Læsetid 7 min.

Den peruvianske bjergbondes klimakamp mod den tyske energigigant

En bjergby i Peru er truet af oversvømmelse, fordi gletsjerne smelter som følge af den globale opvarmning. Midt i klimakonferencen stævner bjergbonden Saúl Luciano Lliuya derfor i dag den tyske energikoncern RWE i en opsigtsvækkende retssag. Ngo’en Germanwatch, der står bag den historiske proces, har allerede vundet kampen om opmærksomheden
Bjergbonden Saúl Luciano Lliuya fra Peru står sammen med sin far for at indgive en klage mod den tyske energigant RWE i Essen for knap to år siden.

Bjergbonden Saúl Luciano Lliuya fra Peru står sammen med sin far for at indgive en klage mod den tyske energigant RWE i Essen for knap to år siden.

Germanwatch/Hubert Perschke

13. november 2017

Der kommer i dag til at være usædvanligt meget pressefokus på den ellers undseelige by Hamm i det tyske Ruhr-distrikt små to timers togtur nord for COP23 i Bonn.

Kl. 11.30 begynder her nemlig en både historisk, mønstergyldig og symbolsk retssag i den øverste landsret i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Det foregår her, fordi den anklagede oprindeligt er fra egnen, men man kan efterhånden roligt tale om en global figur: Rheinisch-Westfälisches Elektrizitätswerk AG, bedre kendt som energikoncernen RWE med hovedsæde i Essen, men med aktiviteter i bl.a. Tyrkiet, Storbritannien, Holland og en række østeuropæiske lande. Firmaet har næsten 60.000 medarbejdere, men i Tyskland er RWE mere berygtet end berømt – ikke mindst for at drive Tysklands største brunkulsdrift i Garzweiler, hvor strømproduktionen med det rygende ineffektive brunkul står for knap en tiendedel af hele Tysklands samlede CO2-udledning.

Anklageren kommer derimod fra den anden ende af verden, nemlig Peru. Saúl Luciano Lliuya er en 36-årig bjergbonde, der bor i en landsby i udkanten af byen Huaraz i 3.100 meters højde i Andesbjergene. Højt over hans by ligger en gletsjersø, der er ved at gå over sine breder, fordi isen smelter – som følge af den globale opvarmning. Hver dag venter bjergboerne, at skrænten bryder sammen, og en dødbringende flodbølge vil skylle over deres by. Derfor er han i sin advokats øjne offer for RWE’s enorme udledning af CO2.

Deraf kommer regnestykket bag den enestående retsproces i Hamm. For at sikre sig mod denne fare som følge af den globale opvarmning vil Saúl Luciano Lliuya bygge en dæmning, der i bogstaveligste forstand kan opdæmme faren fra oven. Det er et projekt til små 26 mio. kroner. Og da RWE som en af verdens største CO2-emmitender alene står for ca. 0,5 pct. af verdens samlede CO2-udledning, kræver Saúl Luciano Lliuya knap 130.000 kroner af koncernen. Altså en halv pct. af udgifterne.

Mønsterklage

I første instans ved retten i Essen i 2016 blev civilklagen mod RWE afvist, men efter anke tages den nu op til et niveau højere.

Det er en enestående mulighed for at skabe en juridisk præcedens og opmærksomhed om de globale sammenhænge i klimaproblematikken, mener den 66-årige Klaus Milke. Han er grundlægger og leder af ngo’en Germanwatch, der kæmper for bæredygtig udvikling og global retfærdighed – og han er dermed den vigtigste drivkraft bag, at Saúl Luciano Lliuya overhovedet har fået retssagen i Tyskland op at stå.

»Det er en epokegørende præcedenssag,« siger Klaus Milke, der kalder det for en »klimamønsterklage«.

»For det første har en enkelt person aldrig før anklaget en koncern i en civilretslig proces pga. klimaforandringer. For det andet handler det om helt grundlæggende spørgsmål: Hvem tager ansvar for de menneskeskabte klimaskader og -trusler, som allerede er opstået? Og hvordan skaber vi en ret til beskyttelse for dem, som er ramt af disse?«

I disse spørgsmål har retssagen mod energikoncernen iflg. Klaus Milke flere funktioner.

»Den skal åbne for en bevidsthed for den globale dimension af dette problem, men den skal også ad juridisk vej påvise, at de enorme mængder CO2, som vi udstøder her i Tyskland, faktisk hænger sammen med de trusler, som mennesker oplever på den anden side af planeten.«

Perfekt anklager

Den peruvianske bjergbonde, der er truet på livet, mod den multinationale, overvejende fossile energikoncern – hvad der helt og holdent lyder som den gode David mod den onde Goliath, er lidt mere kompliceret end som så.

Der er ingen tvivl om, at Saúl Luciano Lliuya oprigtigt ønsker at redde sin landsby. Men der er heller ingen tvivl om, at han er en perfekt løftestang for ngo’en Germanwatch til at udøve politisk indflydelse i kraft af opmærksomheden om retssagen, der har kostet mange hundredetusinde kroner i bl.a. sagsomkostninger, advokatbistand – og flybilletter til Saúl Luciano Lliuya, som vil være til stede ved dagens retssag i Hamm.

