Analyse
Læsetid: 8 min.

Robert Mugabes tid er forbi

Et høfligt formuleret kup har sat Robert Mugabe fra magten. Zimbabwe smiler: Endelig er der håb om et bedre liv, og årtiers vanrøgt af landet kan være forbi. Bag kuppet står tilsyneladende den nyligt afsatte vicepræsident Mnangagwa – Mugabes ældste loyale støtte
Militærets tank afspærrer vejen til præsidentens kontorer onsdag den 15. november, hvor militærets kup har afsat Robert Mugabe og dermed afsluttet hans 37 år lange kontrol med landet.

Militærets tank afspærrer vejen til præsidentens kontorer onsdag den 15. november, hvor militærets kup har afsat Robert Mugabe og dermed afsluttet hans 37 år lange kontrol med landet.

Abaca

Udland
16. november 2017

Zimbabwes forår er brutalt. Måneders tørke har lagt landet øde. Dag efter dag tårner tordenskyer kilometerhøjt over horisonten med håb om regn og grøde – for kun at opløses i tynd luft og skuffelse. Mens varmetrykket stiger, skriger folk af fluers svirren, indtil en dag i november et flænsende tordenskrald anmelder en ny tids kommen: Helvede bryder løs i lyn og livgivende styrtregn.

Regnen giver næring til et af Afrikas smukkeste skabninger: flammeliljen, Zimbabwes nationalblomst. Netop i disse dage skyder flammeliljens smukke blomster frem overalt i landet og dækker de tørre marker med sine blodrøde, spydformede kronblade. Mens nationalblomsten genopstår fra tilsyneladende intet, drager landet et lettelsens suk: Nu bliver alting bedre!

Det er uundgåeligt at drage en parallel fra flammeliljens fremvækst til det beslutsomme kup, militærets overkommando uventet har iværksat i Zimbabwe med det udtrykte formål at afslutte mange års økonomisk ørkenvandring og bringe grøde til landet.

Ikke med tordenskrald, men med automatvåbens knitren og granaters torden.

En kilde jublede til Information natten til onsdag: »Nu sker det!« Alt det, som borgerne har sukket efter i årevis, nogle endda i årtier: Den 93-årige præsident Robert Mugabes vanrøgt af nationen er ovre. Han har været premierminister eller præsident siden 1980.

Mugabe advaret

Kuppet er kulminationen på bare få dages forspil. I mandags advarede øverstkommanderende Constantino Chiwenga regeringspartiet ZANU-PF om, at militæret ikke ville tøve med at gribe ind, medmindre det indstillede sin udrensning af tidligere frihedskæmpere.

Det var en hentydning til sidste uges fyring af den tidligere frihedskæmper Mnangagwa som vicepræsident, der trods sin mangeårige støtte til Mugabe blev fejet til side i et tilsyneladende forsøg på at køre Mugabes kone, Grace, i stilling som hans efterfølger. Men som det seneste døgns hændelser vil vise, var det ikke en beslutning, som den afsatte Mnangagwa eller militæret ville acceptere.

Zimbabwes præsident Robert Mugabe med sin kone Grace til et arrangement med partiet onsdag den 8. november. En uge senere er han blevet afsat af militæret.

Zimbabwes præsident Robert Mugabe med sin kone Grace til et arrangement med partiet onsdag den 8. november. En uge senere er han blevet afsat af militæret.

AP

Mugabes partis talsmand svarede tirsdag med at anklage general Chiwenga for højforræderi og beordrede det partikontrollerede radio- og tv-monopol, Zimbabwe Broadcasting Corporation, ZBC, til ikke at viderebringe militærets advarsel.

Reaktionen var hurtig og nådesløs: Samme aften bragede skud og eksplosioner i hovedstaden Harares nordlige forstæder, da Chiwengas folk skød sig gennem præsidentgarden og ind i Mugabes private bolig. Andre enheder besatte strategiske punkter i byen og tog magten over ZBC.

Klokken 1.26 udsendte mediet en kortfattet besked fra militæret. Den halvanden ark korte meddelelse var høflig og præcis. Den oplyste, at Mugabe og hans familie var sikker, og at der ikke var tale om, at militæret havde taget magten over regeringen.

