Det er paradisiske tilstande – for dem, som har råd til at parkere deres formuer eller til at finde en kreativ løsning for deres koncerner, så de undgår at betale normale virksomhedsskatter.
Ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung, som har været hovedkraften bag Paradise Papers, går verdens samlede statskasser glip af et beløb på mere end 2.000 milliarder kroner om året i kraft af den globale labyrint af postkassefirmaer og skyggevirksomheder.
Alene EU-landene må årligt give afkald på ca. 450 milliarder kroner i virksomhedsskatter, skriver avisen. Her skyldes ca. to tredjedele skattely i Europa – f.eks. i den form, som den amerikanske sportsproducent Nike har benyttet i Holland.
I forhold til de faktisk inddrevne skatter er Tyskland relativt det EU-land, der går glip af flest virksomhedsskatter.
Ifølge den franske økonom Gabriel Zucman, som har arbejdet tæt sammen med Süddeutsche Zeitung om Paradise Papers, ville Tyskland kunne inddrage 32,2 procent mere i virksomhedsskatter, hvis de nationale og globale firmaer i Europas største nationaløkonomi ikke benyttede sig af skattehuller og skattely.
For Danmarks vedkommende kunne staten inddrive 10,3 procent mere i virksomheds- og selskabsskatter. For selskabsskattens vedkommende handler det i Danmark om mere end fem milliarder kroner.
Ifølge Gabriel Zucman handler det i Tyskland om knap 130 milliarder, som den tyske stat gik glip af i 2016. Beløbet er ikke langt fra det beløb på ca. 160 milliarder kroner, som den tyske stat samlet har brugt i Tyskland på flygtningekrisen i 2016. Det er bl.a. til forsyning, ophold og registrering af flygtninge, men også til sprog- og integrationskurser samt ekstra udgifter til skole- og børnehaveområdet.
For 2017 ventes udgifterne til flygtninge at falde. Om hullerne i skattelovgivningen vil blive lukket, og indtægterne dermed øges, er især et europæisk anliggende, skriver Süddeutsche Zeitung.
Sådan løber Nike fra skatten
Giganter som Apple og Facebook gør det også. Men verdens største producent af sportsartikler, amerikanske Nike, er Paradise Papers’ måske bedste eksempel på, hvordan det er lykkedes multinationale virksomheder at have en milliardomsætning og alligevel næsten undgå at betale virksomhedsskatter.
Over mere end et årti er Nike blevet rådgivet af advokatfirmaet Appleby med speciale inden for offshore-virksomheder. Netop dette firmas papirer er lækket til journalisterne bag Paradise Papers. De viser, at Nike’s mål har været at betale så lidt firmaskat som muligt – og at resultatet er blevet en kompliceret konstruktion, hvor det multinationale selskab stort set ikke betaler skat uden for USA.
Sådan er det foregået:
Selv om Nikes sko produceres i Asien, har firmaet ud over sit hovedsæde i Oregon USA grundlagt et europæisk hovedsæde i Holland i 1999. Hertil flyder de enorme, men ukendte summer fra salget af Nike-sko i Europa, men også dele af Mellemøsten og Afrika.
I eksempelvis Danmark eller Tyskland har Nike oprettet en Nike Retail BV. De optræder ikke som det sælgende firma, men som en slags ’handelsagent’, der formidler forretningen mellem de hollandske Nike-firmaer og den europæiske detailhandel. Derfor behøver Nike Retail BV’s datterselskaber i f.eks. Danmark eller Tyskland heller ikke at aflægge skatteregnskab i de pågældende lande.
Fra 2005 til 2014 kunne Nike lægge store dele af sit overskud i Nike International Ltd i Bermuda – et skattely med en skatteprocent på nul – fordi dette firma sad med de immaterielle rettigheder til brandet Nike.
Da denne tiårige ordning udløb, flyttede Nike de immaterielle rettigheder fra Nike International Ltd i Bermuda til Nike Innovate CV i Holland. Den komplekse og yderst kontroversielle CV-firmamodel gør det muligt at undgå at betale lokal skat – i dette tilfælde altså i Holland. Et EU-direktiv har forbudt denne CV-konstruktion fra 2019, men EU-lande kan vente op til to år med at gøre direktivet til lov.
Ved at afkræve sig selv afgifter for de immaterielle rettigheder har Nike således presset sin skat i bund. Ifølge tyske Süddeutsche Zeitung og britiske The Guardian er det globale skattetryk af Nikes overskud faldet fra 34,9 procent i 2007 til 13.2 procent i 2016. Både Appleby og Nike understreger, at metoderne holder sig inden for både europæisk og national lovgivning.
