lundin Petroleum.

Russiske Lukoil i gang med at lede efter olie og gas i arktisk. For første gang i 20 år åbnes  der nu for nye olieboringer i den norske del af Arktis. Tilladelserne er givet til Statoil, som den norske stat ejer 67 procent af, samt til bl.a. amerikanske Chevron og ConocoPhillips, russiske Lukoil, japanske Idemitsu og svenske Lundin Petroleum.

Justin Jin

13. november 2017

I morgen vil den norske regering stå anklaget i distriktsretten i Oslo for at krænke kommende generationers grundlovssikrede rettigheder og samtidig forbryde sig mod Parisaftalen, den globale klimaaftale fra COP21 i 2015.

Det er foreningerne Greenpeace og Natur og Ungdom i Norge, der med støtte fra Bedsteforældrenes Klimaaktion har anlagt denne første sag, hvor lovligheden af fossile selskabers statssanktionerede oliejagt i Arktis testes i forhold til både klimaaftalen og den norske grundlov. Derfor følges sagen med stor spænding af både olieindustrien, miljøbevægelsen og jurister verden over.

Sagen, omtalt som Folket mod Arctic Oil, handler om den norske regerings licenser til 13 olieselskaber til at indlede efterforskningsboringer i det arktiske Barentshav.

Licenserne blev annonceret i maj sidste år, blot en måned efter Norges underskrift på Parisaftalen, der forpligter verdens lande til at bremse de globale temperaturstigninger ’et godt stykke under to grader’, så vidt muligt ved 1,5 grader.

»I dette scenarie er der ingen plads til olieefterforskning i Arktis. Forskere har klart tilkendegivet, at al arktisk olie må forblive i undergrunden, hvis vi skal være i stand til at begrænse den globale opvarmning til blot det mindre ambitiøse mål på to grader,« anfører Greenpeace.

FN’s Klimapanel, IPCC, har i sin seneste statusrapport vurderet, at omkring 80 procent af verdens kendte fossile energireserver skal forblive urørt i undergrunden, hvis temperaturmålet skal kunne holdes.

Masser af olie og gas

Det er første gang i 20 år, at der med licenserne åbnes for nye olieboringer i den norske del af Arktis. Tilladelserne er givet til Statoil, som den norske stat ejer 67 procent af, samt til bl.a. amerikanske Chevron og ConocoPhillips, russiske Lukoil, japanske Idemitsu og svenske Lundin Petroleum.

Statoil har allerede i denne sommer og efterår gennemført de første boringer i sit licensområde. Det norske Oliedirektorat skønner, at der findes, hvad der svarer til 8,8 milliarder tønder olie i form af olie og gas i havbunden under Barentshavet.

Ifølge sagsøgerne er tilladelserne ikke alene på kollisionskurs med Parisaftalen, men også i strid med den norske grundlovs paragraf 112, der blev indføjet af Stortinget så sent som i 2014.

Heri hedder det, at »Enhver har ret til et miljø, som sikrer sundheden, og en natur, hvor produktionsevnen og mangfoldigheden bevares. Naturens ressourcer skal forvaltes ud fra en langsigtet og alsidig betragtning, som også sikrer denne ret for fremtidige generationer«.

Sagsøgerne mener, at denne paragraf krænkes, både fordi olie- og gasproduktionen vil forstærke klimaændringerne, og fordi udvindingen i det sårbare arktiske område kan skade havmiljøet med dets bestande af fisk, fugle og havpattedyr, som også har betydning for menneskers levevej.

Bred opbakning

Greenpeace og Natur og Ungdom har fået opbakning fra bl.a. NASA’s tidligere chefklimaforsker James Hansen, der i et brev sidste år til statsminister Erna Solberg sammenligner den norske stats beslutninger med dem, der foretages af en »klimamæssig slyngelstat«.

»Deres regerings handlinger er på klar kollisionskurs med den videnskabelige konsensus, som Parisaftalen hviler på. Norge synes fast besluttet på at sabotere aftalen, allerede inden den er trådt i kraft,« skrev James Hansen.

Også flere eksministre i skiftende norske regeringer bakker op om sagsøgerne.

»Olieudvindingen og Oljefonden har været formidable teknologiske, økonomiske, politiske og sociale succeser, men skader nu vore grundlæggende livsbetingelser. Det er allerede på høje tid med et gennemgribende skifte til en bæredygtig politik for energi, miljø og økonomi,« siger en af dem, den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister Werner Christie til norske Dagsavisen.

Regeringens forsvar

Regeringen skal i Oslo Distriktsret forsvares af den norske statsadvokat. I en beskrivelse af det planlagte forsvar anfører statsadvokaten, at grundlovens paragraf 112 er respekteret i og med, at de norske myndigheder har gennemført obligatoriske miljøvurderinger, før de nye licenser til olieboring blev uddelt. Det tilføjes, at et klart flertal i Stortinget har afvist tidligere forslag fra partierne De Grønne og Socialistisk Venstreparti om at aflyse licensgivningen i Barentshavet.