»Vi ønsker alene at ramme kriminelle omkring præsidenten og straffe dem, som er i gang med at begå forbrydelser, der forårsager sociale og økonomiske lidelser i landet.«

Den rummede desuden korte beskeder til de offentligt ansatte om, at militæret handlede for at beskytte dem mod forestående politiske udrensninger påtænkt af de unavngivne ’kriminelle’.

Domstolene fik tilsvarende beroligelse, at samme beskyttelse ville sikre, at de kan udøve deres »uafhængige myndighed«.

Parlamentsmedlemmerne blev oplyst, at de ville kunne tjene »deres respektive valgkredse« til gavn for landets fred og stabilitet.

’Den almene befolkning’ fik at vide om militærets hensigt, at det ville »bringe landet tilbage til den orden, så mange kæmpede og døde for, så folket kunne nyde sine rettigheder og friheder, og bringe investeringer, udvikling og rigdom til landet«.

Zimbabwe opstod i 1980 af den britiske koloni Rhodesia efter en blodig frihedskamp mod et racistisk, hvidt mindretalsstyre. Krigen kostede anslået 50.000 menneskeliv og skabte ar, der fortsat præger det sociale liv i landet. Den førende frihedsbevægelse vandt efterfølgende magten ved landets første frie valg, og det har siddet tungt på den lige siden.

Kupmageren Constantino Chiwenga, der nu har afsat Mugabe efter 37 år, siger, at han vil tilbage til at kæmpe for et frit Zimbabwe.

Kupmageren Constantino Chiwenga, der nu har afsat Mugabe efter 37 år, siger, at han vil tilbage til at kæmpe for et frit Zimbabwe.

Tsvangirayi Mukwazhi

Intern partikamp

Militærets meddelelse rummede tilsvarende kortfattede beskeder til landets unge, der ofte har været misbrugt som voldelige spydspidser i politiske konflikter, til de politiske partier, til kirkerne, medierne, høvdingene og de mange zimbabwere i udlandet. Endelig blev alle krigsveteraner fra landets frihedskrig 1964-1979 opfordret til at spille en positiv rolle, og alle soldater på orlov beordret tilbage til kasernerne.

Det var en meddelelse mættet med uudtalt indhold, hvis budskaber enhver zimbabwer imidlertid pr. refleks ville kunne afkode.

For »de kriminelle omkring præsidenten« læs: Mugabes magtsyge kone Grace og kredsen af opportunister omkring hende. De har gennem de seneste tre år opnået stadig større indflydelse over ZANU-PF i en intern magtkamp, der har lammet landets politiske ledelse og skabt dyb splittelse i partiet.

Magtkampen var orkestreret af den 93-årige Mugabe selv som del af hans livslange kampagne mod mulige rivaler til posten som partiets og landets øverste leder. I takt med, at han de seneste år er blevet tydeligt svagere, er rivalernes iver blevet stadig mere tydelig. For at holde dem stangen kørte han sin flammetalende kone frem som et villigt redskab.

En kreds af savlende yngre opportunister så muligheder for egen vinding og førte villigt knivene for hende i opgør med partiets aldrende ikoner. Hæren har flere gange advaret om, at disse bitre opgør splittede partiet i provins efter provins.

Grace og hendes tilhængere fejrede deres første store triumf i december 2014 med ydmygelsen, fyringen og udstødelsen af partiet af den legendariske comrade spill-blood, kammerat blodsudgyder, som var daværende vicepræsident Joice Mujurus dæknavn i partisanårene.

Som tidligere frihedskæmper og enke efter Solomon Mujuru, frihedsbevægelsens militære øverstbefalende, var hun anset for nærmest urørlig for alle andre end Emmerson Mnangagwa, der blev opfattet som hendes nærmeste rival til præsidentposten efter Mugabe. Solomon var forinden omkommet i en voldsom uopklaret brand på sin farm, formentlig beordret af Mugabe.