Kilder: Süddeutsche Zeitung, The Guardian
'Vi må hellere give endnu flere selskabsskattelettelser. For SÅ skal der nok komme gang i væksten og flere arbejdspladser, jubiii !'. Hvor længe skal vi høre på det pladder?
Ingen skal bilde mig ind at dette ikke kan stoppes. Men viljen, hvor pokker er den henne.
Jeg tror nu godt skattesystemet kan marginalt forbedres. De problemer der beskrives her resulterer i at nogle virksomheder, der er rigtig gode til skatteplanlægning, slipper billigere end andre - og det er ikke rimeligt. Derimod vil en forbedring af skattesystemet ikke uden viden resulterer i formuer i statsskatten. Hvis opkrævningen bliver mere effektiv vil det være nødvendigt at sænke satserne, der er en øvre grænse for hvor meget staten kan opkræve i skat. Medmindre man vender bøtten og går over til socialisme, hvor staten ejer alle væsentlige produktionsmidler, og hvor vi efter min mening vil se historien gentage sig, med katastrofal fattigdom til følge.
Brøndum
"Hvis opkrævningen bliver mere effektiv vil det være nødvendigt at sænke satserne, der er en øvre grænse for hvor meget staten kan opkræve i skat"... øh, hvad mener du?
@Lise Lotte Rahbek
Der er et regelsæt af alle mulige skatter og afgifter, der i Danmark indbringer det offentlige ca. 50 pct af det ærlige BNP. Alle ved at momsen ikke er blevet udbredt alle steder i Nordjylland, og her ser vi hvordan Nike slipper i stor stil. Hvis man forestillede sig, at disse fiduser kunne elimineres og de offentlige indtægter kunne stige med 10 pct, ville man nå en øvre grænse eller en brandbeskatning der ville få den private foretagsomhed til at gå ned.
Stadigvæk naturligvis under forudsætning af, at man tror på en reguleret privatkapitalisme. Men hvis man ikke gør det, giver det vel ingen mening at diskutere skattesystemer?
Brøndum
Jeg er vist ikke så klog i dag.
Påstår du, at hvis private virksomhederne skulle følge skattelovgivningen, så ville de ikke gide lave noget???
Momsen i Nordjylland .. ehmn.. jam hvad har det med de private virksomheder at gøre, som jo for hovedpartens vedkommende IKKE ligger nord for Limfjorden?
Kan du evt prøve at klippe meningen ud i karton, for min skyld?
@Lise Lotte Rahbek
OK: Jo det tror jeg godt de ville. I hvert fald på kort sigt, men hvis den samlede skattebyrde på den private sektor bliver for stor, vil den marginale produktion falde. Jeg ved ikke om du bemærkede argumentet der forsvarede skat, da sagen om udbytteskatrefusions-svindelen var på sit højeste - der blev lænset for 12 mia. kr. "Jamen det lykkes alligevel skat at opkræve ca. 1000 mia. kr i skat hvert år!"
Hvor smertegrænsen ligger er selvfølgelig usikkert, men jeg synes det er useriøst igen og igen at påstå, at hvis man bare stoppede de store selskabers og de riges skattesvindel, så kunne velfærdsstaten indføre bonede gulve på alle skolerne. Der ligger godt nok en del luksusyachts i havnen i Monaco, men hvornår har du sidst mødt en der producerede dem? Prøv at se i din omgangskreds, hvor mange arbejder med at frembringe helt almindelige produkter og services som vi alle sammen bruger, og hvor mange leverer luksus?
Dermed ikke være sagt at skattesystemet ikke bør effektiviseres, og blive endnu mere retfærdigt. Overdådigt luksusforbrug bør man efter min mening afstå fra, men der vil altid være noget når der er kapitalisme. Også når der er socialisme eller kommunisme. Som tidligere nævnt har jeg selv set en 160 kg kammeratchi bliver skemadet med kaviar og vodka af to stewardesser ved ombordstigningen på en Aeroflot flyver fra København til Moskva i 1988.
Det jeg finder mest skræmmende ved disse konstante afsløringer er den rungende tavshed fra Christiansborg.
Den der tier samtykker.
Under Roosevelt - efter krakket i 1929 - var selskabsskatten på 60 % - indkomstskatten for indkomster over 250.000. $ på 95 % - akt sammen for at finansciere
hov - hans "New Deal"-program . Der var ingen der brokkede sig.
Skat købte vist nok Panama Papers for kr. 6 mio. Var PP smart markedsført nothingburger, eller er der nogen her, der ved, om der reelt var noget kød på den sag?