For Klaus Milke fra Germanwatch er der tale om, at »begge parter søgte hinanden«.

Saúl Luciano Lliuya ville nemlig stille de skyldige til ansvar, og i forbindelse med COP20 i Peru i 2014 fik han via peruvianske klimaeksperter kontakt med Germanwatch, som omvendt havde været på udkig efter et sådant tilfælde, der »besad de nødvendige forudsætninger for at kunne gå juridisk til spørgsmålet om, hvordan de ramte kan få retten på deres side«, som Milke formulerer det.

Med andre ord: Mens ikke bare årsag og virkning, men også opdæmningen af problemet er meget diffuse spørgsmål ved andre klimabetingede fænomener som f.eks. orkaner eller tørkekatastrofer, er de smeltende gletsjere i Andesbjergene en meget konkret fare i Huarez, og løsningen med en dæmning er den perfekte ramme til at føre denne retssag.

Direkte sammenhænge

Burde Saúl Luciano Lliuya ikke hive alle verdens CO2-udledere i retten – fra bøfelskere over flyselskaber til enkelte bilister? Sidder RWE ikke i et globalt økonomisk og energimæssigt system, hvor det er absurd at udpege enkelte aktører?

Det mener Klaus Milke ikke – tværtimod.

»Alle de store aktører vasker jo hænder i, at ingen kan tildeles ansvar,« siger han.

»Her er tale om en af verdens største emmitender. Sagen skal danne præcedens for bevisførelsen vedrørende dette ansvar; at alle de truede og ramte i verden kan se, at der står stærke koncerner bag årsagerne. Men selvfølgelig handler det i sidste ende om at skabe politiske løsninger. Ud over at lægge pres på udfasningen af fossile energier plæderer vi helt konkret for, at alle koncerner, der har med fossil energi at gøre, skal tvinges til at indbetale til en stor, global fond, som de ramte har ret til at få del i.«

I disse bestræbelser oplever Klaus Milke opbakning fra en stadig mere præcis klimaforskning.

»Det er nyt, hvor detaljeret videnskaben efterhånden kan påvise, at der er direkte sammenhænge mellem den globale CO2-udledning og de klimaskader, der f.eks. opstår i Peru. Dermed giver det også juridisk mening at påpege, at dette ansvarsforhold faktisk udgår fra dem, som baserer deres forretningsmodel på fossile energier.«

At RWE tilmed sidder i en overgangstid, hvor der er en erkendelse af CO2-problemet og en generel global bevægelse væk fra fossile energier, gør kun deres ansvar mere åbenlyst, mener Klaus Milke.

Den bevægelse har RWE for længst reageret på – ikke kun med stærke investeringer i vedvarende energi. Ligesom Tysklands største energikoncern, E.on, har RWE splittet sig i to selskaber: en fremtidsrettet koncern for de vedvarende energier og en for de fossile energier og kernekraft, der ifølge analytikere er tiltænkt at overtage risiciene og dermed kan gå ned med den fossile æras afslutning og således vinke farvel til ansvaret for følgeomkostningerne.

Et politisk problem

RWE afviser Saúl Luciano Lliuyas anliggende helt og aldeles. Da Information kontakter hovedsædet i Essen, stilles der videre til medarbejderen Guido Steffen. Han afviser venligt at udtale sig om retssagen, før den har fundet sted, men han sender en mail med et standardsvar om, hvorfor koncernen ser klagen som »utilladelig«.

»Klagerens krav mod virksomheden RWE har intet civilretsligt grundlag,« hedder det i skrivelsen.

Herunder uddybes en række punkter, bl.a. at enkelte emmitender ikke juridisk kan stilles til ansvar for »alment forårsagede og globalt virkende processer som klimaforandringerne«.

»På grund af de utallige, globale emissioner af drivhusgasser fra naturlige og antropogene kilder og på grund af kompleksiteten i klimaet og dets naturlige udsving er det ifølge vores opfattelse ikke muligt juridisk at tilordne specifikke følger af en klimaforandring til en enkelt emittent.«

Med andre ord mener koncernen ikke. at det kan påvises, at netop de CO2-partikler, der f.eks. udledes fra RWE’s brunkulsværker i Garzweiler, har forårsaget den livstruende situation for Saúl Luciano Lliuya i Peru.

I skrivelsen understreger RWE desuden, at koncernen driver sine kraftværker inden for de statsligt tilladte rammer, og at deres CO2-emission bevæger sig inden for det europæiske emissionshandelssystem. Derfor er klimaforandringerne »et globalt samfundspolitisk emne«, der skal »løses mellem verdens stater«. Og altså ikke et juridisk problem.

Ingen mediehappening

RWE vil ikke kommentere chancerne for succes eller fiasko, mens Germanwatch trods nederlaget i første instans er optimistisk. Blandt de tyske jurister, der har kommenteret retssagen, er der dog ikke meget optimisme at spore på Saúl Luciano Lliuyas vegne.