Krokodillens hævn

I sidste uge kom turen til Mnangagwa. I en kort meddelelse blev han summarisk fyret fra sin vicepræsidentpost (landet og partiet har to) efter en månedlang nådesløs og uophørlig smædekampagne anført af Grace.

Emmerson Mnangagwa blev i sidste uge fjernet fra posten som vicepræsident af Robert Mugabe.

Emmerson Mnangagwa blev i sidste uge fjernet fra posten som vicepræsident af Robert Mugabe.

Tsvangirayi Mukwazhi

Ingen nulevende frihedskæmpere har en historie med så lang, loyal tilknytning til Mugabe som Mnangagwa. Han undgik i 1970’erne en dødsdom for sabotage mod Rhodesias hvide mindretalsstyre, fordi han var under 18. Løsladt efter nogle år i samme celle som Mugabe rejste han til udlandet, hvorfra han fungerede som Mugabes fortrolige kontaktperson til frihedskæmperne i eksil. Senere var han mangeårig forsvarsminister og chef for den militære efterretningstjeneste.

Mnangagwas evne til politisk overlevelse og hans sans for at dykke ned under kriser for pludselig at dukke op med et dramatisk hug, når tiden var rigtig, gav ham for længe siden tilnavnet Ngwenya, krokodillen.

Joice Mujuru forblev efter sin udstødelse i Zimbabwe med ambition om et comeback i spidsen for et nydannet parti i selskab med andre veteraner, der blev udrenset med hende. Deres politiske kapital blev dog hurtigt eroderet, og partiets chancer er udsigtsløse ved det valg, der venter inden for et halvt år.

Mnangagwa forsvandt øjeblikkelig fra den politiske overflade efter fyringen og dukkede efter nogle dage op i nabolandet Sydafrika. Hans mangeårige nøglerolle som bindeled mellem ZANU-PF og de væbnede styrker har givet ham en solid magtposition, og han formodes at trække i trådene til de begivenheder, der nu er kulmineret med militærets magtovertagelse.

Sandsynlig præsidentkandidat

Derfor skal den militære meddelelses tekst om »forbrydelser, der forårsager sociale og økonomiske lidelser i landet« læses som: udrensningen af Mnangagwa og hans støtter. Og for den manglende underskrift på meddelelsen fra ’Zimbabwes forsvarsstyrker’, læs følgende: Da øverstbefalende Chiwenga i mandags meddelte Mugabe sin advarsel om stop for udrensningerne, var han flankeret af 30 generaler og yderligere 30 højtstående officerer. De er Mnangagwas folk. Det er hans kup.

Endelig – for »sikringen« af Mugabe og hans familie, læs: De er i husarrest, hvor de har fået et tilbud, de ikke kan afslå. Allerede onsdag formiddag berettede Reuters »fra bekræftede kilder«, at Mugabe i løbet af natten havde forhandlet frit lejde ud af landet af den ekstremt upopulære Grace, og at han havde accepteret at gå af. Samtidig forlød det, at Mnangagwa var returneret fra Sydafrika og landet på en militærbase samme morgen. Sandsynligvis for at overtage magten.

Det vil være en udvikling, som bydes velkommen af både landets økonomiske elite og af den hårdt prøvede befolkning. Eliten har en opfattelse af, at han har forretningssans og derfor vil standse den blødning af landets finanser, som partiets vanrøgt og ikke mindst de seneste års magtkampe har medført. Befolkningen ønsker først og fremmest forandring, chinja!, som desuden er slagordet for landets største oppositionsparti, Movement for Democratic Change, MDC.

Partiet var i sit første tiår siden dannelsen i 1979 tæt på at vælte Mugabe og ZANU-PF med stemmesedler, men tabte det ene doktorerede valg efter det andet.

Efter at MDC i 2009 blev tvunget i samlingsregering med ZANU-PF, viste mange af dets højtstående medlemmer sig at være enten lige så korrupte som ZANU-PF eller blot magtesløse, og det har aldrig genvundet fordums storhed. Dets enerådige leder, Morgan Tsvangirai, lider nu af en fremskridende kræftsygdom, og partiet står derfor svagt til præsident- og parlamentsvalget, der skal finde sted omkring april næste år.