Når det gælder anklagen om at forbryde sig mod Parisaftalen, fremfører statsadvokaten, at den »er baseret på det grundlæggende princip, at det retlige og politiske ansvar for udledninger (af CO2, red.) beror hos de lande, hvor udledningerne (forbruget) foregår, og ikke hos de lande, der producerer varer som kul, olie eller gas.«

Det er altså alene forbrugerne, ikke producenterne, der er forpligtede af Parisaftalen, mener den norske regerings advokat.

Den principielle sag forløber med retsmøder fra i morgen, tirsdag, og frem til den 22. november, hvor dommeren forventes at afsige sin kendelse. Sagen vil blive fulgt med stor spænding internationalt, fordi det er første gang, en oliestat søges gjort juridisk ansvarlig i forhold til Parisaftalen.

»Dette er internationalt banebrydende. Hvis det lykkes, vil det åbne for mange tilsvarende sager,« siger Truls Gulowsen, formand for Greenpeace Norge.

»Det er en advarsel til olieselskaber om, at boringer i miljømæssigt sårbare områder som Arktis må forventes at blive mere og mere kontroversielle,« skriver Financial Times i en kommentar.

Serie

COP23

To år efter COP21 og klimaaftalen i Paris samles verdens lande den 6.-17. november til COP23 i Bonn for at gøre status og komme videre med den globale indsats for klimaet. Alle ved på forhånd, at de nationale løfter, der blev afgivet med Paris-aftalen, er alt for svage til at bremse den globale opvarmning ’et godt stykke under to grader’ og helst ved 1,5 grader, sådan som teksten fra Paris foreskriver.

Information følger forhandlingerne og den aktuelle debat om klimaets tilstand

Seneste artikler

  • Et splittet USA kæmper både for og imod de fossile brændstoffer

    18. november 2017
    COP23 i Bonn var det første klimatopmøde, efter at Trump varslede, at USA trækker sig ud af Paris-aftalen. Den officielle amerikanske delegation promoverede fossile brændstoffer, mens den alternative amerikanske delegation udtrykte opbakning til Paris-aftalen og udstillede, at verdens mest CO2-udledende land er dybt splittet
  • Verdens afsked med den fossile æra er begyndt

    18. november 2017
    Den stilfærdige afslutning på klimatopmødet COP23 står i skærende kontrast til den aktivitet, mange aktører ude i virkeligheden udfolder for at omstille verden til en mere klimavenlig økonomi. Det giver et glimt af håb, selv om det stadig går den gale vej med CO2-udledninger og temperaturstigninger
  • Den globale omstilling til grøn energi kan ikke stoppes. Men desværre går den alt for langsomt – også for Danmark

    16. november 2017
    Ved COP23 i Bonn er forhandlingerne på ministerplan begyndt i lyset af nye tal om de vedvarende energiers ustoppelige, men alt for langsomme udvikling. Danmark skal tilbage i en mere progressiv klimarolle, mener både ngo’er, oppositionen og energibranchen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
  • Helle Lorenzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Ejvind Larsen, David Zennaro, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anders Graae, Torben K L Jensen, Helle Lorenzen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvor jeg dog håber, de vinder sagen ! Det er noget af det mest dobbeltmoralske, natur- og menneskefjendske at begynde at bore i Arktis, et af de mest følsomme områder i Verden.

Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er bitter-sødt at læse denne artikel.
Bittert, fordi de skiderikker bare for helved skal lade være at ødelægge jordens sårbare levesteder og sødt, fordi jeg er glad for at få denne oplysning - og sende den videre til ikkeabonnenter.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er lidt det samme som at opstille et lyskryds efter skaden er sket. Politikere, som folkets repræsentanter, magter ikke, har ikke visioner og fantasi til at forestille sig fremtidens verden, før skaden er uoprettelig. Derfor magter de heller ikke at kæmpr for, eller udvikle et bæregygtigt alternativ. Mennesker er et af de dummeste dyr på jorden

Selvfølgelig skal vi benytte fossile brændsler indtil omstillingen er gennemført! Og herunder må påpeges at flytrafikken nok vil være det vanskeligste, måske umulige, at omstille. Men derfor behøver den norske stat ikke udvide eftersøgningen efter ny olie i arktis. Der er så rigelig olie på markedet. Og Norge er en relativ lille eksportør, meget større end DK, men stadig lille ift mellemøsten. 40% af verdens eksisterende olie bør blive i undergrunden og aldrig hives op. Go for it Greenpeace, resultatet af retssagen afventes med spænding.