Klaus Milke fra Germanwatch indrømmer, at det ikke kun handler om sagens indhold, men også om opmærksomheden.

»Det gør det på flere planer. For det første diskuterer jurister på globalt plan faktisk, hvordan det her skal ses i forhold til deres nationale lovgivning. For det andet ægges klimaforskere til at undersøge sammenhængene mellem årsager og virkninger endnu nærmere. Og for det tredje lægger det et politisk pres. Her på COP23 diskuteres loss and damage for første gang omfattende som et nyt kapitel inden for klimareglementerne,« siger Klaus Milke med henvisning til diskussionerne om globale klimaskadeerstatninger.

Han skynder sig at understrege, at det er et rent og lykkeligt tilfælde, at retssagen falder under COP23, hvor den samlede verdenspresse befinder sig i området.

»Så nej. Det er ikke en mediehappening, som du antyder. Det handler om nye perspektiver på at placere ansvar. Vores helt store mål er, at retten i denne instans godtager klagen og siger: Vi ser nærmere på bevisførelsen. Dermed ville retten indrømme, at der kan findes en sammenhæng mellem RWE’s CO2-udledning og problemet i Andesbjergene. At der altså findes et ansvar, og at der findes ofre.«

Hvis klagen atter afvises, er den tredje og sidste mulige instans den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe. Det er meget sandsynligt, at det kommer dertil. Uanset udsigten til succes, vil det give endnu en runde opmærksomhed.

COP23

To år efter COP21 og klimaaftalen i Paris samles verdens lande den 6.-17. november til COP23 i Bonn for at gøre status og komme videre med den globale indsats for klimaet. Alle ved på forhånd, at de nationale løfter, der blev afgivet med Paris-aftalen, er alt for svage til at bremse den globale opvarmning ’et godt stykke under to grader’ og helst ved 1,5 grader, sådan som teksten fra Paris foreskriver.

Information følger forhandlingerne og den aktuelle debat om klimaets tilstand

Seneste artikler

  • Et splittet USA kæmper både for og imod de fossile brændstoffer

    18. november 2017
    COP23 i Bonn var det første klimatopmøde, efter at Trump varslede, at USA trækker sig ud af Paris-aftalen. Den officielle amerikanske delegation promoverede fossile brændstoffer, mens den alternative amerikanske delegation udtrykte opbakning til Paris-aftalen og udstillede, at verdens mest CO2-udledende land er dybt splittet
  • Verdens afsked med den fossile æra er begyndt

    18. november 2017
    Den stilfærdige afslutning på klimatopmødet COP23 står i skærende kontrast til den aktivitet, mange aktører ude i virkeligheden udfolder for at omstille verden til en mere klimavenlig økonomi. Det giver et glimt af håb, selv om det stadig går den gale vej med CO2-udledninger og temperaturstigninger
  • Den globale omstilling til grøn energi kan ikke stoppes. Men desværre går den alt for langsomt – også for Danmark

    16. november 2017
    Ved COP23 i Bonn er forhandlingerne på ministerplan begyndt i lyset af nye tal om de vedvarende energiers ustoppelige, men alt for langsomme udvikling. Danmark skal tilbage i en mere progressiv klimarolle, mener både ngo’er, oppositionen og energibranchen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Hans Martens
  • Viggo Okholm
  • Morten Hillgaard
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen, Hans Martens, Viggo Okholm, Morten Hillgaard, David Zennaro, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Desværre er det en umulig sag.
Vi er skyldige alle sammen – næsten alle sammen.
Det er alt for let at skyde skylden på disse grimme kapitalister.
Nok er de grimme MEN
Stort set så laver de jo netop det vi beder dem om.
Der er meget få af os, der vil sidde med sivsko og overfrakke en kold vinteraften.
NEJ
Kampen blev ført på den forkerte front.
Jeg tør næsten ikke sige det:
Vi gik imod atomkraft og valgte CO2-kraft og nu ser vi første afsnit af resultatet.
Meget kunne have været undgået hvis - - -
Det eneste vi kan blive enige om er at det nok bliver værre – måske ikke i min levetid.
Nok kun i det fjerne Kina. Og slet ikke i mit renfærdige Danmark.
Naturligvis kan man benægte at det var mig og endog at det er de menneskeskabte klimaændringer.
Vi fortsætter bare.

Christel Gruner-Olesen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Rigtig spændende sag uanset udfald og på en meget speciel baggrund. Hvem er skyldig? menneskeheden som sådan eller de der p.t sidder på magt og kapital? Et voldsomt dilemma for hvem har bevisbyrden. Bonden som nu sagsøger er vel i grunden meget rimelig i sit krav.

når man er på vej i den modsatte retning af hvor man vil hen, må man først vende om. Først når det er sket kan man begynde at bevæge sig i den rigtige retning. Vi er ikke alle på samme stadie i vores omvendelse, deraf tumulten...På et tidspunkt når vi kritisk masse. Først da begynder vi at se virkelige fremskridt. Retssagen er et skridt i den rigtige retning.