Et sandsynligt scenario er derfor, at Mugabe ikke formelt går af, men lader Mnangagwa overtage regeringsførelsen og dernæst på ZANU-PF’s forestående kongres i december blive kåret som partiets præsidentkandidat. Så kan han rulles ind på posten med alle demokratiets regalier for at lade en ny tid begynde.

En dødelig sandhed

Flammeliljen bærer imidlertid bag sin bjergtagende ynde og skønhed på en frygtelig sandhed: Den er dødelig giftig. Administreret i ganske små doser og med omhu kan den anvendes som kur mod orm og sår, men den er mere kendt som middel til mord og selvmord.

Dagens Zimbabwe er økonomisk ormeædt og bløder af dybe sociale sår. Kuppet kan muligvis bringe forandring, men hvor vidt det vil kurere patienten, kan betvivles. Hverken Chiwenga eller Mnangagwa repræsenterer et historisk brud med Mugabe-æraen. De har til fulde lod og del i de forbrydelser mod befolkningens »rettigheder og friheder«, som forsvarets meddelelse påberåber sig, og for hvem titusinder omkom i frihedskampen.

Det er almindelig kendt, at Mnangagwa personligt dirigerede den voldskampagne, udført af hæren, som kostede mere end 400 menneskeliv under valget i 2008, druknede MDC’s valgkamp i blod og sikrede Mugabe sejren.

For at forstå netop deres læsning af meddelelsens mange skjulte budskaber kan man gribe tilbage til følgende citat af Chiwengas forgænger, general Vitalis Zvinivashe:

»Lad det være kendt, at landets højeste embede er en spændetrøje, hvis bærer forventes at efterkomme frihedskampens mål. Vi vil derfor aldrig acceptere eller hverken støtte eller salutere nogen som helst med en anden dagsorden.«

Dette truende udsagn fra landets militære øverstbefalende var dengang, i 2002, møntet på Tsvangirai, som et befolkningsflertal på dette tidspunkt ønskede som ’bærer af landets højeste embede’.

Udtalelsen blev dengang fortolket som et umiskendeligt bevis for, at militæret ikke, som krævet i forfatningen, var politisk neutralt, men ene og alene ZANU-PF’s væbnede gren. Den blev yderligere opfattet som en tilkendegivelse af, at militæret til enhver tid var parat til at gribe ind for at sikre partiet, styret af dets gamle garde af krigsveteraner, den fortsatte uantastede magt over landet.

At dette fortsat er militærets ypperste mål er netop det vigtigste, som landets borgere i dag læser ind i kuppet, dets kortfattede meddelelse og al dens garniture af ’rettigheder’, ’demokrati’, ’uafhængige domstole’ og ’folkets fremskridt og rigdom’.

Flammeliljen, Zimbabwes nationalblomst.

Flammeliljen, Zimbabwes nationalblomst.

Peter Tygesen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Spiegel Online fortæller, at Zimbabwes hærchef lige har været i Kina. Var det for at få lov til at vælte Mugabe som chef for det råstofrige land?
http://www.spiegel.de/politik/ausland/simbabwe-militaerchef-reiste-vor-w...

Michael Hullevad, Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er dejligt at Mugabe ikke er præsident i Zimbabwe mere, men om det fører til frie og demokratiske valg, kan man kun håbe på.

Eva Schwanenflügel

Der foregår en udrensning af Mugabe-støtter, men om det så fører til mere demokratisk balance eller sociale programmer i landet kan man med god ret tvivle på.

Børge Neiiendam

Håber ikke at det regime Mugabe har orkestreret i de seneste tiår, vil medføre at landet nu kastes ud i de nærmest obligatoriske borgerkrige, vi har været vidne til i andre Afrikanske lande.

Karl Aage Thomsen

Det fører ikke til bedre tilstande for befolkningen på grund af Mug-abes afgang, tværtimod hvis det er militæret, der overtager styret med en af Mug-abes afsatte ministre. Zimbabwe er en af kolonimagternes største udemokratiske skandaler, og dem er der jo nok af rundt om i verden.